Holdet 2q DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 DA/q (1q DA, 2q DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klimakrisen - retorik og argumentation
Titel 2 Analyserende artikel
Titel 3 Introduktion til novellegenren (VÆRK 1)
Titel 4 DH-forløb: Besættelsestiden (VÆRK 2)
Titel 5 Kortfilm: Mellem fantasi og virkelighed (VÆRK 3)
Titel 6 Mørke mundtlige fortællinger
Titel 7 Natursynet i romantikken
Titel 8 Danskhed i romantik og kampagner (VÆRK 4)
Titel 9 Nyhedsformidling
Titel 10 Autofiktion og Gift (VÆRK 5)
Titel 11 KØN KLASSE KIRKE
Titel 12 Fagpakkeforløb: dokumentar (VÆRK 6)
Titel 13 Realisme og modernisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klimakrisen - retorik og argumentation

I forløbet undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, men med hovedfokus på taler.

Her arbejdes metodisk med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed både skriftligt og mundtligt
- identifikation af fakta- og fiktionskoder i tekster og at kunne reflektere over forskelle og ligheder i måden hvorpå prosa og sagprosa belyser krimakrisen.


Vigtige fagbegreber:
- De tre klassiske talegenrer (+ intention)
- Ciceros pentagram
- Appelformer: etos, patos, logos
- Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, styrkemarkør, rygdækning)
- Argumenttyper
- Retoriske virkemidler (herunder gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer, dramatiske figurer og billedsprog)


Pensumtekster:
- Novelle: Lars Henrik Aagaard: I et totalforandret Danmark er Kim i dyb klimaknibe: Læs vores vilde klimanovelle, Berlingske.dk, 2021
- Rune Lykkebergs tale til Folkets Klimamarch: »Vi er samlet, fordi vi har ret«, Information.dk, 2019
- Moussa Mchangamas tale fra Folkets Klimamarch, dansketaler.dk, 2024
- Kommentar: Marianne Haahr: Klimaforandringer falsk varebetegnelse, Information.dk, 2014
- Maj My Humaidans nytårstale, 1. januar 2024, dansketaler.dk, 2024
- Carsten Jensen: Demonstrationstale mod Lynetteholmen, røst.dk, 2022


Supplerende tekster:

- Hjælpeark: Retoriske virkemidler
- Hjælpeark: Retorisk analyse af taler
- Hjælpeark: Generelt om at skrive en analyserende artikel – med talen som genre
- Kapitel 8 om retorik og argumentation i grundbogen 'Begreb om dansk'.
Håndbog til dansk: Argumentation. S. 157-167 (udleveret som kopiark)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Analyserende artikel

Eleverne introduceres til den analyserende artikel med udgangspunkt i Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen i 2019. Forløbet har fokus på at arbejde med fortolkningshypoteser og at skrive afsnit efter PEEL-modellen. Undervejs gennemgås også genretræk, struktur og citatteknik. Eleverne træner desuden at analysere retoriske virkemidler.


Faglige mål og kernestof

- Skriftlig fremstilling med fokus på genrebevidsthed, struktur og sproglig korrekthed
- Analyse og fortolkning af ikke-fiktiv tekst (tale) med anvendelse af relevante begreber
- Citatteknik og tekstnær dokumentation


Materiale

- Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen 2019 (tekst og video)

- Modeltekster og skriveøvelser

- Vejledning til PEEL og fortolkningshypoteser (lærerproduceret PPT)


Evaluering

Forløbet afsluttes med aflevering af en kort analyserende artike
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Introduktion til novellegenren (VÆRK 1)

Forløbet er et litterært forløb med værklæsning, hvor der også fokuseres på skriftlighed - her den analyserende artikel.


Fokuspunkter:

- anvendelse af relevante litterære metoder.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
- danskfaglige begreber: fiktion; epik; novelle; analyse, fortolkning og perspektivering (herunder: motiv, konflikt, tid og miljø, personkarakteristik og forholdet mellem personer, komposition, fortæller, fremstillingsformer, tema); minimalisme, tomme pladser
- introduktion til at skrive (kreativt, redegørende og analytisk)
- værklæsning: novellesamling
- skriftlighed: videre arbejde med den analyserende artikel, processkrivning
- remediering


Anvendt materiale:

- Thomas Korsgaard: Tyverier. Lindhardt og Ringhof (2019)


Arbejdsformer:

Læreroplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DH-forløb: Besættelsestiden (VÆRK 2)

Formål med forløbet:
Forløbet har fokus på dokumentarfilm om besættelsen.

Faglige mål:
- Eleverne skal opnå kendskab til filmiske virkemidler og kunne bruge dem til analyse og fortolkning
- Eleverne skal kende til de forskellige dokumentartyper
- Eleverne skal kende til de forskellige fortælletyper i dokumentarfilm
- Eleverne skal kunne kende og diskutere fakta- og fiktionskoder
- Eleverne skal kunne genkende og diskutere effekten af autenticitetsmarkører

Centrale begreber: autenticitetsmarkører,  fakta- og fiktionskoder, den observerende dokumentar, den dybdeborende dokumentar, den dramatiserede dokumentar, den deltagende dokumentar, den poetiske dokumentar, den refleksive dokumentar, interview, eksplicit eller implicit fortæller, voice over, billedbeskæring, perspektiv, billedkomposition, kamerabevægelse, lyd, lys og skygge, farver, klipning, dramaturgi

Værk 2: "Med ret til at dræbe", dokumentarfilm

Kanonforfatter: Martin A. Hansen

Materiale:

Morten Henriksen og Peter Øvig Knudsen: ”Med ret til at dræbe”, 2003 https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/med-ret-til-draebe (20 ns)

Martin A. Hansen: Citat om stikkerlikvideringer, 1944 + omtale af "Dialog om drab og ansvar": //https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/martin-a-hansen-dialog-om-drab-og-ansvar-1944

Baggrundslitteratur:
Håndbog til dansk, s. 228-231(øverst)
Krydsfelt s. 329-338
s. 19-21 i kompendiet – filmiske virkemidler
s. 23-26 i kompendiet – fakta og fiktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kortfilm: Mellem fantasi og virkelighed (VÆRK 3)

Forløbet er et medieforløb om kortfilm med særligt fokus på temaet grænsen mellem fantasi og virkelighed. I forløbet arbejder vi med kortfilmens genretræk og særlige formsprog gennem teori om Raskins syv parametre og filmiske virkemidler. Vi arbejder også med begreber, som vi kender fra litteraturanalyse: symbolik, miljø, personer og tematik. I forløbet analyseres en samling af kortfilm, der alle falder ind under temaet grænsen mellem fantasi og virkelighed, med fokus på dette tema (værklæsning 2).

Eleverne øver desuden at skrive fortolkningshypoteser og deres skriftlige færdigheder med kreative skriveøvelser.

Særlig fokuspunkter: Kortfilmens genretræk, Raskins parametre, symbolik, miljø, personer, tematik, filmiske virkemidler herunder billedudsnit, perspektiv,  billedkomposition, kamerabevægelser, lys, lyd og klipning.

Materiale:

Teori:

- Materiale om kortfilm og Raskins parametre: "Raskins syv parametre," (word), "Kortfilm, Raskins syv parametre" (ppt), 7 s.
- Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed s. 11-25, 13 s
- Retoriske virkemidler
- Billedsprog

Film:

- Robin Barrière: "Fantasinven", 2018, 3 s
- Esben Tønnesen: "De fantastiske 3", 2009, 5 s
- Andreas Thaulow: "Pistol", 2016, 2 s
- Jonas Risvig: "Sort som Iris", 2019, 4 s
- Jens-Julius Gunderslund Dall: Neurolink (2023), 12 s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mørke mundtlige fortællinger

Forløbets titel og kontekst:  
Dette forløb er et medie- og litteraturforløb, hvor eleverne skal stifte bekendtskab med mundtligt overleverede fortællinger gennem tiden. Vi arbejder primært med folkeviser og podcastdokumentar – i særdeleshed true crime. Forløbet slutter med, at eleverne i grupper skal omsætte en folkevise til et Mørkeland-afsnit, som afleveres som afsluttende produkt.
Forløbet strækker sig over 24 lektioner á 55 minutter.


Forløbet er et medie- og litteraturforløb, der undersøger det uhyggelige i mundtlige fortælleformer og hvordan menneskerne gennem tiderne har samlet sig om uhyggen. I forløbet arbejder vi med podcastens genretræk og folkevisens genretræk. Eleverne arbejder undervejs i forløbet med at analysere folkeviser og podcasts både mundtligt og skriftligt. Til slut kulminerer forløbet i et projektarbejde, hvor eleverne skal remediere en folkevise til et Mørkeland-afsnit.


Særlige fokuspunkter:
Podcastens genretræk, herunder podcasttyper, det intime rum, fremstillingsformer (fortælle, berette, beskrive, forklare, instruere, argumentere, reflektere) det lydlige, fortællertyper.

Folkevisens genretræk, herunder trylleviser, indre og ydre komposition. gentagelser, formelsprog og syrebadsteknik, temaer (psykologisk tolkning med det overnaturlige som symbol på drifter og lyster i mennesket, slægts- og individkonflikter, hævn, jalousi, had, kærlighed, ære)

Materiale

Pensumtekster:

Folkeviser (trylleviser):
- Den talende strengeleg (To søstre)
- Inger og Axel (Åge og Else)
- Hr. Bøsmer i Elvehjem

Podcast:
- Mørkeland ep. 38

Teori:
- Ole Schultz Larsen: Podcasts i Håndbog til dansk (2025). Udleveret som kopiark.
- Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen: Folkeviser i Med tiden (2012). Udleveret som kopiark.

Supplerende:
- Historien om Danmark: Middelalderen
- Amina Elmi: hjemvendt fra hjemlandet fra Barbar (2023)
- DR: Den nordiske Odysse (prolog): https://www.dr.dk/lyd/special-radio/den-nordiske-odysse/den-nordiske-odysse-1/den-nordiske-odysse-episode-00-12-prolog-16121600101

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Danskhed i romantik og kampagner (VÆRK 4)

Forløbets indhold og fokus:
       
· grundlæggende viden om samfundets udvikling og vigtigste politiske begivenheder i starten af 1800-tallet (1800-1870 med størst fokus på den første halvdel af 1800-tallet)
· kunne forstå og forklare, hvad der er kendetegnende for romantikkens litteratur og i særdeleshed nationalromantiske  og universalromantiske træk
· kunne analysere romantiske tekster (lyrik og prosa) med inddragelse af viden om samtiden, periodens livssyn og periodens litterære strømninger
· Kunne perspektivere romantiske tekster både til samtidige og senere tekster, særligt når det kommer til fremstillinger af naturen og nationalidentitet
· Have kendskab til kampagnefilmen som genre og kunne inddrage filmiske virkemidler i analysen af romantiske træk
        
· Kanonforfattere: H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, Steen Steensen Blicher + svensk tekst + værk 4: lærerproduceret antologi med tekster om danskhed.


Kernestof:

- H.C. Andersen, "Klokken" (1844)
- Adam Oehlenschläger, "Der er et yndigt land" (1819)
- Steen Steensen Blicher: Hjemve
- Richard Dybeck, "Du gamla, du fria" (1845)
- N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst
- Volvo Car Sverige: "Volvo XC70 feat. Zlatan - Made by Sweden" (2014)

Malerier
- Casper David Friedrich, "Vandreren over tågehavet" (1818)
- P.C. Skovgaard, som i 1857 malede billedet Bøgeskov i maj.
C.W. Eckersberg er en af de mest berømte malere fra romantikken. Han malede i 1810 billedet Landskab med stente, Møn


Baggrundstekster:
- Mimi Sørensen og Mads Rangvid: afsnit om universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, romantisme, Biedermeier i Brug litteraturhistorien. Dansklærerforeningens forlag / Systime, 2014-2017.

Supplerende stof
- Carl Emil Petersen, "Frit land"
- "Nej til motorvej på Røsnæs"
- "Dansk Folkeparti - Valgvideo 2007"
- Dokumentar: 1800-tallet på vrangen - "Guld, hor og romantik"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nyhedsformidling

Forløbsbeskrivelse:

I dette forløb har vi arbejdet med nyhedsformidling. Særligt har vi arbejdet med reportagegenren og fortællende journalistik. Forløbet har desuden fungeret som et skriftlighedsforløb, hvor vi har arbejdet med den debatterende artikel. Eleverne har skrevet en debatterende artikel om presseetik og øvet at redegøre for en artikel, at argumentere og at debattere.


Fokuspunkter:

- fortællende journalistik, reportagegenren og new journalism samt deres kendetegn.
- avisens genrer (nyhedsartikel, notits, reportage, feature, leder, kronik) og at kunne vurdere om de er information (objektiv) eller opinion (subjektive)
- komposition (kommode, nyhedstrekant, den tredje fortællemåde, Franklin)
- nyhedskriterier (Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Konflikt)
- kilder (ekspertkilde, erfaringskilde, partskilde)
- avistyper (omnibusaviser, tabloidaviser, nicheaviser, regional- og lokalaviser, netaviser, gratisaviser)


Faglige mål:

Når forløbet er slut, skal du…
• kunne forstå og forklare forskellen på menings-, nyheds- og servicejournalistik
• anvende viden om virkemidler i journalistik og fortællende journalistik i analyse og fortolkning af journalistiske tekster i forskellige medier
• anvende viden om både indre og ydre komposition i journalistik, særligt kompositionsmodeller i fortællende journalistik


Baggrundsmateriale:

Håndbog til dansk, hele kapitlet om avisjournalistik
Lærermateriale om fortællende journalistik
Læreroplæg om kildetyper og genrer i journalistik

Tekster:

Bang, Herman (1884). "Branden", uddrag.
Mette Pedersen m.fl.: ”Politi: En person dræbt ved skudepisode i København” Ekstra Bladet 8.august 2024
Miriam Dalsgaard og Signe Thomsen: ”43-årig mand er dræbt af skud på Nørrebro” politikken 8. august 2024
Poul Høi: 'Og hele månen blev som blod' (uddrag) Berlingske Tidende 12.9.2001



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Autofiktion og Gift (VÆRK 5)

Forløbets formål:

Forløbet er et litterært forløb med værklæsning af Tove Ditlevsens "Gift" (1971) i fokus. Eleverne skal arbejde med værket i spændet mellem selvbiografi og roman, dvs. analysere og diskutere værket ud fra idéen om, at autofiktive værker indgår en 'dobbeltkontrakt' med læseren. Genrediskussionen af romanen som hhv. fakta- og/eller fiktionsbaseret står derfor centralt i forløbet.

Faglige mål:

- At du har kendskab til en definition af autofiktion, herunder de centrale begreber om fakta-/autenticitetsmarkører og fiktionsmarkører, dobbeltkontrakt, paratekst, læserhorisont
- At du kan analysere og fortolke et litterært værk med blik for både de store linjer og små detaljer
- At du kan analysere prosa med et basalt danskfagligt begrebsapparat, herunder fortælleforhold (synlig/skjult, indre/ydre/vekslende/kombineret synsvinkel, personal/alvidende/observerende/jeg-fortæller, 1./3. personsfortæller, fortalt vs. fortællende jeg), fremstillingsformer (scenisk/panoramisk, showing/telling) og sproglige virkemidler (forskellige typer billedsprog).
- At du kan reflektere over paratekstens, herunder genrebetegnelsens, betydning for læserforventningen/læserhorisonten.


Tekster:

- Tove Ditlevsen: "Gift. Erindringer" (1971)
- Julie Høgholm: "Hvor langt kan man som forfatter gå i skildringen af sine forældre? (2021) https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/hvor-langt-kan-man-som-forfatter-gaa-i-skildringen-af-sine-foraeldre


Teori:

- Ole Schultz Larsen: "Konktrakter, koder og genrer" i Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier (2022)
- Ole Schultz Larsen: "Fortæller" i Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier (2022)
- C. Christensen og P. Jensen: "Selvbiografi og Barndom" samt "Selvbiografi og dobbeltkontrakt" i Livsværk, s. 15-22

Fokuspunkter:

- Selvbiografi (indgår en kontrakt med læseren om, at det, der står, er virkeligt)
- Fortællende jeg (det jeg, der fortæller historien)
- Fortalt jeg (det jeg, der er med i historien)
- Fiktionstekst (indgår en kontrakt med læseren om, at det, der står, ikke er virkeligt)
- Sagprosa (indgår kontrakt med læseren om, at det, der står, er virkeligt)
- Kontrakt (den ”aftale”, som forfatteren af en tekst indgår med læseren)
- Dobbeltkontrakt (i autofiktion indgås, der en dobbeltkontrakt med læseren)
- Paratekst (ved siden af-tekst, fx på titelblad eller på ryggen af bogen, forord eller efterskrift)
- Autofiktion (tekster, hvor der indgås en dobbeltkontrakt)
- Traumelitteratur (nogle selvbiografier bærer præg af, at forfatteren bearbejder negative hændelser i sit liv)
- Offeret (den person i fortællingen, der udsættes for noget ubehageligt, bliver offer for begivenhederne)
- Bødlen (den person i fortællingen, der udsætter offeret for noget ubehageligt)
- Medløberen (den eller de personer, der ikke griber ind, når bødlen udsætter offeret for noget ubehageligt)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KØN KLASSE KIRKE

Dette forløb omhandler det moderne gennembrud, og hvordan man i litteraturen under det moderne gennembrud søgte at sætte problemer under debat. Vi har haft fokus på de tre K'er: Køn, klasse og kirke, og har i den forbindelse læst noveller og et drama med dette fokus.

Vi har haft fokus på stilarterne realisme, impressionisme og naturalisme, genrerne novelle og naturalistisk drama.

Vi har undersøgt følgende tekster:

Henrik Pontoppidan: Ane-Mette
Amalie Skram: Karens Jul og Det røde gardin
Herman Bang: Den sidste balkjole
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fagpakkeforløb: dokumentar (VÆRK 6)

Beskrivelse af forløbet:
Projektet har fokus på, hvordan danskfaget kan bidrage med relevante perspektiver på fagpakkerne. Her fokuseres på fagpakkerelevante dokumentarer, og hvordan de skildrer virkeligheden. Eleverne skal bruges deres viden om filmiske virkemidler og forholdet mellem fakta- og fiktionskoder til at diskutere, hvor troværdigt virkeligheden fremstilles.


Faglige mål:
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (diskutere, analysere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere ikke-fiktive tekster
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information

Kernestof:
- Værk: Mindst ét værk vælges med udgangspunkt i elevens fagpakke eller projekt- og praktikforløb
- Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Materiale: Eleverne arbejder med en af følgende dokumentarer alt efter deres fagpakke

- En syg forskel (afsnit 1) (sundhed + individ og samfund)
- Prinsesser fra blokken – 8 år senere (afsnit 1 og 2) (individ og samfund)
- Er du mors lille dreng – 10 år senere (individ og samfund)
- Stories for millioner (afsnit 1 og 2) (individ og samfund + handel og erhverv)


Særlige fokuspunkter: Dokumentarens fortælleformer, filmiske virkemidler, fakta og fiktionskoder, teoretiske nedslag fra fagpakkefagene

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Realisme og modernisme

Formål:

Formålet med forløbet er først og fremmest at give eleverne kendskab til de vigtigste realistiske og modernistiske strømninger i det 20. århundrede samt kendskab til vigtige kanonforfattere.

Derudover skal eleverne gøres i stand til at reflektere over sammenhængen mellem teksten og samtiden.
Eleverne skal opnå rutine med at læse metodisk og undersøgende med fokus på perspektiver indenfor litteratur- kultur- og bevidsthedshistorie i perioden 1890 til 1970'erne.

De skal teste fortolkningshypoteser ved læsning af tekster, som ikke kun repræsenterer forskellige strømninger indenfor realisme og modernisme, men som også beskæftiger sig med centrale eksistentielle problemstillinger ved at være menneske og ved at træffe valg.



Indhold:

- tekster fra 1800-tallet og 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- Kanonforfattere: Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.



Materiale:

Pensumtekster:

Baudelaire: Et ådsel (1861)
Sophus Clausen: Ekbátana (1896)
Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station (1906)
Marinetti: Futurismens manifest (1909)
Broby Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT og ODALISK SKØNHED (1922)
Tom Kristensen: Fribytter og Nat i Berlin
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
Ole Sarvig: Husene (1948)
Peter Seeberg: Hullet (1962)
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)
Karen Blixen: Skibsdrengens fortælling (1942)


Supplerende stof:

Billeder:
Munch, Kirchner, Schiele
Brendekilde: Udslidt


Tekster:
Tove Ditlevsen: Til mit døde barn (1939)
Broby-Johansen: STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER (1922)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer