|
Titel
11
|
Indvandring (sa) + (re) + (Hi)
Formålet i samfundsfagsdelen af KS-forløbet ‘Indvandring i Danmark’ er at undersøge politiske og sociologiske perspektiver på indvandringsproblemstillinger i nutidens Danmark.
Forløbet ligger ud med at undersøge forskellige årsager til at befolkningsgrupper emigrerer, og arbejder med forskellige definitioner af indvandring, efterkommere etc. Vi undersøger desuden partierne og vælgernes holdning til indvandring og for at forstå de politiske skillelinjer, der tegner sig. Centrale begreber som ideologi, fordelingspolitik og værdipoliti anvendes til forstå, hvilke konkrete integrationsstrategier de danske partier abonnerer på. Derudover undersøger vi sociologiske perspektiver på integrationsprocessen for indvandrere og etniske danskere. Vi undersøger, hvilken betydning socialisering og dobbeltsocialisering har for personer, der kommer fra andre kulturer end den danske. Vi undersøger slutteligt, hvilken betydning nationalitet, fordomme og anerkendelse har for en god integrationsproces.
I forløbet er der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
• Hvad er danskhed?
• Hvad er integration?
• Hvad mener de politiske partier om indvandring og integration?
• Hvordan vælgerne partierne deres standpunkter?
• Hvad er vælgernes holdning til indvandring/integration? Og hvorfor stemmerne vælger, som de gør?
• Hvordan er indvandreres identitetsdannelse forskellig fra etniske danskeres?
• Hvad er fordomme og stereotyper, og hvordan påvirker de integrationen?
• Hvad er modborgerskab? Og hvilke faktorer bidrager til modborgerskab?
Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket igennem forløbet:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
• kvantitativ og kvalitativ metode
Kernebegreber:
Integration, assimilation, segregation, push- og pullfaktorer, fordelings- og værdipolitik, politiske skillelinjer, partiadfærd (Molins model og Kaare Strøms seekings), vælgeradfærd (issue voting), socialisering, dobbeltsocialisering, normer, værdier, identitetsdannelse, den rene identitet, bindestregsidentitet, den kreolske identitet, fordomme og stereotyper, Rosenthal-effekten, kontaktteorien, Honneths anerkendelsesteori, modborgerskab, radikalisering.
Materiale
Lærebøger:
• Thorndal, Morten Hansen (2018). Ærkedansker – perkerdansker. Perspektiver på integration. Integration i politisk, sociologisk og økonomisk belysning. København: Columbus. Siderne: 10-12, 15-18, 20-22, 25-29, 34-35, 39-40, 78-84, 89-95, 98-101, 113-119.
• Thorndel, Morten Hansen (2015). Ærkedansker – perkerdansker. Integration i politisk, sociologisk og økonomisk belysning. København: Columbus. Side 27-28.
Artikler:
• Altinget (2021, 29. november). Danskernes viden om integration halter. Flertallet skyder helt forbi virkeligheden i ny undersøgelse (uddrag), Altinget.dk.
• Birk, Christian (2018, 25. august). Aydin Soei: Man er ikke dømt til at mislykkes som ung indvandrer. Kristeligt Dagblad.
• Danmarksdemokraterne: En stram udlændingepolitik. Fra partiets hjemmeside:
https://danmarksdemokraterne.dk/forside/udlaendingepolitik/
• Hede, Mark Michael (2021, 10. november). Fatema er opvokset i Esbjergs ghetto, og om lidt skal hun stemme for første gang: Jeg ville ønske, at folk så andet end min religion og hudfarve (uddrag). JydskeVestkysten.
• Klose Jensen, Thomas (2019, 11. juni). Enhedslisten efter forhandlinger om udlændinge med S: Det skal vi skændes videre om. Dr.dk.
• Nedergaard, Peter (2019, 18. november). Hvorfor skiftede Socialdemokratiet udlændingepolitik? Kristeligt Dagblad.
• Sørensen, Laura Marie (2016, 20. november). Integration: Så ens og forskellige er etniske grupper i Danmark. Dr.dk.
Medieklip:
• Adam og Noah: Når danskere bliver stoppet af politiet. Fra Adam og Noahs Instagram (25. oktober 2019). Link: https://www.instagram.com/p/B4CAxelpsk-/?hl=da
• DR3 Dokumentar (2015): PerkerDansk: Danskhed (afsnit 2). Afspillet fra MitCFU.
• DR P3: Velkommen til flygtning: De danske landsdele.
https://www.youtube.com/watch?v=cpjZJIcj_BM&list=PLyiSMgvGndBaqloPRQoCnK87GgRsosulG
Statistik:
• Danmarks Statistik (2024). Udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/indvandrere-og-efterkommere
• Danmarks Statistik (2024). Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/indvandrere-og-efterkommere
• Figur: Hvor kommer Danmarksdemokraternes vælgere fra? 2019-2022. Fra artiklen:
https://nyheder.tv2.dk/2022-10-31-grafik-viser-voldsomme-vaelgervandringer-i-blaa-blok#L%C3%86
• Megafon for Tv2: Vigtigste politiske temaer, tv2.dk, 5. oktober 2022
• Megafon for Tv2: Vælgervandringer for DF fra valget i 2019 til 2022, tv2.dk, 31. oktober 2022.
• Udlændinge- og Integrationsministeriet (2024). Medborgerskabsundersøgelsen. Baggrundstabeller. Udvalgte tabeller: ’Må du, eller tror du, at du må have en kæreste for din familie?’, ’I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til frit at vælge, hvem du gifter dig med?’ og ’Tror du, at din familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle til dig imod din vilje?’. Link: https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/arkiv/BaggrundstabellerfraMedborgerskabsundersgelsen2024_august2024.pdf
• Udlændinge- og Integrationsministeriet (2022). Medborgerskabsundersøgelsen: Baggrundstabeller. Udvalgte tabeller: 'Har du inden for det seneste år oplevet, at du pga. din etniske baggrund er blevet udsat for fornærmende ord eller nedværdigende vittigheder' og 'I hvilken grad synes du, at folk i Danmark anerkender indvandreres indsats i samfundet'. Link til udgivelsen:
https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/arkiv/baggrundstabeller-fra-medborgerskabsundersogelsen-2022
RELIGION:
I religion har vi fokuseret på:
- Islams formative periode. Særlig fokus på Hajj som overgangsritual vha Van Gennep.
- Kanontekster fra koranen om Muhammeds og koranens autoritet.
- Profetens himmelrejse fra Ibn Ishaq
- Klassisk og moderne sharia
- Muslimer som minoritet i Danmark (minoritet, majoritet, minorisering og orientalisme, herunder religion som identitetdannende. Fokus var især på tørklædet og begrundelsen for at bære tørklæde. C. Hamburger, Luhman Dem-Os)
- Trospunkterne.
- Islams søjler.
Baggrund:
- Islam - Fremstilling fra 'Kuplen, Muren, Graven' side 204-217
- 'Danske Verdensreligioner - Islam' side 63-66 + 69 + 71-73
Tekster:
- Sura 112, vers 1-4, Sura 5, vers 38, Sura 24, vers 1-9
- Profetens himmelrejse, her fra 'Muslimernes Religion' side 65-69
- Uddrag af Sirat Rasul Allah, del 1 (Guds udsendings slægtslinje + Udsendingen fortæller om sig selv), her fra: Esben Andreasen og Ellen Wulff: Sirat Rasul Allah - Ibn Ishaqs Muhammed-biografi fra 700-tallet, systime, 2010
- Unge muslimer søger identitet i religionen, her fra: 'Kultur og samfund' side 182-183 (Den røde)
- Om ritualer og identitet, 'Kultur og samfund' side 184-185 (Den røde)
Film og klip:
- Hajj, Vice
Omfang: I religion ca. 40 sider
Religionsfaglige begreber:
Antropomorf
Axis mundi
Circumambulation
Eskatologi - læren om de sidste tider
Kaos
Kosmos
Monoteisme
Polyteisme
Overgangsritual (separationsfase, liminalfase, inkorporationsfase)
Myte
Ritual
Profan
Quibla
Sakrale
Shirk
Tawhid
Formans model (sekulær, modernist, traditionalist, fundamentalist - radikal islamisme, militant islamisme).
Tilgange til oplevelser af ritualer anvendt til valfarten (Horisontal, vertikal, kontemplativ).
HISTORIE
Forløbet har arbejdet med den overordnede historiske problemformulering:
Hvordan har indvandringen til Danmark udviklet sig gennem det 20. århundrede, og hvilke politiske og identitetsmæssige konsekvenser har indvandringen haft for det danske samfund og de indvandrere, som er kommet hertil?
Indvandring er ikke bare et aktuelt politisk emne — det er en central del af Danmarks historie.
Når vi beskæftiger os med indvandring i historie, handler det om at forstå, hvordan Danmark er blevet det samfund, vi lever i i dag.
Danmark har altid været præget af bevægelse: folk er rejst til og fra landet gennem hele historien.
Hver bølge af indvandrere har sat spor i arbejdsmarkedet, kulturen, sproget og politikken.
Roepolakkerne ændrede landbruget.
Gæstearbejderne ændrede industrien.
Flygtninge fra Mellemøsten og Balkan har præget den moderne velfærdsstat.
Historien om indvandring er derfor også historien om moderniseringen af Danmark.
Når vi ser på, hvordan Danmark har modtaget indvandrere gennem historien, får vi et indblik i, hvilke værdier samfundet har prioriteret:
Solidaritet og fællesskab?
National identitet og grænser?
Menneskerettigheder og ansvar?
Debatten om indvandring har altid handlet om mere end bare flygtninge og tal – den handler om, hvem vi er som nation, og hvad det vil sige at være dansk.
Mange af de spørgsmål, vi diskuterer i dag – integration, religion, danskhed, “os og dem” – er ikke nye.
Når vi kender de historiske mønstre, kan vi:
genkende gamle argumenter i nye former
forstå, hvorfor bestemte holdninger opstår
diskutere nutidens debat på et mere nuanceret og oplyst grundlag
Undervisningen har haft fokus på følgende:
Vi skal arbejde kronologisk med de forskellige indvandringsbølger til Danmark
Vi skal forstå, hvem indvandrende var, og hvorfor de kom til Danmark (Push/pull?)
Vi skal forstå, hvordan indvandrende blev taget imod
Vi skal forstå de forskellige politiske reaktioner og rammer for indvandrernes vilkår
|