Holdet 2o ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks/o (1o ks, 2o ks, 2o ks hi, 2o ks re, 2o ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 USA i 1800-tallet
Titel 2 Frustration, føreren og fjendebilleder
Titel 3 DH-forløb: Besættelsestid og modstandskamp
Titel 4 Forløb#1 Velfærd og Økonomi
Titel 5 Religion: Særfagligt forløb: Islam
Titel 6 Optakt til historieopgaven
Titel 7 Tværfagligt forløb: Grønland
Titel 8 Straf og kriminalitet
Titel 9 USA
Titel 10 Forløb#3
Titel 11 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 USA i 1800-tallet

Forløbet søgte at besvare følgende overordnede problemstilling: Hvad var baggrunden for den amerikanske ekspansion mod vest samt hvilke konsekvenser havde den?

Undervejs har vi arbejdet med at besvare følgende spørgsmål:
Hvem var de centrale aktører i koloniseringen af Nordamerika?
Hvilke konsekvenser fik europæernes kolonisering af Nordamerika?
Hvilke kendetegn var der ved de engelske kolonier i 16-1700 tallet?
Hvad var årsagerne til den amerikanske uafhængighedskrig, der gjorde USA selvstændigt og hvorfor vandt amerikanerne den?
Hvad er USA’s selvopfattelse og hvilken betydning har ’Manifest Destiny’ herfor?
Hvordan foregår den amerikanske ekspansion, og hvad er baggrunden for den?
Hvad var baggrunden for den amerikanske ekspansion og hvilke konsekvenser fik den?
Hvordan svarer kilderne "Across the continent" og "Reklame for nybyggere" på dette spørgsmål?
Hvordan var forholdet mellem de indfødte og amerikanerne/nybyggerne i 1800-tallet?


Baggrund:
- Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg: USA - Historie, samfund, religion, Systime, 2015, s. 13-22
- Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914 - da verden blev mindre, Systime, 2015, s. 164-165
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2001, s. 68-74

Kilder:
- Across the continent, "Westward the course of empire takes its way",1868, fra: http://www.philamuseum.org/collections/permanent/308328.html
- Reklamer til nybyggere, 1861, http://sits.sjsu.edu/teacher-support/lesson-plans/the-red-pony/trp-downloadable-plans/boosterism-and-manifest-destiny/
- Cherokeernes bøn om retfærdighed, 1813 (uddrag), fra: Karl-Johann Hemmersam og Kirsten Kristoffoffernes: USA før borgerkrigen, Munksgaard, (Acta-serien 10), s. 20-22)
- Svar til præsident Jackson 1830, her fra: Peter Frederik m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945, systime, 2001, s. 101-102

Film:
-  Rejsen til Amerika (afsnit II), dr.dk, 2017: https://www.dr.dk/drtv/episode/rejsen-til-amerika-_-de-danske-udvandrere_375386
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Frustration, føreren og fjendebilleder

Forløbet handler om, hvordan kriserne i mellemkrigstiden blev håndteret i Tyskland, og hvorfor Holocaust kunne ske. Forløbet kredser om tre overordnede faktorer, der greb ind i hinanden i mellemkrigstiden og som var medvirkende til Holocaust, nemlig: Frustration, Føreren og Fjendebilleder.

I forløbet har vi forsøgt at besvare følgende spørgsmål:
Hvorfor begyndte Første Verdenskrig og hvordan sluttede den?
Hvorfor var tyskerne meget utilfredse over Versaillestraktaten?
Hvilke forhold og begivenheder var med til at forstærke det kaos i Tyskland, der opstod efter nederlaget i Første Verdenskrig?
Hvorfor var der i Tyskland modstand mod Weimarrepublikken?
Hvorfor var det vanskeligt for Weimarrepublikken at få opbakning i mellemkrigstiden?
Hvordan udnyttede Hitler og nazisterne det tyske folks frustration til at få politisk tilslutning?
Hvad var nazisternes strategi for at få tilhængere og støtter?
Hvad kendetegnede nazismen?
Hvilket formål havde nazisternes antisemitiske propaganda?
Hvordan skete følgende udvikling: At jøderne var syndebukke før Anden Verdenskrig til masseudryddelse af jøderne under Anden Verdenskrig?
Hvordan kan holocaust forklares?  
Hvordan foregik det retslige efterspil om Holocaust/Auschwitz?

Faglige mål:
• reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale

Kernestof:
• forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
• styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
• ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Holocaust og andre folkedrab
• forskellige typer af årsagssammenhænge
• Historiefaglige metode: Kildeanalyse og kildekritisk billedanalyse

Materialeliste:
Peter Frederiksen: Det tredje Rige. Fællesskab og forbrydelse. Systime, 2001, s. 15-17
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2008, s. 50, 89-108

Dokumentar: ”Første verdenskrig. Apokalypsen (5)”, min. 35.50-52.40
Dokumentar: "Første Verdenskrig. Apokalypsen 1)
Dokumentar: "Hitlers vej til magten", DRkultur,  min. 26.00-55
Dokumentar: "Nat og Tåge", Alain Resnais, 1955.

• Tabel: s. 93 i Verden efter 1914: Arbejdsløshed og industriproduktion 1928-1933
• Tabel: s. 91 i Verden efter 1914: Mandatfordelingen i den tyske Rigsdag 1919-1933
• Kilde: Rudolf Otto Beck: ”Tysk bjergbondefamilie” (1944), s. 102 i Verden efter 1914
• Kilde: Billedbog (1936), udvalgte billeder
• Kilde: Læserbrev til der Stürmer fra Drengene og pigerne i „Nationalsozialistische Jugendheimstätte Gross-Mollen" (1936)
• Kilde: Wannsee-konferencen (1942)

Folkedrab: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/hvad-betyder-holocaust-dag
Stantons 10 statier: https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DH-forløb: Besættelsestid og modstandskamp

Forløbet er et kort forløb i samarbejde med dansk, hvor vi undersøger optakten til 2. VK, den tyske besættelse af Danmark og modstandsbevægelsens arbejde. Vi har i arbejdet med modstandsbevægelsen fokus på populærhistoriske fremstillinger af henholdsvis Flammen og Citronen og Hvidstengruppen.
Her har vi arbejdet med:
- Kendetegn ved henholdsvis populær- og faghistorie
- Fordele og ulemper ved populær- og faghistorie
- metodiske overvejelser knyttet til at anvende populærhistorie (med særligt fokus på film) som historiske kilder
- Erindringshistorie og kollektiv erindring (introducerende)

Materiale:
Bryld, Carl Johan: Danmark. Fra oldtid til nutid. Munksgaard, 1997. S. 212-222.
Priisholm, Else: Verden i krig og krise. Munksgaard, 1994. S. 81-90.

Film og medie:
Historien om Danmark,  afsnit 9 (minut 45-56): https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_474374
Historien om Danmark, afsnit 10 (minut 10-20): https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371
Dilemmaspillet, Danmarkshistorien.dk: https://9april1940.dk/
Flammen og Citronen, 2008.
Hvidstengruppen I, 2012.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#1 Velfærd og Økonomi

Indhold:  
Generel introduktion til - og diskussion af - centrale begreber, teorier og årsagsforklaringer indenfor økonomi og velfærd.

Forløbet skal kunne besvare følgende spørgsmål:
• Hvad kendetegner det danske økonomiske system?
• Hvordan fungerer de økonomiske sammenhænge?
• I hvor høj grad er dansk økonomi udfordret
• Hvad menes med den universelle velfærdsmodel og hvordan adskiller denne sig fra de øvrige modeller?
• Hvilke udfordringer står vores velfærdsmodel overfor?

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Kernestof:
̶ kort præsentation af politiske partier i Danmark og politiske ideologier, fokus på økonomisk fordeling
̶ velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund + gennemgang af de forskellige velfærdsstater
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 72 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion: Særfagligt forløb: Islam

Islam

Undervisningen har haft fokus på følgende emner:
- Islams tidligere udvikling
- Islams tro og lære - især synet på Gud og Muhammed
- De fem søjler - med fokus på hajj
- Sharia - tilgange til sharia i det moderne/senmoderne samfund

Baggrundsmateriale:
- Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime, 2020, 39-42, 59-60, 63-67, 68-69, 73-74, 122-123

Tekster:
Myter
- Sura 112, v. 1-4, Sura 5, v. 38, Sura 24, v. 1-9 (Uddragene er taget Ellen Wulff: Koranen i ny dansk oversættelse, Forlaget Vandkunsten, 2006)
- Sirat Rasul Allah, del 1 (guds udsendings slægtslinje + Udsendingen fortæller om sig selv)
- Hadith Gabriel (her fra Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime, 2020)

Myte og ritual:
- Sura 22: Valfarten, v. 26-29 (Uddrag er taget Ellen Wulff: Koranen i ny dansk oversættelse, Forlaget Vandkunsten, 2006)
- Valfartens idé, her taget fra: Steffensen: Islam – fra beduinkult til verdensreligion, Systime, 2002, s. 86-87

Moderne sharia
- Native Deen, Not afraid to stand alone (tekst og video)
- Abu al-Ala Mawdudi (1903-1979): Teodemokrati, Her taget fra: Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime, 2012, s. 157-158

Dokumentarfilm: Hajj, DR2, 2001
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Optakt til historieopgaven

Forløbet ”Optakt til Historieopgaven” er et introducerende træningsforløb, der skal gøre eleverne klar til at skrive deres første større akademiske opgave på HF, nemlig Historieopgaven. Fokus for forløbet er derfor at præsentere eleverne for de opgavetekniske krav, introducere læse og notatteknik-øvelser, øve at finde relevant litteratur og lave skriveøvelser, så eleverne er godt rustet til skriveugen, der afholdes i umiddelbar forlængelse af forløbet. Eleverne skal efter endt forløbe kunne redegøre, analysere og vurdere/diskutere historiefaglige problemstillinger.

Eleverne kan vælge mellem fem forskellige emner, der alle er forbundet til de forløb, som eleverne har været igennem i efteråret: 1) Hitlers vej til magten, 2) Nazistpartiets propaganda, 3) Holocaust, 4) Samarbejdspolitikken under besættelsen og 5) Modstandsbevægelsen.
Eleverne vælger ud fra, hvilket emne de synes er mest spændende at arbejde videre med. På den måde varierer det fag-faglige fokus fra elev til elev, mens forløbet tilbyder eleverne forskellige værktøjer til at styre deres forberedelse til Historieopgaven.  

Formål
Formålet med forløbet er som sagt at give eleverne de bedste forudsætninger for at skrive deres Historieopgave ved at træne læse-, note- og skriveteknikker i optakten.
Faglige mål fra Læreplanen, som forløbet dækker:
• formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof

Metode mål fra Læreplanen, som forløbet dækker:
• kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
• gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
• formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Metode
I forløbet er der, som skrevet, fokus på at give eleverne værktøjer til at arbejde med en større skriftlig aflevering i Historie. Det sker ved at eleverne arbejder i projektgrupper (med andre som har valgt samme emne) og individuelt, hvor der vil være tid til fordybelse og vejledning. Størstedelen af øvelsesopgaverne eleverne arbejder med vil gå igen for at øge graden af genkendelig for eleverne.

Materiale
Størstedelen af materialet eleverne vil anvende i forløbet kommer enten fra tidligere undervisningsforløb eller er fundet af eleverne selv, som en del af deres læring i at søge relevant litteratur.
Læse-, note- og skriveteknikøvelserne er hovedsageligt fundet i Historiedidaktik (2017) af Allan Ahle & Christian Vollmond i kapitlerne ”Indhold og metoder i faglig læseundervisning”, s. 127-144 af Elisabeth Arnbak og ”At skrive historiefagligt”, s. 265-280 af Karen Steller Bjerregaard.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tværfagligt forløb: Grønland

Forløbet besvarer følgende overordnede problemformulering:
Med udgangspunkt i dokumentarfilmen "Kampen om Grønland" har forløbet undersøgt hvilke udfordringer de unge i Grønland står overfor i dag – og hvad er de historiske årsager til dem?

Historie:
Dokumentarfilm:
- Historien om Grønland og Danmark: Det nye Grønland (4), DR, 2022
- MØDET: Historien om Grønland og Danmark, DR, afsnit 1, 2022



Religion:
Undervisningen har haft fokus på følgende emner:
- Inuitternes forhold til naturen
- havkvindens og angakkoqens rolle
- de vigtigste ritualer
- moderne brug af traditionel inuitisk religion

Baggrundsmateriale:
• Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland, Her fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/kristendom-og-spoegelsestro-lever-side-om-side-i-groenland?fbclid=IwAR3FcULefTPc-wt-qWjkBwPVW-np1mNYTlt8khgII7Edm1bZyAdrsZ_qWII
• Anders Bjørn: Sila – Grønlandsk religion, 1992, s. 40-41, 44-45, 51-52
• Inuitisk religion er en del af kulturen, her fra Rasmus Augustesen og Krister Hansen: Grønland. Historie, samfund, religion, Systime, 2016, s. 74-76

Tekster:
• Knud Rasmussen: Vi frygter, Her fra: Lasse Brandstrup og Hanne Josephsen: Eskimoerne, Gyldendal, s. 197
• Havets moder og havdyrenes oprindelse, her fra: Klaus Engelbrechtsen & Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013, s. 121-123
• Igjugaarjuk, her fra: Klaus Engelbrechtsen & Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013, s. 170-171
• Josef på 21 følte sig ikke god nok som grønlænder: Nu viser han sin stolthed igennem ansigtstatoveringer, https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/josef-paa-21-foelte-sig-ikke-god-nok-som-groenlaender-nu-viser-han-sin-stolthed
• Ann-Sophie Greve Møller Grønlandsk maskedans har været tæt på at forsvinde, men er i dag en vigtig identitetsmarkør, https://www.religion.dk/interview/gronlandsk-maskedans-har-vaeret-taet-pa-forsvinde-men-er-i-dag-en-vigtig-identitetsmarkor

Omfang i religion: ca. 40 sider

Samfundsfag:

Eleverne skal anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Grønland og Rigsfællesskabet og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå samt anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

Under temaet Socialisering og ulighed ser eleverne særligt på identitetsskabelse, fattigdom og perspektiver ift. ulighed generelt samt med særligt fokus på ulighed og fattigdom i Grønland.  Eleverne vil gennem forløbet bliver præsenteret for Giddens og Bourdieus begrebsverden.

- Eleverne skal undersøge og diskutere foreliggende løsninger på aktørernes problemstillinger og de skal kunne forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande”
- ”formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof”
- ”undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data”.
- ”argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.

Herunder faktorer, der påvirker identitetsdannelsen: Familien, institutioner, venner, uddannelse, arbejde, køn, m.m. Sociologiske begreber vil bl.a. være: Normer, social kontrol, primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering. Identitetsdannelse og socialisering ses også i et historisk og teoretisk perspektiv, herunder konsekvenserne af individualisering, aftraditionalisering, refleksivitet, opsplitning af tid og rum, ontologisk usikkerhed m.v. social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande. Derudover har eleverne lært forskellige begreber om identitetsdannelse blandt indvandrere.

I arbejdet med ”sociale forskelle” vil der blive inddrage forskellige klassifikationer og begreberne ulighed, social arv, social mobilitet, habitus samt økonomisk, kulturel og social kapital. Yderligere vil eleverne blive præsenteret for begreber Gini-koefficient og absolut – og relativ fattigdom. Sluttelig bliver eleverne introduceret til Alex Honneths anerkendelsesteori.

Pensum:
Luk samfundet op, 3. udgave, s: 30-38, 63-67, 74-77, 104-105, 51-53
Ærkedansker-Perkerdansker, 3. udgave, s. 80-84.

Supplerende materiale:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/moensterbryder-i-groenland-jeg-har-besluttet-min-daarlige-barndom-ikke-maa-vaere-en
https://politiken.dk/debat/kroniken/art8178168/Mistrivslen-blandt-unge-er-i-hastig-v%C3%A6kst.-Det-nytter-ikke-noget-at-vi-siger-at-det-er-deres-egen-skyld
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/haabets-oe
https://www.youtube.com/watch?v=BwSB__Ugo1s
https://www.youtube.com/watch?v=Fi7JdkMwQlo
file:///C:/Users/henr987c/Downloads/ingen_boern_skal_vokse_op_i_fattigdom_resume_dansk.pdf

https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/sep/vi-vil-sikre-boern-i-groenland-en-bedre-barndom

Diverse statistik om Grønland:
https://www.levendegronland.dk/da/fakta-om-groenland/
https://www.levendegronland.dk/da/historie/tidslinje/
https://www.norden.org/da/information/fakta-om-groenland
https://faktalink.dk/gronland-faktalink-light/hvad-gronlands-selvstyre
https://stat.gl/dialog/topmain.asp?lang=da&sc=BE
https://stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&version=201605&sc=BE&subthemecode=RESULTATER&colcode=R
file:///C:/Users/henr987c/Downloads/mental_sundhed_unge_helbred_dk.pdf

HISTORIE:
Forløbet har fokus på Danmarks og Grønlands forhold fra kolonitiden og frem til i dag for at forstå hvorfor størstedelen af grønlændere i dag ønsker selvstændighed. Forløbet har hovedsageligt været tilrettelagt kronologisk, hvor der har været fokus på følgende:
1) Hvordan Danmark koloniserede Grønland fra 1721 og frem med Hans Egede som missionær.
2) Hvordan grønlændere fra år 1930 og frem til at Grønland blev indlemmet som dansk amt i 1953 ønskede en modernisering af Grønland
3) Hvorfor moderniseringen med G-50 og G-60 medførte kritik af Danmark og gav grobund for indførelsen af Hjemmestyre i 1979
4) Hvilken betydning indførelsen af Selvstyre i 2009 og historiske begivenheder har haft for det nutidige postkoloniale forhold

Udover at læse forskellige fremstillinger og øve kildekritisk analyse har forløbet haft fokus på historiebrug. I forbindelse hermed har eleverne foretaget en erindringsstedsanalyse af Hans Egede-statuen i Nuuk og diskuteret de historiske overmalinger heraf. Det overordnede spørgsmål som undervisningen i historie har søgt at besvare er:
Hvordan har forholdet mellem Grønland og Danmark udviklet sig fra 1700-tallet til i dag og hvordan har selvforståelsen hos inuit udviklet sig i samme periode?


Grundbogsmateriale:
- ”Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre” skrevet af Krister Hansen & Rasmus Augustesen (2013), s. 7, 8-9, 10-15, 26, 34-35, 51-52.
- ”Undskyld?” skrevet af Winnie Færk (2016), s. 40, 43, 45, 48, 67-72.
- ”Grønland. Historie, samfund, religion” skrevet af Rasmus Augustesen og Krister Hansen (2016), Systime, s. 20-22, 22-27, 30.
- Danmarkshistorien.dk: ”De grønlandske modernister ca. 1930-1970”: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-groenlandske-modernister-ca-1930-70


Kilder:
• ”De ægte grønlændere og nye grønlændere” af Jonathan Petersen 1910-1920
• ”Omkring det nationale” af Augo Lynge: https://m.timarit.is/view_page_init.jsp?pageId=130929
• "Inuit Nunaat" (sang) fra Sumé oversat til dansk: https://www.levendegronland.dk/media/1250/inuit-nunaat-sangtekst-sum%C3%A9.pdf
• Uddrag af G50: https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-20/
• AG 1953 ”Grundlovsdagen i Grønland”. Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG), s. 210 udgivet 18.06.1953: https://timarit.is/page/3777164#page/n1/mode/2up
• Duus, Søren Duran. 2012. “Hans Egede-statue vandaliseret”. Sermitsiaq.AG, udgivet 14.05.2012. https://sermitsiaq.ag/node/126094
• Dam, Camilla. 2015. “Hans Egede-statuen graffiti-forgyldt”. KNR.gl, udgivet 4.04.2015. https://knr.gl/da/nyheder/hans-egede-statuen-graffiti-forgyldt
• billede af Trump Jr. foran Egede-statuen: https://edition.cnn.com/2025/01/06/europe/trump-greenland-visit-denmark-intl-latam/index.html
• Kjærgaard, Thorkild. 2020a. “Debat: Hans Egede slavebandt ikke grønlænderne. Tværtimod frisatte han dem”. Jyllands-Posten, s. 21, 1. sektion, debatindlæg udgivet 9.07.2020.
• Berthelsen, Aqqalu. 2020. “Twitter-opslag m. billede af Hans Egede-statuen i Nuuk uden hoved”. Twitter, delt kl. 03:09, 11.06.2020. https://twitter.com/uyarakq/status/1270885919302746112 (15. februar 2021).
• Nalik. 2020a. “Facebook-opslag m. billeder”. Facebook, delt 22.06.2020. https://www.facebook.com/orgnalik/posts/2612814412369937 (3. april 2021).
• Berthelsen, Juno. 2020. “Grønlandsk studerende: Vi sletter ikke historie ved at tage statueen af Hans


Dokumentarer/video’er:
• Rigsfællesskabets historie 1:6 - Det vanskelige møde (udvalgte uddrag)
• Rigsfællesskabets historie 2:6 -Trangen til selvbestemmelse (udvalgte uddrag)
• Historien om Danmark og Grønland afsnit 3
• Dokumentar: Kampen om Grønland (2020): https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9372629165/kampen-om-gronland
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Straf og kriminalitet

Forløbets overordnede spørgsmål (på tværs af alle tre fag)
- Hvordan har man håndteret kriminalitet i Danmark fra renæssancen til i dag?

Historie:
I historie var der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan og hvorfor har straffene ændret sig i Danmark fra renæssancen til starten af 1900-tallet?

Forløbet har i den forbindelse set på hvilke strafprincipper, som var dominerende i renæssance, oplysningstiden, slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Til de fleste perioder har vi også karakteriseret perioden og set på, hvordan vi kunne forklare de gældende strafprincipper.

De fire strafprincipper er: Gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering

Materiale:
Baggrundsmateriale/fremstillinger  
• Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
• Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
• Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
• Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
• Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
• Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63
• Fortællingen om Vridsløselille – Starten på en ny æra: https://kriminalforsorgen.dk/om-os/nyt-og-presse/nyheder/fortaellingen-om-vridsloeselille-starten-paa-en-ny-aera/, Maj 04, 2018  
Kilder:
• Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
• Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
• Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
• Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. s. 67+69
• Uddrag af Struensees reformer, her fra: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151
• Avisrapporter om Anders Sjællænders henrettelse 1882 (National Tidende, aftenudgaven 22. november), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 98
• Skarpretter Seistrups beretning, 1916, Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 96-87
Film:
• Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1 og 3 (Dødsstraf og fængsel)

Religion:
I religion var der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan har syn på straf og frelse ændret sig i kristendommen? Fokus var på udviklingen fra det gamle testamente til det nye testamente samt i Danmark fra renæssancen til slutningen af 1800-tallet?

Forløbet har i den forbindelse set på:
- forskellige synsvinkler på straf og frelse
- forskelle i synet på straf hos jøderne og de kristne (GT/NT)
- Udviklingen i forholdet mellem religion, lovgivning og straf fra det traditionelle samfund (renæssancens Danmark) til det moderne samfund

De vigtigste begreber i synet på straf og frelse var:
- Hinsidig <--> dennesidig
- Kollektiv <--> individuel
- Vertikal horisontalisme <--> horisontal kollektivisme

Baggrundsmateriale:
- http://www.b.dk/nationalt/hoejesteret-afsiger-dom-om-udsmidning-af-gellerup-familier
- Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2008, s. 48-50, + 114-118 + 121-124
- https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-arvesynd
- Lærerark om lignelser (JM)

Tekster:
- Første mosebog kap. 2-3: Adam og Eva og Syndefaldet
- Anden Mosebog kap. 20: De ti bud
- Matthæusevangeliet kap. 5, v.1-32
- Markus kap. 14, v. 12-72 og kap. 15-16
- Lukasevangeliet kapitel 15, vers 11-32 (lignelsen om den fortabte søn) + 5 mosebog, kap. 21, vers 18-21
- Moseloven om løsagtighed og Danske Lov om løsagtighed, her fra: Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2008, s. 190-191

Film:
- 5 skarpe om Jesus, DRK 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 73 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 USA

Fokus i forløbet:
Forløbet besvarer følgende overordnede problemformulering:
Hvorfor er der så stor økonomisk ulighed i USA?
Hvorfor er der så stor ulighed mellem den sorte og hvide befolkning?

Historie:
Baggrundsmateriale:
Banke Hansen, Thor m.fl. USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015 s. 52-59, 72-77, 180-184
Bonne Sindbjerg, Andreas m.fl: Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede? Systime 2012 s. 72-79
Om slaveri, dets ophævelse og borgerrettighedsbevægelsens strategier. Fra:
http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/amboudvi  
http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambointr  
(lettere redigeret)
Bjerre-Poulsen, Niels. Black Lives Matter, Fra: Lex.dk, https://denstoredanske.lex.dk/Black_Lives_Matter (hentet den 22/9 2024)
Kilder:
Lyndon B. Johnson State of the Union, 1965, fra: Banke Hansen, Thor m.fl. USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015 s. 56-57
Ronald Regan: A time for choosing, 1964, fra: Banke Hansen, Thor m.fl. USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015 s. 57-58
Lovregler for sorte, 1865, fra: Erik A. Hansen: Negeren i USA, Gyldendal, 1976, s. 47-49
Eisenhowers radio- og tv-tale om situationen i Little Rock d. 24. sep. 1957, her fra: Henriksen, Lis m.fl.: Det amerikanske samfund 1950-80. Systime 1984 s. 22-25
Racespørgsmålet i USA i 1960’erne: fra: Bryld, Carl-Johan m.fl: Kilder til den nye verden. Systime 1997 s. 256-61
Film:
Den lange march mod frihed, DRK 2014, 40 min
Horisont: Detroit - fra storhed til konkurs, DR1, 2013, 25 min.
Netflix: “Explained The Racial Wealth Gap”

Omfang i historie: Ca. 48, ekskl. film

Religion:
Undervisningen har haft fokus på følgende emner:
- Inuitternes forhold til naturen og sex
- havkvindens og angakkoqens rolle
- de vigtigste ritualer
- kendetegn ved kulturmødet mellem Hans Egede og inuitterne og årsager til konversionen til kristendom
- moderne brug af traditionel inuitisk religion

Baggrundsmateriale:
• Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland, Her fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/kristendom-og-spoegelsestro-lever-side-om-side-i-groenland?fbclid=IwAR3FcULefTPc-wt-qWjkBwPVW-np1mNYTlt8khgII7Edm1bZyAdrsZ_qWII
• Anders Bjørn: Sila – Grønlandsk religion, 1992, s. 40-41, 44-45, 51-52
• Bent Jensen: Konebytning, Her fra: Tidsskriftet Grønland. Årgang 1961, nr. 4
• Inuitisk religion er en del af kulturen + Kristen mission i Grønland:
her fra Rasmus Augustesen og Krister Hansen: Grønland. Historie, samfund, religion, Systime, 2016, s. 74-76

Tekster:
• Knud Rasmussen: Vi frygter, Her fra: Lasse Brandstrup og Hanne Josephsen: Eskimoerne, Gyldendal, s. 197
• Solen og månen: Her fra: Poul Egede: Efterretninger om Grønland uddragne af en journal holden fra 1721 til 1788 af Poul Egede. Det Grønlandske Selskabs Skrifter 29. Det Grønlandske Selskab, 1988. s. 53-54
• Havets moder og havdyrenes oprindelse, her fra: Klaus Engelbrechtsen & Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013, s. 121-123
• Nedfarten til havets bund, her fra: Klaus Engelbrechtsen & Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013, s. 79-80
• Igjugaarjuk, her fra: Klaus Engelbrechtsen & Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013, s. 170-171
• Poul Egede: Syn på Angakkoq, her fra: Anders Bjørn: Sila, Pantheon, 1992, s. 60
• Josef på 21 følte sig ikke god nok som grønlænder: Nu viser han sin stolthed igennem ansigtstatoveringer, https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/josef-paa-21-foelte-sig-ikke-god-nok-som-groenlaender-nu-viser-han-sin-stolthed
• Ann-Sophie Greve Møller Grønlandsk maskedans har været tæt på at forsvinde, men er i dag en vigtig identitetsmarkør, https://www.religion.dk/interview/gronlandsk-maskedans-har-vaeret-taet-pa-forsvinde-men-er-i-dag-en-vigtig-identitetsmarkor

Dokumentarfilm:
• MØDET: Historien om Grønland og Danmark, DR, afsnit 1, 2022

Omfang i religion: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer