|
Titel
8
|
straf og kriminalitet
Baggrundsmateriale/fremstillinger
• Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, s. 21
• Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, s. 51-53, 55-57, 73-79
• Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, s. 8-10, 61, 63, 65-66
• Jernbyrd: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/jernbyrd
• Fredløshed: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fredloeshed/
• Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
• John Andersen m.fl: Heksenes historie, Dansklærerforeningen, 1988, s.12-14
• Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, s. 7
• Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, s. 61-63
• Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, s. 81-82
Kilder:
• Fortalen til Jyske lov 1241 + Anders Sunesens parafrase af Skånske lov. Begge taget fra: Mogens Carstensen og Jørgen Olsen: Middelalderliv, Gyldendal, 1988, s. 108-109 + 110
• Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, s. 52
• Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, s. 62-63
• Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1992, s. 60-61
• Retspraksis under Christian 4, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1992, s. 77-78
• Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, s. 64-65 + 67-70
• Henrettelsen af Anders Sjællænder 1882 (Wm. Fleurons reportage), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, s. 93-95
• Var »Den store indespærring« første trin mod »1984«? Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, s. 94-94
Film:
• Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1-3 (Dødstraf, fængsel, skamstraf)
• Uddrag af: Michael Noer: Før frosten, 2019
SAMFUNDSFAG:
Formålet for samfundsfagsdelen i dette KS-forløb er at undersøge, hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark, og hvordan og hvorfor vi straffer lovovertrædere. Derfor skal vi undersøge, hvem de kriminelle er, og hvorfor man bliver kriminel ved at opnå viden om sociologiske teorier om socialisation og identitetsdannelse, strukturel ulighed og klassiske kriminalitetsteorier. Derudover undersøger vi, hvordan det danske retssystem fungerer og opnår viden om forskellige strafteorier. Vi samler desuden op på partiernes forskellige syn på kriminalitet og straf.
I forløbet er der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
• Hvad er kriminalitet?
• Hvem er de kriminelle?
• Hvorfor bliver man kriminel?
• Hvordan og hvorfor for straffer vi?
• Hvilke holdninger er der til straf?
• Hvordan fungerer retssystemet?
Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- kvantitativ og kvalitativ metode
Kernebegreber
Kriminalitetsformer, mørketal, social arv, mønsterbryder, socialisation, normer, sanktioner, social kontrol, habitus, kapitaler (økonomisk, kulturel, social), felter, SNAP-modellen, kultur-, motivations- og kontrolteorier. Merton og overlevelses-kriminalitet, Sutherland og opvisningskriminalitet og Hirschi og organisk kriminalitet. Retssikkerhed, retsfølelse og retssamfund. Den retfærdige straf, den nyttige straf, resocialisering, social stigmatisering, recidivisme. Konservatisme, liberalisme, socialisme. Fordelings- og værdipolitik. Magtens tredeling: Den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Det danske retssystem: Byret, landsret og højesteret.
Materiale
Lærebøger:
• Bjørnstrup, Victor, Tobias Matthiesen & Oliver Boserup Skov (2017): Fra drengestreger til bandekrig: Perspektiver på kriminalitet. Columbus. Side 11-15, 29-36, 92-98.
• Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2015): Luk samfundet op, 2. udg. Columbus. Side 38-43, 90-93, 97-99, 105-112, 114, 126.
• Skov, Oliver Boserup, Tobias Matthiesen & Victor Bjørnstrup (2018): Samf på B, 2. udg. Columbus. Side 113-114.
• Smith, Eva (2012). Kriminalitet og retfærdighed. Columbus. Side 32.
Dokumentar og medieklip
• TV2 (2017). Født til fængsel (1-3). På MitCFU.
• DR1 (2017). Langt fra Borgen: Skal vi straffe hårdere? På MitCFU.
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=1&page=19&pageSize=6&search=serietitel:%20Langt%20fra%20Borgen&orderby=title&SearchID=2da09abc-797c-4a55-aee8-5b991e8e23ec&index=2
• Forbrydelse og straf. Straffens formål. Link: https://vimeo.com/141041407
Statistik:
• https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=25598
• Statistikkerne om 'voldskriminalitet og alder samt sigtelser for forskellige straffelovsovertrædelser. Link: https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/kriminalitetsanalyse-ng.pdf
RELIGION
Religion – Straf og kriminalitet
I religion var der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
Hvordan har syn på straf og frelse ændret sig i kristendommen? Fokus var på udviklingen fra Det Gamle Testamente til Det Nye Testamente samt i Danmark fra renæssancen til slutningen af 1800-tallet?
De vigtigste begreber i synet på straf og frelse var:
Hinsidig >< dennesidig
Kollektiv >< individuel
Vertikal kollektivisme >< horisontal kollektivisme
Strafsynet i GT >< Strafsynet hos Jesus
Strafsyn i det traditionelle kristne samfund ca. 1500-1800
Strafsyn i det moderne danske samfund ca. 1800
Sekularisering/Sekulariseringsprocessen
Baggrundsmateriale (udleveret i kompendium):
- http://www.b.dk/nationalt/hoejesteret-afsiger-dom-om-udsmidning-af-gellerup-familier
- Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2008, s. 48-50, + 114-118 + 121-124
- https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-arvesynd
Baggrundsmateriale til nadveren og lignelser:
Kirsten Højstrup Nielsen: Nadverens betydning i folkekirken. (Systime)
Påske og nadver som kultdrama.
Lærerark om Bibelen (Oversigt over GT og NT, Datering).
Om påsken, fra: https://www.religion.dk/kristendom/pske
Lærerark om lignelser (JM)
Tekst til lignelser:
Lukasevangeliet kapitel 15, vers 11-32 (Lignelsen om den fortabte søn. Agape og næstekærlighed) + 5 mosebog, kap. 21, vers 18-21
Tekster (udleveret i kompendium):
- Første Mosebog kap. 2-3: Adam og Eva og Syndefaldet
- Første Mosebog, kap. 6-9: Den store vandflod (Noa)
- Anden Mosebog kap. 20: De ti bud (Moses på Sinaibjerget, Moses formidlede pagten mellem Gud og Israel, som er grundlaget for Moseloven med De Ti Bud).
- Matthæusevangeliet kap. 5, v.1-32 (Bjergprædiken, opfyldelse af Loven, radikalisering af Loven, tro)
- Markus kap. 14, v. 12-72 og kap. 15-16 (Nadveren, påsken)
- Moseloven om løsagtighed og Danske Lov om løsagtighed, her fra: Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2008, s. 190-191
Vigtige begreber:
Syndefaldet
Arvesynd
Den kristne grundmyte
Problemmyten
Løsningsmyten (jødiske løsning på problemmyten >< kristne løsning på problemmyten)
Kosmos - kaos
Tabu
Hinsidig >< dennesidig
Kollektiv >< individuel
Vertikal kollektivisme >< horisontal kollektivisme
Pagt (Noa, Abraham, Moses, David, Jesus)
Myte
Ætiologi
Trickster
Sekularisering (Betegner den udvikling, der fører til, at flere og flere livsområder (f.eks. Videnskaben og samfundsindretningen) frigøres fra religion.
Lovens vej (Moseloven) >< Troens vej (Kristus-pagten)
Agape (Guds faderlige kærlighed til menneskene, og den menneskelige kærlighed til Gud).
Det dobbelte kærlighedsbud (Buddet om kærlighed til Gud og næsten).
Næstekærlighed (Kravet til næstekærlighed føres helt ud i det absurde i Bjergprædiken, f.eks. fjendekærlighed).
Jesu lignelser (Definition på lignelser, to grunde til at Jesus fortalte lignelser, apokatastasis, dobbelt udgang).
Dobbelt udgang / Apokatastasis
Monoteisme >< Polyteisme
Treenigheden
Karisma (magisk, profetisk, heroisk) https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=140 (Om karisma)
Sinaibjerget
Teologisk bjerg
Den kristne påske
Nadveren som ritual og kultdrama.
Kultdrama (Når ritualet direkte gennemspiller en myte, taler man om et kultdrama. I kultdramaet dramatiseres mytens begivenheder, så urtiden forbindes med nutiden. Kultdramaet fornyer verden, vækker de mytiske kræfter og genskaber den orden, der blev til i urtiden)
|