Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 ks/q (1q ks, 2q ks, 2q ks hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 USA i 1800-tallet HIS-enkeltfagligt
Titel 2 DK udvandring t. USA i1800-tallet HIS-enkeltfaglig
Titel 3 Besættelse og modstandskamp DK/His-forløb
Titel 4 Samfundsfag, særfagligt: Velfærdsstat og økonomi
Titel 5 Religion: Særfagligt forløb: Islam
Titel 6 Holocaust og andre folkedrab HIS-enkeltfagligt
Titel 7 Tværfagligt forløb 1: Grønland
Titel 8 Tværfagligt forløb 2: Straf og kriminalitet
Titel 9 Tværfagligt forløb 3: USA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 USA i 1800-tallet HIS-enkeltfagligt

USA i 1800-tallet - flerfagligt

Historie: Særfagligt forløb 1: USA i 1800-tallet

Forløbet søgte at besvare følgende problemstilling: Hvad var baggrunden for den amerikanske ekspansion mod vest samt den amerikanske borgerkrig?

Fremstillinger:

- Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914 - da verden blev mindre, Systime, 2015, s. 164-165
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - verdenshistorien 1750-1945, Systime, 2001, s. 68-74
- Økonomisk liberalisme, https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=925

Kilder:
James Fennimore Cooper. Småartikler om amerikanerne, skrevet af en rejsende ungkarl. 1828 (uddrag). Her fra: Hemmersam m.fl.: USA før borgerkrigen. Munksgaard Acta.
- John Gast. American Progress ca. 1872 (Billede).

Film mm.
- Hell on Wheels, afsnit 1, 2011
- uddrag af USA's historie, del 5, DR2, 2011 (fokus på hvorfor nordstaterne vandt krigen)
- USA's historie del 6, DR2, 2011, (fokus på den transkontinentale jernbane)

- Far and away. Ron Howard. USA 1992.

Anslået omfang alt inkl.
Ca. 40 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DK udvandring t. USA i1800-tallet HIS-enkeltfaglig

Dansk udvandring til USA i 1800-tallet (Historie)

Forløbet bygger videre på USA i 1800-tallet-forløbet og sætter fokus på den danske udvandring til USA. Forløbet benytter samtidigt kildemateriale, fremstillingstekster og dokumentarudsendelser til at belyse baggrunden for udrejsen til USA samt oplevelserne i det nye land. Forløbet afsluttedes med visning af den svenske spillefilm "Udvandrerne" i den nye udgave fra 2021.

Fremstillinger:

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dansk-udvandring-til-usa-1820-1930. Hentet 26/10-2022

Kilder:

Edvard Petersens (1841-1911) ’Udvandrere på Larsens Plads' (1890) (maleri)

Uddrag af brev fra Nielsine (Sine) til en søster hjemme i Danmark, 12. dec. 1894. https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/07/UdvandringUSA_07_LSV_Brev1894_Rigsarkivet.pdf (brev)

Dokumentarfilm:

"Rejsen til Amerika - de danske udvandrere". DR 2017. Afsnit 1-3 https://www.dr.dk/drtv/serie/rejsen-til-amerika-_-de-danske-udvandrere_374205

Spillefilm:

"Udvandrerne". Erik Poppe. Sverige. 2021. Filmstriben.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelse og modstandskamp DK/His-forløb



Fremstillingstekst fra nationalmuseet.dk:

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/besaettelsen-kort-fortalt/ (sitet indeholder en række undersider/emner som oplistes nedenfor):

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/besaettelsen-kort-fortalt/da-danmark-blev-besat/

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/besaettelsen-kort-fortalt/hverdagen-fortsaetter/

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/besaettelsen-kort-fortalt/modstanden-og-samarbejdet/

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/besaettelsen-kort-fortalt/stemningen-vender/

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/besaettelsen-kort-fortalt/den-sidste-tid/

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/besaettelsestiden-1940-1945/besaettelsen-kort-fortalt/befrielsen/


Film og tv:
"Danmarks historie fra 1896". DVD. Udgiver: Substanz. 2007. "I krigens skygge 1939-43": Nr. 1 "Krigen rykker nærmere", nr. 2 "Tyskerne besætter Danmark", nr. 4 "Hverdagsliv under besættelsen", nr. 5 "Fjenden som arbejdsgiver".

Drengene fra Sankt Petri. 1991. Søren Kragh Jacobsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Samfundsfag, særfagligt: Velfærdsstat og økonomi

Forløbets fokus er at give eleverne en generel introduktion til - og diskussion af - centrale begreber, teorier og forklaringer indenfor økonomi og velfærd.

Forløbet skal kunne besvare følgende spørgsmål:

• Hvad kendetegner det danske økonomiske system?
• Hvordan fungerer de økonomiske sammenhænge?
• Hvad menes med den universelle velfærdsmodel, og hvordan adskiller denne sig fra de øvrige modeller?
• Hvilke udfordringer står vores velfærdsmodel overfor?

Centrale begreber, som eleverne har arbejdet med: Forholdet mellem marked, stat og civilsamfund, herunder planøkonomi, markedsøkonomi og blandingsøkonomi. De økonomiske mål og det økonomiske kredsløb. Finans-, penge- og strukturpolitik. De tre velfærdsmodeller og fordele og ulemper ved disse. Den danske velfærdsstats interne udfordring, herunder den demografiske udfordring, forventningspresset og stigende individualisering.

Faglige mål, som bliver arbejdet med i forløbet:
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
• forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
• sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
• argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.


Kernestof:
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
• kvantitativ og kvalitativ metode


Kernestof:
- Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2015): "Luk Samfundet Op", 2. udg. Columbus. Sider 151-175, 181-191.

Artikler:
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/velfaerdsstaten-goer-os-alle-til-egoister
https://nyheder.tv2.dk/business/2022-11-22-oecd-med-dyster-prognose-for-oekonomien
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-er-klar-med-23-milliarder-kroner-til-inflationshjaelp

Statistik og tabeller:
Forskellige data over de økonomiske mål: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

Videoklip:
Hvad er BNP? https://www.youtube.com/watch?v=CDbE76xFyVE
Henrik Kureer forklarer de økonomiske mål: https://www.youtube.com/watch?v=i6B8jPVwJoE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion: Særfagligt forløb: Islam

Forløbet sætter fokus på de grundlæggende aspekter af islam som de fem søjler (herunder overgangsritualanalyse ifm. hajj), gudsbegrebet og trosforestillingerne. Desuden behandles begreberne sharia, fundamentalisme og sekularisering. I forbindelse med sharia i en moderne kontekst bruger vi Jan Hjärpes model over trosforhold.

Baggrundsmateriale:
- Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime, 2020, 39-42, 59-60, 63-67, 68-69, 73-74, 122-123

Tekster:

Myter
- Sura 112, v. 1-4, Sura 5, v. 38, Sura 24, v. 1-9 (Uddragene er taget Ellen Wulff: Koranen i ny dansk oversættelse, Forlaget Vandkunsten, 2006)
- Sirat Rasul Allah, del 1 (guds udsendings slægtslinje + Udsendingen fortæller om sig selv)
- Hadith Gabriel (her fra Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam, Systime, 2020)

Myte og ritual:
- Sura 22: Valfarten, v. 26-29 (Uddrag er taget Ellen Wulff: Koranen i ny dansk oversættelse, Forlaget Vandkunsten, 2006)
- Valfartens idé, her taget fra: Steffensen: Islam – fra beduinkult til verdensreligion, Systime, 2002, s. 86-87

Moderne sharia
- Native Deen, Not afraid to stand alone (tekst og video)
- Abu al-Ala Mawdudi (1903-1979): Teodemokrati, Her taget fra: Hanne Følner og Bente Lund: Fundamentalisme i kristendom og islam, Systime, 2012, s. 157-158

Film
- "Hajj - pilgrimsrejse til Mekka", (2003) BBC dokumentar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust og andre folkedrab HIS-enkeltfagligt

Holocaust og andre folkedrab (Historie)

Forløb om folkedrab med fokus på Holocaust. Forløbet fokuserer på at beskrive vejen til Holocaust, selve udførelsen af folkedrabet og det efterfølgende retsopgør. Den amerikanske folkedrabsforsker Gregory Stantons stadie-model ifht. folkedrabets faser benyttes ifht. Holocaust som et teoretisk bud på folkedrabet som fænomen.  

Fremstillingstekst fra folkedrab.dk

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab

https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland

https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/hverdagen-auschwitz

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud



Dokumentar

Hitlers Holocaust - menneskejagt (1). DR2 2007 (CFU)

Hitlers Holocaust - mordfabrikken Auschwitz (4) DR2 2007 (CFU)

Fotografierne fra Auschwitz. 2021. DR2 (CFU)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tværfagligt forløb 1: Grønland

Samfundsfag:

Eleverne skal anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Grønland og Rigsfællesskabet og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå samt anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

Under temaet Socialisering og ulighed ser eleverne særligt på identitetsskabelse, fattigdom og perspektiver ift. ulighed generelt samt med særligt fokus på ulighed og fattigdom i Grønland.  Eleverne vil gennem forløbet bliver præsenteret for Giddens og Bourdieus begrebsverden.

- Eleverne skal undersøge og diskutere foreliggende løsninger på aktørernes problemstillinger og de skal kunne forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande”
- ”formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof”
- ”undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data”.
- ”argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.

Herunder faktorer, der påvirker identitetsdannelsen: Familien, institutioner, venner, uddannelse, arbejde, køn, m.m. Sociologiske begreber vil bl.a. være: Normer, social kontrol, primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering. Identitetsdannelse og socialisering ses også i et historisk og teoretisk perspektiv, herunder konsekvenserne af individualisering, aftraditionalisering, refleksivitet, opsplitning af tid og rum, ontologisk usikkerhed m.v. social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande. Derudover har eleverne lært forskellige begreber om identitetsdannelse blandt indvandrere.

I arbejdet med ”sociale forskelle” vil der blive inddrage forskellige klassifikationer og begreberne ulighed, social arv, social mobilitet, habitus samt økonomisk, kulturel og social kapital. Yderligere vil eleverne blive præsenteret for begreber Gini-koefficient og absolut – og relativ fattigdom. Sluttelig bliver eleverne introduceret til Alex Honneths anerkendelsesteori.

Pensum:
Luk samfundet op, 3. udgave, s: 30-38, 63-67, 74-77, 104-105, 51-53
Ærkedansker-Perkerdansker, 3. udgave, s. 80-84.

Supplerende materiale:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/moensterbryder-i-groenland-jeg-har-besluttet-min-daarlige-barndom-ikke-maa-vaere-en
https://politiken.dk/debat/kroniken/art8178168/Mistrivslen-blandt-unge-er-i-hastig-v%C3%A6kst.-Det-nytter-ikke-noget-at-vi-siger-at-det-er-deres-egen-skyld
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/haabets-oe
https://www.youtube.com/watch?v=BwSB__Ugo1s
https://www.youtube.com/watch?v=Fi7JdkMwQlo
file:///C:/Users/henr987c/Downloads/ingen_boern_skal_vokse_op_i_fattigdom_resume_dansk.pdf

https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/sep/vi-vil-sikre-boern-i-groenland-en-bedre-barndom

Diverse statistik om Grønland:
https://www.levendegronland.dk/da/fakta-om-groenland/
https://www.levendegronland.dk/da/historie/tidslinje/
https://www.norden.org/da/information/fakta-om-groenland
https://faktalink.dk/gronland-faktalink-light/hvad-gronlands-selvstyre
https://stat.gl/dialog/topmain.asp?lang=da&sc=BE
https://stat.gl/dialog/main.asp?lang=da&version=201605&sc=BE&subthemecode=RESULTATER&colcode=R
file:///C:/Users/henr987c/Downloads/mental_sundhed_unge_helbred_dk.pdf

Historie:

Forløbet har fokus på Danmarks og Grønlands forhold fra kolonitiden og frem til i dag for at forstå hvorfor størstedelen af grønlændere i dag ønsker selvstændighed. Forløbet har hovedsageligt været tilrettelagt kronologisk, hvor der har været fokus på følgende:
1) Hvordan Danmark koloniserede Grønland fra 1721 og frem med Hans Egede som missionær.
2) Hvordan grønlændere fra år 1930 og frem til at Grønland blev indlemmet som dansk amt i 1953 ønskede en modernisering af Grønland
3) Hvorfor moderniseringen med G-50 og G-60 medførte kritik af Danmark og gav grobund for indførelsen af Hjemmestyre i 1979
4) Hvilken betydning indførelsen af Selvstyre i 2009 og historiske begivenheder har haft for det nutidige postkoloniale forhold
Udover at læse forskellige fremstillinger og øve kildekritik har forløbet haft fokus på ’historiebrug’.

Grundbogsmateriale:
- ”Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre” skrevet af Krister Hansen & Rasmus Augustesen (2013), s. 7, 8-9, 10-15, 26, 34-35, 51-52.
- ”Undskyld?” skrevet af Winnie Færk (2016), s. 40, 43, 45, 48, 67-72.
- ”Grønland. Historie, samfund, religion” skrevet af Rasmus Augustesen og Krister Hansen (2016), Systime, s. 20-22, 22-27, 30.
- Danmarkshistorien.dk: ”De grønlandske modernister ca. 1930-1970”: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-groenlandske-modernister-ca-1930-70
- Klas-Göran Karlsons historiebrugstypologi (skema). Skemaet er fra: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186&L=0#c396

Kilder:

- Hans Egedes syn på Grønlændere. Teksten er fra Egedes bog ” Om Grønlænderns Ægteskab og Børne-optugtelse 1741.” https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-5/

- Grønlands nationalsang. ”Vort ældgamle land”. Henrik Lund. 1916. https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/m-n/nunarput-utoqqarsuanngoravit-vort-aeldgamle-land

- Uddrag af G50: https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-20/

- billede af Trump Jr. foran Egede-statuen: https://edition.cnn.com/2025/01/06/europe/trump-greenland-visit-denmark-intl-latam/index.html


Dokumentarer/video’er:
• Historien om Danmark og Grønland afsnit 2-4.
• Dokumentar: Kampen om Grønland (2020): https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9372629165/kampen-om-gronland


Religion:
Undervisningen har haft fokus på følgende emner:
- Inuitternes forhold til naturen
- havkvindens og angakkoqens rolle
- de vigtigste ritualer
- moderne brug af traditionel inuitisk religion

Baggrundsmateriale:
• Kristendom og spøgelsestro lever side om side i Grønland, Her fra: https://videnskab.dk/kultur-samfund/kristendom-og-spoegelsestro-lever-side-om-side-i-groenland?fbclid=IwAR3FcULefTPc-wt-qWjkBwPVW-np1mNYTlt8khgII7Edm1bZyAdrsZ_qWII
• Anders Bjørn: Sila – Grønlandsk religion, 1992, s. 40-41, 44-45, 51-52
• Inuitisk religion er en del af kulturen, her fra Rasmus Augustesen og Krister Hansen: Grønland. Historie, samfund, religion, Systime, 2016, s. 74-76

Tekster:
• Knud Rasmussen: Vi frygter, Her fra: Lasse Brandstrup og Hanne Josephsen: Eskimoerne, Gyldendal, s. 197
• Havets moder og havdyrenes oprindelse, her fra: Klaus Engelbrechtsen & Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013, s. 121-123
• Igjugaarjuk, her fra: Klaus Engelbrechtsen & Jørgen Thomsen: Inuitisk religion og mytologi, Ilinniusiorfik undervisningsmiddelforlag, 2013, s. 170-171
• Josef på 21 følte sig ikke god nok som grønlænder: Nu viser han sin stolthed igennem ansigtstatoveringer, https://www.dr.dk/mitliv/tvaers/josef-paa-21-foelte-sig-ikke-god-nok-som-groenlaender-nu-viser-han-sin-stolthed
• Ann-Sophie Greve Møller Grønlandsk maskedans har været tæt på at forsvinde, men er i dag en vigtig identitetsmarkør, https://www.religion.dk/interview/gronlandsk-maskedans-har-vaeret-taet-pa-forsvinde-men-er-i-dag-en-vigtig-identitetsmarkor

Omfang i religion: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tværfagligt forløb 2: Straf og kriminalitet

Forløbets overordnede spørgsmål var: (på tværs af alle tre fag)
- Hvordan har man håndteret kriminalitet i Danmark fra renæssancen til i dag?

Historie:
I historie var der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan og hvorfor har straffene ændret sig i Danmark fra renæssancen til starten af 1900-tallet?

Forløbet har i den forbindelse set på hvilke strafprincipper, som var dominerende i renæssance, oplysningstiden, slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Til de fleste perioder har vi også karakteriseret perioden og set på, hvordan vi kunne forklare de gældende strafprincipper.

De fire strafprincipper er: Gengældelse, afskrækkelse, udskadeliggørelse og resocialisering

Baggrundsmateriale/fremstillinger
- Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
- Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
- John Andersen m.fl: Heksenes historie, Dansklærerforeningen, 1988, ISBN: 8772750715, s.12-14
- Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
- Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
- Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63
- Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 81-82

Kilder:
- Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
- Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
- Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
- Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 64-65 + 67-70
- Henrettelsen af Anders Sjællænder 1882 (Wm. Fleurons reportage), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 93-95
- Var »Den store indespærring« første trin mod »1984«? Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 94-94

Film:
- Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1-3 (Dødstraf, fængsel, skamstraf)

Religion:
I religion var der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan har syn på straf og frelse ændret sig i kristendommen? Fokus var på udviklingen fra det gamle testamente til det nye testamente samt i Danmark fra renæssancen til slutningen af 1800-tallet?

Forløbet har i den forbindelse set på:
- forskellige synsvinkler på straf og frelse
- forskelle i synet på straf hos jøderne og de kristne (GT/NT)
- Udviklingen i forholdet mellem religion, lovgivning og straf fra det traditionelle samfund (renæssancens Danmark) til det moderne samfund

De vigtigste begreber i synet på straf og frelse var:
- Hinsidig <--> dennesidig
- Kollektiv <--> individuel
- Vertikal kollektivisme <--> horisontal kollektivisme

Baggrundsmateriale:
- http://www.b.dk/nationalt/hoejesteret-afsiger-dom-om-udsmidning-af-gellerup-familier
- Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2008, s. 48-50, + 114-118 + 121-124
- https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-arvesynd
- Lærerark om lignelser (JM)

Tekster:
- Første mosebog kap. 2-3: Adam og Eva og Syndefaldet
- Anden Mosebog kap. 20: De ti bud
- Matthæusevangeliet kap. 5, v.1-32
- Markus kap. 14, v. 12-72 og kap. 15-16
- Lukasevangeliet kapitel 15, vers 11-32 (lignelsen om den fortabte søn) + 5 mosebog, kap. 21, vers 18-21
- Moseloven om løsagtighed og Danske Lov om løsagtighed, her fra: Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2008, s. 190-191

Film:
- 5 skarpe om Jesus, DRK 2014

Samfundsfag:
Formål
Formålet for samfundsfagsdelen i dette ks-forløb er at undersøge, hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark, og hvordan og hvorfor vi straffer lovovertrædere. Derfor skal vi undersøge, hvem de kriminelle er, og hvorfor man bliver kriminel ved at opnå viden om sociologiske teorier om socialisation og identitetsdannelse, strukturel ulighed og klassiske kriminalitetsteorier. Derudover undersøger vi, hvordan det danske retssystem fungerer og opnår viden om forskellige strafteorier. Vi samler desuden op på partiernes forskellige syn på kriminalitet og straf.

I forløbet er der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
• Hvad er kriminalitet?
• Hvorfor bliver man kriminel og bandemedlem?
• Hvordan fungerer retssystemet?
• Hvordan og hvorfor straffer man?
• Hvad mener politikerne om kriminalitet og straf?

Følgende kernestof vil blive dækket igennem forløbet:
• identitetsdannelse og socialisering
• social differentiering og kulturelle mønstre
• politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Materiale
Lærebøger:
• Bjørnstrup, Victor m.fl. (2017). Fra drengestreger til bandekrig. Columbus. Sider 10-15, 62-66.
• Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2015). Luk samfundet op. 2. udg. Columbus. Sider 38-43, 97-99, 105-112, 126.
• Hansen, Hans (2000). Kriminalitet. Gyldendal. Sider 25-36, 66-70.
• Smith, Eva (2012). Kriminalitet og retfærdighed. Columbus. Side 32.

Artikler:
• Mosekjær, Emil Arenholt: Barndommens gade forsvinder ind i cyberspace. Politiken. 1. februar 2017.
• Herschend, Sofie Synnøve. 7 afgørende faktorer: Disse børn har størst risiko for at blive ungdomskriminelle. TV2, 15. november 2016.

Medieklip og hjemmesider:
• TV2 (2017). Født til fængsel (1). På MitCFU.
• DR2 (2011): Der er noget galt i Danmark: Der var engang en retsstat (5). Kun Eva Smiths dokumentarfilm. På MitCFU.
• DR1 (2017). Langt fra Borgen: Skal vi straffe hårdere? På MitCFU.

Statistik:
• Danmarks Statistik: Dømte unger tager erhvervsuddannelser
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=25598
• Danmarks Statistik (2017): Strafferetlige afgørelser per år, 1980-2015.
• Det Kriminalpræventive Råd (2017): Fra barndommens gade til et liv i cyberspace. Udvalgte kriminalitetsstatistikker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tværfagligt forløb 3: USA

Forløbet besvarer følgende overordnede problemformulering:
Hvorfor er der så stor økonomisk ulighed i USA?
Hvorfor er der så stor ulighed mellem den sorte og hvide befolkning?

Historie:
Baggrundsmateriale
- Banke Hansen, Thor m.fl. USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015 s. 46-59, 72-78 + 180-184
- Bonne Sindbjerg, Andreas m.fl: Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede? Systime 2012 s. 72-79 (s. 24-28 i kompendium)
- Om slaveri, dets ophævelse og borgerrettighedsbevægelsens strategier
http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/amboudvi
http://www.faktalink.dk/titelliste/ambo/ambointr
(lettere redigeret)

Kilder:
• Herbert Hoover: State of the Union, 1930, fra: Banke Hansen, Thor m.fl. USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015 s. 47-48
• F.D. Roosevelt: Fireside Chat nr. 6, 1934, fra: Banke Hansen, Thor m.fl. USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015 s. 50-51
• Lyndon B. Johnson State of the Union, 1965, fra: Banke Hansen, Thor m.fl. USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015 s. 56-57
• Ronald Regan: A time for choosing, 1964, fra: Banke Hansen, Thor m.fl. USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015 s. 57-58
Lovregler for sorte, 1865. : Erik A. Hansen: Negeren iUSA, Gyldendal 1976. s. 47-49
• Eisenhowers radio- og tv-tale om situationen i Little Rock d. 24. sep. 1957, her fra: Henriksen, Lis m.fl.: Det amerikanske samfund 1950-80. Systime 1984 s. 22-25
• Racespørgsmålet I USA I 1960’erne: fra: Bryld, Carl-Johan m.fl: Kilder til den nye verden. Systime 1997 s. 256-61
• Racefordomme 1988, Carl-Johan Bryld: Kilder til den nye verden, Systime, 1997, s. 258-261

Film:
- Den lange march mod frihed, DRK 2014, 40 min
- Selma. USA. 2014.

Omfang i historie: Ca. 60 sider

Religion:
Forløbet har haft fokus på følgende emner:
Kendetegn ved fundamentalisme og udviklingen af kristen fundamentalisme i USA fra 1700-tallet til i dag
Ny-evangelikale og republikanerne fra 1970’erne og frem
Kristendom og slaveri
Martin Luther Kings tilgang til kristendom
Martin Luther Ling som leder

Baggrundsmateriale:
Kristendom basis 1 (https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE)
- Hanne Følner m.fl.: Kuplen, muren, graven, Gyldendal, 2007, s. 156 + 157-158 + 161-162 + 167
- Lærerark om Bibelen (Oversigt over GT og NT, Datering).
- Grundbogen til Religion C, Dorte Thelander Motzfeldt m.fl., Systime 2019, side 307-308 (Om hvorfor mennesker bliver religiøse. (deprivation, socialisation, rationelle valg, mening og tilknytning).
- https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=140 (Om karisma)
- Lærerark om lignelser (JM)
- Thor Banke Hansen & Andras Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion, Systime, 2015, s. 177-179 (Om kristendom, slaveri og abolitionisme)
- Thor Banke Hansen & Andras Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion, Systime, 2015, s. 152-158 (om den kristne fundamentalismes udvikling i det 20. århundrede
- Thor Banke Hansen & Andras Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion, Systime, 2015, s. 185-188 (Om Martin Luther King og hans brug af kristendom)

Grundtekster:
Cotton Mather: The negro Christianized fra: Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion, Systime, 2015, s. 177-178
Bibelen om slaveri fra: Thor Banke Hansen & Andras Bonne Sindberg:   
USA - historie, samfund, religion, Systime, 2015, s. 178
Martin Luther King: Da Gud tog bussen - 382 dage der ændrede verden: Seks punkter om ikke-vold, fra: Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg: USA - historie, samfund, religion, Systime, 2015, s. 187-188

TV og Dokumentar:                             
Danskernes Akademi: Religions betydning i Danmark og USA (https://www.dr.dk/studie/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:5464655da11f9d0e0c4f4d39)
Kirsten Højstrup Nielsen: Nadverens betydning i folkekirken. (Systime)
Abort i Jesusland, DR1 (2017).
USA's mest forhadte familie (E01), BBC (2007)

Begreber/teorier:
Fire teorier om hvorfor man bliver religiøs (deprivation, socialisation, rationelle valg, mening og tilknytning).
Hagiografi
Jesu lignelser (Definition på lignelser, to grunde til at Jesus fortalte lignelser, apokatastasis, dobbelt udgang).
Max Webers teori om autoritet, uddybning af karisma (magisk, profetisk, heroisk).
Kristen fundamentalisme i USA
Religionens udvikling fra det traditionelle samfund til det moderne samfund.
Sekularisering (Betegner den udvikling, der fører til, at flere og flere livsområder (f.eks. Videnskaben og samfundsindretningen) frigøres fra religion.
Fundamentalisme >< modernisme.
Agape (Guds faderlige kærlighed til menneskene, og den menneskelige kærlighed til Gud).
Næstekærlighed (Kravet til næstekærlighed føres helt ud i det absurde i Bjergprædiken, f.eks. fjendekærlighed).
Den gyldne regel. (Etisk grundregel, formuleret i Bjergprædikenen: "Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem").
Det dobbelte kærlighedsbud (Buddet om kærlighed til Gud og næsten.


Omfang i religion: ca. 45 sider


Samfundsfag:
Det samfundsfaglige fokus i USA-forløbet er at undersøge den amerikanske velfærdsstats idegrundlag og udformning, og hvilke muligheder amerikanerne er givet for at udleve den amerikanske drøm. Herunder at undersøge og forklare forskellige former for ulighed i USA. Afslutningsvis ser vi nærmere på de politiske partier i USA og deres ideologiske grundlag samt på de grundlæggende karakteristika ved det politiske system i USA.

Centrale begreber i forløbet: Den Universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den selektive velfærdsmodel, velfærdsprogrammer i USA, socialgrupper, social mobilitet, fattigdom og ulighed, den amerikanske drøm, præsidentielt vs. parlamentarisk, to-partisystem vs. flerpartisystem, demokrater, republikaner, liberal, konservativ, Kongressen (Senatet og Repræsentanternes Hus), magtens tredeling, præsidentvalg og midtvejsvalg, de to magtniveauer: statsligt og føderalt.

Følgende kernestof vil blive dækket igennem forløbet:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Materiale
Lærebøger:
• Banke Hansen, Thor & Andreas Bonne Sindberg (2014): USA – Historie, samfund og religion, Systime. Sider 87-91, 104-109.
• Brøndum, Peter & Annegrethe Rasmussen (2020): USA's udfordringer, 3. udg. Columbus. Sider 88-92, 124-127, 138-143, 151-161, 164-168, 173-175
• Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen (2015): Luk Samfundet Op, 2. udg. Columbus. Sider 105-115, 181-184

Artikler:
• ”Sorte amerikanere har større risiko for at dø med corona: 'Nævn en sygdom, jeg har den'”, dr.dk, 21. april 2020

Medieklip og hjemmesider:
• “USA’s sorte frihedskamp”, DR Dokumentar, 2021. Link:
https://www.dr.dk/drtv/program/usas-sorte-frihedskamp_398080
• Wealth Inequality in America, Politizane, 2012. Link:
https://youtu.be/QPKKQnijnsM
• “Mapping poverty in America”, The Economist, 2018. Link: https://www.youtube.com/watch?v=5pUhViiNtxg&feature=emb_logo
• “Why is there still poverty in America?”, The Economist, 2019. Link: https://www.youtube.com/watch?v=5i45h76ioHY&feature=emb_logo
• “Why do so few Americans vote?”, Financial Times, 2018. Link: https://www.youtube.com/watch?v=FXnn1uG8i2k
• “Stol aldrig på en hvid mand”, DR Horisont, 2020. På MitCFU.
• ”Is America Dreaming? Understanding Social Mobility”, Brookings Institution, 2014. Link: https://www.youtube.com/watch?v=t2XFh_tD2RA&feature=emb_logo
• “Hvorfor elsker de Trump?”, DR Horisont, 2018. På MitCFU.
• ”Detektor: Forstå magtens tredeling i USA”, DR, 2020. Kun videoklip og ikke artikel.
• “Prins Christian - en kongelig rejse”, DR, 2023. Uddrag med fokus på magtens tredeling i Danmark.

Statistik:
• Figur 3.10 :Udviklingen i husholdningers udvalgte udgifter i procent 1995-2017 i USA's udfordringer, 3. udg. (2020).
• ”COVID-19 CASES, HOSPITALIZATION, AND DEATH BY RACE”, Center for Disease Control, 08.08.2020
• ”Andelen af den amerikanske arbejdsstyrke, der er sorte, fordelt på erhverv”, Bureau of Labour Statistics, 2020
• ”Andel af befolkningen, der bor i egen bolig fordelt på race”, Macrobond Census Bureau, 2020
• ”Changing demographic profiles of Republican and Demokratic voters”. Pew Research Center, 2016. Link:
https://www.pewresearch.org/fact-tank/2016/11/07/americas-political-divisions-in-5-charts/
• “More Democrats take liberal positions, more Republicans conservative ones”. Pew Research Center, 2016. Link:
https://www.pewresearch.org/fact-tank/2016/11/07/americas-political-divisions-in-5-charts/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer