|
Titel
8
|
Kriminalitet og straf
Historie:
I historie er der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan og hvorfor har straffene ændret sig i Danmark fra renæssancen til starten af 1900-tallet?
Forløbet ser i den forbindelse på hvilke strafprincipper, som var dominerende i renæssance, oplysningstiden, slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Til de fleste perioder skal vi også karakterisere perioden og se på, hvordan vi kan forklare de gældende strafprincipper.
De fire strafprincipper er: Gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering
Materiale:
Baggrundsmateriale/fremstillinger
• Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
• Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
• Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
• Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
• Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
• Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63
• Fortællingen om Vridsløselille – Starten på en ny æra. Hentet her: https://kriminalforsorgen.dk/om-os/nyt-og-presse/nyheder/fortaellingen-om-vridsloeselille-starten-paa-en-ny-aera/
Kilder:
• Renæssancens straffepraksis – en oversigt, hentet her: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
• Kagen og dens klienter, hentet her: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
• Retspraksis over for skøger og andre, Hentet her: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
• Beccaria om tortur og om dødsstraf, Hentet her: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. s. 67+69
• Uddrag af Struensees reformer, hentet her: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151
• Avisrapporter om Anders Sjællænders henrettelse 1882 (National Tidende, aftenudgaven 22. november), Hentet her: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 98
• Skarpretter Seistrups beretning, 1916, Hentet her: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 96-87
Film:
• Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1 og 3 (Dødsstraf og fængsel)
Formål
Formålet for samfundsfagsdelen i dette KS-forløb er at undersøge, hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark, og hvordan og hvorfor vi straffer lovovertrædere. Derfor skal vi undersøge, hvem de kriminelle er, og hvorfor man bliver kriminel ved at opnå viden om sociologiske teorier om socialisation og identitetsdannelse, strukturel ulighed og klassiske kriminalitetsteorier. Derudover undersøger vi, hvordan det danske retssystem fungerer og opnår viden om forskellige strafteorier. Vi samler desuden op på partiernes forskellige syn på kriminalitet og straf.
I forløbet er der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
- Hvad er kriminalitet?
- Hvem er de kriminelle?
- Hvorfor bliver man kriminel?
- Hvordan og hvorfor for straffer vi?
- Hvilke holdninger er der til straf?
- Hvordan fungerer retssystemet?
Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Kernebegreber
Kriminalitetsformer, mørketal, social arv, mønsterbryder, socialisation, normer, sanktioner, social kontrol, habitus, kapitaler (økonomisk, kulturel, social), felter, SNAP-modellen, kultur-, motivations- og kontrolteorier. Merton og overlevelses-kriminalitet, Sutherland og opvisningskriminalitet og Hirschi og organisk kriminalitet. Retssikkerhed, retsfølelse og retssamfund. Den retfærdige straf, den nyttige straf, resocialisering, social stigmatisering, recidivisme. Konservatisme, liberalisme, socialisme. Fordelings- og værdipolitik. Magtens tredeling: Den dømmende, lovgivende og udøvende magt. Det danske retssystem: Byret, landsret og højesteret. Frihedsstraffe, økonomiske straffe, alternative straffe og andre straffe.
Metode
Forløbet har overordnet til hensigt at introducere eleverne til sociologiske og politiske perspektiver på kriminalitet og straf i Danmark.
Undervisningen tager primært udgangspunkt i det formidlingsorienterede og det opgaveorienterede læringsrum. Undervisningen tager afsæt i det formidlingsorienterede læringsrum, når eleverne skal introduceres til nye teorier og begreber, og i ’det opgaveorienterede læringsrum’, når eleverne skal træne nye begreber, repetere begreber fra tidligere forløb og koble teori og praksis i øvelsesopgaver. Forløbets metode er således kendetegnet ved en høj lærerstyring. Det skyldes, at forløbet indgår som en del af KS-undervisningen i en 1. eller 2. HF-klasse, hvor der typisk er behov for en mere tydelig lærerrolle med præcise anvisninger og kortere sekvenser. Undervejs i forløbet er der indlagt elementer af både det dialogiskorienterede læringsrum og det projektorienterede læringsrum. Som eksempel herpå skal eleverne dels arbejde med at finde frem til de danske partiers retspolitiske holdninger og som afslutning på forløbet introduceres eleverne til, hvordan et eksamensspørgsmål kunne se ud og herudfra arbejde mere selvstændigt med besvarelsen af et konkret eksamensspørgsmål.
Et gennemgående hensyn i forløbet er at sikre en kobling mellem teori og praksis. Derfor arbejder vi med at koble f.eks. kriminalitetsteorier og Pierre Bourdieus begreber til dokumentarserien ’Født til fængsel’. Det skal gerne bidrage til, at eleverne får nogle empiriske eksempler på teorierne og dermed en mere nuanceret forståelse af de teoretiske begreber.
HISTORIE
Historie:
I historie er der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan og hvorfor har straffene ændret sig i Danmark fra renæssancen til starten af 1900-tallet?
Forløbet ser i den forbindelse på hvilke strafprincipper, som var dominerende i renæssance, oplysningstiden, slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Til de fleste perioder skal vi også karakterisere perioden og se på, hvordan vi kan forklare de gældende strafprincipper.
De fire strafprincipper er: Gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering
Materiale:
Baggrundsmateriale/fremstillinger
• Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
• Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
• Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
• Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
• Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
• Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63
• Fortællingen om Vridsløselille – Starten på en ny æra. Hentet her: https://kriminalforsorgen.dk/om-os/nyt-og-presse/nyheder/fortaellingen-om-vridsloeselille-starten-paa-en-ny-aera/
Kilder:
• Renæssancens straffepraksis – en oversigt, hentet her: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
• Kagen og dens klienter, hentet her: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
• Retspraksis over for skøger og andre, Hentet her: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
• Beccaria om tortur og om dødsstraf, Hentet her: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. s. 67+69
• Uddrag af Struensees reformer, hentet her: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151
• Avisrapporter om Anders Sjællænders henrettelse 1882 (National Tidende, aftenudgaven 22. november), Hentet her: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 98
• Skarpretter Seistrups beretning, 1916, Hentet her: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 96-87
Film:
• Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1 og 3 (Dødsstraf og fængsel)
Religion
Religion:
Hovedvinklen har været synet på straf og frelse, herunder begreberne dennesidig/hinsidig og kollektiv/individuel.
Forløbet bygger på et kompendium med følgende indhold:
Baggrundsmateriale:
http://www.b.dk/nationalt/hoejesteret-afsiger-dom-om-udsmidning-af-gellerup-familier
Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2008, s. 48-50, + 114-118 + 121-124 https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-arvesynd
Tekster: Første mosebog kap. 2-3: Adam og Eva og Syndefaldet • Første Mosebog kap. 6-9: Den store vandflod • Anden Mosebog kap. 20: De ti bud • Matthæusevangeliet kap. 5, v.1-32 • Markus kap. 14, v. 12-72 og kap. 15-16 • Moseloven om løsagtighed og Danske Lov om løsagtighed, her fra: Jens Forman: De kristnes religion, Systime, 2008, s. 190-191
Derudover er set filmen Noafra 2014 (af instruktøren Darren Aronofsky)
Samt: 5 skarpe om Jesus
Derudover er der på baggrund af lærerfremstillede dokumenter arbejdet med:
Forskellige mytetyper
Forskellige retssager
Forskellen på det traditionelle samfund og det moderne samfund
Filmen Noa versus fremstillingen af Noa i Genesis (= 1. Mosebog)
Læst er også Genesis (= 1. Mosebog), kapitel 18: Sodoma og Gomorra
|