Holdet 2024 nf/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2024 nf/n (1n nf)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand og forurening
Titel 2 Biologi - Liv og Celler
Titel 3 Introduktion til geografi
Titel 4 Kemi: Redox og spændingsrækken
Titel 5 Biologi - Sexologi
Titel 6 Sundhed og livsstil
Titel 7 Klima og ressourcer
Titel 8 Geologi (særfaglig geografi)
Titel 9 Biologi Særfagligt - Genetik
Titel 10 Vejret (særfaglig geografi)
Titel 11 Kemi: Mængdeberegning
Titel 12 Repition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand og forurening

Geografi:
I dette tværfaglige forløb skal vi i geografi lære om vandets kredsløb. Gennem eksperimenter og opgaver fokuserer vi på de forskellige led i vandbalanceligningen. Vi undersøger hvorfor der dannes nedbør, og hvilke forhold der har betydning for fordampning, samt hvilken betydning nedbør og fordampning har for dannelsen af grundvand. Vi går i dybden med jordbundsforhold og forureningskilder i forhold til nedsivning til grundvandet.
Vi introduceres for vejrsystemerne i Danmark og undersøger regionale forskelle i nedbør, fordampning og dets betydning for grundvandet forskellige stedet i Danmark.

Vigtige begreber: Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, Nedsivning, Grundvand,  Jordbundsforhold, De tre forureningskategorier, Nedbørsdannelse (stigningsnedbør, konvergensnedbør, konvektionsnedbør), Vandets mætningskurve, Fordampning, Nettonedbør

Naturgeografiportalen 2.8, 2.8.1, 2.9, 2.9.1, 2.5, 2.5.1, 2.5.2, 2.5.3, 2.10.1, 2.10.2, 2.11.1
Powerpoints fra undervisningen (se forløbsplan i OneNote)
https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614

opgaver: vandets kredsløb, vandbalanceligningen, vandets mætningskurve, vandressourcer, vandforurening

empiriske øvelser:
Vandføring i Å
Sky på flaske
nedsivning

Biologi:
I dette forløb vil vi undersøge livet i og omkring vand og diskutere hvad der påvirker livet i vand.

Underemner:  Økosystemer, Naturtyper, Fødekæder, Respiration, Fotosyntese, Makroindeks, Næringsstoffer, Forurening af naturen, Biodiversitet, Abiotiske og Biotiske Faktorer

Forsøg:
Makroindeks
Undersøgelse for næringsstoffer
Vandpests fotosyntese ved forskellige betingelser

Fagligt stof:
NF-Grundbogen s. 31-34, 42-47, 57-63
Vandkvalitet i en sø elevvejledning teori



KEMI:
Indhold:
I dette forløb lærer I om atomer, ioner og ionforbindelser. Vi kigger nærmere på hvordan næringssalte kan havne i det danske vandmiljø, og hvordan uønskede ioner kan fjernes fra spildevand på et rensningsanlæg.

Vigtige fagtermer:
Grundstof, atom, molekyle, kemisk forbindelse, tilstandsform, reaktant, produkt, reaktionsskema, afstemning, koefficient, proton, neutron, elektron, elektronskal, atomnummer, periodisk system, hovedgruppe, periode, ædelgas, metal, ikke-metal, ædelgasreglen, ion, ionforbindelse, ionbinding, iongitter, formelenhed, simple ioner, sammensatte ioner, neutral formenhed, letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser, fældningsreaktion, bundfald, tilskuerioner.

Forsøg:
- Undersøgelse af saltes opløselighed
- Tungtopløselige salte
- Rensning af spildevand

Materiale:
Basiskemi C, side 6-14 + 18-21 + 23-26 + 31-38 + 41-47
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Biologi - Liv og Celler

Indhold: I dette forløb får vi en introduktion hvad det vil sige at være levende, og hvordan forskellige celler ser ud.

Underemner: Livets kriterier, Celler og celletyper - Prokaryote og Eukaryote, Organeller, Respiration, Fotosyntese

Fagligt Stof:
Biologi i udvikling s. 9-10, 14-18
NF-grundbogen s. 20-24
https://www.youtube.com/watch?v=qHkUOlC8Nbo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Introduktion til geografi

GEOGRAFI
Vi lærer om bredde- og længdegrader, og hvordan man aflæser forskellige typer af kort.
Vi lærer om Jordens bevægelse rundt om solen og den betydning det har for klimaet på forskellige breddegrader.

Vigtige begreber:
Årstiderne, Breddegrader og længdegrader, Fysiske kort, tematiske kort, politiske kort, Signaturforklaringer og målestoksforhold

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
Eksp: Måling af solhøjden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kemi: Redox og spændingsrækken

Introduktion til redoxreaktioner. Under forklaringen vil begreberne reduktion og oxidation blive diskuteret. Spændingsrækken bliver ligeledes introduceret.

Du skal som elev kunne:
- Forklare hvad der sker ved en redoxreaktion
- Forklare begreberne oxidation og reduktion
- Forklare spændingsrækken og hvordan denne påvirker en blanding af fast metal og opløst metal

Forsøg:
Spændingsrækken

MATERIALE
Basiskemi C, side 173-177
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sundhed og livsstil

Geografi:
I dette tværfaglige forløb supplerer vi biologi og kemi med at se på den demografiske udvikling i forskellige lande i verden ved at sammenligne fødsels- og dødsrater, befolkningspyramider, middellevealder og BNP med den demografiske transitionsmodel (Blackers model).

Vigtige begreber: - Demografisk transitionsmodel (Blackers model), Befolkningspyramider, Middellevealder, Fødselsrate, dødsrate og befolkningsvækst, Bruttonationalprodukt (BNP), indkomsniveau

Materiale:
Naturgeografi-portalen: 3.2.2, 3.2.3, 3.2.4, 3.2.5
PP fra lektionerne (se forløbsplanen i OneNote).
https://videnskab.dk/kultur-samfund/test-dig-selv-er-dit-verdensbillede-ogsaa-helt-forkert/
https://www.youtube.com/watch?v=fTznEIZRkLg

Opgaver: Den demografiske transitionsmodel (indeholder også empiri),
Den demografiske transition i Danmark (indeholder også empiri), Bliver verden et bedre sted?

Empiribaserede øvelser:
smarties-befolkningspyramider
Min bedstemor og mig (gapminder)
Befolkningspyramider


BIOLOGI:
Indhold: I dette tema fokuserer vi på kost og motion og dykker ned i fordøjelsessystemet.

Underemner: Fordøjelsessystemet, Enzymer, Emulsion, Makronæringsstoffer, Kulhydrater, Protein, Fedt, Blodsukkergrafer, Kostsammensætning, Vitaminer, Mineraler, Co-enzymer, Respiration, Iltoptagelse,  

Forsøg:
Spytamylase
Emulsion og Vandsugeevne
McDonalds Menu
Testcenter - Iltoptagelse
Påvisning af Fedt og Protein

Fagligt Stof:
Biologi i udvikling s. 75-101

KEMI:
Kemi:
Efter dette emne har man viden inden for (arbejdes videre fra forrige emne):
- molekylforbindelser
- Elektronparbindinger
- molekylers rumlige opbygning
- polære og upolære bindinger og molekyler, herunder elektronegativitet, samt blandbarhedsregler.
- Fedts opbygning

Vigtige fagtermer:
Molekyle, talforstavelser, elektronsky, elektronparbinding, fælles elektronpar, ledigt elektronpar, molekylformel, strukturformel, elektronprikformel, enkeltbinding, dobbeltbinding, trippelbinding, molekylgitter, elektronegativitet, polær, upolær, hydrofil gruppe, hydrofob gruppe.

Forsøg til emnet:
- Opløselighed og polaritet
- Molekylers opløselighed
- Fedt i chips

Faglig opgave
- Fedt, mayo og sæbe

Materiale Kemi:
NF-grundbogen: 110-113, 123-127, 84-87, 48-50, 54-75
Basiskemi C: s. 53, s. 56-64, 67-77, 117-137
Total antal sider i kemi: 41 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Klima og ressourcer

Geografi:
I dette tværfaglige forløb skal vi lære om processerne strålingsbalancen og kulstofkredsløbet samt hvilke faktorer der har betydning for temperaturen på jorden. Vi går i dybden med forskellige feedback-mekanismer såsom drivhuseffekten og albedoeffekten, og vi ser hvordan menneskers aktivitet på jorden påvirker disse mekanismer og processer. Vi skal lære om fortidens, nutidens og fremtidens klimaforandringer, undersøge vores eget CO2-aftryk samt se på hvordan vi ved cirkulær økonomi og reformation af energisektoren kan begrænse menneskers påvirkning på klimaet.

Stikord: - Strålingsbalancen, Drivhuseffekten, Drivhusgasser, Kulstofkredsløbet, Oliedannelse, Energiproduktion, Vedvarende vs. Fossil energiproduktion, Klimaforandringer, Naturskabte klimapåvirkninger, Menneskeskabte klimapåvirkninger, CO2 neutralitet vs. CO2 negativitet, Positive og negative feedbackmekanismer, Grønlandspumpen

Materiale:
Naturgeografiportalen afsnit: 1.6, 1.6.1, 1.6.2, 2.3.1, 2.3.3, 2.4.2, 5.4.1.1, 5.4.1.3, 5.4.2
https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/foerste-gang-danmark-kan-naa-i-maal-med-det-yderste-af-neglene
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/den-fysiske-co2-pumpe-i-havet
Powerpoints fra undervisningen (se forløbsplan i OneNote)

opgaver:
Opg: drivhuseffekten og strålingsbalancen
Opg: kulstofkredsløbet
Opg: oliedannelse
Opg: feedbackprocesser i atmosfæren

Empiribaserede øvelser:
Felt: ekskursion til kloaklab og Argo
Felt: albedo
Eksp: oliemigration
Emp: klimaatlas
Emp: energiproduktion
Eksp: Grønlandspumpen

BIOLOGI:
Indhold: Kulstofkredsløb, forsuring af havene og udvalgte konsekvenser heraf. CO2 neutrale brændsler. Fokus på havet hvad der kan gøre for at nedbringe CO2 i atmosfæren.
Besøg på Kloak-lab på Avedøre værket, elever lavede forskellige gæringsforsøg. Kort intro til biogas og power-to-x samt diskussion af hvad nye energiformer kan nedbringe udledningen af CO2. Klimaforandringers betydning for livet på jorden.

Underemner: CO2 i Havvand, Kulstofkredsløbet, Respiration, Fotosyntese, Biodiversitets- og klimakrise, Gær, Rensningsanlæg

Forsøg:
CO2 i Havvand - Sugerør + Muslinger
Biologisk Rensning - Fjern Sukker fra Vand, Mikroorganismer og Kemikalier, Fjern Opløst Organisk Stof fra Vand

Fagligt Stof:
Teori - Biologisk Rensning
https://www.youtube.com/watch?v=4mRJVnKLxIA
Biologi i udvikling s. 28-32
Alt Godt For Havet Podcast - Vores blå planet - Hvad betyder CO2 for havet? 1:6
https://www.youtube.com/watch?v=A4cPmHGegKI
https://www.youtube.com/watch?v=K2buaoXCMgE
Vildt Naturligt Podcast - En Verden Uden Mennesker

Kemi:
Eleverne har efter dette emne kendskab til:
- organisk kemi herunder navngivning.
- Substitution, addition og polymerisation reaktioner.
- Plastiks opbygning.
- Forbrændingsreaktioner

Eleverne kan efter forløbet:
- forklare hvad der forstås ved en syre, en base og en syre-basereaktion
- forklare hvad der kendetegner en henholdsvis stærk og svag syre eller base
- forklare hvad der forstås ved et korresponderende syre-basepar, og hvad sammenhængen mellem styrken for syren og basen i et korresponderende syre-basepar er
- forklare hvad der forstås ved en dihydron og en trihydron syre

Begreber som eleverne efter forløbet kender er:
Hydron, syre, base, oxonium, hydroxid, korresponderende syre-base-par, amfolyt, sur opløsning, basisk opløsning

Forsøg til emnet:
- CO2 i vand

Materiale:
Basiskemi C: s. 153-161
NF-grundbogen: 130-131
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Geologi (særfaglig geografi)

GEOGRAFI
I dette særfaglige forløb skal vi lære om Jordens opbygning, det geologiske kredsløb og forskellige typer at sten. Vi undersøger hvordan Jordens overflade hele tiden ændres af vulkaner og jordskælv pga. pladeteknik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Biologi Særfagligt - Genetik

Indhold:
I dette forløb arbejder vi med genetik, evolutionen som er drivkraften bag genetikken og bioteknologiske metoder, som i dag bruges til at undersøge genetikken. Vi ser også på hvordan vi passer på den genetiske diversitet i Danmark.

Underemner: Evolution, Naturlig Selektion, Seksuel Selektion, Mendels 1. lov, Mendels 2. lov, DNA, Enzymer, Proteinsyntesen, Recessiv/Dominant, Mutationer, PCR, Gelelektroforese, Biodiversitet i Danske Skove

Forsøg:
Bønneselektion
Isolering af DNA
PTC
Arts-Areal Sammenhæng i Danske Skove

Fagligt Stof:
Vildt Naturligt Podcast - Heftig sex og smart forplantning
Biologi i Udvikling s. 169-172, 176-195, 199-208
https://www.youtube.com/watch?v=P88TwaC0f9U
Evolution.dk - Naturlig Selektion, Seksuel Selektion, Naturen i Udvikling
Det er godt af vide - Proteinsyntesen, Mutationer og Genetisk Variation
https://biodiversitetigymnasiet.dk/biodiversitet-i-danske-skove/fagtekst/
https://biodiversitetigymnasiet.dk/biodiversitet-i-danske-skove/hvad-bestemmer-antallet-af-arter-i-skoven/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Vejret (særfaglig geografi)

GEOGRAFI
I dette særfaglige forløb fortsætter vi med at se på, hvordan de forskellige klimafaktorer påvirker vejret. Vi undersøger vejret på vores breddegrader og i de ækvatoriale områder og vurderer, hvordan klimaforandringer kan påvirke vejret forskellige steder i verden.

Stikord:
- Højtryk og lavtryk
- Konvektionsbevægelser i atmosfæren
- Globale vindsystemer
- ITK zonen og monsunregn samt passatvinde
- Klimazoner og plantebælter
- Nedbørsdannelse
- Vandets mætningskurve
- Frontnedbør
- Vejret i Danmark

Materiale:
Naturgeografiportalen afsnit
2.2.2, 2.2.3, 2.2.4,
2.6.1, 2.6.2
2.5.6, 2.5.7
Powerpoints fra undervisningen (se forløbsplan i OneNote)

Opgaver:
Opg: klimazoner og plantebælter
Opg: frontnedbør
Opg: nedbørstyper

Emperiske øvelser:
Eksp: toiletrulle-eksperiment
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kemi: Mængdeberegning

KEMI:
I dette forløb lærer I om hvordan man kan udføre mængdeberegninger på kemiske reaktioner, fx hvordan man kan beregne den forventede masse af et produkt. Dette kan fx anvendes til at beregne den forventede masse af CO2 der dannes ved forbrænding af en given mængde naturgas eller benzin.

Vigtige fagtermer:
Masse, stofmængde, mol, molar masse, Avogadros tal, ækvivalente stofmængder, kemisk mængdeberegning, stofmængdekoncentration

Forsøg:
- Natriumhydrogencarbonats omdannelse

Materiale:
Basiskemi C, side 89-93 + 104-105
Dokumenter fra timerne:
- Antalsenheder
- Antal og masse
- Beregning af stoffers molare masse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Repition

BIOLOGI:
Flashcards Biologi C
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer