Holdet 2024 nf/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2024 nf/q (1q nf)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand og forurening
Titel 2 Geologi (særfaglig geografi)
Titel 3 Særfaglig biologi: Forplantning
Titel 4 Kost og sundhed
Titel 5 Demografi
Titel 6 Vejret (særfaglig geografi)
Titel 7 Klima og ressourcer
Titel 8 MiniASP
Titel 9 Særfagligt biologi: DNA og genetik
Titel 10 Projekt grønomstilling
Titel 11 Istidslanskaber
Titel 12 Repetition biologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand og forurening

Fælles forløb.

Biologi:

Cellers opbygning: pro- og eukaryote celler. Mikroskopi af planten vandpest (journal).
Energi i økosystemet: Fotosyntesen, fødekæde, primærproducenter, respiration, brutto- og nettoprimærproduktion.
Åer og vandløb som levested; det naturlige og det regulerede vandløb, abiotiske faktorer: næringssalte, ilt, lys, temperatur og bundforhold.
Vandløbsundersøgelse: Indsamling og identifikation af vandløbsdyr til bestemmelse af den økologiske vandkvalitet( journal).
Vandløbsdyr: tilpasninger til iltforhold.
Fotosyntese forsøg hvor iltdannelse som funktion af afstand til lyskilde observeres (journal).
Forurening af vandløbet med organisk materiale og næringssalte. Planternes brug af næringssalte til vækst. Vandmiljøplaner.
Vi har i forbindelse med ekskursion til renseanlæg Damhusåen gennemgået den biologiske spildevandsrensning og lavet et forsøg (journal) hvor gærcellers evne til at omsætte sukker skulle illustrere biologisk rensning af spildevandet.

Øvelser: mikroskopi af celler, vandløbsundersøgelse, fotosyntese, rensning af spildevand.

Materiale: Biologi i udvikling s. 14-16, 24-27, 43-47, 52-58-64, 70- 73.

GEOGRAFI
I dette tværfaglige forløb skal vi i geografi lære om vandets kredsløb. Gennem eksperimenter og opgaver fokuserer vi på de forskellige led i vandbalanceligningen. Vi undersøger hvorfor der dannes nedbør, og hvilke forhold der har betydning for fordampning, samt hvilken betydning nedbør og fordampning har for dannelsen af grundvand. Vi går i dybden med jordbundsforhold som porøsitet og permeabilitet, og lærer også om forureningskilder i forhold til nedsivning til grundvandet.
Vi undersøger regionale forskelle i nedbør, fordampning og dets betydning for grundvandet forskellige stedet i Danmark.

Vigtige begreber: Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, Nedsivning, Grundvand, Porøsitet og permeabilitet, Jordbundsforhold, Punkt og fladeforurening, Gødning og pesticider, Vandets mætningskurve, Fordampning, Nettonedbør, vandføring, Vandressourcer, personligt vandforbrug.

Materiale: Naturgeografiportalen 2.8, 2.8.1, 2.9, 2.9.1, 2.5, 2.5.1, 2.5.2, 2.5.3, 2.10.1, 2.10.2, 2.11.1, PP fra undervisningen  (Hydrologi)
CFU Aralsøen en forudsigelig katastrofe
CFU En verden uden vand

Opgaver: vandets kredsløb, vandbalanceligningen, vandets mætningskurve, vandressourcer, vandforurening

Empiribaserede øvelser:
- Vandføring i Å,
- Sky på flaske,
- Nedsivning
- Personligt vandforbrug

Supplerende materialer - geografi:
NF-grundbogen, s. 66-73
Alverdens geografi, s. 65-69
Alverdens geografi, s. 29-43
Geografihåndbogen s. 208-220

Kemi:
Elever har efter forløbet viden om
- Atomer og atomers opbygning
- Det periodiske system
- Kan give eksempler på eksempler på molekyler, samt navngivning af disse
- Ioner og ionforbindelser samt navngivning af disse ,
- Tilstandsformer
- Fældningsreaktioner
- Reaktionsskemaer og afstemning af disse.

Øvelser:
- Krystalvand i kobbersulfat
- Spildevand

Materiale Kemi:
Basis kemi C: s.7-51
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave om havene 14-08-2024
Planteceller -journal 20-08-2024
Vandløbet biologi 13-09-2024
Genaflevering Journal Felttur Vandføring (geo) 20-09-2024
Lys og fotosyntese 20-09-2024
Opgave om fældninger 26-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Geologi (særfaglig geografi)

GEOGRAFI
I dette særfaglige forløb skal vi lære om Jordens opbygning, det geologiske kredsløb og forskellige typer at sten. Vi undersøger hvordan Jordens overflade hele tiden ændres af vulkaner og jordskælv pga. pladeteknik.

Jordens opbygning
Det geologiske kredsløb
Dannelse af Basalt og granit
Magma og lava
Dybdebjergarter og dagbjergarter

Pladetektonik
Konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser
Jordskælvs placering
Konvektion i jordens indre

Kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og  kredsløb FETA-modellen

Materiale:
Naturgeografiportalen:
1.1.3 - 1.1.5 - 1.2 - 1.2.2 - 1.3.1 - 1.3.3

Konvektion i jordens kappe (demovideo)

opgaver:
- Jordens oprindelse og indre

Pladegrænser
- Konstruktive
- Destruktive
- Bevarende

Øvelse: Tektoniske pladegrænser, pladetektonisk forsøg med kiks.
Øvelse: bjergartsbestemmelse (forskel på granit og basalt) jf. 1.3.1
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Særfaglig biologi: Forplantning

Særfagligt biologi forløb om forplantning.

GnRH og igangsættelse af puberteten.
Primære og sekundære kønskarakterer hos begge køn.
Hormoners virkemåde.
De to overordnede kønshormoner FSH og LHs virkning på Sædcelleproduktionen.
Befrugtning.
Regulering af hormoner ved hjælp af negativ feedback ( med fokus på sædcelleproduktion).
Mandens og kvindens kønsorganer.
Sædcelle produktion.
Overordnet regulering af menstruationscyklussen  og p-pillers virkemåde(ikke i detaljer).
Projekt: Prævention og kønssygdomme.
Smittespredningsforsøg med fokus på selvvalgt kønssygdom og smitte  (journal).
Samleje og befrugtning

Biologi i udvikling s. 133-143

Øvelser: Smittespredningsforsøg

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kost og sundhed

Fællesfagligt temaforløb

GEOGRAFI:
- Den demografiske transition
- Blackers model
- Thomas Malthus teori om befolkningsudvikling
- Befolkningsudvikling lokalt og globalt
- Industrialisering
- Befolkningspyramider
- Demografiske begreber: Fødsels- og dødsrate, Migration, fertilitet
- ældrebyrden, fødselstallet
- Human Development Index (HDI) Skoleår, BNP, Middellevetid.
- Erhvervsudvikling og hovederhverv: Primære, Sekundære og Tertiære.
- Klimazoner og plantebælter
- Fødevareproduktion

Empirisk arbejde:
- Sammenligning af 2 nationers demografiske udvikling
- Fødevareproduktion i Afrika (GIS øvelse i Google Earth Pro)

Materiale:
Naturgeografiportalen kap 3.2
Naturgeografiportalen 3.4.1 - 3.4.2 (vedr. HDI)

Biologi:
s. 75-82, 86-92. 96-97, 101, 106, 134

Kulhydrater, triglycerider og proteiners kemiske opbygning.
Kulhydraters inddeling i mono-, di-, og polysakkerider.
Kulhydraters som energikilde, forbrænding og fordøjelse.
Kulhydraters vandbindende egenskaber (journal).
Madlavning og analyse af Hokaidosuppens energiindhold og hvordan måltidet passer på de officielle kostråd (journal).
Energi i føden beregninger.
De officielle kostråd og klimahensyn.
Fordøjelsessystemet opbygning af fordøjelsessytemet og enzymernes nedbrydning af kulhydrat, fedt og protein. Enzymers virkemåde.
Diabetes og blodsukkerregulering, respiration i cellen og hormoners virkemåde.


Øvelser:
Blodsukkermåling
Kostanalyse af hokkaidosuppe
Kulhydraters vandbindende egenskaber
Enzymers nedbrydning af stivelse- spytamylase
Galdesalte og fedtsyrer



Kemi:
I dette forløb har vi arbejdet med
- Molekyler og elektronparbinding
- Prikformler, strukturformler og zigzagformler
- Eksempler på molekyler i kosten
- Polaritet og blandbarhed, herunder 4:1-reglen og elektronegativitet
- organisk kemi herunder navngivning navngivning.

Materiale biologi: Biologi i udvikling s. s. 75-82, 86-92. 96-97, 101, 106, 134


Øvelser:
- Undersøgelse af polaritet
- Fedt i chips
- Energi i peanuts

Materiale Kemi:
Basis kemi C: s. 53-77 & s. 117- 130
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Smittespredning 05-11-2024
Kemi- Rensning af spildevand 07-11-2024
Næringsindhold i hokaidosuppe 22-11-2024
kemi- Molekyleforbindelses opløselighed 02-12-2024
Småforsøg med fordøjelsen 03-12-2024
Kemi - Fedtindhold i chips 06-12-2024
Blodsukker aflevering 09-12-2024
Reaflevering blodsukker 13-01-2025
Rensning af spildevand 31-01-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 88 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Demografi

Geografi:
I dette tværfaglige forløb supplerer vi biologi og kemi med at se på den demografiske udvikling i forskellige lande i verden ved at sammenligne fødsels- og dødsrater, befolkningspyramider, middellevealder og BNP med den demografiske transitionsmodel (Blackers model) samt Malthus' vækstmodel.
Vi dykker derefter ned i kommunedata fra Danmark hvor vi diskuterer regionale forskelle i sundhed og livsstil i Danmark.
GEOGRAFI:
- Den demografiske transition
- Blackers model
- Befolkningspyramider
- Demografiske begreber: Fødsels- og dødsrate, samlet fertilitet
- ældrebyrden
Human Development Index (HDI) Skoleår, BNP, Middellevetid.
Erhvervsudvikling og hovederhverv: Primære, Sekundære og Tertiære.
Eksperimentelt:
- Befolkningspyramider.
Empirisk:
Præsentation af Plakat med 2 nationers demografiske udvikling.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Vejret (særfaglig geografi)

GEOGRAFI
I dette særfaglige forløb fortsætter vi med at se på, hvordan de forskellige klimafaktorer påvirker vejret. Vi undersøger vejret på vores breddegrader og i de ækvatoriale områder og vurderer, hvordan klimaforandringer kan påvirke vejret forskellige steder i verden.

Vahls Klimazoner og plantebælter.
De globale vindsystemer Hadley-, Ferrel- og Polarcellerne.
Høj- og lavtrykssystemer.
Sø og landbrise (Observationsøvelse ved fjorden)
Corioliskraftens betydning.
Tør adiabat og våd adiabat samt dugpunktsberegning.

Felttur til Holbækfjord (Sø-landbrise)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Klima og ressourcer

Fællesfagligt forløb:

Vi skal arbejde med forskellige faktorer, der har indflydelse på klima og temperatur. Strålingsbalance - drivhuseffekt - CO2 udledning - samt konsekvenser af global opvarmning og hvad der kan gøres for at modvirke den globale opvarmning. Herunder forskellige alternative energikilder.
Opbygning og funktion af rensningsanlæg, herunder de mikrobielle processer. Holdet har besøgt Avedøre Spildevandscenter.

Geografi:
Strålingsbalancen, drivhuseffekten, klimaforandringer, udledning samt typer af drivhusgasser, kulstofkredsløbet, råstoffer, oliedannelse, olieproduktion, resurser og reserver, albedoeffekt, CO2-ækvivalenter, tilbagekoblingsmekanismer.

Film:
CFU: Jimmi og den globale fødekæde (Kenya)

Materiale:
Naturgeografiportalen: 1.11
Naturgeografiportalen: 2.6.1
Naturgeografiportalen: 5.6.3
Naturgeografiportalen: 2.3.1
Naturgeografiportalen: kap 1.8
Naturgeografiportalen: kap 5.4
Naturgeografiportalen: kap 3.6

Øvelser:
Olies migration i sand
Nedsivningsforsøg, i to jordarter (porøsitet og permeabilitet)
Aktuel strålingsbalance
Albedo på 2 forskellige overflader

Biologi:
Kulstofkredsløb, forsuring af havene og hvilke konsekvenser dette kan have på kalkdannende organismer,  fødekæder og biodiversitet. Vi ser på bioethanol som et CO2 neutralt brændstof og hvilken rolle gærceller spiller i dannelsen af bioethenol. Herunder hvilken betydning forskellige typer kulhydrater har for gæringen og 1. og 2. generations bioethanol.

Biologiøvelser:
- CO2 i havvand
- Gæring af kulhydrater

Materiale biologi:
- NF grundbog; sider: 124-126, 152-157, 163-164
- Biologi i udvikling: 43-47

- Opdag havet: stofkredsløb https://undervisning.wwf.dk/4-stofkredslob,
Forsuring: https://undervisning.wwf.dk/forsuring 8 er også som PDF på timerne.

Kemi:
Eleverne har efter dette emne kendskab til:
- Forbrændingsreaktioner (fuldstændig og ufuldstændig forbrænding)
- Mængdeberegninger, herunder:
   - Molarmasse
   - Stofmængde
   - Densitet
   - Stofmængde koncentration
   - Udregninger fra reaktionsskemaer

Øvelser:
- Power to X

Materiale i Kemi:
Basis kemi C: 82-99, 104-107 & 129-130


Lærebog, geografi:
Alverdens geografi, s. 44-63
NF grundbogen, kap 5, s. 137-142, (144-146), 147-154
Alverdens geografi s. 224-227, 232-234

øvelser og opgaver i geografi:
Opgaveark om drivhuseffekten
Personlige CO2 forbrug
Podcastfremlæggelse om reduktion af drivhusgasser
Opgaveark om kulstofkredsløb og oliedannelse
Tegneserie om oliedannelse
Feltundersøgeles: Måling af strålingsbalancen
Feltundersøgelse: Måling af albedo
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 77 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Særfagligt biologi: DNA og genetik

DNAs opbygning og funktion.
Proteinsyntesen,  nedarvning, krydsningsskemaer og stamtræer og arv og miljø

Øvelse med fokus på den genetisk evne til at smage PTC.

Læste sider:

biologi i udvikling s. 167-181

NF-grundbogen s. 22, 113, 157-161, 184-188
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Projekt grønomstilling

Anvendelse af FN's 17 verdensmål for bæredygtig omstilling i en geografisk relation.

I skal i grupper af 3 eller i par finde på bæredygtige løsninger til den grønne omstilling. Jeres produkt et 10 slides ppt. med uddybende forklaringer til figurer, tabeller, etc. der indeholder geografiske fagbegreber samt en sammenfattende infografik i A3 format!
I skal inddrage FN's 17 verdensmål for bæredygtig omstilling i jeres projekt!

Fra bekendtgørelsen
Faglige krav:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi.
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskellige typer af kilder
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser

Naturgeografiportalen 5.4.7 filmen The climate planet film.

Empirisk øvelse med inddragelse af geografividen fra alle forløb, tematisk afhængigt af hvilke verdensmål der vælges at arbejde med..
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Istidslanskaber

Fokus: At opnå en grundlæggende forståelse af den seneste istid Weichel-istiden og de processer som har medvirket til landskabsdannelse i Danmark og de danske jordbundstyper.

Istid begreber:
Istid og mellemistid
Lammefjordens skabelse
Randmoræner
Bundmoræner
Smeltevandssletter
Åse
Drumlinbakker
Kamebakker
Tunneldale
Sedimentationsrater

Betydningen af Milankovitch Cycler for istiderne.

Opgaver:
Opg: istidslandskaber
Opg: om eccentricity, precession og tilt.

Øvelse: jordarters permeabilitet og porøsitet.

Materiale
Geografihåndbogen 232-235 og 247-250
Naturgeografiportalen 1.7.2 -1.7.4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer