Holdet 2024 nf/r - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2024 nf/r (1r nf)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand og forurening
Titel 2 Introduktion til geografi
Titel 3 Særfagligt biologi: Kønshormoner og forplantning
Titel 4 Særfagligt kemi: Redoxreaktioner
Titel 5 Sundhed og livsstil
Titel 6 Klima og ressourcer
Titel 7 Særfagligt biologi: Genetik
Titel 8 Vejret (særfaglig geografi)
Titel 9 Særfagligt kemi: Organisk kemi og syre-basekemi
Titel 10 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand og forurening

BIOLOGI:
Introduktion til cellers opbygning og funktion, herunder mikroskopi af dyre- og planteceller.
Introduktion til økologi og centrale begreber, herunder fotosyntese og respiration.
Med et forsøg har vi påvist fotosyntese i laboratoriet, og lavet en rapport på baggrund af forsøget.
Vi har undersøgt åen som økosystem og set på betydningen af forurening med organisk og uorganisk stof på åen. I har i den forbindelse udformet en formidlende plakat på baggrund af undersøgelsen. Vi har også set på funktionen af rensningsanlæg med særligt fokus på den biologiske rensning.
Forsøg biologi:
- Vandløbsundersøgelse
- Fotosyntese i en vandplante
- Mikroskopi af plante- og dyreceller.

Materialer Biologi:
- Biologi i udvikling; sider: 14-21, 24-27, 35-36, 61-64, 70-73


GEOGRAFI
I dette tværfaglige forløb skal vi i geografi lære om vandets kredsløb. Gennem eksperimenter og opgaver fokuserer vi på de forskellige led i vandbalanceligningen. Vi undersøger hvorfor der dannes nedbør, og hvilke forhold der har betydning for fordampning, samt hvilken betydning nedbør og fordampning har for dannelsen af grundvand. Vi går i dybden med jordbundsforhold som porøsitet og permeabilitet, og lærer også om forureningskilder i forhold til nedsivning til grundvandet.
Vi undersøger regionale forskelle i nedbør, fordampning og dets betydning for grundvandet forskellige stedet i Danmark.

Vigtige begreber: Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, Nedsivning, Grundvand, Porøsitet og permeabilitet, Jordbundsforhold, Punkt og fladeforurening, Gødning og pesticider, Vandets mætningskurve, Fordampning, Nettonedbør, vandføring, Vandressourcer

Materiale: Naturgeografiportalen 2.8, 2.8.1, 2.9, 2.9.1, 2.5, 2.5.1, 2.5.2, 2.5.3, 2.10.1, 2.10.2, 2.11.1, PP fra undervisninge (se forløbsplan i sektionen i OneNote), https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614

Opgaver: vandets kredsløb, vandbalanceligningen, vandets mætningskurve, vandressourcer, vandforurening

Empiribaserede øvelser:
-Vandføring i Å,
- Sky på flaske,
- Nedsivning

KEMI
I dette forløb lærer I om atomer, ioner og ionforbindelser. Vi kigger nærmere på hvordan næringssalte kan havne i det danske vandmiljø, og hvordan uønskede ioner kan fjernes fra spildevand på et rensningsanlæg.

Vigtige fagtermer:
Grundstof, atom, molekyle, kemisk forbindelse, tilstandsform, reaktant, produkt, reaktionsskema, afstemning, koefficient, proton, neutron, elektron, elektronskal, atomnummer, periodisk system, hovedgruppe, periode, ædelgas, metal, ikke-metal, ædelgasreglen, ion, ionforbindelse, ionbinding, iongitter, simple ioner, sammensatte ioner, neutral formelenhed, letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser, fældningsreaktion, bundfald, tilskuerioner.

Forsøg:
- Fældningsreaktioner
- Rensning af spildevand

Materiale:
Basiskemi C, side 7-14, 19-20, 23-26, 31-38, 41-47

Læringsmål:
Du skal være i stand til:
At forklare hvordan atomer er opbygget, og tegne elektronskalmodeller for grundstof nr. 1-18 i det periodiske system;
At afstemme reaktionsskemaer;
At redegøre for de forskellige tilstandsformer og deres symboler;
At forklare iondannelse ud fra ædelgasreglen, inklusive fortegnet og størrelsen på ionernes elektriske ladninger;
At kombinere forskellige ioner til neutrale formelenheder, og opskrive formlen for ionforbindelsen;
At navngive ioner og ionforbindelser ud fra deres kemiske formel;
At opskrive den kemiske formel for ioner og ionforbindelser ud fra deres navne;
At forklare om forskellen på let- og tungtopløselige ionforbindelser, og anvende tabel 8 side 43 til at vurdere en given ionforbindelses opløselighed;
At opskrive reaktionsskemaet for processen hvor en ionforbindelse opløses i vand;
At opskrive ionreaktionsskemaet for en fældningsreaktion, inklusive afstemning og tilstandsformer.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Introduktion til geografi

GEOGRAFI
Vi lærer om bredde- og længdegrader, og hvordan man aflæser forskellige typer af kort.
Vi lærer om Jordens bevægelse rundt om solen og den betydning det har for klimaet på forskellige breddegrader.

Vigtige begreber:
Årstiderne, Breddegrader og længdegrader, Fysiske kort, tematiske kort, politiske kort, Signaturforklaringer og målestoksforhold

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
Eksp: Måling af solhøjden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Særfagligt biologi: Kønshormoner og forplantning

Der arbejdes med kønsorganernes opbygning og funktion hos begge køn.
Vi arbejder med hormonregulering i menneskekroppen hos både mænd og kvinder hvor vi kommer omkring sædcelledannelse og menstruationscyklus

I laver et miniprojekt om kønssygdomme og præventionsformer.

Dokumentar: Viden om: Mænd, sex og hjerner

Eksperimentelt arbejde:
- ægløsning (LH) og graviditets (HCG) test
- Smittespredningsforsøg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Særfagligt kemi: Redoxreaktioner

Enkeltfagligt forløb om redoxreaktioner.

Vigtige fagtermer:
Oxidation, reduktion, redoxreaktion, spændingsrækken

Forsøg:
- Spændingsrækken

Materiale:
Basiskemi C, side 173-177

Læringsmål:
Du skal være i stand til:
At definere begreberne oxidation og reduktion, og forklare hvad der sker i en redoxreaktion.
At dele en given redoxreaktion op i en oxidation og en reduktion.
At gøre rede for betydningen af metallernes spændingsrække.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Sundhed og livsstil

GEOGRAFI:
I dette tværfaglige forløb supplerer vi biologi og kemi med at se på den demografiske udvikling i forskellige lande i verden ved at sammenligne fødsels- og dødsrater, befolkningspyramider, middellevealder og BNP med den demografiske transitionsmodel (Blackers model) samt Malthus' vækstmodel.
Vi dykker derefter ned i kommunedata fra Danmark hvor vi diskuterer regionale forskelle i sundhed og livsstil i Danmark.

Vigtige begreber: Demografisk transitionsmodel (Blackers model), Befolkningspyramider, Middellevealder, Fødselsrate, dødsrate og befolkningsvækst, Bruttonationalprodukt (BNP), Malthus' vækstmodel, Forskelle i sundhed og livstil mellem by og land.

Materiale:
Naturgeografiportalen afsnit: 3.2.2, 3.2.3. 3.2.4, 3.2.5, 3.9.2
https://videnskab.dk/kultur-samfund/test-dig-selv-er-dit-verdensbillede-ogsaa-helt-forkert/
https://christianstaal.com/tag/verden-bliver-bedre/
https://www.youtube.com/watch?v=fTznEIZRkLg
https://www.youtube.com/watch?v=bcpjl0mxRvs

Opgaver: Den demografiske transitionsmodel (indeholder også empiri), Den demografiske transition i Danmark (indeholder også empiri), Bliver verden et bedre sted?, Malthus' model, Kram-faktorerne

Empiriske øvelser:
smarties-befolkningspyramider
Min bedstemor og mig (gapminder)
Befolkningspyramider
Din Geo

BIOLOGI:
Vi har arbejder med næringsstofferne protein, kulhydrat og fedts opbygning og funktion samt hvordan de nedbrydes og optages i kroppen (fordøjelsessystemet). Vi har lavet kostanalyse af en måltid fra McDonalds og set på kroppens energibalance, BMI, blodtryk og livstilssygdomme.


Biologiøvelser i forløbet:
- Fordøjelsesforsøg: Amylase, galdesalte og kulhydraters vandbindende egenskaber
- Kostanalyse af måltid fra Mcdonalds
- Måling af BMI og blodtryk

Materialer Biologi:  
- Biologi i udvikling: 76-82, 86-89, 99-101

KEMI:
I dette forløb lærer I om molekylforbindelser og elektronparbindinger. Der undervises også i stoffers indbyrdes blandbarhed, vi ser fx på hvorfor fedt og vand ikke er blandbare.

Vigtige fagtermer:
Molekyle, talforstavelser, elektronsky, elektronparbinding, fælles elektronpar, ledigt elektronpar, molekylformel, strukturformel, elektronprikformel, enkeltbinding, dobbeltbinding, trippelbinding, molekylgitter, elektronegativitet, polær, upolær, hydrofil gruppe, hydrofob gruppe.

Forsøg:
- Molekylforbindelsers opløselighed
- Fedtindhold i chips

Materiale
Basiskemi C, side 53-61 + 67-75
Molekylers rumlige opbygning (word-dokument)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spændingsrækken 01-11-2024
Bio 5: fordøjelsesforsøg 22-11-2024
Geo: Befolkningspyramider 26-11-2024
Molekylforbindelsers opløselighed 29-11-2024
Bio 6: kostanalyse 06-12-2024
geo: smarties befolkningspyramider 09-12-2024
Geo: Din Geo 13-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Klima og ressourcer

BIOLOGI:
Kulstofkredsløb, forsuring af havene og hvilke konsekvenser dette kan have på kalkdannende organismer. Vi ser på bioethanol som et CO2 neutralt brændstof og hvilken rolle gærceller spiller i dannelsen af bioethenol. Herunder hvilken betydning forskellige typer kulhydrater har for gæringen.

Biologiøvelser:
- CO2 i havvand
- Gæring af kulhydrater

Materiale biologi:
- NF grundbog; sider: 155-157
- Opdag havet: stofkredsløb https://undervisning.wwf.dk/4-stofkredslob, Forsuring: https://undervisning.wwf.dk/forsuring
- Biologi i udvikling: 90-92

GEOGRAFI
I dette tværfaglige forløb skal vi lære om processerne strålingsbalancen og kulstofkredsløbet samt hvilke faktorer der har betydning for temperaturen på jorden. Vi går i dybden med forskellige feedback-mekanismer såsom drivhuseffekten og albedoeffekten, og vi ser hvordan menneskers aktivitet på jorden påvirker disse mekanismer og processer. Vi skal lære om fortidens, nutidens og fremtidens klimaforandringer, undersøge vores eget CO2-aftryk samt se på hvordan vi ved cirkulær økonomi og reformation af energisektoren kan begrænse menneskers påvirkning på klimaet.

KEMI
I dette forløb lærer I om hvordan man kan udføre mængdeberegninger på kemiske reaktioner, fx hvordan man kan beregne den forventede masse af et produkt. Dette kan fx anvendes til at beregne den forventede masse af CO2 der dannes ved forbrænding af en given mængde naturgas eller benzin.

Vigtige fagtermer:
Masse, stofmængde, mol, molar masse, Avogadros tal, ækvivalente stofmængder, kemisk mængdeberegning, aktuel og formel stofmængdekoncentration, titreranalyse, ækvivalenspunkt, indikator.

Forsøg:
- Fremstilling af alunkrystaller
- Havvand

Materiale
Basiskemi C, side 89-93 + 104-105 + 109-114
Antalsenheder (word-dokument)
Antal og masse (word-dokument)
Beregning af stoffers molare masse (word-dokument)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bio 7. CO2 i havvand 24-01-2025
Bio 8: Gæring af kulhydrater 31-01-2025
Geo: eksperiment oliedannelse 03-03-2025
Geo: Grønlandspumpen 16-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Særfagligt biologi: Genetik

Vi ser nærmere på DNAs opbygning og funktion, herunder hvordan DNA oversættes til et protein via proteinsyntesen. Herunder betydningen af genmutationer.

Vi ser nærmere på hvordan forskellige egenskaber/gener nedarves (dominant/recessiv, autosomal/kønsbundet) og arbejder med krydsnigsskemaer og stamtavler.  
Afslutningsvis har vi set på Hvordan man kan undersøge for forskellige genetiske sygdomme vha. PCR og gelelektroforese og diskuteret etiske problemstillinger i forbindelse med dette.

Dokumentar: Har Malou det dødelige gen

Eksperimentelt:
- Dominante og recessive egenskaber hos mennesket
- PTC. Øvelse med fokus på den genetisk evne til at smage PTC
- DNA fra jordbær

Materiale biologi:
- Biologi i Udvikling: 181-182, 189, 191
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vejret (særfaglig geografi)

GEOGRAFI
I dette særfaglige forløb fortsætter vi med at se på, hvordan de forskellige klimafaktorer påvirker vejret. Vi undersøger vejret på vores breddegrader og i de ækvatoriale områder og vurderer, hvordan klimaforandringer kan påvirke vejret forskellige steder i verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Særfagligt kemi: Organisk kemi og syre-basekemi

INDHOLD
I dette forløb lærer I om carbonforbindelsernes kemi samt om syre-basereaktioner. I den organiske kemi fokuserer vi på alkaner, og snakker om deres opbygning, repræsentationsformer, navngivning og fysisk/kemiske egenskaber.

VIGTIGE FAGTERMER
Carbonhydrider, alkaner, kompakt strukturformel, zigzagformel, uforgrenede og forgrenede alkaner, alkylgruppe (sidekæde), kogepunkt, fuldstændig og ufuldstændig forbrænding, polaritet og opløselighed, syre og baser, amfolyt, hydronoverførsel, korresponderende syre-basepar, stærke og svage syrer, monohydrone, dihydrone og trihydrone syrer, pH-skalaen, syre-baseindikator.

FORSØG
- Alkaner
- Carbondioxid i vand

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at gøre rede for alkaners molekylstruktur og navngive alkaner systematisk.
- at oversætte strukturformler til zigzagformler og omvendt.
- at opskrive en forbrændingsreaktion og kunne forklare forskellen på en fuldstændig og en ufuldstændig forbrænding.
- at gøre rede for carbonhydridernes fysiske egenskaber, herunder kogepunkter, smeltepunkter og opløselighed i vand.
- at gøre rede for syre-basereaktioner.
-  at forklare hvad en amfolyt er.
- at gøre rede for korresponderende syre-basepar.
- at forklare forskellen på en svag syre og en stærk syre.
-  at forklare forskellen på en monohydron, dihydron og trihydron syre.
- at gøre rede for pH-skalaen
- at gøre rede for hvad en pH-indikator er.

MATERIALE
Basiskemi C, side 117-130 + 153-161 + 166
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer