Holdet 2024 ke/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e)
Hold 2024 ke/a (2a ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer og det periodiske system
Titel 2 Rensning af vand og ionforbindelser
Titel 3 Molekyler som giver liv
Titel 4 Kemiske beregninger
Titel 5 Ressourcer på jord og i krop
Titel 6 Dufte
Titel 7 Syrer/Baser og Redox
Titel 8 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer og det periodiske system

Introduktion til atomet og det periodiske system. Vi ser på hvordan atomer er opbygget af mindre elementarpartikler og hvordan deres elektronsystem er organiseret. Yderligere gennemgås den grundlæggede opbygning af det periodiske system og de informationer som systemet indeholder om de enkelte grundstoffer. Sidst men ikke mindst beskæftiger vi os med hvordan man opskriver kemiske formler og reaktionsskemaer, samt afstemmer disse.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for atomets bestanddele og disses elektriske egenskaber samt for atomets elektronsystem
- forklare hvad isotoper er
- forklare hvordan det periodiske system er opbygget i hovedgrupper og perioder samt hvilke informationer der kan trækkes ud af det periodiske system
- forklare forskellen på koefficienter og sænkede tal i formler
- redegøre for de fire tilstandsformer og disses forkortelser
- afstemme reaktionsskemaer

MATERIALE
Basiskemi C, side 7-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Rensning af vand og ionforbindelser

Introduktion til ioner og ionforbindelser (salte). Vi kigger på hvad ioner er, og hvordan man kan bruge ædelgasreglen (oktetreglen) til at forudsige iondannelse for de enkelte grundstoffer, samt på hvordan ionforbindelser er opbygget. Yderligere beskæftiger vi os med navngivning af simple og sammensatte ioner samt undersøger hvad fældningsreaktioner er. Mærkning af farlige kemikalier.

FAGLIGE MÅL
Som elev skal du kunne:
- forklare forskellen på et grundstof og en ion
- forklare principperne bag iondannelse (ædelgasreglen)
- forklare hvad en ionforbindelse er, samt opskrive korrekt kemisk formel for en ionforbindelse ud fra to givne ioner
- forklare fældningsreaktioner samt forudsige hvilke reaktioner, der kan udfælde
- navngive simple og sammensatte ioner samt ionforbindelser
- kende til mærkning af kemikalier og vide hvad farepiktogrammerne udtrykker.

Emnet arbejder med det direkte faglige omkring ioner og deres forbindelser. Dog vil der i sidste del af forløbet blive set på hvordan fældningsreaktioner kan bruges til at rense vores spildevand. Der laves forsøg som passer til dette og mere teoretiske forsøg vinkles mod spildevandsrensning.

MATERIALE
Basiskemi C, side 31-51

Forsøg:
Tungtopløselige salte
Undersøgelse af saltes opløselighed
Opløselighedens afhængelighed af temperaturen
Rensning af spildevand.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi: Undersøgelse af saltes opløselighed 19-09-2024
tungtopl. salte. 26-09-2024
Rensning af spildevand 03-10-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Molekyler som giver liv

INDHOLD
Introduktion til kovalent binding og kovalente forbindelser. Vi ser på hvad en kovalent binding er, og hvordan man kan benytte ædelgasreglen til at forudsige den kemiske formel for kovalente forbindelser. Vi beskæftiger os også med begreberne elektronegativitet og polaritet, og disses sammenhæng. Yderligere behandles navngivning af kovalente forbindelser også samt nogle egenskaber for kovalente forbindelser (smeltepunkt, kogepunkt, sublimation).

FAGLIGE MÅL
Som elev skal du kunne:
- forklare hvad en kovalent binding er, herunder forskellen mellem ionbinding og kovalent binding
- tegne elektronprikformler, og forklare forskellen på enkelt-, dobbelt- og trippelbindinger
- forklare om molekylers rumlige opbygning, herunder tetraederform, pyramideform, vinklet form og lineær form.
- forklare sublimation
- forklare begreberne elektronegativitet og polaritet
- forklare opløselighedsreglerne
- navngive kovalente forbindelser

Emnet vil undervejs perspektiveres til de molekyler som giver mennesket liv. Samtidig vil der være et ekstra fokus på vand da dette molekyler betyder mest i forhold til liv på jorden.

MATERIALE
Basiskemi C, side 53-77
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opløselighed 14-11-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kemiske beregninger

INDHOLD
Introduktion til mængdeberegninger. Det centrale i dette forløb er begreberne masse, stofmængde og molar masse, og disses indbyrdes sammenhæng. Forståelsen af denne sammenhæng bruges til at foretage simple kemiske mængdeberegninger. I forhold til mængdeberegninger med gasser introduceres idealgasligningen. Derudover beskæftiger vi os også med begrebet densitet.

Formel og aktuel stofmængdekoncentration og titreranalyse gennemgås her.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for begrebet mol
- redegøre for begreberne masse, stofmængde og molar masse, samt kende formlerne for disses sammenhæng
- foretage simple kemiske mængdeberegninger ud fra et afstemt reaktionsskema
- forklare om stoffers densitet
- anvende idealgasligningen til mængdeberegning

- beregne masseprocent
- forklare begrebet stofmængdekoncentration samt fortyndingsformlen
   
MATERIALE
Basiskemi C side, 79-93 + 96-97, side 101-114
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Havvand 16-01-2025
Alun 06-02-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ressourcer på jord og i krop

INDHOLD
Introduktion til carbonhydrider, med fokus på alkaner og alkener. Vi ser på de fysiske og kemiske egenskaber for alkaner, herunder smelte-kogepunkt, opløselighed, isomeri, forbrændingsreaktioner og substitutionsreaktioner. De forskellige opskrivningsformer for alkaner vil blive gennemgået, herunder molekylformler, strukturformler og zigzagformler. Ligeledes vil de rummelige forhold omkring carbonatomer med enkelt-, dobbelt- og trippelbindinger blive behandlet. I forhold til navngivning af carbonhydrider vil der kun blive fokuseret på hvordan man navngiver alkaner. Endelig kigger vi på hvad alkoholer og carboxylsyrer er rent kemisk.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for alkaners og alkeners molekylstruktur, herunder rummelig opbygning
- forklare begrebet isomeri og komme med eksempler på isomere molekyler
- forklare forskellen mellem molekylformel, strukturformel og zigzagformel og komme med konkrete eksempler
- forklare hvordan man navngiver uforgrenede og forgrenede alkaner
- redegøre for alkaners/alkeners opløselighed samt forklare sammenhængen mellem carbonkædelængde og smelte/kogepunkt
- opskrive og afstemme forbrændingsreaktioner og substitutionsreaktioner og udvalgte additionsreaktioner.
- forklare hvad der forstås ved en alkohol og en carboxylsyre, samt navngive simple alkoholer og carboxylsyrer.
- tegne strukturformlen for ethanol og ethansyre (eddikesyre).

KERNEBEGREBER
Alkan, alken, alkyn, isomeri, alkylgruppe, navngivning af alkaner, forbrændingsreaktion, substitutionsreaktion, additionsreaktion, alkohol, carboxylsyre.

ARBEJDSFORMER
Tavleundervisning, gruppearbejde, forsøg.

FORSØG
Fedt stof i chips

Kernestof:
Basiskemi C s. 117-147
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dufte

Kernestof:
- kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- kemiske bindingstyper
- simple organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde.

Supplerende stof:
Estere

Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til
laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det
eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og -begreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder

Forsøg:
Fremstilling af Estere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Syrer/Baser og Redox

Kernestof:
-kemisk fagsprog, herunder kemiske formler og reaktionsskemaer
- grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
- stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration
- simple redox- og syre-basereaktioner, herunder pH-begrebet
- simple kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, titrering og vejeanalyse
- kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde

Faglige mål:
Alle faglige mål er dækket i forskelligt omfang

Forsøg:
Eddiketitrering
Citronsyre i Rød Sodavand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer