Holdet 2024 ke/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e)
Hold 2024 ke/u (2u ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer og det periodiske system
Titel 2 Rensning af vand og ionforbindelser
Titel 3 Molekyler som giver liv
Titel 4 Kemiske beregninger
Titel 5 Ressourcer på jord og i krop
Titel 6 Rengøringsmidler og kalk
Titel 7 Rustbehandling
Titel 8 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer og det periodiske system

Introduktion til atomet og det periodiske system. Vi ser på hvordan atomer er opbygget af mindre elementarpartikler og hvordan deres elektronsystem er organiseret. Yderligere gennemgås den grundlæggede opbygning af det periodiske system og de informationer som systemet indeholder om de enkelte grundstoffer. Sidst men ikke mindst beskæftiger vi os med hvordan man opskriver kemiske formler og reaktionsskemaer, samt afstemmer disse.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for atomets bestanddele og disses elektriske egenskaber samt for atomets elektronsystem
- forklare hvad isotoper er
- forklare hvordan det periodiske system er opbygget i hovedgrupper og perioder samt hvilke informationer der kan trækkes ud af det periodiske system
- forklare forskellen på koefficienter og sænkede tal i formler
- redegøre for de fire tilstandsformer og disses forkortelser
- afstemme reaktionsskemaer

MATERIALE
Basiskemi C, side 7-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Rensning af vand og ionforbindelser

Introduktion til ioner og ionforbindelser (salte). Vi kigger på hvad ioner er, og hvordan man kan bruge ædelgasreglen (oktetreglen) til at forudsige iondannelse for de enkelte grundstoffer, samt på hvordan ionforbindelser er opbygget. Yderligere beskæftiger vi os med navngivning af simple og sammensatte ioner samt undersøger hvad fældningsreaktioner er. Mærkning af farlige kemikalier.

FAGLIGE MÅL
Som elev skal du kunne:
- forklare forskellen på et grundstof og en ion
- forklare principperne bag iondannelse (ædelgasreglen)
- forklare hvad en ionforbindelse er, samt opskrive korrekt kemisk formel for en ionforbindelse ud fra to givne ioner
- forklare fældningsreaktioner samt forudsige hvilke reaktioner, der kan udfælde
- navngive simple og sammensatte ioner samt ionforbindelser
- kende til mærkning af kemikalier og vide hvad farepiktogrammerne udtrykker.

Emnet arbejder med det direkte faglige omkring ioner og deres forbindelser. Dog vil der i sidste del af forløbet blive set på hvordan fældningsreaktioner kan bruges til at rense vores spildevand. Der laves forsøg som passer til dette og mere teoretiske forsøg vinkles mod spildevandsrensning.

MATERIALE
Basiskemi C, side 31-51

Forsøg:
Tungtopløselige salte
Undersøgelse af saltes opløselighed
Opløselighedens afhængelighed af temperaturen
Rensning af spildevand.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældningsreaktioner 01-09-2024
Opvarmning af natron 15-09-2024
Fremstilling af sølvchlorid 22-09-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Molekyler som giver liv

INDHOLD
Introduktion til kovalent binding og kovalente forbindelser. Vi ser på hvad en kovalent binding er, og hvordan man kan benytte ædelgasreglen til at forudsige den kemiske formel for kovalente forbindelser. Vi beskæftiger os også med begreberne elektronegativitet og polaritet, og disses sammenhæng. Yderligere behandles navngivning af kovalente forbindelser også samt nogle egenskaber for kovalente forbindelser (smeltepunkt, kogepunkt, sublimation).

FAGLIGE MÅL
Som elev skal du kunne:
- forklare hvad en kovalent binding er, herunder forskellen mellem ionbinding og kovalent binding
- tegne elektronprikformler, og forklare forskellen på enkelt-, dobbelt- og trippelbindinger
- forklare om molekylers rumlige opbygning, herunder tetraederform, pyramideform, vinklet form og lineær form.
- forklare sublimation
- forklare begreberne elektronegativitet og polaritet
- forklare opløselighedsreglerne
- navngive kovalente forbindelser

Emnet vil undervejs perspektiveres til de molekyler som giver mennesket liv. Samtidig vil der være et ekstra fokus på vand da dette molekyler betyder mest i forhold til liv på jorden.

MATERIALE
Basiskemi C, side 53-77
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opløselighed og polaritet 22-10-2024
Substitution og addition 08-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kemiske beregninger

INDHOLD
Introduktion til mængdeberegninger. Det centrale i dette forløb er begreberne masse, stofmængde og molar masse, og disses indbyrdes sammenhæng. Forståelsen af denne sammenhæng bruges til at foretage simple kemiske mængdeberegninger. I forhold til mængdeberegninger med gasser introduceres idealgasligningen. Derudover beskæftiger vi os også med begrebet densitet.

Formel og aktuel stofmængdekoncentration og titreranalyse gennemgås her.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for begrebet mol
- redegøre for begreberne masse, stofmængde og molar masse, samt kende formlerne for disses sammenhæng
- foretage simple kemiske mængdeberegninger ud fra et afstemt reaktionsskema
- forklare om stoffers densitet
- anvende idealgasligningen til mængdeberegning

- beregne masseprocent
- forklare begrebet stofmængdekoncentration samt fortyndingsformlen
   
MATERIALE
Basiskemi C side, 79-93 + 96-97, side 101-114
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ressourcer på jord og i krop

INDHOLD
Introduktion til carbonhydrider, med fokus på alkaner og alkener. Vi ser på de fysiske og kemiske egenskaber for alkaner, herunder smelte-kogepunkt, opløselighed, isomeri, forbrændingsreaktioner og substitutionsreaktioner. De forskellige opskrivningsformer for alkaner vil blive gennemgået, herunder molekylformler, strukturformler og zigzagformler. Ligeledes vil de rummelige forhold omkring carbonatomer med enkelt-, dobbelt- og trippelbindinger blive behandlet. I forhold til navngivning af carbonhydrider vil der kun blive fokuseret på hvordan man navngiver alkaner. Endelig kigger vi på hvad alkoholer og carboxylsyrer er rent kemisk.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for alkaners og alkeners molekylstruktur, herunder rummelig opbygning
- forklare begrebet isomeri og komme med eksempler på isomere molekyler
- forklare forskellen mellem molekylformel, strukturformel og zigzagformel og komme med konkrete eksempler
- forklare hvordan man navngiver uforgrenede og forgrenede alkaner
- redegøre for alkaners/alkeners opløselighed samt forklare sammenhængen mellem carbonkædelængde og smelte/kogepunkt
- opskrive og afstemme forbrændingsreaktioner og substitutionsreaktioner og udvalgte additionsreaktioner.
- forklare hvad der forstås ved en alkohol og en carboxylsyre, samt navngive simple alkoholer og carboxylsyrer.
- tegne strukturformlen for ethanol og ethansyre (eddikesyre).

KERNEBEGREBER
Alkan, alken, alkyn, isomeri, alkylgruppe, navngivning af alkaner, forbrændingsreaktion, substitutionsreaktion, additionsreaktion, alkohol, carboxylsyre.

ARBEJDSFORMER
Tavleundervisning, gruppearbejde, forsøg.

FORSØG
Fedt stof i chips

Kernestof:
Basiskemi C s. 117-147
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Rengøringsmidler og kalk

INDHOLD
Introduktion til syrer og baser. Vi ser på hvad en syre og en base er for noget, og hvordan de kan reagere med hinanden. Vi vil beskæftige os med syrer og baser som I allerede kender fra hverdagen, men også med syrer og baser som I formentlig aldrig har hørt om. De kemiske egenskaber for stærke og svage syrer og baser vil blive gennemgået, med fokus på konkrete korresponderende syre-basepar. Yderligere ser vi på pH, hvordan det er defineret og beregnes, samt på hvordan syre-baseindikatorer kan bruges til at give information om pH i en given opløsning. Endelig vil vi gennemgå hvad en syre-basetitrering er, og hvordan den kan bruges som en analysemetode.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- forklare hvad der forstås ved en syre, en base og en syre-basereaktion
- forklare hvorfor baser bliver nødt til at indeholde ledige elektronpar
- forklare hvad der kendetegner en henholdsvis stærk og svag syre eller base
- forklare hvad der forstås ved et korresponderende syre-basepar, og hvad sammenhængen mellem styrken for syren og basen i et korresponderende syre-basepar er
- forklare hvad der forstås ved en dihydron og en trihydron syre
- forklare hvad vands ionprodukt er, samt hvordan det kan bruges til at beregne oxoniumkoncentrationen ud fra hydroxidkoncentrationen og omvendt
- forklare hvad der forstås ved pH og hvordan denne kan beregnes
- forklare om syre-baseindikatorer og syre-basetitreringer, herunder ækvivalenspunkt.   

KERNEBEGREBER
Hydron, syre, base, oxonium, hydroxid, korresponderende syre-base-par, amfolyt, vands autohydronolyse, sur opløsning, basisk opløsning, pH, indikator, titrering, ækvivalenspunkt.

ARBEJDSFORMER
Eleverne arbejder i grupper hvor de selv udarbejdet noter til kernestoffet. På denne måde lærer eleverne med vejledning fra underviseren at til egne sig viden.
Forløbet slutter af med at underviseren med hjælp fra eleverne gennemgår emner så ledes et tilstrækkeligt fagligt niveau er opnået.

Basiskemi C, side 153-170
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Rustbehandling

INDHOLD
Introduktion til redoxreaktioner. Under forklaringen vil begreberne reduktion og oxidation blive diskuteret. Spændingsrækken bliver ligeledes introduceret.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- Forklare hvad der sker ved en redoxreaktion
- Forklare begreberne oxidation og reduktion
- Forklare spændingsrækken og hvordan denne påvirker en blanding af fast metal og opløst metal

MATERIALE
Basiskemi C, side 173-177
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer