Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2026/27
|
|
Institution
|
Stenhus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 Sa/a (1a Sa, 2a Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Forløbet fokuserer på, hvordan identitet dannes, og eleverne introduceres til forskellige sociologiske bud på, hvad identitet er. Herefter undersøger vi hvorfor individet har behov for anerkendelse og for at tilhøre sociale fællesskaber. I sidste halvdel af forløbet undersøger vi, hvordan samfundet har udviklet sig fra et traditionelt til et moderne og derefter senmoderne samfund, og hvad det betyder for menneskers liv og identitet.
Modul 1-4:
• Hvad er identitet?
• Hvordan kan vi teoretisk forklare, hvad identitet er?
• Hvordan udvikles vores identitet gennem livet?
Modul 5-6:
• Hvordan påvirkes identiteten af de sociale grupper og fællesskaber, vi indgår i?
• Hvorfor har vi behov for at tilhøre sociale grupper?
• Hvorfor har vi behov for anerkendelse?
Modul 7-11:
• Hvordan påvirkes identiteten af det samfund, mennesker lever i?
• Hvordan har samfundet udviklet sig, og hvad har det betydet for identitetsdannelsen?
• Hvordan er vores identitet et produkt af det samfund, vi lever i?
Centrale teorier og fagbegreber:
- De fire identitetsniveauer
- Meads teori om rolleovertagelse
- Goffman: frontstage, backstage, face, setting
- Forestillede fællesskaber
- Samfundets sammenhængskraft
- Gruppetyper
- Honneths anerkendelsesteori: Kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Giddens: Aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer
- Ziehe: Formbarhed, kulturel frisættelse, subjektivering, ontologisering, potensering
- Beck: Risikosamfundet, institutionaliseret individualisering
FAGLIGE MÅL:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
Sociologi:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Metode:
- Kvalitativ metode
MATERIALE:
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen. 2017. Luk Samfundet Op! 3. udgave. Siderne:
- 39-47
- 51-56
- 63-80
Skam. 2016. Sæson 2: Episode 1 og 2. NRK.
Tværs: Noor er ikke dansker. 2021. Drtv.dk. https://www.dr.dk/drtv/episode/239854
Fire statistikker om familielivets udvikling i Danmark 1950-2007: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statistik-familieliv-1950-2007/
Politiken. 2012. Gymnasieelever må ikke fejle. David Bisbjerg. Debat. Bragt i Politiken 16. maj 2012.
Zetland. 202. Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil. Hakon Mosbech, Zetland d. 25. marts 2021.
DRTV. 2015. Historien bag historien: De perfekte piger. DR1 og DRTV 9/6-2015. Kan ses på: https://www.youtube.com/watch?v=OHCF5qRULwU&ab_channel=AndersCordes
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ulighed og velfærd
I første del af forløbet introduceres eleverne til begreber og teorier om fattigdom og ulighed med fokus på Danmark. Herefter skifter fokus til, hvordan ulighed udlignes og ressources fordeles i den danske velfærdsstat. Vi ser på velfærdsstatens udfordringer og sammenligner med de andre velfærdsmodeller. Den sidste del af forløbet har fokus på, hvordan andre økonomiske faktorer påvirker uligheden og på politiske muligheder og holdninger til ulighed.
Centrale teorier og fagbegreber:
- Social ulighed
- Livschancer
- Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
- Social arv
- Sociale klasser
- Mønsterbryder
- Social mobilitet; generationsmobilitet, karrieremobilitet
- Bourdieu: habitus, økonomisk, social og kulturel kapital, felt
- Livsstile (kun kort introduktion)
- Social marginalisering
- Selvforstærkende devalueringsproces
- Absolut fattigdom
- Relativ fattigdom: afsavnsmetoden, indkomstmetoden, budgetmetoden
- Velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturudsving
- Kontraktiv finanspolitik
- Ekspansiv finanspolitik
- Arbejdsløshedsformer: konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed
- Ideologier: liberalisme, socialisme og konservatisme
FAGLIGE MÅL:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og diskutere løsninger herpå
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF:
Sociologi:
• Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
Politik:
• Politiske ideologier
Økonomi:
• Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• Det økonomiske kredsløb
Metode:
• Kvantitativ og kvalitativ metode.
MATERIALE:
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen. 2017. Luk Samfundet Op! 3. udgave. Siderne:
- 93-98
- 104-107
- 187
- 190-198
- 201-216
Brøndum, Peter & Jakob Glenstrup Jensby. 2020. Ulighedens mange ansigter. Forlaget Columbus. Kapitlerne:
- Kapitel 1: Introduktion til ulighed og social ulighed
- 1:1: Ulighed og social ulighed.
- 2:1: Absolut fattigdom.
- 2:2: Relativ fattigdom.
Brøndum, Peter & Marie Berg Carlsen. 2024. Vores samfund. Forlaget Columbus. 1. udgave. Siderne:
- 15-17
- 34-48
- 190-193
- 205-206
DR1. 2016. En vej – to verdener. Afsnit 1. Sendt på DR1 29/02-2016.
Information.dk. 2019. Enlig mor på integrationsydelse ønsker sig et køleskab, der virker, og senge til sine børn. Laura Friis Wang. 16/02-2019.
Ted talk by Anna Rosling Rönnlund: Everyone lives on Dollar Street. Gapminder.org: https://www.gapminder.org/videos/everyone-lives-on-dollar-street/
Figurer og tabeller om social arv i Danmark: https://klassesamfund.dk/opgaver/tema-2-den-sociale-arv-i-danmark
Dr.dk. 2025. Dansk økonomi i 'voldsom vækst' - men én ting kan spolere festen. Søren Nielsen. 20/02-2025. https://www.dr.dk/nyheder/penge/dansk-oekonomi-i-voldsom-vaekst-men-en-ting-kan-spolere-festen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Demokrati og magt
I dette korte forløb kvalificeres elevernes viden om og holdninger til demokrati, med henblik på at kvalificere eleverne til at deltage som borgere i et demokratisk samfund. Forløbet tager derfor sit teoretiske udgangspunkt i politologisk teori og kernestof. Vi arbejder med styreformer, demokratiformer og demokratiidealer, og undersøger de aktuelle udfordringer med magtens tredeling og demokratiske rettigheder i USA.
Det er tænkt som første del af flere forløb om politik, da vi ikke kan nå at se på politiske skillelinjer, vælgeradfærd, partiadfærd osv.
Centrale teorier og fagbegreber:
- Eastons model
- Styreformer: demokrati, autokrati og teokrati + svækkede demokratier
- Robert Dahls demokratikriterier
- Magtens tredeling
- Parlamentarisme og præsidentialisme
- Demokratiske rettigheder
- Demokratiformer: direkte og repræsentativt demokrati
- Demokratiidealer: konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Demokratiske udfordringer
Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Politik
• Politiske ideologier
• Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Materiale:
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen. 2017. Luk Samfundet Op! 3. udgave. Siderne:
- 108-118
- 125-132
- 154-158
Brøndum, Peter & Marie Berg Carlsen. 2024. Vores samfund. Forlaget Columbus. 1. udgave. Siderne:
- 166-168
Jyllands-Posten. 2016. Et demokratisk opråb: Vi skal have indført det direkte demokrati. Jesper Bering Kristensen. 10/04-2016. https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE8572439/et-demokratisk-opraab-vi-skal-have-indfoert-det-direkte-demokrati/
Politiken. 2025. Amerikansk juraprofessor i dystert opråb: »Hvis Trump ikke bliver stoppet, er den amerikanske forfatning i bund og grund forbi«. Jesper Thobo-Carlsen & Anders Tornsø Jørgensen. 22/03-2025. https://politiken.dk/internationalt/int_usa/art10338101/%C2%BBHvis-Trump-ikke-bliver-stoppet-er-den-amerikanske-forfatning-i-bund-og-grund-forbi%C2%AB
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4: EU på kryds & tværs
FORMÅL:
Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til det europæiske samarbejde i EU og aktørerne i det europæiske samarbejde. Eleverne introduceres til det politiske system og beslutningsprocesser i EU, herunder hvilken betydning lovgivning fra EU har i Danmark. Eleverne skal opnå viden om den historiske udvikling, der ledte frem til EU og EU’s historiske udvikling med både udvidelse i bredden og i dybden. Desuden vil forløbet stille skarpt på det danske medlemskab af EU, herunder de danske forbehold. Grundet det danske EU-formandskab kommer vi også lidt omkring formandskabets betydning.
Derudover har klassen som et længerevarende projekt deltaget i Europabevægelsens case-konkurrence om at løse EU’s udfordringer med den grønne omstilling. Herigennem er elevernes innovative kompetencer blevet fremmet i forbindelse med at tænke løsningsorienteret i forhold til virkelighedsnære samfundsmæssige problemer samtidigt med, at eleverne i grupper har udarbejdet et længere skriftligt produkt til konkurrencen.
Forløbet endte med at eleverne fik trænet at skrive synopsis, formulere problemstillinger og øve en mundtlig fremlæggelse.
I forløbet er der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan påvirker EU dit liv?
- Hvad er EU, og hvordan har det europæiske samarbejde udviklet sig?
- Hvilken rolle spiller de forskellige institutioner i EU?
- Hvordan bliver EU-lovgivningen til, og hvilken rolle spiller de nationale parlamenter?
- Hvad er fri bevægelighed og det indre marked? Og hvilke fordele og ulemper er der for Danmark ved at indgå i det indre marked?
- Hvad kendetegner det danske medlemskab?
- Hvornår og hvorfor samarbejder stater?
- Hvilken demokratikrise står EU overfor, og lider EU af demokratisk underskud?
FAGLIGE MÅL der vil blive dækket igennem forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og enkle modeller med brug af digitale hjælpemidler
KERNESTOF
Følgende kernestof vil blive dækket:
- politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
MATERIALER
Lærebøger:
- Branner, Hans (2021). Det politiske Europa (4. udgave). Columbus. Side 161-170.
- Folketingets EU-oplysning (2024): EU på kryds og tværs (2. udgave). Side 11-18, 24-38, 41-55, 58-83, 89-96, 101-104, 117-129, 131-147, 155-177. https://www.eu.dk/-/media/sites/euobeta/publikationer/eu-p-kryds-og-tvrs.pdf
- Langvad, Jacob (2020): Europas svære fællesskab (2. udgave). Columbus. Side 26-28, 132-136.
Artikler:
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/folkeafstemning/et-forbehold-blev-stemt-vaek-et-blev-uaktuelt-men-de-sidste-kan-leve
- https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2025-04-ny-maaling-et-flertal-af-danskerne-vil-bevare-eu-forbeholdene
- Eurobarometer faktaark for Danmark: https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3152
- https://fho.dk/blog/2024/01/08/ny-meningsmaaling-danskerne-er-blandt-de-mest-eu-positive-borgere-i-eu/
- https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11522760/euparlamentet-er-milevidt-fra-et-snakkecirkus-uden-stoerre-politiske-befoejelser/
- https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/demokrati-underskud/
Hjemmesider:
- Eleverne søger informationer de danske partiers holdninger til EU.
Dokumentar og medieklip
- Deadline (21.03.2024). MitCFU.
- P3 Essensen: EU-love som påvirker dit liv (videoklip): https://www.youtube.com/watch?v=XLJvFxin60A
- Folketingets EU-oplysning: EU’s historie (videoklip): https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie
- Folketinget: EU’s institutioner (videoklip): https://www.youtube.com/watch?v=7w1_cWH63g4&t=233s
- Folketinget: Dit Demokrati, Hvordan lovgiver EU? (Videoklip): https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Lektie: Find jeres synopsis fra årsprøven frem, så I er klar til at kigge på den i timen :)
-
Afsnit
-
I skal som lektie til i dag have set videoklippet EU's historie og besvaret nedenstående spørgsmål undervejs i OneNote --> EU på kryds & tværs --> 2. EU's oprettelse og historie:
-
Som lektie til i dag skal I se et lille filmklip om EU's institutioner. Noter undervejs hvilke institutioner der findes.
-
Lektie: Lav undersøgelsen opgaven i OneNote --> "4. Lovgivningsprocessen" hvor I skal læse først s. 90-93, svare på spørgsmål også læse s. 101-104.Når vi mødes igen forventer jeg, at I kan forklare begrebet kvalificeret flertal og hvordan direktiver
-
Skriv tre ting i Elevfeedback som du gerne vil besøge på Ungdommens Folkemøde - det kan være stande, events, taler osv. I kan se programmet her:
-
Ungdomsfolkemødet 2025 med 2.d & 2.a
-
Lektie:
-
Lektie: I skal lave "Undersøgelse 1: De danske partier i og om EU" derhjemme, som I finder på OneNote: "6+7 Danmark i EU" --> EU --> OneNote. I kommer til at skulle forklare mig, hvad I har fundet af ud i undersøgelsen to & to, så det er en god idé a
-
Lektie: Tænk på tre idéer, der kan hjælpe til at forbedre EU's energipolitik og skriv dem i Elevfeedback FØR timen.
-
CC2025 Kickoff.pptx
-
EU CASE COMPETITION - baggrundsmateriale.pdf
-
Lektie: Sørg for at have lavet jeres del, så I kan vinde EU-konkurrencen! Asem + Conrad: EU-viden (idéen skal kunne fungere på tværs af medlemslandene + overvej kompromiser og udfordringer i EU). Der står dette i guiden: Uanset hvilken vej I vælger,
-
Kære jer, Vi lave cirkellæring og derfor kan det være en rigtig god idé at genopfriske jeres lektie, som I lavede for en uge siden: Nemlig lav "Undersøgelse 1: De danske partier i og om EU" i OneNote --> "6+7. Danmark i EU" --> EU, da jeg kommer til
-
Svarskabelon til Synopsis 2a.docx
-
Bilagsmateraile til SYNOPSIS om EU.docx Svarskabelon til Synopsis 2a.docx
-
Lektie: Vær klar med jeres synopser og oplæg til bilagsmaterialet om EU, så kører vi "øveeksamen" :)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5: Kommunalvalg
FORMÅL
Formålet med forløbet “Ideologier & partier: Kommunalvalg 2025” er at give eleverne en dybere forståelse af det danske lokaldemokrati. Eleverne skal undersøge, hvordan kommunerne er en del af det politiske system og hvilke opgaver de varetager. Samtidigt hermed er hovedfokus i forløbet på at eleverne skal få kendskab til samtlige danske partier, deres ideologier og hvilke mærkesager, der gør sig gældende kommunalt i Holbæk Kommune ved at følge et parti under valgkampen og undersøge dets medie- og kommunikationsstrategi. I kombination hermed skal eleverne stifte kendskab til partiadfærdsteorier, som eleverne skal bruge til at blive klogere på partiernes adfærd, når det kommer til national såvel kommunal politik.
FAGLIGE MÅL fra lærerplanen:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
KERNESTOF
- politiske ideologier, skillelinjer og vælgeradfærd
- de politiske systemer i Danmark
- politisk meningsdannelse og medier
CENTRALE TEORIER & BEGREBER
Ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme og grøn ideologi.
Partityper: klasseparti, catch-all-parti
Medier og kommunikation: Medie, massemedie, sociale medier, gatekeeper-funktion, spin, framing, priming, fake news, alternative facts, ekkokamre og filterbobler.
Zallers RAS-model og mediernes roller som vagthund, hyrdehund, jagthund og redningshund.
Nyhedskriterierne, Fake news, Alternative facts, Konspirationsteori samt ekkokamre og filterbobler.
Partiadfærd: Downs model, molins model og Kaare Strøms model.
Valgforbund, sideordnet- og partiordnet opstilling.
MATERIALE -> HUSK AT OPDATERE
- Brøndum, Peter & Marie Carlsen (2024). Vores Samfund. Columbus. Kapitel 3.2.1
- Brøndum, Peter & Thor Banke Sørensen (2018): Luk Samfundet Op. Columbus, 115-117
- Broholm Anders & Anders Brandt Sørensen (2021): Byrådet, s. 9-11
- Jensby, Jakob Glenstrup m. fl. (2017): Politikbogen, kap. 6
Video’er:
- https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saa-meget-bestemmer-din-kommune_275009
- https://www.youtube.com/watch?v=PlRLr2lzoRA&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fhubblecontent.osi.office.net%2F&source_ve_path=Mjg2NjY
- https://www.youtube.com/watch?v=DEmDf8D1ngQ&list=PLkVXNeZTUbpshJ-n0jVJ24YV3opsD0A7B&index=14
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
7: SRO
Teoretikere:
Honneth
Giddens
Goffman
Butler
Taylor
BEGREBER:
Frontstage
Backstage
Maske/face
Facework
Setting
Adskillelse af tid og rum
Øget refleksivitet
Urbanisering
Aftraditionalisering
Individualisering
Det traditionelle samfund
Det senmoderne samfund
Udlejring af sociale relationer
Anerkendelsespatologier
Lidelse under ubestemthed
Forvrængede autencitetsformer
Seksualiseret verden
Pornoficering
Forventninger til kvindekroppene og drengenes seksuelle præstationer
Essentialistisk og konstruktivistisk kønsopfattelser
Queer
Sex
Gender
Performativt køn
Feminisme og dets bølger
MATERIALE:
Kompendium om køn
Film: "Jonathan findes ikke" - dokumentar om homoseksualitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7: SRO
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
7: SRO
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69161750872",
"T": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69161750872",
"H": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69161750872"
}