Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2024 sa/x (1x sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 Demokrati, magt og politik
Titel 3 Økonomi + Velfærd
Titel 4 Ulighed i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

I dette forløb undersøges identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Forløbet tager sit afsæt i sociologiske teorier om det senmoderne samfund og de ændrede vilkår for identitetsdannelse, som det har afstedkommet. To fokuspunkter står centralt i forløbet: 1) at fastlægge et fælles teoretisk udgangspunkt for at forstå det senmoderne samfund sammenlignet med tidligere typer af samfund, og 2) at undersøge konsekvenserne ved dette med særligt fokus på den komplekse identitetsdannelses mange muligheder og faldgruber. Hensigten er dermed også at åbne op for at eleverne kan diskutere egne erfaringer med identitetsdannelse, og sammen forsøge at diagnosticere deres egen samtid.  

I forløbet søges følgende problemstillinger besvaret:

Hvordan og hvornår oplever eleverne, at omverdenen har indflydelse på deres forståelse af ’dem selv’?

I hvilken grad føler eleverne, at deres egen handlen påvirkes eller decideret bestemmes af omgivelserne?

Hvordan adskiller elevernes og deres bedsteforældres vilkår sig fra hinanden ift. identitetsdannelse?

Hvilke konsekvenser har den stigende normopløsning for identitetsdannelse?


Hvilke segmenter af befolkningen kan betragtes som henh. tabere og vindere ift. senmodernitetens de mange muligheder, for at skabe sig selv?


Da forløbet lægger op til, at eleverne løbende skal bruge egne erfaringer i arbejdet, vil mundtlig argumentation og kvalificeringen af egne synspunkter være et centralt fokusområde. Forløbet vil desuden introducere eleverne for kvalitativ metode i form at semistruktureret interview og analyse af interviewdata i display.

Kernestof :
-identitetsdannelse og socialisering
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Kernebegreber:
Identitet (Mead), identitetsdannelse, normer og værdier, primær-, sekundær- og tertiær socialisering, dobbeltsocialisering, senmodernitet, aftraditionalisering (Giddens), kulturel frisættelse (Ziehe),  Han's teori,  facesetting, frontstage og backstage (Goffman).  

Læringsmål (primære):
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Demokrati, magt og politik

Forløbet har til formål at introducere eleverne til teori og faglige begreber om politik, forskellige politiske systemer, politiske aktører og beslutningsprocesser. Forløbet tager udgangspunkt i dansk politik. Dette involverer et fokus på ideologier, de politiske partiers fremkomst og udvikling, samt de politiske skillelinjer der kendetegner dansk politik i dag. Videre skal eleverne arbejde med parti- og vælgeradfærd, herunder de mest bemærkelsesværdige vælgervandringer i nylig dansk politik.  

Afslutningsvis lægges der op til klassedebatter om hvad demokrati og medborgerskab er, samt at eleverne selv skal udvikle og/eller forfine deres argumentation om, hvad et velfungerende demokrati egentlig er.      


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Økonomi + Velfærd

Økonomi og velfærd
Hovedformålet med undervisningsforløbet ”Økonomi og velfærd” er, at øge elevernes viden om og lyst til at arbejde med de økonomiske spørgsmål og prioriteringer.  

Undervejs i undervisningsforløbet introduceres eleverne for en række centrale økonomiske begreber som vækst, inflation, betalingsbalance, markedsligevægt, markedsmekanisme, finanspolitik, konjunkturer osv. Desuden introduceres eleverne til det økonomiske kredsløb og konjunkturforløb. Det er ambitionen, at eleverne tilegner sig viden om de økonomiske forhold og får mulighed for at teste deres videnstilegnelse på den danske økonomi gennem mindre øvelser og undersøgelser.  

De økonomiske begreber og teorier er det centrale kernestof forløbet igennem, men det forsøges knyttet dels til elevernes egen hverdag dels til det omkringliggende samfund. Derudover kigger vi på den offentlige sektor og dens rolle ift. velfærd, og forbereder afslutningsvis en glidende overgang til årets sidste forløb om velfærdsstatens udfordringer.
Afslutningsvist vil eleverne blive indført grundlæggende teori om velfærdsmodeller, velfærdsprincipper (herunder stat, marked og civilsamfund) samt de interne og eksterne udfordringer, som den danske velfærdsstat står overfor. Eleverne vil blandt andet skulle arbejde med den demografiske udvikling og det demografiske træk, undersøge omfanget af outsourcing og social dumping i Danmark, samt diskutere mulighederne for fremadrettet at sikre velfærdsstaten videre udvikling.      


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter
- Kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ulighed i Danmark

Ulighed i Danmark
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i vores samfund. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed.
Eleverne vil gennem forløbet stifte bekendskab forskellige teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed, herunder Bourdieus begrebsapparat, økonomisk ulighed, fattigdom, ulighed i sundhed, chanceulighed, mm.

Indhold:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre
- Kvantitativ metode


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer