Holdet 2x Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2026/27
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2024 Ke/x (1x Ke, 2x Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Planternes kemi
Titel 2 Molekyler
Titel 3 Klimaforandringer
Titel 4 Redoxkemi
Titel 5 Repetition af mængdeberegninger
Titel 6 Reaktionshastighed
Titel 7 Kemisk ligevægt
Titel 8 SRO om ølbrygning
Titel 9 Mad- og organisk kemi
Titel 10 Syrer og baser
Titel 11 Isomeri
Titel 12 Uorganisk projektforløb
Titel 13 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Planternes kemi

Intro til kemi
Atomer
Det periodiske system
Ioner
Kemiske reaktioner
Fotosyntese
Fældningsreaktioner
Spildevandsrensning

FORSØG:
Undersøgelse af saltes opløselighed
Fældningsreaktioner Spildevand
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 4 Redoxkemi

INDHOLD
Introduktion til redoxreaktioner. I lærer at tilddele oxidationstal og afstemme redoxreaktioner. I lærer at lave en redoxtitrering.


FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- Forklare hvad der sker ved en redoxreaktion
- Forklare begreberne oxidation og reduktion
- Tildele oxidationstal og afstemme redoxreaktioner.
- Forklare hvad en redoxtitrering går ud på.
- Kende til enkelte manganforbindelser og deres farve

KERNEBEGREBER
Oxidation, reduktion, redoxreaktion, oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner, redoxtitrering.

ARBEJDSFORMER
Tavleundervisning, gruppearbejde, forsøg.

FORSØG
Jernindholdet i ståluld.

MATERIALE
Basiskemi C (Mygind, H. et al, Haase og søn, 2010) s. 173-174, 178-186
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition af mængdeberegninger

I dette forløb repeterer vi mængdeberegninger og blandinger.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for begrebet mol
- redegøre for begreberne masse, stofmængde og molar masse, samt kende formlerne for disses sammenhæng
- foretage simple kemiske mængdeberegninger ud fra et afstemt reaktionsskema
- forklare om stoffers densitet
- anvende idealgasligningen til mængdeberegning
- beregne masseprocent
- forklare begrebet stofmængdekoncentration samt fortyndingsformlen
   
FORSØG
Molær koncentration og fortynding (går også ind under andre emner)

MATERIALE
Basiskemi C side, 79-93 + 96-97, side 101-114
Kemifilmen "Hunting the elements" (2012)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Reaktionshastighed

INDHOLD
I dette forløb lærer I om de faktorer, der har betydning for en kemisk reaktions hastighed, og vi ser nærmere på, hvordan man kan bestemme reaktionshastigheden for en reaktionsdeltager på baggrund af eksperimentel data. Vi ser også på simple modeller for forløbet af en elementarreaktion og på energiprofiler for kemiske reaktioner.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion, og angive enheden for reaktionshastigheden.
- at forklare forskellen mellem gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig reaktionshastighed.
- at forklare hvorfor faktorer som reaktanternes stofmængdekoncentration, overfladeareal og temperatur har indflydelse på en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad man forstår ved en reaktions hastighedsudtryk.
- at forklare hvilken betydning aktiveringsenergi har for en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad der forstås ved en reaktionsmekanisme, samt ved unimolekylære og bimolekylære elementarreaktioner.
- at forklare hvilken betydning en katalysator og en inhibitor har på en kemisk reaktions hastighed.
- at kunne skitsere en energiprofil for en katalyseret og ukatalyseret endoterm og eksoterm reaktion.

KERNEBEGREBER
Gennemsnitlig reaktionshastighed, øjeblikkelig reaktionshastighed, partikelsammenstød, kinetiske energi, hastighedsudtryk, hastighedskonstant, reaktionsmekanisme, elementarreaktion, unimolekylær, bimolekylær, trimolekylær, mellemprodukter, aktiveringsenergi, endoterm, eksoterm, katalysator.

FORSØG
Spaltning af hydrogenperoxid

MATERIALE
Basiskemi B (Mygind, H. et al, Haase og søn, 2010), s. 7-26.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kemisk ligevægt

INDHOLD
I dette forløb lærer I om, at kemiske reaktioner kan forløbe i begge retninger, og at der er ligevægt, når de to modsatrettede reaktioner har opnået samme hastighed. Undervejs beskæftiger vi os både med kvalitative forudsigelser i forhold til, om et kemisk system bevæger sig i den ene eller den anden retning under bestemte betingelser, og med kvantitative beregninger af reaktionsdeltagernes slutkoncentrationer i et givent kemisk system ved ligevægt.

KERNEBEGREBER
Dynamisk ligevægt, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, ligevægtslov, ikke-ligevægt, indgreb, forskydning, Le Chateliers princip.


FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare begrebet dynamisk ligevægt.
- at opskrive ligevægtsloven for en ligevægt, og forklare hvad der forstås ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant.
- at forklare betydningen af ligevægtskonstantens størrelse.
- at anvende Le Chateliers princip og værdien af reaktionsbrøken i forhold til ligevægtskonstanten til at forudsige, i hvilken retning et ligevægtssystem vil bevæge sig ved et konkret indgreb og under under bestemte betingelser.
- at relatere teorien om partikelsammenstød og reaktionshastighed til Le Chateliers princip.
- at foretage en beregning på stofmængdekoncentrationer ved ligevægt.

FORSØG
Indgreb i en kemisk ligevægt.

MATERIALE
Basiskemi B, side 28-45, 49-52, 56-60, 62-63.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 SRO om ølbrygning

INDHOLD
I dette SRO-forløb i biologi og kemi brygger I øl og bestemmer alkoholindholdet i det bryggede øl ved hjælp af forskellige metoder.

KERNEBEGREBER
Gæring, destillation, titrering, mængdeberegninger.


FAGLIGE MÅL
Du skal have kendskab til de forskellige processer i forbindelse med ølbrygning.
Du skal være i stand til at bestemme alkoholindholdet af din øl ved destillation og forklare teorien bag destillation.
Du skal være i stand til at bestemme alkoholindholdet i din øl ved titrering.


FORSØG
Ølbrygning
Destillation
Måling af ethanolindhold i øl

Basiskemi B: side 63-66, 117-127, 130-132
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mad- og organisk kemi

INDHOLD
I dette forløb lærer I om den organiske kemi, som omfatter en lang række stofklasser. Løbende knytter vi emnet til madens verden. For den enkelte stofklasse gennemgås nogle eller alle af de følgende aspekter: opbygning, navngivning, fysiske egenskaber (smelte- og kogepunkter samt vandopløselighed) og kemiske egenskaber. Der undervises også i de kræfter som holder molekyler sammen, såkaldte intermolekylære kræfter, der muliggør at molekylforbindelser kan være på fast eller flydende form. I lærer endvidere om, hvilke forhold, der kan gøre organiske forbindelser farvede, og I lærer at bestemme indholdet af farvestof i en farvet opløsning med spektrofotometri. Endelig lærer I at syntetisere acetylsalicyre, forsæbe et fedtstof og bruge TLC som analysemetode.  

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at tegne strukturformler for eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, amider, aminer, fedtsyrer, fedtstoffer og proteiner - samt at markere og navngive de funktionelle grupper i molekylerne.
- at navngive eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- at forklare, hvordan man navngiver organiske molekyler, der indeholder flere funktionelle grupper.
- at forklare hvad der forstås ved reaktionstyperne substitution, addition, elimination, kondensation, hydrolyse og fuldstændig forbrænding.
- at forklare hvilke typer alkoholer og oxoforbindelser der kan oxideres under milde reaktionsomstændigheder, og gøre rede for hvilke produkter der dannes ved en sådan reaktion.
- redegøre for de forskellige typer af intermolekylære bindinger, og forklare hvilken betydning de har for stoffernes fysiske egenskaber.
- at give en basal redegørelse for opbygningnen af proteiner og fedtstoffer
- at forklare grundprincipperne i TLC

KERNEBEGREBER
Carbonhydrid, alkan, alken, alkyn, forgrenet, uforgrenet, zigzagformel, alifatisk, cyclisk, aromatisk, fuldstændig forbrænding, ufuldstændig forbrænding, substitution, addition, elimination,stofklasse, funktionel gruppe, alkohol, phenol, hydroxygruppe, aldehyd, keton, oxogruppe, carboxylsyre, ester, amin, amid, oxidation, reduktion, kondensation, hydrolyse, intermolekylære bindinger, dipol-dipolbinding, Londonbinding, hydrogenbinding, TLC, kemisk syntese, forsæbning, spektrofotometri.


FORSØG
Frugtduftende estere.
Indholdet af farvestoffet Brilliant Blue i blå sodavand
Syntese af acetylsalicylsyre.
Forsæbning af kokosolie.
Primære, sekundære og tertiære alkoholer
Brunfarvning og Maillard-reaktion


MATERIALE
Basiskemi B, s. 117-134, 143-155, 158-182, 232-243.
Basiskemi A, s. 221-229.
Diverse materialer med organiske forbindelser i mad fra compoundchem.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Syrer og baser

INDHOLD
I dette forløb arbejdes der med syre-basekemi, hvor vi anskuer syre-basesystemer som ligevægtssystemer, hvor syrer afgiver hyrdroner, og baser modtager dem. Vi ser også på pH og pOH, og der udledes formler som kan anvendes til at beregne pH i opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer og baser. Til sidste ser vi på puffersystemer.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at opskrive et reaktionsskema for henholdsvis en syres og en bases reaktion med vand, og ved hjælp af ligevægtsloven at kunne opskrive styrkekonstanten for syren og  basen.
- at vurdere en syres og en bases styrke ud fra værdien af deres styrkekonstanter eller styrkeeksponenter.
- at beregne en syres omdannelsesgrad (hydronolysegrad) i en vandig opløsning, ud fra opløsningens pH samt syrens formelle stofmængdekoncentration.
- at argumentere for og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en monohydron stærk syre.
- at beregn pH i en opløsning af en ikke-stærk syre.
- at beregne pH i en opløsning af en svag syre.
- at beregne pH i en opløsning af en stærk base.
- at forklare sammenhængen mellem pH, pOH og koncentrationerne af hhv. oxonium og hydroxid.


KERNEBEGREBER
Syre, base, syre-basereaktion, hydron, korresponderende syre-basepar, ledigt elektronpar, amfolyt, syrestyrke, basestyrke, mono-, di- og trihydron syre, pH, pOH, vands selvionisering, vands ionprodukt, oxonium, hydroxid, sur opløsning, neutral opløsning, basisk opløsning, styrkekonstant, styrkeeksponent, puffersystem.

FORSØG
pH-titrering af saltsyre
Titrering af phosphorsyre


MATERIALE
Basiskemi B, side 73-114
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Isomeri

INDHOLD
I dette forløb lærer I om isomeri, som opstår når to stoffer har samme molekylformel men forskellig rumlig opbygning.

VIGTIGE FAGTERMER
Strukturisomeri, stereoisomeri, kædeisomerer, stillingsisomerer, funktionsisomerer, geometriske isomerer, cis-trans-isomeri, Z,E-systemet.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare forskellen på strukturisomeri og stereoisomeri.
- at tegne strukturformler for eksempler på molekyler, som er henholdsvis kædeisomere, stillingsisomere og funktionsisomere.
- at gøre rede for opbygningen af molekyler, hvor der kan forekomme geometrisk isomeri, samt forklare principperne i brugen cis-trans-systemet og Z,E-systemet ved navngivning af disse molekyler.
- kunne udpege et eventuelt asymmetrisk carbonatom i en kemisk forbindelse og forklare, hvilken betydning, det har for forbindelsens evne til at dreje planpolariseret lys.

  
MATERIALE
Basiskemi B, side 193-204
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Uorganisk projektforløb

INDHOLD
I dette forløb arbejder I gruppevis og selvstændigt med udarbejdelse af Powerpoint-præsentation om emner inden for uorganisk kemi (calcium, jern, nikkel, kobber og halogener), som I bruger under en fremlæggelse for hele klassen med selvvalgt fokus.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- i samarbejde med andre at udvælge relevant materiale til brug ved en fremlæggelse om et emne inden for uorganiske kemi.
- at formidle et emne inden for uorganisk kemi, så det er interessant og brugbart for andre elever med kemi B som fag.

KERNEBEGREBER
Uorganisk kemi, calcium, jern, nikkel, kobber, halogener, fremstilling og anvendelse af uorganiske forbindelser og grundstoffer.

FORSØG
Ingen forsøg. Emnet er rent teoretisk

MATERIALE
Basiskemi B, side 248-278.
Andet, selvvalgt materiale fra diverse internetkilder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Repetition

I dette forløb samler vi op på væsentlige dele af det stof, vi har været gennem i løbet af skoleåret. I laver oplæg om potentielle eksamensspørgsmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer