Holdet 2z Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2024 Ke/z (1z Ke, 2z Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer og det periodiske system
Titel 2 Lithosfæren
Titel 3 Atmosfæren og molekylforbindelser
Titel 4 Kemiske beregnings- og analysemetoder
Titel 5 Redoxreaktioner
Titel 6 Carbonhydrider og alkoholer
Titel 7 Syre-basereaktioner
Titel 8 Reaktionshastighed
Titel 9 Kemisk ligevægt
Titel 10 Syre-basereaktioner 2
Titel 11 Organisk kemi
Titel 12 Lys og farver
Titel 13 Isomeri
Titel 14 Aminosyrer, proteiner og komplekser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer og det periodiske system

INDHOLD
I dette forløb lærer I om anvendelsen af kemiens symbolsprog, reaktionsskemaer, atomers opbygning og det periodiske system.

VIGTIGE FAGTERMER
Grundstof, atom, molekyle, kemisk forbindelse, reaktant, produkt, reaktionsskema, tilstandsform, afstemning, indekstal, koefficient, proton, neutron, elektron, elektronskal, isotop, atommasse, unit, atomnummer, periodisk system, hovedgruppe, undergruppe, periode, ædelgas, metal, ikke-metal.

FORSØG
Krystalvand i kobber(2+)sulfat

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare forskellen på begreberne atom, isotop og grundstof.
- at forklare forskellen på begreberne grundstof og kemisk forbindelse.
- at redegøre for begrebet atommasse, og beregne massen af et molekyle i units.
- at tegne en skalmodel med elektroner for de første 18 grundstoffer i det periodiske system.
- at forklare hvad grundstoffer i samme hovedgruppe har til fælles, og hvad grundstoffer i samme periode har til fælles.
- at forklare forskellen på et indekstal og en koefficient.
- at afstemme et reaktionsskema.

MATERIALE
Basiskemi C, side 7-26 + 82-83
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Lithosfæren

INDHOLD
I dette forløb lærer I om bjerge og klippers kemiske sammensætning, og vi kigger nærmere på hvor alt det salt der findes i havet stammer fra. Der arbejdes også med hvordan rensningsanlæg beskytter det danske vandmiljø mod biologisk forurening.

VIGTIGE FAGTERMER
Ædelgasreglen, ion, ionforbindelse, ionbinding, iongitter, simple ioner, sammensatte ioner, neutral formenhed, krystalvand, letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser, fældningsreaktion, bundfald, tilskuerioner

FORSØG
- Fældningsreaktioner
- Rensning af spildevand

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning, fx for grundstoffet oxygen.
- at anvende ædelgasreglen til at forudsige, om et givent hovedgruppegrundstof vil afgive eller optage elektroner ved iondannelse, og angive hvor mange elektroner det drejer sig om, samt forudsige ladningen på den dannede ion.
- at sammensætte en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion.
- at navngive simple ioner, sammensatte ioner samt ionforbindelser.
- at forklare hvad krystalvand er.
- ud fra tabel 8 (side 43 i Basiskemi C) at redegøre for, om en given ionforbindelse vil være letopløselig eller tungtopløselig.
- at opskrive et ionreaktionsskema for en given fældningsreaktion.
- at identificere tilskuerionerne i en given fældningsreaktion.

MATERIALE
Basiskemi C, side 31-38 + 41-47
Lithosfæren (word-dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Atmosfæren og molekylforbindelser

INDHOLD
I dette forløb lærer I om atmosfærens kemiske sammensætning, og vi ser nærmere på hvad drivhuseffekten er for noget. Der undervises også i stoffers indbyrdes blandbarhed, hvor vi tager udgangspunkt i en række forskellige molekylforbindelser.

VIGTIGE FAGTERMER
Molekyle, talforstavelser, elektronsky, kovalent binding, fælles elektronpar, ledigt elektronpar, molekylformel, strukturformel, elektronprikformel, enkeltbinding, dobbeltbinding, trippelbinding, molekylgitter, elektronegativitet, polær, upolær, hydrofil gruppe, hydrofob gruppe.

FORSØG
- Molekylforbindelsers opløselighed
- Fedtindhold i chips

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvordan man navngiver molekylforbindelser.
- at forklare hvad man forstår ved en kovalent binding.
- at tegne strukturformel og elektronprikformel for en given molekylforbindelse.
- at forklare forskellen på enkeltbindinger, dobbeltbindinger og trippelbindinger.
- at forudsige den rumlige opbygning for en række udvalgte molekylforbindelser.
- at forklare begrebet elektronegativitet.
- at forudsige om en given kemisk binding vil være polær eller upolær.
- at redegøre for et givent molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper, og bruge dette til at forudsige, om molekylet forventes at være opløseligt i vand eller ej.

MATERIALE
Basiskemi C, side 52-61 + 67-75
Atmosfæren (word-dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kemiske beregnings- og analysemetoder

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at redegøre for størrelserne masse, stofmængde, molar masse, volumen og stofmængdekoncentration, og kende symbolerne og enhederne for disse.
- at beregne et stofs molare masse ud fra dets kemiske formel.
- at anvende formlen M = m/n til at beregne én af de tre størrelser, hvis de to andre størrelser er kendte.
- at anvende formlen c = n/V til at beregne én af de tre størrelser, hvis de to andre størrelser er kendte.
- at forklare begrebet ækvivalente stofmængder, og kunne beregne disse.  
- at beregne massen af et produkt ud fra massen af en reaktant, eller omvendt.
- at forklare princippet i en titreranalyse, og beregne koncentrationen af en opløsning ud fra titreringsresultatet.

VIGTIGE FAGTERMER
Stofmængde, mol, molar masse, ækvivalente stofmængder, stofmængdekoncentration, titreranalyse, ækvivalenspunkt, indikator, fortyndingsloven.

FORSØG
- Fremstilling af alunkrystaller
- Havvand

PENSUM
Basiskemi C, side 104-114
Mængdeberegning (PowerPoint-præsentation)
Beregning af ækvivalente stofmængder (PowerPoint-præsentation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Redoxreaktioner

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvad der sker ved en oxidation og ved en reduktion.
- at gøre rede for betydningen af spændingsrækken.
- at tildele oxidationstal
- at relatere ændringer i oxidationstal til oxidation og reduktion.
- at relatere ændringer i oxidationstal til elektronafgivelse og elektronoptagelse.
- at afstemme et redoxreaktionsskema.

VIGTIGE FAGTERMER
Oxidation, reduktion, redoxreaktion, elektronafgivelse og -optagelse, spændingsrækken, oxidationstal, redoxtitrering.

FORSØG
- Spændingsrækken
- Ståluld

PENSUM
Basiskemi C, side 173-185
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Carbonhydrider og alkoholer

FAGLIGE MÅL

Carbonhydrider:
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare den molekylære opbygning af alkaner, alkener og alkyner.
- at navngive alkaner, alkener og alkyner.
- at redegøre for intermolekylære bindinger.
- at redegøre for de kemiske egenskaber for alkaner, alkener og alkyner.

Alkoholer:
Du skal som elev være i stand til:
- at redegøre for alkoholers opbygning og navngivning ud fra konkrete strukturformler.
- at redegøre for forskellen på primære, sekundære og tertiære alkoholer.
- at redegøre for betydningen af hydrogenbindinger i alkoholer, i forhold til alkoholers fysiske egenskaber.
- at redegøre for oxidation af alkoholer.

VIGTIGE FAGTERMER

Carbonhydrider:
Alkaner, alkener og alkyner, forbrænding-, substitutions-, additions- og eliminationsreaktioner, radikaldannelse, dipol-dipolbindinger, londonbindinger.

Alkoholer:
Hydroxygruppe, primære, sekundære og tertiære alkoholer, diol og triol, hydrogenbinding.

FORSØG:
- Alkaner
- Ethanolbestemmelse af øl

PENSUM:

Carbonhydrider:
Basiskemi C side 122-141

Alkoholer:
Basiskemi B side 143-151 + 153-155
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syre-basereaktioner

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvad der forstås ved en syre, en base og en syre-basereaktion.
- at opskrive et reaktionsskema for en given syres reaktion med en base.
- at angive den korresponderende syre til en konkret base, samt den korresponderende base til en konkret syre.
- at give eksempler på stoffer, der kan optræde som amfolytter.
- at forklare forskellen på henholdsvis en stærk syre og en svag syre, samt en stærk base og en svag base.
- at forklare hvad der forstås ved vands selvionisering og ionprodukt.
- at forklare hvordan en opløsnings pH er defineret, samt hvordan man kan måle pH i en opløsning.

VIGTIGE FAGTERMER
Syre, base, syre-basereaktion, hydron, korresponderende syre-basepar, ledigt elektronpar, amfolyt, syrestyrke, dihydron syre, trihydron syre, basestyrke, pH, vands selvionisering, vands ionprodukt, sur, neutral og basisk opløsning, syre-baseindikator, syre-basetitrering, titrerkurve, ækvivalenspunkt.

FORSØG
- Citrusfrugter

PENSUM
Basiskemi C, side 153-170
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Reaktionshastighed

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion, og angive enheden for reaktionshastigheden.
- at forklare forskellen mellem gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig reaktionshastighed.
- at forklare hvorfor faktorer som reaktanternes stofmængdekoncentration, overfladeareal og temperatur har indflydelse på en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad man forstår ved en reaktions hastighedsudtryk.
- at forklare hvilken betydning aktiveringsenergi har for en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad der forstås ved en reaktionsmekanisme, samt ved unimolekylære og bimolekylære elementarreaktioner.
- at forklare hvilken betydning en katalysator og en inhibitor har på en kemisk reaktions hastighed.

VIGTIGE FAGTERMER
Gennemsnitlig reaktionshastighed, øjeblikkelig reaktionshastighed, partikelsammenstød, hastighedsudtryk, hastighedskonstant, reaktionsmekanisme, elementarreaktion, unimolekylær, bimolekylær, trimolekylær, mellemprodukter, flaskehals

FORSØG
- Reaktion mellem thiosulfat og syre
- Landolts forsøg

PENSUM
Basiskemi B, side 7-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kemisk ligevægt

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare begrebet dynamisk ligevægt.
- at opskrive ligevægtsloven for en ligevægt, og forklare hvad der forstås ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant.
- at forklare betydningen af ligevægtskonstantens størrelse.
- at beregne en ligevægtsblandings sammensætning ud fra reaktionsdeltagernes startkoncentrationer.
- at anvende Le Chateliers princip til at forudsige i hvilken retning et ligevægtssystem vil bevæge sig, ved et konkret indgreb.
- at forklare hvilken betydning en ændring i temperaturen har på ligevægtskonstanten for endoterme og exoterme reaktioner.
- at relatere temperaturændringer og medfølgende forskydninger til Le Chateliers princip.

VIGTIGE FAGTERMER
Dynamisk ligevægt, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, ligevægtslov, ikke-ligevægt, indgreb, forskydning, Le Chateliers princip.

FORSØG
- Indgreb i en kemisk ligevægt
- Ligevægtskonstant for en redoxreaktion

PENSUM
Basiskemi B, side 29-45 + 56-58
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Syre-basereaktioner 2

INDHOLD
I dette forløb arbejdes der videre med syre-basekemi, hvor vi som noget nyt begynder at anskue syre-basesystemer som ligevægtssystemer. Teorierne omkring syre-basestyrke og mono-, di- og trivalente syrer udbygges med viden og fagtermer fra teorien om kemisk ligevægt. Foruden pH introduceres der en ny størrelse i form af pOH, og der udledes formler som kan anvendes til at beregne pH i opløsninger af ikke-stærke syrer. Der undervises også i særlige opløsninger som er gode til at fastholde pH, såkaldte pufferopløsninger, og disse perspektiveres til det danske vandmiljø samt pH-regulering i levende organismer.  

VIGTIGE FAGTERMER
Syre, base, syre-basereaktion, hydron, korresponderende syre-basepar, ledigt elektronpar, amfolyt, syrestyrke, basestyrke, mono-, di- og trihydron syre, pH, pOH, vands selvionisering, vands ionprodukt, oxonium, hydroxid, sur opløsning, neutral opløsning, basisk opløsning, omdannelsesgrad (hydronolysegrad), styrkekonstant, styrkeeksponent, pufferopløsning, puffersystem, pufferligningen, pufferkapacitet, pufferområde, Bjerrumdiagram

FORSØG
- Omdannelsesgrad
- Pufferopløsninger

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at opskrive et reaktionsskema for henholdsvis en syres og en bases reaktion med vand, og ved hjælp af ligevægtsloven at kunne opskrive styrkekonstanten for syren og  basen.
- at vurdere en syres og en bases styrke ud fra værdien af deres styrkekonstanter eller styrkeeksponenter.
- at beregne en syres omdannelsesgrad (hydronolysegrad) i en vandig opløsning, ud fra opløsningens pH samt syrens formelle stofmængdekoncentration.
- at argumentere for og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en monohydron stærk syre.
- at udlede og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en ikke-stærk syre.
- at udlede og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en svag syre.
- at forklare hvad man forstår ved et puffersystem, og forklare hvorledes man beregner pH for en pufferopløsning.
- at beregne pH-ændringen ved tilsætning af en kendt stofmængde stærk syre eller stærk base til et kendt puffersystem.
- at aflæse et Bjerrumdiagram for et korresponderende syre-basepar

MATERIALE
Basiskemi B, side 73-96 + 100-104
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Organisk kemi

INDHOLD
I dette forløb arbejdes der videre med den organiske kemi. Vi fortsætter med alkoholer, og fokuserer derefter på stofklasserne ether, phenoler, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer, herunder opbygning, navngivning og fysisk/kemiske egenskaber.

VIGTIGE FAGTERMER
Alkohol, ether, oxoforbindelse, oxogruppe, aldehyd, keton, carboxylsyre, ester, kondensationsreaktion, hydrolyse, primær amin, sekundær amin, tertiær amin, navngivningsregler: suffiks og præfiks.

FORSØG
- Primære, sekundære og tertiære alkoholer
- Frugtduftende estere

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at tegne strukturformler for eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer - samt at markere og navngive de funktionelle grupper i molekylerne.
- at navngive eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- at forklare hvordan man navngiver organiske molekyler, der indeholder flere funktionelle grupper.
- at redegøre for de kemiske egenskaber (herunder fremstilling) for alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- at redegøre for de forskellige typer af intermolekylære bindinger der kan findes i alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer, samt forklare hvilken betydning de har for stoffernes kogepunkt og vandopløselighed.

MATERIALE
Basiskemi B, side 152-153 + 155-172 + 175-177
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Lys og farver

INDHOLD
I dette forløb lærer I om lys og farver, og hvordan man kan bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse.

VIGTIGE FAGTERMER
Konjugerede dobbeltbindinger, chromofore og auxochrome grupper, lys og bølgelængde, farvecirklen, komplementærfarver, spektrofotometer, absorbans, standardkurve, Lambert-Beers lov.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvornår stoffer har farver.
- at relatere den farve en genstand har til det lys som genstanden henholdsvis absorberer og reflekterer, ved hjælp af farvecirklen.
- redegøre for hvad man kan måle med et spektrofotometer.
- at forklare Lambert-Beers lov.
- at forklare hvordan man kan bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse.  

MATERIALE
Basiskemi B, side 178-188
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Isomeri

INDHOLD
Miniforløb om isomeri. I introduceres til strukturisomeri og stereoisomeri.

VIGTIGE FAGTERMER
Kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, geometrisk isomeri, cis-trans-isomeri, Z,E-systemet

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at redegøre for kædeisomeri, stillingsisomeri og funktionsisomeri
- at redegøre for cis-trans-isomeri samt Z,E-systemet

MATERIALE
Basiskemi B, side 193-198
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Aminosyrer, proteiner og komplekser

INDHOLD
Dagsforløb om aminosyrer og proteiner. Vi bygger videre på jeres viden om aminosyrer og proteiner fra SRO-opgaven, og kobler det til syre-basereaktioner, Bjerrumdiagrammer og komplekser.

VIGTIGE FAGTERMER
Aminosyre, sidegruppe, carboxylsyre, amin, hydronoverførsel, amfo-ion, Bjerrumdiagram, kondensationsreaktion, peptidkæde, peptidbinding, protein, hydrogenbinding, α-helix, β-foldebladsstruktur, kompleks, ligand, koordinationstal.

FORSØG
- Proteiner

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at redegøre for aminosyrers opbygning
- at redegøre for dannelsen af amfo-ioner
- at koble Bjerrumdiagrammer til udvalgte sidegruppers elektriske ladning
- at redegøre for proteiners primære, sekundære og tertiære struktur
- at forklare hvad et kompleks er

MATERIALE
Basiskemi B, side 238-243 + 247-248
PowerPoint om aminosyrer og proteiner
PowerPoint om komplekser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer