Holdet 2t Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2024 Ke/t (1t Ke, 2t Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer og det periodiske system
Titel 2 Rensning af vand og ionforbindelser
Titel 3 Molekyler som giver liv
Titel 4 Kemiske beregninger
Titel 5 Organisk kemi
Titel 6 Kemiske beregninger
Titel 7 Redoxreaktioner
Titel 8 Reaktionshastighed
Titel 9 Organisk kemi 2
Titel 10 Kemisk ligevægt
Titel 11 Isomeri og fedtstof
Titel 12 Diverse
Titel 13 Syre/base
Titel 14 Uorganisk kemi og makromolekyler
Titel 15 Repitation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer og det periodiske system

Introduktion til atomet og det periodiske system. Vi ser på hvordan atomer er opbygget af mindre elementarpartikler og hvordan deres elektronsystem er organiseret. Yderligere gennemgås den grundlæggede opbygning af det periodiske system og de informationer som systemet indeholder om de enkelte grundstoffer. Sidst men ikke mindst beskæftiger vi os med hvordan man opskriver kemiske formler og reaktionsskemaer, samt afstemmer disse.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for atomets bestanddele og disses elektriske egenskaber samt for atomets elektronsystem
- forklare hvad isotoper er
- forklare hvordan det periodiske system er opbygget i hovedgrupper og perioder samt hvilke informationer der kan trækkes ud af det periodiske system
- forklare forskellen på koefficienter og sænkede tal i formler
- redegøre for de fire tilstandsformer og disses forkortelser
- afstemme reaktionsskemaer

MATERIALE
Basiskemi C, side 7-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Rensning af vand og ionforbindelser

Introduktion til ioner og ionforbindelser (salte). Vi kigger på hvad ioner er, og hvordan man kan bruge ædelgasreglen (oktetreglen) til at forudsige iondannelse for de enkelte grundstoffer, samt på hvordan ionforbindelser er opbygget. Yderligere beskæftiger vi os med navngivning af simple og sammensatte ioner samt undersøger hvad fældningsreaktioner er. Mærkning af farlige kemikalier.

FAGLIGE MÅL
Som elev skal du kunne:
- forklare forskellen på et grundstof og en ion
- forklare principperne bag iondannelse (ædelgasreglen)
- forklare hvad en ionforbindelse er, samt opskrive korrekt kemisk formel for en ionforbindelse ud fra to givne ioner
- forklare fældningsreaktioner samt forudsige hvilke reaktioner, der kan udfælde
- navngive simple og sammensatte ioner samt ionforbindelser
- kende til mærkning af kemikalier og vide hvad farepiktogrammerne udtrykker.

Emnet arbejder med det direkte faglige omkring ioner og deres forbindelser. Dog vil der i sidste del af forløbet blive set på hvordan fældningsreaktioner kan bruges til at rense vores spildevand. Der laves forsøg som passer til dette og mere teoretiske forsøg vinkles mod spildevandsrensning.

MATERIALE
Basiskemi C, side 31-51

Forsøg:
Tungtopløselige salte
Undersøgelse af saltes opløselighed
Opløselighedens afhængelighed af temperaturen
Rensning af spildevand.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse af ioner og salte 16-01-2025
Rensning af spildevand 23-01-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Molekyler som giver liv

INDHOLD
Introduktion til kovalent binding og kovalente forbindelser. Vi ser på hvad en kovalent binding er, og hvordan man kan benytte ædelgasreglen til at forudsige den kemiske formel for kovalente forbindelser. Vi beskæftiger os også med begreberne elektronegativitet og polaritet, og disses sammenhæng. Yderligere behandles navngivning af kovalente forbindelser også samt nogle egenskaber for kovalente forbindelser (smeltepunkt, kogepunkt, sublimation).

FAGLIGE MÅL
Som elev skal du kunne:
- forklare hvad en kovalent binding er, herunder forskellen mellem ionbinding og kovalent binding
- tegne elektronprikformler, og forklare forskellen på enkelt-, dobbelt- og trippelbindinger
- forklare om molekylers rumlige opbygning, herunder tetraederform, pyramideform, vinklet form og lineær form.
- forklare sublimation
- forklare begreberne elektronegativitet og polaritet
- forklare opløselighedsreglerne
- navngive kovalente forbindelser

Emnet vil undervejs perspektiveres til de molekyler som giver mennesket liv. Samtidig vil der være et ekstra fokus på vand da dette molekyler betyder mest i forhold til liv på jorden.

MATERIALE
Basiskemi C, side 53-77
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
rapport - opløselighed og polaritet 24-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kemiske beregninger

INDHOLD
Introduktion til mængdeberegninger. Det centrale i dette forløb er begreberne masse, stofmængde og molar masse, og disses indbyrdes sammenhæng. Forståelsen af denne sammenhæng bruges til at foretage simple kemiske mængdeberegninger. I forhold til mængdeberegninger med gasser introduceres idealgasligningen. Derudover beskæftiger vi os også med begrebet densitet.

Formel og aktuel stofmængdekoncentration og titreranalyse gennemgås her.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for begrebet mol
- redegøre for begreberne masse, stofmængde og molar masse, samt kende formlerne for disses sammenhæng
- foretage simple kemiske mængdeberegninger ud fra et afstemt reaktionsskema
- forklare om stoffers densitet
- anvende idealgasligningen til mængdeberegning

- beregne masseprocent
- forklare begrebet stofmængdekoncentration samt fortyndingsformlen
   
MATERIALE
Basiskemi C side, 79-93 + 96-97, side 101-114
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ethansyre titrering 12-04-2026
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Organisk kemi

Carbonhydriders opbygning
Navngivningsregler
Uforgrenede samt forgrenede carbonhydrider

alifatiske carbonhydrider
alkaner
alkener
alkyner
kemiske samt fysiske egenskaber af carbonhydrider

cycliske carbonhydrider
aromatiske carbonhydrider

hydroxyforbindelser - alkoholer phenoler
carboxylsyrer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kemiske beregninger

INDHOLD
Introduktion til mængdeberegninger. Det centrale i dette forløb er begreberne masse, stofmængde og molar masse, og disses indbyrdes sammenhæng. Forståelsen af denne sammenhæng bruges til at foretage simple kemiske mængdeberegninger. I forhold til mængdeberegninger med gasser introduceres idealgasligningen. Derudover beskæftiger vi os også med begrebet densitet.

Formel og aktuel stofmængdekoncentration og titreranalyse gennemgås her.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for begrebet mol
- redegøre for begreberne masse, stofmængde og molar masse, samt kende formlerne for disses sammenhæng
- foretage simple kemiske mængdeberegninger ud fra et afstemt reaktionsskema
- forklare om stoffers densitet
- anvende idealgasligningen til mængdeberegning

- beregne masseprocent
- forklare begrebet stofmængdekoncentration samt fortyndingsformlen

Forsøg: Alun
   
MATERIALE
Basiskemi C side, 79-93 + 96-97, side 101-114
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Alun 15-09-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Redoxreaktioner

Forløbet har indhold følgende emner:
Oxidationstal
Spændingsrækken
Afstemning af redoxreaktioner
Redoxtitrering

Emner er bygget klassisk op mod undervisning og arbejde med opgaver. Dette skyldes at underviser og elever er nye i forhold til hinanden. Derfor giver det mening af eleverne lærer underviserens undervisningsstil og på denne må hurtigt bliver klar over hvordan krav og tilgang til undervisningen er.

MATERIALE
Basiskemi B, s. 173-187
Udleveret materiale fra Andreas Andersen Skanderborg Gymnasium

Forsøg: Jernindhold i ståluld

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 8 Reaktionshastighed

INDHOLD
I dette forløb lærer I om hvilke faktorer der har betydning for en kemisk reaktions hastighed, og vi ser nærmere på hvordan man kan bestemme reaktionshastigheden for en reaktionsdeltager. Der perspektiveres til enzymer, som er biologiske katalysatorer der øger hastigheden af kemiske reaktioner.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion, og angive enheden for reaktionshastigheden.
- at forklare forskellen mellem gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig reaktionshastighed.
- at forklare hvorfor faktorer som reaktanternes stofmængdekoncentration, overfladeareal og temperatur har indflydelse på en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad man forstår ved en reaktions hastighedsudtryk.
- at forklare hvilken betydning aktiveringsenergi har for en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad der forstås ved en reaktionsmekanisme, samt ved unimolekylære og bimolekylære elementarreaktioner.
- at forklare hvilken betydning en katalysator og en inhibitor har på en kemisk reaktions hastighed.

KERNEBEGREBER
Gennemsnitlig reaktionshastighed, øjeblikkelig reaktionshastighed, partikelsammenstød, hastighedsudtryk, hastighedskonstant, reaktionsmekanisme, elementarreaktion, unimolekylær, bimolekylær, trimolekylær, mellemprodukter.

FORSØG
Reaktionshastighed - Reaktionen mellem thiosulfat og syre

MATERIALE
Basiskemi B, s. 7-13, 19-26.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Organisk kemi 2

NDHOLD
I dette forløb lærer I om den organiske kemi, som omfatter en lang række stofklasser. For den enkelte stofklasse gennemgås nogle eller alle af de følgende aspekter: opbygning, navngivning, fysiske egenskaber (smelte- og kogepunkter samt vandopløselighed) og kemiske egenskaber. For hver stofklasse perspektiveres til eksempler fra den virkelige verden, som både kan være naturligt forekommende eller menneskeskabte. Der undervises også i de kræfter som holder molekyler sammen, såkaldte intermolekylære kræfter, der muliggør at molekylforbindelser kan være på fast eller flydende form.  

VIGTIGE FAGTERMER
Carbonhydrid, alkan, alken, alkyn, forgrenet, uforgrenet, zigzagformel, alifatisk, cyclisk, aromatisk, fuldstændig forbrænding, ufuldstændig forbrænding, substitution, addition, elimination, polymerisationsreaktion, stofklasse, funktionel gruppe, alkohol, phenol, hydroxygruppe, ether, aldehyd, keton, oxogruppe, carboxylsyre, ester, amin, amid, oxidation, reduktion, kondensation, hydrolyse, intermolekylære bindinger, dipol-dipolbinding, Londonbinding, hydrogenbinding.

FORSØG
- Addition og substitution med dibrom
- Identifikation af primære, sekundære og tertiære alkoholer
- Destillation af øl og redox titrering
- Beta caroten
- Læseforsøg: Tollensreagens

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at tegne strukturformler for eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, aminer og amider - samt at markere og navngive de funktionelle grupper i molekylerne.
- at navngive eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- at forklare hvordan man navngiver organiske molekyler, der indeholder flere funktionelle grupper.
- at forklare hvad der forstås ved henholdsvis en substitutionsreaktion, additionsreaktion og eliminationsreaktion.
- at forklare hvilke typer alkoholer og oxoforbindelser der kan oxideres under milde reaktionsomstændigheder, og gøre rede for hvilke produkter der dannes ved en sådan reaktion.
- at forklare hvad man forstår ved en kondensationsreaktion og en hydrolysereaktion.
- redegøre for de forskellige typer af intermolekylære bindinger, og forklare hvilken betydning de har for stoffernes fysiske egenskaber.
  
MATERIALE
Basiskemi C, side 116-144
Basiskemi B, side 116-134 og (135-141) + 142-177
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kemisk ligevægt

INDHOLD
I dette forløb lærer I om at kemiske reaktioner kan forløbe i begge retninger, og at der som konsekvens aldrig sker en 100 % omdannelse af reaktanter til produkter. Undervejs beskæftiger vi os både med kvalitative forudsigelser i forhold til om et kemisk system bevæger sig i den ene eller den anden retning, og med kvantitative beregninger af reaktionsdeltagernes slutkoncentrationer i et givent kemisk system.

KERNEBEGREBER
Dynamisk ligevægt, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, ligevægtslov, ikke-ligevægt, indgreb, forskydning, Le Chateliers princip.


FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare begrebet dynamisk ligevægt.
- at opskrive ligevægtsloven for en ligevægt, og forklare hvad der forstås ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant.
- at forklare betydningen af ligevægtskonstantens størrelse.
- at anvende Le Chateliers princip til at forudsige i hvilken retning et ligevægtssystem vil bevæge sig, ved et konkret indgreb.
- at relatere teorien om partikelsammenstød og reaktionshastighed til Le Chateliers princip.
- at forklare hvilken betydning en ændring i temperaturen har på ligevægtskonstanten for endoterme og exoterme reaktioner.
- at relatere temperaturændringer og medfølgende forskydninger til Le Chateliers princip.
- at foretage en beregning på en forskydning ved et indgreb i et ligevægtssystem.

FORSØG
Indgreb i en kemisk ligevægt.

MATERIALE
Basiskemi B, side 28-45, 51-52, 58-62
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Isomeri og fedtstof

INDHOLD
I dette forløb lærer I om isomeri, som opstår når to stoffer har samme molekylformel men forskellig rumlig opbygning. Der undervises også i fedtstoffers opbygning, navngivning og fysisk/kemiske egenskaber.

VIGTIGE FAGTERMER
Strukturisomeri, stereoisomeri, kædeisomerer, stillingsisomerer, funktionsisomerer, geometriske isomerer, cis-trans-isomeri, Z,E-systemet, fedtstof, fedtsyrer, glycerol, triglycerid, mættet, umættet, iodtal, forsæbningstal, basisk hydrolyse (forsæbning).

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare forskellen på strukturisomeri og stereoisomeri.
- at tegne strukturformler for eksempler på molekyler, som er henholdsvis kædeisomere, stillingsisomere og funktionsisomere.
- at gøre rede for opbygningen af molekyler, hvor der kan forekomme geometrisk isomeri, samt forklare principperne i brugen cis-trans-systemet og Z,E-systemet ved navngivning af disse molekyler.
- at forklare hvad der kendetegner et fedtstof.
- at opskrive et reaktionsskema for dannelsen af et triglycerid ud fra propan-1,2,3-triol og tre fedtsyrer, og at anføre reaktionstypen.
- at forklare hvilke oplysninger der fås om et fedtstof ved bestemmelse af dets iodtal, dets forsæbningstal og dets syretal.
  
MATERIALE
Basiskemi B, side 192-209 + 232-238

Forsøg: Fremstilling af acetylsalicylsyre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Diverse

I denne periode har der været lidt forsøg, ekskursion og prøve
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Syre/base

INDHOLD
I dette forløb arbejdes der med syre-basekemi, hvor vi anskuer syre-basesystemer som ligevægtssystemer. Teorierne omkring syre-basestyrke og mono-, di- og trivalente syrer udbygges med viden og fagtermer fra teorien om kemisk ligevægt. Foruden pH introduceres pOH, og der udledes formler som kan anvendes til at beregne pH i opløsninger af ikke-stærke syrer og baser.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at opskrive et reaktionsskema for henholdsvis en syres og en bases reaktion med vand, og ved hjælp af ligevægtsloven at kunne opskrive styrkekonstanten for syren og  basen.
- at vurdere en syres og en bases styrke ud fra værdien af deres styrkekonstanter eller styrkeeksponenter.
- at beregne en syres omdannelsesgrad (hydronolysegrad) i en vandig opløsning, ud fra opløsningens pH samt syrens formelle stofmængdekoncentration.
- at argumentere for og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en monohydron stærk syre.
- at anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en ikke-stærk syre.
- at anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en svag syre.


KERNEBEGREBER
Syre, base, syre-basereaktion, hydron, korresponderende syre-basepar, ledigt elektronpar, amfolyt, syrestyrke, basestyrke, mono-, di- og trihydron syre, pH, pOH, vands selvionisering, vands ionprodukt, oxonium, hydroxid, sur opløsning, neutral opløsning, basisk opløsning, omdannelsesgrad (hydronolysegrad), styrkekonstant, styrkeeksponent.

FORSØG
Ethansyre titrering

Emnet vil til tider ske med supplerende materiale på engelsk, hvor undervisningen understøttes på engelsk. Alt stof vil dog være tilgængelig på dansk, for at sikre en fuldforståelse for emnet.

Kernestof
Basiskemi C 156-165
Basiskemi B 72-91, 107-111

Supplerende stof:
Bjerrum diagram og puffer opløsninger (Basiskemi B 92-104)
Side 547-557 i Chemistry 4th Edition.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Uorganisk kemi og makromolekyler

Dette forløb vil blive lavet som et emner hvor eleverne trænes i formidling til personer på deres eget niveau, samt en forberedelse til hvordan undervisning kan foregå efter STX.

Eleverne vil i starten af emnet blive bedt om at gennemlæse siderne nedenfor. (Da dette er en læsemængde vil overblikslæsningen blive udført i undervisningen, med mulighed for at spørge om eventuelt tvivls spørgsmål)

Eleverne vil efterfølgende vælge sig ind på emnerne nedenfor. Disse emner skal nærlæses således at man kan lave en PowerPoint eller tavle gennemgang af siderne. På denne måde gennemgås emnerne som mindre forelæsninger hvor eleverne som fremlægger er eksperter på lige netop deres område. Elever skal ydermere udvælge opgaver fra bogen de finder relevante for emner, som de beder deres klassekammerater lave mens de hjælper undervejs.

- Calcium (s. 248-255)
- Jern (s. 255-262)
- Nikkel (s. 262-264) og Kobber (s. 264-268)
- Halogenerne (s. 269-278)
- Aminosyrer og protein (s. 238-243)
- Carbohydrater (s. 217-225)
- Carbohydrater (s. 225-232)

Det forventes eleverne har kendskab til begreber som:
Komplekser, proteiner, kulhydrater samt de mere specifikke reaktion som der er gældende for de enkelte stofgrupper samt uorganiske stoffer.

Forsøg: Spændingsrækken + Kobber indholdet i en mønt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Repitation

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer