Holdet 2x Ma (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e)
Hold 2024 Ma/x (1x Ma, 2x Ma)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Logaritme og eksponentialfunktioner
Titel 3 Kapitalfremskrivningsformlen
Titel 4 Potensfunktioner
Titel 5 Trekanter
Titel 6 Funktionsteori
Titel 7 Repetition frem mod årsprøve
Titel 8 Polynomier
Titel 9 Differentialregning
Titel 10 Analytisk plangeometri
Titel 11 Sandsynlighedsregning og binomialfordelingen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Basale regnefærdigheder
I dette forløb arbejdes der med følgende:
regningsarternes hierarki
at løse ligninger
at reducere
at gange ind i parenteser
at gange to parenteser sammen

Lineære sammenhænge
-variabler
-variabelsammenhæng
-koordinatsystem
-lineær model
-lineær funktion
-ligefrem proportionalitet
-definitions- og værdimængde
-intervaller
-toppunkt, nulpunkt
-to ligninger med to ubekendte

Konkret omhandler forløbet følgende læringsmål:
• At kunne forklare begrebet variabel.
• At kunne forklare begreberne uafhængig og afhængig variabel.
• At kunne forklare begrebet variabelsammenhæng og opstille sammenhænge mellem variable.
• At kunne forklare og forstå betegnelsen f(x).
• At kende koordinatsystemet og de tilhørende begreber, kvadrant, 1. akse og 2. akse, (x-akse og y-akse), samt at kunne aflæse og tegne punkter i et koordinatsystem
• At tegne koordinatsystemer i et CAS-værktøj med passende inddeling af akserne og passende aksetekster.
• At kunne forklare og identificere de fire forskellige repræsentationsformer, tabel, graf, sprog og formel og hvordan der skiftes fra den ene form til den anden.
• At kunne indskrive tabeller i et CAS-værktøj og afsætte værdierne i et koordinatsystem, med passende akseinddeling og med relevante aksetekster.
• At kunne tolke formel og omsætte denne til relevant tekst og omvendt dvs. kunne forklare betydningen af tallene i forskriften.
• At kunne opstille en lineær model og indføre passende variable ud fra tekst.
• At kende begrebet begreberne voksende, aftagende og konstant funktion
• At kunne anvende et CAS-værktøj til at gennemføre lineær regression på passende data.
• At kunne bruge residualplot til at afgøre om der er tale om en lineær sammenhæng
• At kende til forklaringsgraden r2
• At kunne forklare definitionen på en lineær funktion tegne grafen både i hånden og på et CAS-værktøj.
• At kunne forklare sammenhængen mellem den lineære funktion og dens graf.
• At kunne beskrive betydningen af konstanterne a og b i regneforskriften for den lineære funktion.
• At kunne bestemme a og b i forskriften for den lineære funktion, når der er givet to punkter på grafen.
• At kunne bevise hvordan man bestemmer a og b i forskriften for den lineære funktion, når der er givet to punkter på grafen.
• At kunne bestemme skæringspunktet mellem to lineære funktioner (herunder at kunne løse en ligning af 1. grad)
• At kende til egenskaben, at når x vokser med 1, ændres y a, samt bevis herfor.
• At kende til ligefrem proportionalitet mellem to variable.
• At kende begreberne definitionsmængde og værdimængde
• At kunne anvende intervalnotation og ulighedstegn
• At forstå en stykkevis lineær funktion, herunder forskrift og graf
• At løse 1. grads ligningssystem med to ubekendte  

• At kunne beherske begreber, udregninger og illustration både ved håndkraft og i et CAS-værktøj.

Basal statistik
Ikke grupperede observationer:
-observationssæt
-hyppighed,frekvens
-forskellige diagramtyper

Grupperede observationer:
-observationssæt
-intervalhyppighed,intervalfrekvens
-forskellige diagramtyper
-sumkurver

Konkret omhandler forløbet følgende læringsmål:
• At kende til begreberne hyppighed, kumuleret (summeret) hyppighed, frekvens og kumuleret (summeret) frekvens samt udregning af disse
• At kunne illustrere frekvens og hyppighed for ugrupperede observationer i pindediagrammer eller søjlediagrammer samt aflæse på disse
• At kunne illustrere frekvens og hyppighed for grupperede observationer i histogrammer samt aflæse på disse
• At kunne illustrere kumuleret frekvens for ugrupperede observationer i trappediagrammer samt aflæse på disse
• At kunne illustrere kumuleret frekvens for grupperede observationer i sumkurver samt aflæse på disse
• At kunne udregne middelværdi og fortolke denne for ugrupperede observationer
• At kunne udregne middelværdi og fortolke denne for grupperede observationer ved brug af intervalmidtpunkt
• At kunne bestemme nedre kvartil, median og øvre kvartil for ugrupperede observationer ved opstilling af observationer i stigende rækkefølge.
• At kunne bestemme nedre kvartil, median og øvre kvartil for grupperede observationer ud fra sumkurven
• At kunne fortolke kvartilsættet i den konkrete sammenhæng
• At kunne tegne og fortolke boksplot for både grupperede og ugrupperede observationer
• At kunne aflæse fraktiler og fortolke disse på en sumkurve.

• At kunne beherske begreber, udregninger og illustration både ved håndkraft og i et CAS-værktøj.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Logaritme og eksponentialfunktioner

FORMÅL
Faglige mål:
– Operere med tal og repræsentationer af tal samt kritisk vurdere resultater af sådanne operationer
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende funktionsudtryk i opstilling af matematiske modeller på baggrund af data eller viden fra andre fagområder, kunne analysere matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling


INDHOLD
Kernestoffet:
– ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder samt numeriske metoder med brug af matematiske værktøjsprogrammer
– procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring, renteformel
–anvendelse af eksponentiel regression, herunder usikkerhedsbetragtning og residualplot
– funktionsbegrebet, karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: eksponentielle- og logaritmefunktioner
– principielle egenskaber ved matematiske modeller, matematisk modellering med anvendelse af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf.

Supplerende stof:
– forløb med vægt på bevisførelse inden for udvalgte emner



Konkret er følgende gennemgået (vilkårlig rækkefølge):
- Forskrift for eksponentialfunktion
- Grafisk forløb for eksponentialfunktion
- Konstanternes betydning for grafens udseende
- Begreberne fremskrivningsfaktor og vækstrate og sammenhængen mellem disse
- Fortolkning af konstanterne i eksponentielle modeller
- Logaritmefunktionerne log og ln, Eulers tal e, e^x, herunder grafiske forløb, grundtal, logaritmeregneregler og løsning af eksponentielle ligninger ved brug af logaritmeregneregler.
- Bestemmelse af forskrift for eksponentiel funktion gennem to punkter og bevis for dette
- Eksponentiel regression, herunder tolkning af forklaringsgrad r^2
- Fordoblingskontant og halveringskonstant samt bevis for disse formler
- Anvendelser af eksponentielle modeller i virkeligheden og eksponentiel vækst
- Rødder og potenser og potensregneregler

METODE

Der arbejdes med varierende arbejdsformer med henblik på øget motivation, herunder individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, tavleundervisning og mindre projektarbejde (terninger og kaffeafkøling)
Der arbejdes med skriftlighed i form af øvelser i timerne og skriftlige afleveringer.

MATERIALE
”Mat A1 stx” af Jens Carstensen m.fl, Systime, 2019, side 72-118, 122 og side 50-55
”Mat AB1 opgaver” Jens Carstensen m. fl, Systime, 2018, udvalgte opgaver 3xx, 4xx, 5xx
Eleverne har arbejdet med CAS værktøjet TI Npire og Wordmat
Desuden lærerproducerede opgaver og afleveringer

EVALUERING
Eleverne er blevet evalueret formativt løbende.
Skriftlige afleveringer i forløbet er formativt evalueret. De har lavet dels en modelleringsopgave og et projekt med kast af terninger.
Under forløbet har eleverne modtaget 2. standpunktskarakter (som er første for eleverne), og der er afholdt en prøve under forløbet, som er evaluering summativt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kapitalfremskrivningsformlen

FORMÅL
Faglige mål:
– Operere med tal og repræsentationer af tal samt kritisk vurdere resultater af sådanne operationer
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende funktionsudtryk i opstilling af matematiske modeller på baggrund af data eller viden fra andre fagområder, kunne analysere matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling

INDHOLD
– procent- og rentesregning, absolut og relativ ændring, renteformel

Konkret er følgende gennemgået:
- Renteformlen/kapitalfremskrivning
- Repetition af eksponentialfunktionen som gennemgået i forløbet om eksponentialfunktioner

METODE
Der arbejdes med varierende arbejdsformer med henblik på øget motivation, herunder individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde og tavleundervisning

MATERIALE
”Mat A1 stx” af Jens Carstensen m.fl, Systime, 2019, side 82-98
”Mat AB1 opgaver” Jens Carstensen m. fl, Systime, 2018, udvalgte opgaver 4xx

EVALUERING
Eleverne er blevet evalueret formativt løbende.
Skriftlige afleveringer i forløbet er formativt evalueret
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Potensfunktioner

De faglige mål
Eleverne skal kunne:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved opbygningen af matematisk teori
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling

INDHOLD
Kernestoffet er:
– ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder samt numeriske metoder med brug af matematiske værktøjsprogrammer
-anvendelse af lineær, eksponentiel, potens-regression, herunder usikkerhedsbetragtninger og residualplot
–karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: potensfunktioner
– principielle egenskaber ved matematiske modeller, matematisk modellering, herunder anvendelse af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf

Konkret er følgende gennemgået:
- Forskrift for potensfunktioner
- Grafer for potensfunktioner, herunder definitions- og værdimængde
- Vækstegenskab for potensfunktion og formel for potensvækst
- To punktsformlen for potensfunktioner og bevis for denne
- Potensregression
- Brug af potensfunktioner som modeller
- Opsamling på de tre funktionstyper
- Regression og skelnen mellem de tre typer af funktioner.

METODE
Vi har arbejdet med deduktive læreroplæg, gruppearbejde, individuelt arbejdet og med fremlæggelser af bl.a. beviser i par.


MATERIALE
”Mat A1 stx” af Jens Carstensen m.fl, Systime, 2019, side 124-134, 147
”Mat AB1 opgaver” Jens Carstensen m. fl, Systime, 2018, udvalgte opgaver 6xx

Som CAS program er benyttet TI Nspire og wordmat.

EVALUERING
Forløbet har været kort, men vi har evalueret bl.a. i form af en skriftlig prøve på skolen, hvori der er indgået opgaver om potensfunktioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Trekanter

INDHOLD
Kernestoffet er:
Trekanter, herunder ensvinklede og retvinklede trekanter. Pythagoras’ sætning. Sinus, cosinus og tangens anvendt på retvinklede trekanter. Sinus- og cosinusrelationerne. Beregning af sider, vinkler og areal i vilkårlige trekanter


Konkret er følgende gennemgået:
Grundlæggende begreber fra geometri: areal og omkreds af cirkel samt vinkelhalveringslinje, median, midtnormal og højde i trekanter. Desuden navngivning og af vinkler og sider i trekanter.

Ensvinklede trekanter:
Skalafaktor mellem to ensvinklede trekanter
Retvinklede trekanter:
Phytagoras sætning
Cosinus, sinus og tangens i retvinklede trekanter. Herunder enhedscirklen og definitionen af de tre begreber i enhedscirklen.
Bevis for sætningen: a=c*sin(A) og b=c*cos(A), for en trekant med ret vinkel C.
Vilkårlige trekanter
Arealformlen: T=a·b·sin⁡(C)
Sinusrelationen: sin(A)/a = sin(B)/b = sin(C)/c
Cosinusrelationen: a^2 = b^2 +c^2 -2bc*cos(A)
Beviser for tre ovenstående sætninger


MATERIALE
Kernestof mat1, stx, 2. udgave 2024.
Kapitel 5 (undtagen delen om konstruktion)
Afleveringsopgaver
Prøve

METODE
Vi har arbejdet både med elevoplæg og læreroplæg. Derudover har vi naturligvis regnet opgaver hvor eleverne har vekslet mellem individuelt arbejde, pararbejde og gruppearbejde.

EVALUERING
Vi har i slutningen af forløbet afholdt en prøve med summativ evaluering (karakter)
Eleverne har desuden lavet to afleveringer om emnet og desuden øvrige opgaver som afleveringsopgaver løbende.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 4 06-03-2025
Prøve i trekanter u.hj 20-03-2025
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Funktionsteori

INDHOLD
Konkret er følgende gennemgået:
- Funktionsbegrebet
- Definitionsmængde og værdimængde
- Monotoniforhold og ekstrema
- Stykkevise funktioner
- Regning med funktioner
- Sammensatte funktioner
- Parallelforskydning af grafer

MATERIALE
”Mat A1 stx” af Jens Carstensen m.fl, Systime, 2019, side 8-22, 27-32.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Polynomier

FORMÅL
Eleverne skal kunne:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
– anvende funktionsudtryk i opstilling af matematiske modeller på baggrund af data eller viden fra andre fagområder, kunne analysere matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
– gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling

INDHOLD
Kernestoffet er:
–ligningsløsning med algebraiske og grafiske metoder
– funktionsbegrebet, karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: polynomier
– principielle egenskaber ved matematiske modeller, matematisk modellering med anvendelse af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf.

Polynomier er behandlet med fokus på 2. grads polynomier.

Om 2. grads polynomier er gennemgået:
- Forskrift
- Løsning af 2. gradsligning ved brug af diskriminantformlen og bevis for dette
- Løsning af simple 2. gradsligninger af formen x^2=p
- Løsning af 2. gradsligninger ved brug af TI Nspire
- Sammenhængen mellem løsningen af 2. gradsligninger og rødder i 2. grads polynomier
- Konstanternes og diskriminantens betydning for parablers udseende.
- Beregning af toppunkt
- 2. grads-regression
- Monotoniforhold for parabler
- Faktorisering ud fra rødder og bevis for dette

Om generelle polynomier af grad større end to er følgende behandlet:
- Forskrift
- Udseende og konstanternes betydning for grafens udseende med særligt henblik på konstantleddet og den ledende koefficient betydning for monotoniforholdene
- Antallet af nulpunkter og faktorisering ud fra nulpunkter

Vi har ikke bevist toppunktsformlen, men denne er bevist i et senere forløb (differentialregning)

METODE
Vi har arbejdet med klassedialog og deduktive læreroplæg i afveksling med opgaveregning individuelt, i grupper og i par. Vi har ligeledes arbejdet med fremlæggelser i forbindelse med bevistræning og mindre opgaver.
Derudover har vi arbejdet med skriftlighed ifm. Afleveringsopgaver og tidligere eksamensopgaver.

MATERIALE
”Mat A2” af Jens Carstensen m. fl, Systime, 4. udgave side 9-29, 31-32, 46-47. Beviset side 17 er erstattet af videoen nedenfor.
”Mat AB2” af Jens Carstensen m. fl, Systime, 3. udgave diverse udvalgte opgaver fra side 7-20
Video nnr. 14 (først under differentialregningsforløbet) fra frividen: http://www.frividen.dk/andengradspolynomier/#top

EVALUERING
Forløbet er evalueret via to skriftlige afleveringer med formativ feedback og mundtligt i timerne. Eleverne har fået en karakter for en prøve afholdt til slut i forløbet.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 05-09-2025
Prøve i polynomier 09-09-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Differentialregning

FORMÅL:
Faglige mål:
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– anvende funktionsudtryk og udtryk for afledede funktioner i opstilling af matematiske modeller
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til symbolbehandling og problemløsning
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser
– beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling


INDHOLD
Kernestof:
-funktionsbegrebet, sammensat funktion
-definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
-monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient


Følgende emner/begreber er gennemgået:
- Definition af differentialkvotient
- Sammenhængen mellem sekanthældning/differenskvotient og tangenthældning/differentialkvotient
(grænseværdibetragningen er hovedsageligt indset visuelt - og ganske uformelt)
- Differentiation af simple funktioner (polynomier, ln(x), kvadratrod(x), 1/x, e^x, x^n)
- Tre trins reglen  (beviser gennemgået - forudsætning om kontinuitet er udeladt og grænseværdisbegrebet er kun gennemgået uformelt)
- Bevis for at hvis f(x)=x^2 så er f'(x)=2x
- Bestemmelse af tangentens ligning gennem et punkt på en kurve
- Bevis for at hvis f(x)=ax+b så er f'(x)=a
- Bevis for at hvis f(x)=1/x så er f'(x)=-1/x^2
- Bevis for at hvis f(x)=ax^2+bx+c så er f'(x)=2ax+b   
- Bevis for at hvis f(x)=kvadratrod(x) så er f'(x)=1/2*kvadratrod(x)
- Regneregler for differentialkvotienter (sum/differens/konstantfaktorreglen) (beviser udeladt)
- Differentialkvotient via Nspire
- Bestemmelse af tangentligninger på formlen y=f'(x0)(x-x0)+f(x0) med/uden hjælpemidler
- Bestemmelse af punkt for en tangent givet en hældning for tangenten
- Bestemmelse af monotoniforhold med/uden hjælpemidler ud fra f(x), f ' (x), grafer for begge og fortegnstabeller
- Optimering
- Sammenhæng mellem væksthastighed/hastighed og differentialkvotient, modellering med f’
-Sammensat funktion og differentiation af denne (kædereglen for lineær indre) (bevis udeladt)
-Differentiation af produkt af funktioner (produktreglen)

METODE
Vi har startet forløbet ud induktivt og alle beviser er lagt til sidst i forløbet. Desuden har vi arbejdet med meget varierende arbejdsformer: Læreroplæg, klassediskussion, gruppearbejde, par arbejde, individuelt arbejde, projektarbejde i forbindelse med optimering, fremlæggelser grupper og ved tavlen for hele klassen.

MATERIALE
Pensum:
"Mat B2" af Jens Carstensen m.fl, Systime, 4. udgave side 47-50, 52-54, 57-66, 69-74, 77-78, 80-97, 98-103, 106, 108-123
”Mat AB2 opgaver” af Jens Carstensen m.fl, Systime, 3. udgave.
Egne opgaver (læreproduceret)
Skriftlige afleveringer

EVALUERING
Vi har i forløbet både evaluering formativt og summativt. Eleverne har fået en karakter for en prøve afholdt til slut i forløbet. Desuden har der været løbende formativ evaluering i form af samtaler ved opgaveregning, fremlæggelser i grupper og for klassen samt indirekte via klassedialog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 2 03-10-2025
Aflevering 3 28-10-2025
Aflevering 4 11-11-2025
Optimeringsrapport Grillbar 21-11-2025
Prøve i differentialregning 28-11-2025
Omfang Estimeret: 32,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Analytisk plangeometri

Analytisk plangeometri

Analytisk geometri forener geometri og algebra. Emnet kan styrke elevernes færdighed i at skifte mellem forskellige repræsentationer som fx analytiske beskrivelser af geometriske objekter og deres grafiske udtryk. Dele af analytisk geometri giver desuden god sammenhæng med dele af emnet funktioner.

Konkret er følgende gennemgået:
- Den rette linjes ligning, herunder hældningskoefficient
- Hældningsvinkel og vinkel mellem linjer
- Ortogonale linjer
- Skæring mellem linjer - både med og uden CAS
- Afstand mellem to punkter og midtpunkt mellem to punkter
- Afstand fra punkt til linje
- Cirklens ligning
- Kvadratkomplettering
- Skæring mellem linje og cirkel - både med og uden CAS - DELVIST
- Tangent til cirkel - MANGLER
- Beviser - MANGLER
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Sandsynlighedsregning og binomialfordelingen

FORMÅL
De faglige mål er:
- anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer, gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modellen og have blik for, hvilke svar der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
- anvende funktionsudtryk i opstilling af matematiske modeller på baggrund af data eller viden fra andre fagområder, kunne analysere matematiske modeller, foretage simuleringer samt fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modeller
- demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling
- demonstrere viden om fagets metoder og identitet
- genkende begreber og metoder fra diskret matematik inden for udvalgte områder
- beherske mindstekrav omfattende grundlæggende matematiske færdigheder og kompetencer inden for kernestoffet

INDHOLD
Kernestoffet er:
- simple statistiske metoder til håndtering af diskret og grupperet datamateriale, grafisk præsentation af statistisk materiale, stikprøve og empiriske statistiske deskriptorer, samt anvendelse af lineær, eksponentiel, potens og polynomiel regression, herunder usikkerhedsbetragtning og residualplot
- kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling samt anvendelse af normalfordelingsapproksimation hertil, konfidensinterval og hypotesetest i binomialfordelingen


Konkret er følgende gennemgået:
-Sandsynlighedsfelt, sandsynlighed og udfaldsrum, herunder symmetrisk sandsynlighedsfelt og hændelse
-Multiplikationsprincippet og additionsprincippet
-Permutationer og fakultetsfunktionen
-Binomialkoefficient og beregn af denne
-Stokastisk variabel, middelværdi, varians og spredning af denne
-Binomialfordeling, herunder antals- og sandsynlighedsparameter, forudsætninger
-Beregning af punktsandsynligheder og kumulerede sandsynligheder i binomialfordelingen med formel og Nspire
-Middelværdi og varians og spredning for binomialfordeling
- Normale udfald, exceptionelle udfald
- Stikprøve, hypotese, nulhypotese, signifikansniveau
-Tosidet binomialtest, herunder acceptmængde og kritisk mængde
-95%-Konfidensintervaller

MATERIALE
Kernestof mat1 stx 2. udgave kapitel 4
Kernestof mat2 stx 2. udgave kapitel 4 + 5

METODE
Vi har arbejdet med flere forskellige arbejdsformer, herunder gruppearbejde, pararbejde, fremlæggelser, opgaveregning individuelt eller med makker(e), deduktive læreroplæg, induktivt arbejde, eksperimenter med terninger.


EVALUERING
Eleverne er blevet evaluering løbende formativt i timerne og i forbindelse med deres skriftlige terminsprøve.
De har fået formativ feedback på deres afleveringer via forsiden og desuden arbejdet med peer-feedback i forbindelse med at de skulle rette en aflevering for en klassekammerat og give feedback på denne.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 8 22-02-2026
Terminsprøve 27-02-2026
Aflevering 9 27-03-2026
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer