Holdet 2024 bk/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e)
Hold 2024 bk/2 (1g bk/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 03 Surrealismen
Titel 2 04 Skandalekunst (mini-projekt)
Titel 3 05 Det klassiske ideal
Titel 4 06 TP1-projekt: Bølger
Titel 5 07 Det groteske
Titel 6 08 Eksamensprojekt: Havet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 03 Surrealismen

I dette forløb arbejder vi med surrealismen med særligt fokus på collage som udtryksform. Vi undersøger, hvordan surrealistiske kunstnere som bl.a. Max Ernst og Salvador Dali brugte collageteknikken til at skabe drømmeagtige, foruroligende og fantasifulde billeder.
Eleverne arbejder med automatskrivning og -tegning som redskab til at udforske det irrationelle og det indre sind, inden de selv skaber deres egne surrealistiske værker.
Forløbet har "surrealistiske monstre" som omdrejningspunkt, hvor flere af elevernes værker afspejler denne tematik i forskellige medier.

Formålet er, at styrke elevernes forståelse af det ubevidste, det absurde og det drømmeagtige som centrale elementer i surrealistisk kunst og i egen kunstproduktion.

BEGREBER:
• Surrealisme, automattegning, collage, readymades, objet trouvé, psykofotografisk
  surrealisme, abstrakt surrealisme, cadavre exquis, collage, frotage det ubevidste,
  denotation og konnotation

PRAKTISK:
• Automattegning farvelagt A4/A3 (Tegning) med fokus på kontroltab og igangsætte
  fantasien.
• Surrealistisk collage-monster (med selviscenesættelse af egne kropsdele) (Collage).
• Surrealistisk landskab inspireret af Dalí, Thorsen og Freddie. (Tegning).
• Cadavre Exquis (Tegning med benspænd ift. farver).
• Digital provo-kunst (Digital collage, der sætter noget under debat ved brug af
  surrealistisk formgivning) (værket er en overgang til forløbet: Skandalekunst).

VÆRKER:
Bemærk: værkerne er primært gennemgået med et formalanalytisk sigte. Dog er der enkelte værker, vi har set lidt nærmere på vha. betydningsanalysen.

• Bellmer, Hans. La Poupée (The Doll). Ca. 1936, håndkoloreret gelatinsølvfotografi, 29,5
  x 19,4 cm. The Metropolitan Museum of Art, New York
• Chapman, Jake, og Dinos Chapman. Exquisite Corpse. 2000, ætsninger på Somerset-
  papir, hver 46 x 38 cm. Udgivet af The Paragon Press, London. Museum of Modern Art,
  New York. (2 værker).
• Dalí, Salvador: The Hallucinogenic Toreador. 1969–1970, olie på lærred, 398,8 x 299,7
  cm. Salvador Dalí Museum, St. Petersburg, Florida.
• Ernst, Max: Over skyerne vandre midnatten, 1920. Collage af trykte billedfragmenter.
  ca. 14 x 9 cm. Privateje.
• Kernn-Larsen, Rita: Dans og kontradans, 1935–36. Olie på lærred. Dimensioner ukendt.
  Privateje.
• Goya, Francisco: Fornuftens søvn skaber monstre, 1797, fra serien Los Caprichos,
  Akvatinte og ætsning på papir, 21.5 cm × 15 cm, Museo del Prado, Madrid.
• Thorsen, Elsa: Klassisk landskab, 1937. Olie på lærred. Dimensioner ukendt.
   Kunstmuseet i Tønder.
•  Salvador Dalí: Erindringens bestandighed (1931). Olie på lærred. 24 × 33 cm. Museum
   of Modern Art (MoMA), New York

TEORI:
• Kunsten: "Surrealismen - kort fortalt": https://kunsten.dk/da/indhold/surrealisme-kort-
  fortalt-5126, (tilgået 2025).
• Ebdrup, Niels. "Surrealisme er bevidsthedsudvidende." Videnskab.dk, 2024.
• Kunstforeningen Gammel Strand. Kvindernes surrealisme: Franciska Clausen, Rita
   Kernn-Larsen, Elsa Thorsen. 2019.
• Systime. Kunstens stemmer. kap. 4.4 "Det ustyrliges kunsthistorie." 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 04 Skandalekunst (mini-projekt)

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb har eleverne arbejdet med grænseoverskridende kunst som tema. Forløbet tager afsæt i en undersøgelse af kunstens evne til at udfordre normer, bryde tabuer og skabe debat gennem provokation og eksperimenterende formsprog. Eleverne har i undervisningen stiftet bekendtskab med en række værker fra både danske og internationale kunstnere, hvor grænsen mellem kunst og provokation er udfordret og forhandlet.

Formålet med forløbet har været at styrke elevernes evne til at arbejde selvstændigt, eksperimenterende og reflekteret med billedkunstneriske problemstillinger og at fremme forståelsen af kunstens rolle som grænseafprøvende og samfundskommenterende udtryksform.

PRAKTISK:
Som afslutning på forløbet har eleverne udarbejdet et individuelt mini-projekt, hvor de har skabt deres eget værk med afsæt i temaet. Projektet består af en praktisk del (et selvstændigt kunstnerisk udtryk) og en teoretisk samt analytisk del (en mundtlig præsentation og analyse).

I projektet har eleverne:
• Udviklet en idé og et kunstnerisk koncept, dokumenteret i et inspirationsboard med
  visuelle og begrebslige til- og fravalg.
• Eksperimenteret med materialer og medier med henblik på at understøtte værkets
  udtryk og tematik.
• Arbejdet med skitseforløb og visuel dokumentation af arbejdsprocessen.
• Foretaget en selektiv formalanalyse (fx komposition, farver, rum, materialer) samt en
  betydningsanalyse (tema, symbolik, budskab, titel mv.) af deres eget værk og sidst
  taget stilling til, hvordan deres værk indgår socialhistorisk i samtiden.
• Projektet er afrundet med en 8–10 minutters individuel mundtlig præsentation, hvor
  eleverne har fremlagt deres proces, refleksioner og analyser med afsæt i faglig
  terminologi og viden opnået gennem undervisningen.

VÆRKER:
• Freddie, Wilhelm: Meditation over den antinazistiske kærlighed. 1936, olie på lærred,
  201,5 x 160,5 cm. KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg.
• Wilhelm Freddie: Sex-paralysappeal, 1936. Skulptur: Bemalet gips, glas, reb, handske,
  træ. Højde: 64.5 centimeter. Statens Museum for Kunst, København.
• Asger Jorn: Ørnens ret, 1952. Olie på masonit. Dimensioner ukendt. Kunsten Museum
  of Modern Art Aalborg.
• Asger Jorn: Den Foruroligende Ælling, 1959. Olie og oliekridt på lærred (overmalet  
  loppefund). 73 × 92 cm. Museum Jorn, Silkeborg. (Overmaling af: Ibi-Pippi Orup
  Hedegaard, 2022).
• Claus Carstensen: Piss Monochrome (Ensfarvet pis), 1993. Urin på lærred. 185 × 150
  cm. Statens Museum for Kunst, København
• Marco Evaristti: Helena, 2000. Installation med 10 fungerende blendere, hver
  indeholdende en levende guldfisk. Dimensioner varierer. Trapholt Museum, Kolding,
  Danmark.
• Christian Lemmerz: Svømmere 1992-1993. Materiale: Gips i 9 dele. Dimension ukendt.
  Statens Museum for kunst.
• Damien Hirst: God Alone Knows, 2007. Glas, rustfrit stål, får og formaldehydopløsning
  samt marmorplint. Dimensioner: En tank á 380 x 201 x 61 cm. Private samling /
  Tidligere udstillet på internationale gallerier og museer.

TEORI:
• “Provokunst: Pik, lort og hundehvalpe.” DR, 2021,
  https://www.dr.dk/drtv/se/provokunst_-pik-lort-og-hundehvalpe_215150. Tilgået 10.
  maj 2025.
• "Kunstskandaler." Billedkunstbogen, Forlaget Columbus, 2025, s. 159.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 05 Det klassiske ideal

FORLØBBESKRIVELSE:
I dette forløb har vi arbejdet med temaet: det klassiske ideal med udgangspunkt i skulpturtraditionen fra antikken til renæssancen, og med inddragelse af samtidskunst. Gennem forløbet har eleverne undersøgt, hvordan idealet om skønhed har udviklet sig i billedkunsten – fra de idealiserede menneskekroppe i klassisk græsk kunst, over det dramatiske og sanselige i den hellenistiske periode, til renæssancens genoplivning og nyfortolkning af det antikke skønhedsideal.
Forløbet har både haft en analytisk og refleksiv dimension, hvor eleverne har diskuteret, hvordan forestillingen om det skønne formes kulturelt og historisk, samt hvordan nutidens kunstnere både viderefører og udfordrer klassiske idealer.

Formålet har været at styrke elevernes forståelse af kunsthistoriske perioder og begreber, samtidig med at de har reflekteret over nutidige diskussioner om krop, idealer og repræsentation i kunsten.

BEGREBER:
• Det klassiske skønhedsideal og proportionslære.
• Kontrapost, naturalistisk, realistisk vs. idealiseret fremstilling.
• Det sublime og det groteske som kontrast til det skønne (fokus på det grimme i
  efterfølgende forløb.).
• Samtidskunstens brug og brud på idealer.

PRAKTISK:
• Blindtegning af torso m. fokus på konturstregen og på at se og registrere 'modelen'
  mere end "perfektgøre" selve værket (Tegning).
• Klassisk tegning i grå/brune toner (Tegning).
• Modellere lerskulptur af den klassiske tegning af en torso (skulpturmodellering).
• Skulpturanalyse af ovenstående lerskulptur + analyse af David, 1501-1504 af
  Michelangelo og Praxiteles' Hermes med Dionysosbarnet ca. 340 f.v.t.

VÆRKER:
•  Myron: “Diskoskasteren” (ca. 460–450 f.v.t.). Materiale: Græsk marmor (romersk kopi
  af original i bronze). Mål: 155 cm høj. Lokation: Museo Nazionale Romano, Palazzo
  Massimo, Rom.
• Polyklet. (ca. 440 f.v.t.). Doryphoros (Spydbæreren), ca. 440 f.v.t., Original i Bronze,
  romersk kopi i marmor. H. 2,12 m. Nationalmuseet i Napoli.
• Michelangelo. David. 1501-1504, Marmor. H: 5,17 meter høj. Galleria dell'Accademia,
  Firenze, Italien.
• Praxiteles. Hermes med Dionysosbarnet. Ca. 340 f.v.t., Materiale: marmor. Højde ca.
  213 cm. Placering: Arkæologisk Museum i Olympia, Grækenland.
• Ukendt: Den Barberinske faun. ca. 200 f.v.t., Marmor, 2,03 meter høj. Glyptothek,
  München, Tyskland.
• Ukendt kunstner: “Venus fra Milo”/ Afrodite fra Melo (ca. 130-100 f.v.t.). Marmor
  Mål: 204 cm høj. Lokation: Louvre, Paris.
• Bertel Thorvaldsen: “Venus med æblet”, 1813–1816. Materiale: Marmor
  Mål: Ca. 201 cm høj. Lokation: Thorvaldsens Museum, København.
• Elmgreen & Dragset: ”HAN”, 2012. Materiale: Poleret rustfrit stål. Dimensioner: ca. 180
  cm høj. Placering: Havnefronten i Helsingør, Danmark.

TEORI:
• Wolter, Jonas. Kunst i teori og praksis: "Det skønne og grimhedens æstetik", Tiderne
   Forlag, 2022, s. 73-83.
• Eriksen, Jørgen Holdt, Sophie Holm Strøm og Henrik Oxvig. "Jagten på det perfekte –
  det klassiske i kunsten." Grundbog i kunst og arkitektur – Kunstens rum, Systime, 2013,
  s. 71–82.
• Eriksen, Jørgen Holdt, Sophie Holm Strøm og Henrik Oxvig. "Kroppen i kunsten."
  Grundbog i kunst og arkitektur – Kunstens rum, Systime, 2013, s. 83–94.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 06 TP1-projekt: Bølger

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb har vi arbejdet med objektkunst og installation med særligt fokus på sammenhængen mellem lyd, form og rum. Med udgangspunkt i Marcel Duchamps revolutionerende readymades og begrebet Objét trouvé, har eleverne fået indblik i, hvordan hverdagsobjekter og affald kan få ny betydning i kunstnerisk sammenhæng.

Vi har bl.a. gennemgået følgende kunsthistoriske nedslag:
• Marcel Duchamp og hans ikoniske værk Fontæne (1917), der introducerede idéen om
  det fundne objekt som kunst.
• Joana Vasconcelos, som med sine farverige og tekstilbaserede værker som Valkyrie-
  serien, udfolder monumental installation med et feminint og sanseligt udtryk.
• Joel S. Allen, som med værket Hooked on Svelte arbejder med genbrugsmaterialer,
   tråd og organiske ophængninger, hvor skulpturen nærmest smelter sammen med
   installationens karakter.
• Leopold og Rudolf Blaschka og deres naturvidenskabelige glasmodeller af havdyr –
  særligt modellen af blæregoplen (ca. 1880–90) – blev brugt som en visuel og æstetisk
  reference på vores ekskursion til udstillingen Havet på Louisiana.

PRAKTISK:
Vi har arbejdet praktisk og tværfagligt mellem fysik og billedkunst, med temaet “Bølger” som omdrejningspunkt. Eleverne skulle skabe en skulptur inspireret af et spektrogram baseret på en lydoptagelse, der formidlede en særlig følelse eller stemning.  

BEGREBER:
• Samtidskunst, Objektkunst, Assemblage, Readymade / Objét trouvé, Installation,
  Sanselig formidling, skulpturanalyse.

VÆRKER:
• Marcel Duchamp: “Fountain”. 1917, replica 1964, Materiale: Porcelæn. Mål: 36,0 x 48,0
  x 61,0 cm.
• Edgar Degas: “Danserinde på 14 år”, 1880. Bronzestøbning (efter original i voks) ca.
  1922. Materiale: Bronze, stof, silkesatinbånd. Mål: Ca. 98 x 35 x 24 cm. Lokation:
  Musée d'Orsay, Paris (flere kopier findes i bl.a. New York og London)
• Sonja Ferlov Mancoba: Levende grene, 1935. Materialer: Drivtømmer. Dimensioner
  ukendt. Museum Jorn, Silkeborg.
• Joana Vasconcelos, Marilyn, 2009. Rustfrit stålgryder og låg, beton. (2x) 297 x 155 x
  410 cm. Privat samling
• Joana Vasconcelos:  Independente Vermelho [Rødt Uafhængigt Hjerte], 2005.
  Installation: Gennemsigtigt plastbestik, malet jern, metalkæde, motor, strømenhed. 345
  x 200 x 80 cm. Lissabon
• Danh Vo, Oma Totem, 2009. Philips tv, Gorenje vaskemaskine, Bomann mini-køleskab,
  Krucifiks. Private collection, Torino.
• Tracey Emin: “My Bed”, 1998. Installation: Kassettekarm, madras, sengetøj, puder og
  forskellige objekter. Ca. 229 x 254 x 137 cm. Tate Britain, London (hvor det blev
  udstillet som en del af en større udstilling).
• Joel S. Allen: Hooked on Svelte, 2016. Mixed media. Dimensioner: varierer i størrelser.
  Privat eje, fotograferet til Fiber Art Now Magazine.
• Joana Vasconcelos: Valkyrie Rán, 2016. Tekstil, LED-lys, broderi, perleudsmykning.
  Dimensioner: 25 × 6 × 51 meter. ARoS Aarhus Kunstmuseum
• Xu Bing: Tiger Skin Rug, 1999-2000. Cigaretter (ca. 500.000 stk.), lim, tæppeunderlag.
  Dimensioner: ca. 12,2 × 4,6 meter. Installationen vejer omkring 200 kg. Først udstillet
  som en del af Tobacco Project ved Virginia Museum of Fine Arts, 2011.
• Leopold og Rudolf Blaschka: “Model af blæregople”, ca. 1880-1890. Skulptur i farvet
  glas. Mål: Varierer (modellerne er naturtro, men ofte forstørrede). National Museum
  Wales, Cardiff. Foto: James Turner.

TEORI:
• Læreroplæg med power point.
• Louisiana Museum of Modern Art. (2024). Undervisningsmateriale – Havet. Hentet fra
  https://louisiana.dk/wp-content/uploads/2024/10/Undervisningsmateriale-HAVET.pdf.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 07 Det groteske

FORLØBSBESKRIVELSE:
I dette forløb dykker vi ned i kunstens mørkere afkroge og udfordrer forestillingen om, hvad der er smukt. Gennem værker, der bevidst gør brug af det groteske og det frastødende, stiller vi skarpt på æstetikkens grænser – og hvem der egentlig sætter dem. Hvad sker der, når kunst provokerer i stedet for at behage? Når det ækle bliver udtryk for noget dybt menneskeligt? Eleverne lærer at analysere, fortolke og diskutere kunst, der går imod strømmen – og afslutter forløbet med at skabe deres eget værk, hvor det grimme ikke er en fejl, men et bevidst og virkningsfuldt greb.

BEGREBER:
• Det abjekte, det groteske, det grimme, das unheimliche, symbolik, Nature morte - stilleben,
  memento Mori, Vanitas, Clair obscur, komposition, farver, Overflade og tekstur,
  kropslighed, udtryk vs. indhold, det sublime, billedanalyse + skulpturanalyse (form- og
  betydningsanalyse), kontekst (historisk, kulturel, politisk).

PRAKTISK:
• Formal- og betydningsanalyse af Floating", 2005 er malet af den tyske kunstner Ursula
  Reuter Christiansen.
• Stilleben med Memento Mori tematik og vanitas-symboler + fokus på komposition og
  lys/skygge-kontrast (Clair obscur)(Fotografi).
• "Grim" skulptur ud fra Rosenkranz' grimhedskategorier + fokus på kunstnerisk
  strategi/gengivelsesstrategi og formsprog.

VÆRKER:
• Christian Lemmerz: Dante Zombie, 2017. Marmor. 52 x 50 x 30 cm. Udstillet i
  forskellige sammenhænge, bl.a. hos Galleri Hans Alf, København.
• Michael Kvium: Contemporary Clowns (Friheden), 2017. Skulptur: mixed media.162 x
  62. Privateje.
• Louise Bourgeois: Spider (Cell), 1997. Stål, gobelin, træ, glas, stof, gummi, sølv, guld og
  knogle. ca. 449.6 cm x 665.5 cm x 518.2 cm. Samling: The Easton Foundation, New
  York.
• Sarah Best: Pull yourself together, (2023). Skulptur: Gips, akrylmaling, vokset linned,
  jernkød-krog. 61 × 94 × 15 cm (dimensionerne kan variere). New York
• Michael Kvium: Kor, 1991. Olie på lærred. 275 × 400 cm. Statens Museum for Kunst,
  København.
• Allan Otte: Ophobning, 2010. Akryl på plade. 205 x 260 cm. Opkøbt af Statens
  Kunstfond.
• Hieronymus Bosch: Den hellige Skt. Antonius’ fristelser, ca. 1500. Olie på træpanel. 131
  x 238 cm. National Museum og Ancient Art, Lissabon.
• Ursula Reuter Christiansen: Floating III /Pthalpgroen BLAUW, 2005. Olie på lærred. 140
  x 200 cm. Statens Museum for Kunst.
• Nanna Starck: Analtab II (Anal Loss II), 2020. Mixed media på beton
  120 x 120 x 30 cm. Statens Museum for Kunst.
• Caravaggio: Judith og Holofernes, 1598-99. Olie på lærred. 145x195cm, Galleria
  Nazionale d’Arte Antica, Rom
• Willem van Aelst: Stilleben. Måltidsstykke med sølvkande, 1657. Olie på lærred. 58x 46
  cm. SMK, København.
• Mat collishaw: Martin Vegas, 2011. Udstilling:  Last Meal on Death Row. Fotografi
  64.8cm x 47.5cm. Texas.
• Pieter Moninckx: Dreng, der sover på et kranium, 1621 – 1686. Olie på træ. 43.5 x 33
  cm. SMK, København.

TEORI:
• Busk, K.C. (2025). Kapitel 4: Skulptur. I BILLEDKUNSTBOGEN. Columbus.
  https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160
• Busk, K.C. (2025). Kapitel 2: Indhold. I BILLEDKUNSTBOGEN. Columbus.
  https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
• Busk, K.C. (2025). Kapitel 1: Form. I BILLEDKUNSTBOGEN. Columbus.
  https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 08 Eksamensprojekt: Havet

FORLØBSBESKRIVELSE:
Havet fascinerer og skræmmer os. Det strækker sig som en endeløs horisont, gemmer på uopdaget verdener og fortæller historier om menneskets længsel, frygt og møde med det ukendte. I dette projekt dykker vi ned i havets mystik og udforsker, hvordan kunst kan gribe det usynlige og uforståelige. Med inspiration fra Louisianas udstilling Havet skal du skabe et personligt værk, der tematiserer menneskets relation til havet.

Formålet med eksamensprojektet er, at eleven skal besvare den overordnet problemstilling ved, selvstændigt, at udvælge og afgrænse en idé, anvende faglig viden og analyse samt udføre og realisere idéen og skabe et praktisk værk.

Problemstilling:
• Hvordan kan kunst og visuelle fænomener fremstille og/eller problematisere
  menneskets relation til havet?

Underspørgsmål:
• Hvordan påvirker havet mennesker – fysisk og følelsesmæssigt?
• Hvordan ses det i kunsthistorien?
• Hvordan kan du udtrykke det forhold i dit eget arbejde?

Opgavekrav:
• Du skal udarbejde et værk med afsæt i projektets emne: Havet. Først skal du overveje
  og definere, hvilket vinkel, du vil tage udgangspunkt i/arbejde med/udfordre
  visuelt/sansemæssigt/metaforisk eller noget helt andet.
• Brug de valgte eksempler fra Louisiana-ekskursionen og undervisningsmaterialet
  Havet, når du overvejer idéer.
• Du må frit vælge, hvilket kunstnerisk medie du vil arbejde i: 2D - billede på flade , 3D -
  skulptur eller en blanding af flere medier på samme tid.
• Du må frit vælge, hvilke materialer, du anvender.
• Du skal vælge 1-2 værker fra ekskursionen til Louisiana som inspiration, og derudover
  vælge værker fra kunsthistorien.
• Projektet skal afspejle de timer, du har lagt i det og have en vis kunstnerisk kvalitet.
• Tid: 7 lektioner + hjemmearbejde/værkstedseftermiddage.
• Bedømmelsen af projektet indgår i den samlede bedømmelse af
  eksaminationen.

TEORI:
• Louisiana Museum of Modern Art. (2024). Undervisningsmateriale – Havet. Hentet fra
  https://louisiana.dk/wp-content/uploads/2024/10/Undervisningsmateriale-HAVET.pdf.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer