Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Stenhus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 Ke (3g Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Redoxreaktioner
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvad der sker ved en oxidation og ved en reduktion.
- at gøre rede for betydningen af spændingsrækken.
- at tildele oxidationstal
- at relatere ændringer i oxidationstal til oxidation og reduktion.
- at relatere ændringer i oxidationstal til elektronafgivelse og elektronoptagelse.
- at afstemme et redoxreaktionsskema.
VIGTIGE FAGTERMER
Oxidation, reduktion, redoxreaktion, elektronafgivelse og -optagelse, spændingsrækken, oxidationstal.
FORSØG
- Spændingsrækken
- Ståluld
PENSUM
Basiskemi C, side 173-185
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Reaktionshastighed
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion, og angive enheden for reaktionshastigheden.
- at forklare forskellen mellem gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig reaktionshastighed.
- at forklare hvorfor faktorer som reaktanternes stofmængdekoncentration, overfladeareal og temperatur har indflydelse på en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad man forstår ved en reaktions hastighedsudtryk.
- at forklare hvilken betydning aktiveringsenergi har for en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad der forstås ved en reaktionsmekanisme, samt ved unimolekylære og bimolekylære elementarreaktioner.
- at forklare hvilken betydning en katalysator og en inhibitor har på en kemisk reaktions hastighed.
VIGTIGE FAGTERMER
Gennemsnitlig reaktionshastighed, øjeblikkelig reaktionshastighed, partikelsammenstød, hastighedsudtryk, hastighedskonstant, reaktionsmekanisme, elementarreaktion, unimolekylær, bimolekylær, trimolekylær, mellemprodukter, flaskehals
FORSØG
- Reaktion mellem thiosulfat og syre
- Landolts forsøg
PENSUM
Basiskemi B, side 7-26
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kemisk ligevægt
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare begrebet dynamisk ligevægt.
- at opskrive ligevægtsloven for en ligevægt, og forklare hvad der forstås ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant.
- at forklare betydningen af ligevægtskonstantens størrelse.
- at beregne en ligevægtsblandings sammensætning ud fra reaktionsdeltagernes startkoncentrationer.
- at anvende Le Chateliers princip til at forudsige i hvilken retning et ligevægtssystem vil bevæge sig, ved et konkret indgreb.
- at forklare hvilken betydning en ændring i temperaturen har på ligevægtskonstanten for endoterme og exoterme reaktioner.
- at relatere temperaturændringer og medfølgende forskydninger til Le Chateliers princip.
VIGTIGE FAGTERMER
Dynamisk ligevægt, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, ligevægtslov, ikke-ligevægt, indgreb, forskydning, Le Chateliers princip.
FORSØG
- Indgreb i en kemisk ligevægt
- Ligevægtskonstant for en redoxreaktion
PENSUM
Basiskemi B, side 29-58
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Syre-basereaktioner
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at opskrive et reaktionsskema for henholdsvis en syres og en bases reaktion med vand, og ved hjælp af ligevægtsloven at kunne opskrive styrkekonstanten for syren og basen.
- at vurdere en syres og en bases styrke ud fra værdien af deres styrkekonstanter eller styrkeeksponenter.
- at beregne en syres omdannelsesgrad (hydronolysegrad) i en vandig opløsning, ud fra opløsningens pH samt syrens formelle stofmængdekoncentration.
- at argumentere for og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en monohydron stærk syre.
- at udlede og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en ikke-stærk syre.
- at udlede og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en svag syre.
- at forklare hvad man forstår ved et puffersystem, og forklare hvorledes man beregner pH for en pufferopløsning.
- at beregne pH-ændringen ved tilsætning af en kendt stofmængde stærk syre eller stærk base til et kendt puffersystem.
- at anvende et Bjerrumdiagram
VIGTIGE FAGTERMER
Syre, base, syre-basereaktion, hydron, korresponderende syre-basepar, ledigt elektronpar, amfolyt, syrestyrke, basestyrke, mono-, di- og trihydron syre, pH, pOH, vands selvionisering, vands ionprodukt, oxonium, hydroxid, sur opløsning, neutral opløsning, basisk opløsning, omdannelsesgrad (hydronolysegrad), styrkekonstant, styrkeeksponent, pufferopløsning, puffersystem, pufferligningen, pufferkapacitet, pufferområde, Bjerrumdiagram.
FORSØG
- Omdannelsesgrad
- Pufferopløsninger
PENSUM
Basiskemi B, side 73-96 + 100-104
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Carbonhydriderne
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare den molekylære opbygning af alkaner, alkener og alkyner.
- at navngive alkaner, alkener og alkyner.
- at redegøre for intermolekylære bindinger.
- at redegøre for de kemiske egenskaber for alkaner, alkener og alkyner.
VIGTIGE FAGTERMER
Alkaner, alkener og alkyner, forbrænding-, substitutions-, additions- og eliminationsreaktioner, dipol-dipolbindinger, londonbindinger.
PENSUM
Basiskemi B, side 117-127 + 130-133
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Organisk kemi
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at tegne strukturformler for eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer - samt at markere og navngive de funktionelle grupper i molekylerne.
- at navngive eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- at forklare hvordan man navngiver organiske molekyler, der indeholder flere funktionelle grupper.
- at redegøre for de kemiske egenskaber (herunder fremstilling) for alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- redegøre for de forskellige typer af intermolekylære bindinger der kan findes i alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer, samt forklare hvilken betydning de har for stoffernes kogepunkt og vandopløselighed.
VIGTIGE FAGTERMER
Stofklasse, funktionel gruppe, alkohol, hydroxygruppe, hydrogenbindinger, ether, aldehyd, keton, oxogruppe, carboxylsyre, ester, amin, oxidation, reduktion, kondensation, hydrolyse
FORSØG
- Primære, sekundære og tertiære alkoholer
- Esterdannelse
PENSUM
Basiskemi B, side 143-156 + 158-172 + 175-177
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Lys og farver
INDHOLD
I dette forløb lærer I om lys og farver, og hvordan man kan bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse.
VIGTIGE FAGTERMER
Konjugerede dobbeltbindinger, chromofore og auxochrome grupper, lys og bølgelængde, farvecirklen, komplementærfarver, spektrofotometer, absorbans, standardkurve, Lambert-Beers lov.
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvornår stoffer har farver.
- at relatere den farve en genstand har til det lys som genstanden henholdsvis absorberer og reflekterer, ved hjælp af farvecirklen.
- redegøre for hvad man kan måle med et spektrofotometer.
- at forklare Lambert-Beers lov.
- at forklare hvordan man kan bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse.
FORSØG
- Indhold af quinolingult i citronsodavand
MATERIALE
Basiskemi B, side 178-188
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Isomeri
INDHOLD
Miniforløb om isomeri. I introduceres til strukturisomeri og stereoisomeri.
VIGTIGE FAGTERMER
Kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, geometrisk isomeri
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at redegøre for kædeisomeri, stillingsisomeri og funktionsisomeri
- at redegøre for cis-trans-isomeri samt Z,E-systemet
MATERIALE
Basiskemi B, side 193-198
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#4
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70936385580",
"T": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70936385580",
"H": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d70936385580"
}