Holdet 3g Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e)
Hold 2025 Id (3g Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Volleyball; Team og hold og træning
Titel 2 Den bevægede krop: Hip Hop
Titel 3 Flagfootball og bevægelseslære
Titel 4 Padel og dansk idrætsliv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Volleyball; Team og hold og træning

Volleyball; Team og hold og træning

- Praktisk id: Volleyball (7 gange á 1,5 modul)
- Teoretisk id: Team og hold, Aerob- og anaerob træning samt Sundhed i et biologisk perspektiv

Praktisk id:

Fra lærerplanen - Faglige mål og kernestof:
1) ”Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i volleyball spillets samarbejdsrelationer” Her især: Relationelle færdigheder
2) ”Beherske centrale færdigheder… boldspil…” i volleyball:

Efter forløbet forventer vi, at eleverne kan følgende (udført i isolerede øvelser):

Tekniske færdigheder:
- Fingerslag med en rimelig korrekt teknik og en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at spille videre på bolden på en fornuftig måde.
- Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget på en fornuftig måde.
- Angreb (smash) hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd.
- Underhåndsserv der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane.

Taktisk forståelse:
- Kendskab til og forståelse for de basale regler og rotations-systemet i beton
- Generel evne til at placere sig selv og boldene fornuftigt på banen.
- Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt.

Teoretisk forståelse:
- At eleverne kan koble teori omkring forsvars og angrebstaktik til det praktiske og kan anvende begreberne korrekt i en dialog omkring dem (servemodtagning, hævning, kommunikation - (fx "ny"), blokade).
- At eleverne har kendskab til de vigtigste regler og rotations-systemet i volleyball (beton)
- At eleverne skal kunne sætte ord på de teknisk, taktiske, sociale og fysiske færdigheder

Fysiske kompetencer:
- At eleverne kan gennemføre isolerede tekniske, taktiske og fysiske øvelser samt deltage aktivt i spillet.

Teoretisk id:
-Kap 2 (Sundhed i et biologisk perspektiv) i Wolf, T og Hansen, J.: B- for bedre idræt. S. 23-34
-Kap 4 (Aerobt arbejde) i Wolf, T og Hansen, J.: B- for bedre idræt. S. 65-90
-Kap 5  (Anaerobt arbejde) i Wolf, T og Hansen, J.: B- for bedre idræt. S. 91-104
-Kap 10  (Team og hold) i Wolf, T og Hansen, J.: B- for bedre idræt. S. 159-170

Eleverne har i forbindelse med kapitlet "sundhed i et biologisk perspektiv" skulle foretage en redegørelse og analyse af idrættens betydning for folkesundheden. Ligeledes har de skulle redegøre for udvalgte sygdomme relateret til fysisk inaktivitet samt diskutere hvilken rolle samfundet spiller i forbindelse med bekæmpelse af disse sygdomme.

Eleverne arbejder med følgende begreber i forbindelse med kap 4 og 5:
Aerobe processer, herunder:
Lunger (Ventilation, Ventalitoriske kvotient, Åndedrætscentret)
Blod (Hæmoglobin, hæmatokritværdien, EPO, bloddoping)
Hjerte og kredsløb (Arterier, kapillærer, vener, det lille kredsløb, det store kredsløb, puls, slagvolumen, minutvolumen)
Maksimal iltoptagelse og udholdenhed (maksimal iltoptagelse, kondital, udholdenhed, respiratorisk kvotient, glykogenlagret, effekter af udholdenhedstræning, Anaerobe tærskel)

Anaerobe processer, herunder:
KP-spaltning, glykolyse
Kombinationen af aerobt og anaerobt arbejde
Anaerob træning (Anaerob effekt, anaerob kapacitet og Fysiologiske virkninger af anaerob træning)

Eleverne skal kunne relatere den teoretiske undervisning til den gennemgået praktiske volleyball-undervisning.

Der er arbejdet med emnet "team og hold" i både de praktiske og teoretiske timer. Her har eleverne tilegnet sig viden om grupper og teams, teamudvikling, kohæsion og præstation, typer af teams og roller på et hold. Det forventes at eleverne kan redegøre for de vigtigste begreber indenfor ovenstående overskrifter, og kan anvende/relatere begreberne til praksis.
Eleverne har skulle anvende og reflektere over begreberne i forhold til deres faste team i volleyforløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28,06 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den bevægede krop: Hip Hop

Den bevægede krop: Hip Hop

- Praktisk id: Hip hop (8 gange ca. á 1,5 moduls varighed)
- Teoretisk id: Nervesystemet og Motivation og målsætning


Praktisk id:

Forløbet er et tematisk forløb kaldet "Den bevægede krop".
Forløbets praktiske fokus ligger indenfor færdighedsområdet "musik og bevægelse" med fokus på HIP HOP.
Her skal eleverne tilegne sig nogle praktiske færdigheder i form af forskellige grundtrin, poses og freezes. Eleverne skal undervejs lære to fælles-koreografier som skabes løbende gennem forløbet. Eleverne skal samtidig, i grupper, lave deres egen koreografi, som fremvises i det sidste modul.
Samtidig lægges der op til, at eleverne får en oplevelse af hiphoppen, som en legeplads hvor kreativiteten frit kan udfolde sig. Derfor er der flere gange indlagt større eller mindre koreografiske gruppeopgaver.

Formålet med forløbet:
• At eleverne bliver gjort bekendt med hiphoppens udtryk og stil.
• At eleverne lærer at bevæge sig med det udtryk hiphoppen giver anledning til.
• At eleverne opbygger en sikkerhed i at bevæge sig inden for denne udtryksform.
• At eleverne får konstrueret en ”bevægelses bank”.
• At eleverne efter endt kursus føler større sikkerhed i at skulle fremvise koreografi.

Faglige mål
• At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser.
o Herunder at inddrage ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for hiphop.
• At eleverne kender til og kan vise forskellige poses, både stående og siddende, fra frys og fra bevægelse.
• At eleverne kender til og kan udføre forskellige freezes. Isoleret og i kombination med koreografi.
• At eleverne kan fremvise den fælles indøvede koreografi, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk.
• At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i forbindelse med udarbejdelse af egen slutkoreografi i mindre grupper.
• Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken, herunder at det er i stand til at identificere 1 slaget.

Teori til praktiske timer: PDF ”Laban” fra fodfæste og himmelkys.


Teoretisk id:

Kap 8 (Nervesystem og bevægelse) i Wolf, T og Hansen, J.: B- for bedre idræt. S. 131-142
Kap 9 (Motivation og målsætning) i Wolf, T og Hansen, J.: B- for bedre idræt. S. 143-158


Nervesystemet:  

Eleverne skal tilegne sig viden om nervesystemet herunder: Nervesystemets inddeling (Centralnervesystemet og det perifere nervesystem), det autonome nervesystem, det somatiske nervesystem, det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Ydermere skal eleverne tilegne sig viden om reflekser og medfødte bevægelser.
Eleverne skal kunne forstå og forklarer de vigtigste begreber indenfor ovenstående overskrifter, og kunne anvende begreberne i praksis.

Motivation og målsætning:

Eleverne skal tilegne sig viden om emnet ”Motivation og  målsætning” i forhold til idræt og definere begreber indenfor emnet, som f.eks. ydre- og indre motivation, målsætning og spændingsregulering.
De skal kunne anvende begreberne i praktisk på cases, baseret på elevernes egne idrætsoplevelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 37,07 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Flagfootball og bevægelseslære

Flagfootball og bevægelseslære

Praktisk id:  Flagfootball (6 moduler a 1,5 times varighed)
Teoretisk id: Anatomi, muskler og styrke.

Praktisk id: Flagfootball
I de første moduler vil der være meget fokus på de tekniske aspekter af flagfootball så som kaste/gribe og løbeteknikker. Efterfølgende lægges et større taktisk fokus på blandt andet forsvar og angrebs-taktikker og samtidig bruges en del tid på at opnå flow i spillet ved blandt andet at forstå spillets regler.

Faglige mål:

- Tekniske:  Basis kaste- og gribe teknik - herunder fatning på bold samt boldens bane og position i luften. Deruover løb (ruteløb og cuts).

- Taktiske:  Fokus på taklinger og opdækning samt forskellige angrebstaktikker. Eleverne skal opnå taktisk forståelse for angrebstaktik og forsvarstaktik, gennem udarbejdelse af playbook skal eleverne opnå spilforståelse og have styr på aftaler i henhold til playbooks, som de selv udvikler.
Derudover skal eleverne opnå forståelse for reglerne i spillet samt de mest brugte udtryk

Teoretisk id:
Kap 3 (Anatomi og bevægelseslære) i Wolf T. og Hansen J.: B for bedre idræt. S. 35-64
Kap 6 (Muskler og styrke) i Wolf, T og Hansen, J.: B- for bedre idræt. S. 105-124
Kap 7 (Træningsplanlægning) i Wolf, T og Hansen, J.: B- for bedre idræt. S. 125-130

Anatomi og bevægelseslærer:
Eleverne skal, under emnet anatomi, tilegne sig viden om kroppens knogler, led og muskler i sådan en grad, at de er i stand til at gennemføre en bevægelsesanalyse af en bestemt kropslig bevægelse.

Det faglige indhold er:

- Knogler og ledtyper
Herunder: Skelettet, inddeling af knogler (rørknogler, flade knogler og uregelmæssige knogler), hvirvelsøjlen, ægte led (hængselled, drejeled, to-aksede led, kugleled og glideled).

- Muskelarbejde
Herunder: Koncentrisk-, excentrisk- og statisk muskelarbejde, opdeling af muskler efter funktion i en bestemt bevægelse, Agonist, synergist og antagonist.

Ydermere arbejder eleverne med overkroppens anatomi: Skulderpartiets og armens muskler og led (herunder håndleddet). Samt benets anatomi: (Ankelleddet, knæleddet, hofteleddet, rygsøjlens bevægelser).


Med emnerne ”Muskler og styrke” og "træningsplanlægning" skal eleverne kunne redegøre for de vigtige begreber under overskrifterne; musklers opbygning, kraft-hastighedskurven, længdespændingskurven, neurale faktorer, fibersammensætning.
Ydermere skal eleverne tilegne sig viden om styrketræning i praksis, hvor de herunder skal kunne redegøre for de forskellige former for muskeltræning, restitution og periodisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 28,04 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Padel og dansk idrætsliv

Padel og dansk idrætsliv:

Praktisk undervisning: Padel i sportsbyen (5 gange a 1,5 modul + 1 aften a 2,5 times varighed)

Teori: Idrætshistorie, idrættens organisering og danskernes sports-og motionsvaner.

Eleverne vil i dette forløb stifte bekendtskab med Padel. Nedenfor følger de tekniske og taktiske mål for forløbet.

Tekniske elementer:
Grundslag (Forhånd, Baghånd), Flugtning, lob og serv. Desuden introduceres brug af bagvæg og smash.

Der er i forbindelse med ovenstående slag arbejdet med benarbejde, træfpunkt, bevægelser som "elefant" og "sommerfugl" ved udførelsen af forhånd og baghånds-slag.

Taktiske elementer:
Eleverne er kort præcenteret for positionering på banen.

Der arbejdes progressivt frem imod at kunne anvende de tekniske og taktiske elementer i spilsituationer.
Eleverne har desuden fået gennemgået point systemet i Padel, men i den praktiske undervisning er der ligeledes benyttet anden pointtælling ved småkampe (for at opnå flere skift/rotationer).  

Teoretisk id:

Materiale:
Kap 1 (Idræt mellem sundhed og kultur) i Wolf T, og Hansen J: B for bedre idræt. S. 11-22
Kap 11 (Idræt som kultur) i Wolf T. og Hansen J.: B for bedre idræt. S. 171-182
Kap 12 (Befolkningens idrætsadfærd) i Wolf T. og Hansen J.: B for bedre idræt. S. 183-200


I forbindelse med idrætshistorie har vi haft fokus på idrættens- og sportens oprindelse herunder gymnastikkens historie og udvikling. Dertil har eleverne fået indblik i hvordan idræt gennem tiden er blevet brugt til at fremme interesser omhandlende sundhed, dannelse mm.

Vi har ydermere arbejdet med idræt som kultur, herunder idrættens organisationer DIF og DGI. Eleverne har i den sammenhæng skulle redegøre for idrættens organisering og padels placering. Hertil har eleverne skulle diskutere idrættens mange facetter: Foreningsidrætten, den kommercielle idræt, den selvorganiserede idræt.

Under emnet  ”Danskernes sports- og motionsvaner"  skal eleverne kunne redegøre for befolkningens idrætsadfærd. Vi har arbejdet med bogens grafer stammende fra undersøgelser af danskernes sports og motionsvaner fra 2016 samt suppleret med podcasts fra IDAN ("sports og motionsvaner", "Unge" og "Trivsel", afsnit 1, 3 og 4).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24,55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer