Holdet 2h rt (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Retorik C
Lærer(e)
Hold 2025 rt/h (2h rt)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Kommunikationssituation, genre, funktion
Titel 2 Appelformer og kriseretorik
Titel 3 De retoriske partes og argumentation
Titel 4 Faglig formidling
Titel 5 Den store tale

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Kommunikationssituation, genre, funktion

Færdigredigeret

Estimeret omfang af stoffet i dette forløb er 30 sider

I dette forløb introduceres eleverne til faget retorik. Eleverne præsenterer sig selv til at begynde med, og vi taler om forholdet mellem natura, ars, usus. Ydermere finder eleverne et eksempel på en person (kendt eller ukendt), de mener er efterlignelsesværdig og ikke-efterlignelsesværdig, og vi taler om imitatio. Eleverne introduceres også kort til begrebet retorisk medborgerskab og overvejer situationer, hvor de selv har udøvet retorisk medborgerskab

Eleverne introduceres til De tre k'er (konstruktiv, kærlig, konkret kritik), og vi øver kritik, idet vi læser en anmeldelse af Thomas Treo (Lana Del Rey er en fæl narrefisse) og forsøger at give ham kritik på anmeldelsen.

Ydermere introduceres eleverne til kommunikationssituationens betydning for retorik, der gennemgås både Ciceros kommunikationsmodel (Afsender, modtager, emne, sprog, omstændigheder) og Bitzers retoriske situation (Exigence, Mediators of Change, Constraints). Forholdet behandles mellem emne, formål og retorisk funktion (movere, docere, delactere). Vi øver analyse af kommunikationssituation og Bitzers retoriske situation på et Facebookopslag fra Nordsjællands Politi d. 25.8.2025

Der introduceres også til de tre klassiske talegenrer (politisk tale, retstale, lejlighedstale) og med genrehybrider. I forlængelse heraf analyseres genrehybriden "Det globale gymnasium" (Politiken d. 6. januar 2024) med særligt fokus på genre og retorisk funktion

Praktisk arbejdes der med:
- I grupper laver elever plakater for forskellige elevaktiviteter på skolen. Formålet med disse ytringer er at få eleverne til at forstå væsentligheden af kommunikationssituationen, et klart formål og én bærende retorisk funktion i en ytring. Eleverne præsenterer deres plakater i plenum, og jeg giver feedback på baggrund af de tre k'er, som eleverne har lært om.


Retorisk analyse og vurdering:
- Analyse og vurdering af debatindlægget "Der er ingen som advarer os" med særligt fokus på det uklare formål. Eleverne forsøger også at give feedback til afsenderen.


I forløbet læses der følgende i Ud med sproget:
P. 13-18 (kapitel 1)
p. 48-51 (uddrag af kap. 2 om kritik - læst i klassen)
p. 99_105
p. 109-118 (kapitel  7 om situationen)


Thomas Treos anmeldelse af Lana del Rey https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4731295.ece

Opslag fra Nordsjællands politi på Facebook d. 25. august 205

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Appelformer og kriseretorik

Færdigredigeret

Estimeret omfang af stoffet i dette forløb er 50 sider

Vi arbejder først med de tre appelformer (ethos, pathos, logos), herunder også pop-logos, evidentia, sponsorship effect samt de klassiske (phronesis, arete, eunoia) og moderne (kompetence, åbenhed, engagement) etos-dyder.


I forbindelse med arbejdet med de tre appelformer laver eleverne først småopgaver, der fokuserer på at få trænet deres forståelse af appelformerne og de begreber, der hører dertil. De skriver evidentia-beretninger. De finder instagramopslag fra influencerer, som benytter poplogos.

Som ytring arbejder eleverne med at skrive en anmeldelse i frobindelse med deres studietur. Benspændet her bliver at fokusere på evidentiaoplevelsen, pathos, og deres eget ethos som anmelder.

Vi dykker dybere ned i ethos og arbejder målrettet med både de klassiske og moderne ethosdyder, idet eleverne analyserer ethos og ethos-brug hos kommunens borgmester Christina K. Hansen på hendes facebook og instagram. I grupper laver de analyser af udvalgte facebookopslag og præsenterer dem for HA.

I forbindelse med introduktionen til appelformerne (her særligt ethos) lærer eleverne også overordnet om kriseretorik og undskyldningsretorik. Her fokuserer vi på Ware og linkugels strategier for selvforsvar (apologi-undergenrer, dvs. frifindelse, oprejsning, forklaring, retfærdiggørelse) samt på Koesten og Rowlands soningsretorik. I forlængelse af disse teorier arbejder vi med retorisk kritik af Mette Frederiksens pressemøde om Spiralsagen d. 24/9-25, Pernille Rosenkrantz-Theils Undskyldning til udsatte i åndssvageforsorgen september 2022, og Jonathan Spangs facebookopslag d. 25/9-2025 . Vi hører også en podcast om krisens sprog og debatterer, hvilke kriser der præsenteres, og om de blev tacklet retorisk hensigtsmæssigt.

Læste tekster:
Ud med sproget kapitel 4 om appelformerne (p. 67-81)
Grundbog i retorik, systime, 2022, p. 160-162 + 165-166 (om apologi og undskyldningsretorik, introduktion til Ware og Linkuegel samt Koesten og Rowland)
- Klog på sprog: Krisens sprog. Radioprogram fra d. 24/9-2021, se https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-paa-sprog/klog-paa-sprog-2021/krisens-sprog-11032107385



Elevproduktion: Anmeldelse

Tekster vi laver retorisk kritik (analyse + vurdering af):
- Udvalgte opslag på borgmester Christina K. Hansens Facebook og instagram
- elevvalgte facebookopslag fra Mette Frederiksen
- Anmeldelsen : "To hjerter: Cocktailbaren NoHo i Kødbyen har udvidet med køkken. Det havde de ikke behøvet" fra Politiken d. 23. februar 2018
- Pernille Rosenkrantz-Theils Undskyldning  september 2022
- Mette Frederiksens pressemeddelelse i forbindelse med Spiral sagen d. 24/9-2025
- Jonathan Spangs facebookopslag d. 25.9.2025


Supplerende materiale:
- lærerproduceret ark om anmeldelsen som retorisk genre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 De retoriske partes og argumentation

Færdigredigeret

Estimeret omfang af stoffet i dette forløb er 50  sider

forløbet introduceres eleverne først til de fem retoriske partes (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio), og dernæst til argumentationsteori samtidig med der sideløbende laves tilhørende opgaver og udarbejdes et debatindlæg samt en fælles video for, hvorfor man på Stenhus bør vælge retorik.

I arbejdet med Inventio introduceres eleverne til begreberne topik/topos og i forlængelse heraf arbejder vi med lærerproducerede opgaver om topik og vinkling.
I arbejdet med dispositio introduceres eleverne også for ansva-modellen (til debatindlæg) og den klassiske dispositio (til taler)
I arbejdet med elocutio introduceres til aptum, puritas, perspicuritas og ornatus samt til en række sproglige virkemidler (p. 35-37 i Ud med sproget).
Ydermere introduceres der kort til Memoria og Actio, som vi vender tilbage til, når eleverne skal holde tale senere på året.
Efterfølgende går vi i dybden med argumentationsteori.. Vi arbejder teoretisk og praktisk med Tolmins argumentmodeller (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør), argumenttyper (ordvalgsargument/framing, sammenligningsargument, autoritetsargument, glidebaneargument, generaliseringsargument, motivationsargument, ad-hominem-argumentation), argumentationens dynamik (konstaterende, definerende, evaluerende og advokenrede fase).

På baggrund af argumentationsteorien og de tre første partes laver eleverne en retorisk kritik (analyse og vurdering) af debatindlægget "Skal du have børn i den forlængede spilletid, må du også selv turde tage ansvar på dine skuldre" og "Gratis bind og tamponer hører ikke hjemme på KU" med fokus på elocutio, topik og argumentation samt argumentationens faser.
I forlængelse af argumentationsteorien lærer eleverne om begrebet retorisk medborgerskab, og vi diskuterer, hvornår der er mulighed for at opnå dette. I denne forbindelse lærer eleverne også om borgerforslaget som genre og eleverne laver retorisk kritik på borgerforslaget ”Afskaf dansk" fra d. 21.9.2023

Praktisk udformer eleverne deres eget debatindlæg, hvor de både laver en udspecificeret beskrivelse af kommunikationssituationen og arbejder grundigt med inventio, dispositio og elocutio. Undervejs i processen giver eleverne hinanden feedback. Efterfølgende prøver de at skulle omskrive deres debatindlæg til et borgerforslag, hvor vi fokuserer på muligheder og begrænsninger ved den ændrede kommunikationssituation.
Endelig laver vi på holdet en fælles moverende video for, hvorfor man skal vælge retorik som valgfag på Stenhus. Videoen bruger til Åbent hus og til valgfagspræsentation.

Endelig er eleverne 19/2-2026 inde som tilskuere til Debatten, hvor vi iagttager og analyserer argumentation i praksis.


Læst teori:
Ud med sproget p. 21-26, 26-33, 33-39, 85-88, 89-94, 140-142 (de retoriske partes, inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio samt om argumentation og om den praktiske del af eksamen)
Om borgerforslaget som genre (se https://www.borgerforslag.dk/ofte-stillede-spoergsmaal/)
Lærerproduceret materiale om Retorisk medborgerskab

Tekster, vi har lavet retorisk kritik på (dvs. retorisk analyse + vurdering af hensigtsmæssigheden):
Debatindlægget: "Skal du have børn i den forlængede spilletid, må du også selv turde tage ansvaret på dine skuldre", af Tobias Pagh, 9.1.2024
Debatindlægget "Gratis bind og tamponer hører ikke hjemme på KU" af Alxander Foges, 20.11.2024 på ku.dk
Borgerforslaget "Afskaf dansk" fra d. 21.9.2023
Analyse af Frej Prahl-instagramopslag med fokus på topik og argumentation

Elevproducerede ytringer:
Debatindlæg
Fælles video for, hvorfor man skal vælge retorik som valgfag
Omskrivning af og refleksion over debatindlæg til Borgerforslag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Faglig formidling

Færdigredigeret

Omfang ca. 40 sider

Forløbet tager udgangspunkt i faglig formidling. Eleverne får indblik i, hvad faglig formidling er, og hvilke særtræk der er kendetegnende ved faglig formidling. Særligt gøres der noget ud af forholdet mellem afsender (faglig eller fagfaglig formidler) og modtager (lægmand), den docerende funktion, tekstkvaliteter, billeder/modeller/skalering og den sproglige stil (herunder metaforer) i faglig formidling. Der arbejdes både med mindre øvelser og med større tekstproduktioner. Eleverne kommer i sidste ende til selv at lave deres egen fagligt formidlende artikel, video eller oplæg på baggrund af selvvalgt emne. I den forbindelse fokuserer vi også på medievalg.

Foruden teoretisk gennemgang og produktion af egen artikel analyserer og vurderer eleverne også andres fagligt formidlende artikler på baggrund af den teori, de har haft om faglig formidling.  Eleverne inddeles i grupper, hvor de i hver gruppe analyserer en formidlende ytring og præsenterer denne analyse for hele holdet.
Ydermere introduceres eleverne i forløbet også til skriveprocessen og til de fire tekstkvaliteter, og de forsøger at indtænke og reflektere over disse i deres egen tekstproduktion.


Materiale, der læses i forløbet:
• Grundbog i retorik (2. udgave) p. 121-132 og 138-143
• udvalgt faglig formidling om coronavirus fra hhv. Statens seruminstitut og Sundhedsstyrelsen
UltraNyt: "Fik mærkelig allergi af flåter", september 2025, https://api.drtv-platform.dr.dk/episode/ultra-nyt_-fik-maerkelig-allergi-fra-flaater-_-status_542645
"Spørg videnskaben: Hvorfor bliver jeg så varm og svedig, når jeg sover?", fra videnskab.dk september 2025, se https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-bliver-jeg-saa-varm-og-svedig-naar-jeg-sover/
Søren Brostrøm: ”Hjernen” Uddrag fra bogen ”Søren Brostrøm fortæller om knogler, organer, og vores seje immunforsvar”, Carlsen, 2023.
PHD-cup 2025 (video)
Hjernekassen" kræftskyld", 7. marts 2023, minuttal 00:00-07:15, se https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-paa-p1/hjernekassen-paa-p1-2023/kraeftskyld-11032322102

Elevproduktion:
• Fagligt formidlende artikel, video eller oplæg (selvvalgt kommunikationssituation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den store tale

Færdigredigeret

Estimeret omfang af stoffet i dette forløb er 10 sider

Forløbet om talen er primært et praktisk forløb, der kort samler op på lidt teori og retorisk kritik undervejs, men ellers har til formål at have fokus på eleverne egen taleskrivning, herunder særligt fokus på memoria og actio.

Indledningsvist ser vi igen på Aristoteles' tre klassiske talegenrer  med særligt fokus på deres funktion. Vi samler også op på de fem retoriske partes med særligt fokus på memoria og actio. Dernæst taler vi om det særlige ved at lave retorisk kritik på en tale. Eleverne læser p. 132-134 i Ud med sproget om mundtlighed og skriftlighed, og vi sammenligner skriftlighed med mundtlighed. Vi taler også om den retoriske situation og dispositio i en tale, herunder særligt den klassiske dispositio (på baggrund af lærerproduceret materiale).

I arbejdet med retorisk kritik arbejder vi med Mette Marie Ydes 8. marts tale 2026, idet vi analyserer kommunikationssituation, Bitzers retoriske situation, genre, retorisk funktion, inventio, dispositio, elocutio og vurderer hensigtsmæssigheden..


Vi genlæser også om memoria og actio, og eleverne arbejder med praktiske øvelser, der styrker såvel memoria som actio.

Endelig skal eleverne skrive, øve og afholde deres egen moverende tale på baggrund af al den viden, de har fået indtil nu i retorikundervisningen. Alle elever får naturligvis feedback fra holdet eftertaleafholdelse, således at vi også vender tilbage til og få samlet op på feedback med de tre k'er.

Teori:
Helle Borup: Ud med sproget " p. 132-134

Retorisk kritik (analyse + vurdering af hensigtsmæssighed):
- Mette Marie Ydes 8. marts tale 8/3-2026, se https://www.dansketaler.dk/tale/mettemarie-yde

Elevproduceret ytring:
Moverende tale + afholdelse heraf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer