Holdet 2a re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e)
Hold 2025 re/a (2a re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Intro til religion.
Titel 2 2. Kristendom + 3. Grønkirke.
Titel 3 4. Islam.
Titel 4 5. Buddhisme.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Intro til religion.

Introduktion til religion.

Læreplanen udleveret og centrale passager gennemgået.

Hvad er religion?

Religionsdefinition. Her introduceres klassen for Ninian Smarts model med syv dimensioner til at indkredse religionsbegrebet. Dimensionerne handler om religioners forskellige fænomener og begreber, som man kan undersøge og analysere religioner ud fra.

Kort introduktion til jødedom, kristendom og islam.

>>Indefra/Insider >< Udefra/Outsider begreberne introduceret.

Centrale begreber/teori til anvendelse i de forskellige forløb året igennem:
N. Smarts 7 dimensioner.
Insider >< Outsider (anvendes ved introduktion til tekster i religion)
Graden af det religiøse engagement hos afsender af en given tekst i faget religion (anvendes ved introduktion til tekster i religion)

Metoder i religion:
Religions fænomenologi.
Religions sociologi.
Indholds- og begrebsanalyse.
Fremgangsmetoden i undervisningen finder I på arket 'Hvordan gennemgår man en tekst i religion'.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Kristendom + 3. Grønkirke.

Kristendom.

Emner og kernestof:

1. Skabelsesberetningen og Syndefaldsmyten.
Mosebog kap. 1-2, 3. (Skabelsen og syndefaldet).
Andreasen, E. (2005-2009): Religion og kultur - en grundbog. Systime. s. 143-147.
Præsteskriftet/Jahvistiske tradition.

2. Tværfagligt projekt med dansk.
Emnet behandler klimakrisen religionsvidenskabeligt og repræsenterer holdets 4. emne ("Et veldefineret religionsfagligt emne").
Den overordnede problemformulering til projektet: Hvilken rolle kan kristendom – og den danske folkekirke – spille i forhold til kampen for dette verdensmål? Bør folkekirken overhovedet engagere sig i denne dagsorden? Og hvad er Grøn Kirke egentlig?
Materiale, udleveret som kompendium:
Den apostolske Trosbekendelse.
Mosebog kap. 1-2, 3. (Skabelsen og syndefaldet).
Kirken skal blande sig uden om klimadebatten_ - Religion.dk
Adventistpræst_ Vi har kun fået kloden til låns - Religion.dk
Tragisk CO2-rekord - hvor bliver kirken af i debatten_ - Religion.dk
Grøn kirke: Bekendende bøn for skabningen og menneskeheden
Grøn kirke: Bliv Grøn Kirke Tjekliste til at blive en mere klima- og miljøvenlig kirke.
Grøn kirke: Bøn
Grøn kirke: En samtale mellem Gud og Satan.
Grøn kirke: SYNDSBEKENDELSE og TROSBEKENDELSE
En rød bøf og Jesu genkomst_ Kom med til klimadebat på Himmelske Dage _ roskildestift.dk
Grøn Kirke er Danske Kirkers Råds arbejde med klima og miljø.
Guidet-meditation-med-Kristuskransen-med-den-groenne-perle
Peter Heini Glistrup, https://www.dansketaler.dk/tale/peter-heini-glistrups-praediken
Præst_ Naturen er ikke til for menneskers tilfredsstillelse - Religion.dk
Herbener, J.-A. Er verdens religioner blevet grønnere? Politiken 3. juni 2018
Danskernes Akademi, Phil Zuckerman: Religionens betydning i USA og Danmark  https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE
Qvortrup Fibeger_Tro_ Det indre marked
Max Weber - affortryllelse.
Synkretisme
Sekularisering
Natursyn: Det holistiske natursyn, Det instrumentale natursyn


3. GT-profetier; Kontinuitet og spændingsforhold mellem GT og NT. Messiasforventninger.
Forman, De kristnes religion. Systime. 2009. s. 54-55_Messias.
Følner, H. (2007) Kuplen, Muren, Graven. Gyldendal. S.161-162.
Esajas Bog kap. 52,13 - 53,12 (Herrens lidende tjener).
Esajas Bog kap. 11,1-10 (Davids sønnens fredsrige).
Daniels bog kap. 7,1-14 (Synet om de fire dyr (Menneskesønnen)).
NT - introduktionen af Jesus i evangelierne:
Matthæusevangeliet kap. 1 vers 1-17.
Markusevangeliet kap. 1 vers 1-8.
Johannesevangeliet kap. 1 vers 1-18.

4. Jesus - Synsvinkler på Jesus.
Følner, H. Kuplen, Muren, Graven. Gyldendal. 2007. S. 157
Lykke-Kjeldsen, C. (2016) Begrebsnøglen til religion_Systime. 34-35. Karisma.
Markus-evangeliet om Jesus_Kap. 1 vers 1-45.


5. Jødernes lovsyn sammenlignet med Jesu syn på loven. Kontinuitet og spændingsforhold mellem GT/jødedommen på den ene side og NT/ kristendommen på den anden. Dertil perspektivering af den kristne etik til idag.
2. Mosebog kap. 20, 9-11
3. Mosebog kap. 11, 1-8.
Markus-evangeliet kap. 2, 23-2,28 (Aksplukning på sabbatten).
Markus-evangeliet kap. 3, 1-6 (Helbredelsen af manden med den visne hånd).
Markus-evangeliet kap. 7, 1-23 (Spørgsmålet om rent og urent).
Matthæus-evangeliet kap. 5, 17-48 (Bjergprædikenen > radikalisering af loven).
Lukas-evangeliet kap. 15,11-32 (Lignelsen om den fortabte søn).
Herbener, J.-A. (2012): Er Jesus den store fredsfyrste? Politiken 10. april.
Lukas-evangeliet kap. 10, vers 25-37 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner). Opgør med jødernes snævre begreb om "næsten". Hvem er næsten indenfor jødedommen 3. Mosebog kap. 19 vers 18 og vers 34 >< 3. Mosebog kap. 3 vers 21 Bestemmelser om præsteskabets hellighed/renhedsforskrifter for præsterne. Hvem er næsten indenfor kristendommen > Næstekærlighedsbegrebet udvides fra partikulær jødisk til universel).
Poulsen, A Kristendom i nutid. 56-62. Etik.
Haaning, K. (2016) Kristendom – tro og praksis. (siderne 194-199, der omhandler: Begrebsafklaring af genren lignelser, Lignelsen om Den barmhjertige samaritaner i dag med afsæt i Den syriske flygtning er ikke min næste og Svar til Marie Krarup: Den syriske flygtning i nød er også min næste.
Lykke-Kjeldsen, C. (2016) Begrebsnøglen til religion - teori og metode. KARISMA s. 34-35

6. Kristendommens kult og ritualer eksemplificeret ved nadver.
Andreasen, E. (2005-2009): Religion og kultur - en grundbog. Systime. s. 166-168. (Kult og riter, dåb og nadver).
Motzfeldt, D. T. (2010) Religion, Teori, Metode. Systime. s. 33-34 (Ritualer).
Thorsen, D. Har du styr på den kristne påske? Kristeligt Dagblad 5. april 2009.
Markus-evangeliet kap. 14 vers 12-25; Kap. 15; Kap. 16.
Præstens ord som optakt til nadverritualet. Den danske Ritualbog, 1992 (Tekst 1).
Indstiftelsesordene til nadveren. Den danske Rituaalbog, 1992 (Tekst 2).
Carsten Riis Jensen: En nadverprædiken. riisjensen.dk.2005.

7. Reformationen.
Kompendium: Reformationen - Luthersk protestantisme.
Kompendiet er udarbejdet med afsæt i følgende:
Reimick, S.(2009): Kultur og samfund. En grundbog til kultur- og samfundsfaggruppen på HF. Systime. s. 127-130. Fra samme materiale: Kilder: Martin Luther: Om det almindelige præstedømme; Martin Luther: Om tro og gerninger; Gregormessen, 1479 (Århus Domkirke); Alterbordsforside, 1561 (Torslunde Kirke).
Theserne §42-47, 50 (Om afladen).
DR Gymnasium: 5 Skarpe om Luther (http://www.dr.dk/Gymnasium/Religion/Udsendelser/Artikler/20140514101129.htm)

Religionsfaglige begreber og centrale personer/grupper:
Antropogenese.
Creatio ex nihilo.
Antropomorf.
Max Weber - affortryllelse.
Synkretisme
Sekularisering
Natursyn: Det holistiske natursyn, Det instrumentale natursyn
Kosmos.
Kaos.
Tabu.
Trickster.
Kosmogenese.
Arvesynd.
Profetier
Den kristne messiasforventning - Herrens lidende tjener, Konge, Menneskesønnen.
Eskatologi.
Apokalypse.
Ritual.
Myte.
Ætiologi.
Kultdrama.
Lignelser.
Monoteisme
Polyteisme
Ommytologisering
Den kristne grundmyte (Skabelses-, syndefalds- og løsningsmyte)
Karismatisk ledelse (Max Weber, heroisk karisma, profetisk karisma, magisk karisma)
Myndighed - Jesu myndighed
Undere
Den kristne grundmyte
Sonoffer - Jesus
Tolder
Farisæerne, de skriftkloge


Omfang ca. 73 sider, dokumentar, Youtube klip, netsøgning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 4. Islam.

Kernestof:
Grundbog Forman, J. (2006-2009): Muslimernes Religion. Tro, Praksis og sharia. Systime.
Islams oprindelse s. 10-18.
Troen s. 19-28.
Søjlerne s. 29-35.
Klassisk sharia s. 42-47.
Moderne sharia s. 49-56. CR gennemgang for klassen - se PP "Sharia-lovgivning" (Sekularisme, modernisme, traditionalisme,   
fundamentalisme/radikal islamisme, militant islamisme, euro-islam).
Materiale til gennemgang af begrebet 'Jihad'. Kitir, D. Klassisk og moderne islam. Systime. 2. udgave. s. 96-98. (Materialet er formidlet til klassen i pp 'Jihad_Intro'.

Primær kilder fra grundbogen.
Tekst 2: Koranen om Guds storhed: Sura 112, 2,255.
Tekst 5: Koranen om Muhammeds autoritet: Sura 53,1-23.
Tekst 6: Profetens himmelrejse (Ibn Ishaq beretter om Muhammeds natterejse, Ibn Ishaq beretter videre om Muhammeds himmelfærd).
Tekst 14: Koranen (og Hadith) om Dommedag: Sura 56,1-56.


Primær kilder (ikke fra grundbogen):
Sura 2,115-117. (Koranen om Allah).
Muslimsk organisation: Demokrati forbudt. You Tube: http://www.youtube.com/watch?v=vOSFFEdUaCo
Hvorfor Naser Khader (MF for De konservative) – bl.a. ud fra tawhid - ikke kan være muslim. Salafismens tolkning af, at islam er uforenelig med demokrati.
Er det tilladt at have Army Cut frisure_ - Dr. Kamran Shah
Jeg har mistet 5 års bønner. Hvad nu_ - Dr. Kamran Shah
Else Marie Nygaard: Özlem Cekic: Hadet har fyldt meget i mit liv. kristeligt-dagblad.dk, 24. april 2015.
Native Deen. Native Deen er en islamisk musikalsk gruppe fra Washington, D.C.-området. Native Deens musik kombinerer hiphop og R&B stilarter med lyriske temaer baseret på islam.

Supplerende litteratur:
Van Genneps Teori om overgangsritual - Valfarten som overgangsritual.
Motzfeldt, D. T. (2010): Religion: Teori - Fænomenologi - Metode. Systime. s. 110-111 (Religionsvidenskabeligt om Valfart).
BBC film: Valfarten til Mekka.
Konversion. (Definition, Lewis Rambo, Konversions beretning, forskellige former for konversion). Materiale fra Begrebsnøglen: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=143#c346
Østergaard, K. Danske Verdensreligioner. Islam. Gyldendal. 2007. S. 63-66, 69, 71, 73. (minoritet><majoritet, Charlotte Hamburger, Orientalisme.
Kitir, Deniz, Klassisk og moderne islam. Systime. S. 96-98 (Jihad). S. 237-239, 241-243, 245-246 (Radikalisering og islamisk modkultur. Islamisme og senmoderne identitet. Hvor meget betyder religion for radikalisering?)

Eleverne valgte som særligt studerede emner at sætte fokus på følgende emner i et afsluttende selvstændigt projekt:
Kvinder i islam og maskeringsforbud.
Konversion
Radikalisering og islamisk modkultur.
Islamdebat. Forestillinger om islam og muslimer i den danske offentlighed. Muslimer som minoritet i Danmark. Integration og det aktuelle valg. Orientalisme og islam.


Religionsfaglige begreber:
Antropomorf
Axis mundi
Basmala-frasen
circumambulation
eskatologi - læren om de sidste tider
den koraniske eskatologis funktioner
kaos
kosmos
monoteisme
negativ-teologi
overgangsritual (separationsfase, liminalfase, inkorporationsfase)
polyteisme
myte
ritual
profan
quibla
sakrale
shirk
tawhid
Nafs (oversættes ofte til selvet, psyke, ego. Regnes for en del af den menneskelige natur).
Formans model (sekulær, modernist, traditionalist, fundamentalist - radikal islamisme, militant islamisme).
Tilgange til oplevelser af ritualer (Horisontal, vertikal, kontemplativ).

Omfang ca. 56 sider, film, dokumentar, YouTube klip, billeder, netsøgning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 5. Buddhisme.

Kernestof:
Andreasen, E. (2002) Buddhisme. Gyldendal. s. 10-12_Indiens religioner før og samtidig med Buddha. s. 10-12, 20-21, 24-29 (Læren, Etikken, Samfundet).
Højholdt, L (1993) Buddhas lære og den tibetanske buddhisme. Munksgaard. s. 29-30, 100-101. Årsagskæden, De seks karmaverdener.

Kernestof: Primærkilder
Buddha-legenden (fra: Højholt, L. (1993): Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme. Munksgaard. S. 12-15).
Nirvana, Karma (fra: Bruun, J (1982): Buddhismen, Tanker og livsformer. Gyldendal. s. 53, 41)
Genfødsel uden sjælevandring (fra: Bruun, J (1982): Buddhismen, Tanker og livsformer. Gyldendal. s. 44-45. Husk Nagasena og storkongen Menander).
Benarestalen (fra: Bruun, J (1982): Buddhismen, Tanker og livsformer. Gyldendal. s. 45-46).

Optagelse: På pilgrimsfærd til Sarnath.

Billeder:
Buddha overvinder Mara (Tanga, mudra) (fra: Højholt, L. (1993): Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme. Munksgaard. S. 22).
Buddha opnår oplysning under bodhitræet.
Livshjulet (Tanga) (fra: Højholt, L. (1993): Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme. Munksgaard. S. 26-30).
Avalokiteshvara (fra: Højholt, L. (1993): Buddhas lære – og den tibetanske buddhisme. Munksgaard. S.).

Dokumentar:
Buddhas liv (BBC). (Buddhas liv, Det religiøse miljø på Buddhas tid).
Elsass, P. Buddhas veje, samtaler med tibetanske buddhister. TV-udsendelse. Som afslutning på forløbet havde holdet fokus på buddhisme i en moderne vestlig kontekst: I Vesten anvendes buddhisme til behandling af stress og depression, og østlige meditationsmetoder omformes til "mindfulness". Eller vi søger hvile og harmoni i midlertidig ensomhed, som vi kalder "at gå i retreat". Men buddhisme stammer fra Østen, og spørgsmålet er, om grundlæggende kulturforskelle uden videre kan overskrides. Peter Elsass, professor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet, har i en årrække rejst rundt med en tibetansk lama i Nordindien og Tibet og interviewet spirituelle mestre for at få at vide, hvorledes de opfatter den buddhistiske lære og levevis.

Begreber og fokus:
Det religiøse landskab på Buddhas tid.
Vedaerne og upanishaderne, den mekaniske offerkult, samfundsindretning/kastesystemet, atman og brahman.
Buddhas menneskesyn: atman findes ikke! >> anatman = Intet jeg! >> de 5 skandhaer.
Middelvej/Den 8-leddede vej.
Dharma (læren)
De fire ædle sandheder.
Valfart.
Axis mundi.
Circumambulation.
Sakral/Hellig >< profan/hverdagsagtigt.
Årsagskæden.
Samsara.
Livshjulet.
Nirvana.
Karma/Karmalæren.
Anatman.
Skandhaer.
Mara.
Bodhisattva.
Avalokiteshvara.
Overordnet: tre former for buddhisme.
1. Theravadabuddhismen.
2. Mahayanabuddhismen.
3.Tibetansk buddhisme.


Omfang ca. 24 sider, Dokumentar, Reportage, billeder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer