Holdet 2d ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e)
Hold 2025 ke/d (2d ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atomer
Titel 2 Ionforbindelser
Titel 3 Molekylforbindelser
Titel 4 Mængdeberegning
Titel 5 Organisk kemi - alkaner
Titel 6 Syre-basereaktioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atomer

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare forskellen på begreberne atom, isotop og grundstof.
- at forklare forskellen på begreberne grundstof og kemisk forbindelse.
- at redegøre for begrebet atommasse, og beregne massen af et molekyle i units.
- at tegne en skalmodel med elektroner for de første 18 grundstoffer i det periodiske system.
- at forklare hvad grundstoffer i samme hovedgruppe har til fælles, og hvad grundstoffer i samme periode har til fælles.
- at forklare forskellen på et indekstal og en koefficient.
- at afstemme et reaktionsskema.

VIGTIGE FAGTERMER
Grundstof, atom, molekyle, kemisk forbindelse, reaktant, produkt, reaktionsskema, tilstandsform, afstemning, indekstal, koefficient, proton, neutron, elektron, elektronskal, isotop, atommasse, unit, atomnummer, periodisk system, hovedgruppe, undergruppe, periode, ædelgas, metal, ikke-metal.

FORSØG
- Krystalvand i kobber(2+)sulfat

PENSUM
Basiskemi C, side 7-26 + 82-83
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ionforbindelser

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning, fx for grundstoffet oxygen.
- at anvende ædelgasreglen til at forudsige, om et givent hovedgruppegrundstof vil afgive eller optage elektroner ved iondannelse, og angive hvor mange elektroner det drejer sig om, samt forudsige ladningen på den dannede ion.
- at sammensætte en neutral formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion.
- at navngive simple ioner, udvalgte sammensatte ioner samt ionforbindelser.
- at forklare hvad krystalvand er.
- ud fra tabel 8 (side 43 i Basiskemi C) at redegøre for, om en given ionforbindelse vil være letopløselig eller tungtopløselig.
- at opskrive et ionreaktionsskema for en given fældningsreaktion.
- at identificere tilskuerionerne i en given fældningsreaktion.

VIGTIGE FAGTERMER
Ædelgasreglen, ion, ionforbindelse, ionbinding, iongitter, simple ioner, sammensatte ioner, neutral formelenhed, krystalvand, letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser, fældningsreaktion, bundfald, tilskuerioner

FORSØG
- Fældningsreaktioner
- Rensning af spildevand

PENSUM
Basiskemi C, side 31-38 + 41-47
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Molekylforbindelser

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvordan man navngiver molekylforbindelser.
- at forklare hvad man forstår ved en kovalent binding.
- at tegne strukturformel og elektronprikformel for en given molekylforbindelse.
- at forklare forskellen på enkeltbindinger, dobbeltbindinger og trippelbindinger.
- at forudsige den rumlige opbygning for en række udvalgte molekylforbindelser.
- at forklare begrebet elektronegativitet.
- at forudsige om en given kemisk binding vil være polær eller upolær.
- at redegøre for en given kemisk forbindelses indhold af hydrofile og hydrofobe grupper, og bruge dette til at forudsige, om den kemiske forbindelse (hvis væske) forventes at være fuldt blandbar med vand eller ej.

VIGTIGE FAGTERMER
Molekyle, talforstavelse, elektronsky, kovalent binding, fælles/delt elektronpar, ledigt elektronpar, molekylformel, strukturformel, elektronprikformel, enkeltbinding, dobbeltbinding, trippelbinding, molekylgitter, elektronegativitet, polær, upolær, hydrofil gruppe, hydrofob gruppe.

FORSØG
- Molekylforbindelsers opløselighed
- Fedtindhold i chips

MATERIALE
Basiskemi C, side 52-61 + 67-75
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mængdeberegning

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at redegøre for størrelserne masse, stofmængde, molar masse, volumen, formel stofmængdekoncentration og aktuel stofmængdekoncentration, og kende symbolerne og enhederne for disse.
- at beregne et stofs molare masse ud fra dets kemiske formel.
- at anvende formlen M = m/n til at beregne én af de tre størrelser, hvis de to andre størrelser er kendte.
- at anvende formlen c = n/V til at beregne én af de tre størrelser, hvis de to andre størrelser er kendte.
- at forklare begrebet ækvivalente stofmængder, og kunne beregne disse.  
- at anvende fortyndingsloven.
- at forklare princippet i en titreranalyse.

VIGTIGE FAGTERMER
Stofmængde, mol, molar masse, Avogadros tal, ækvivalente stofmængder, formel og aktuel stofmængdekoncentration, fortyndingsloven, titreranalyse, ækvivalenspunkt, indikator.

FORSØG
- Fremstilling af alunkrystaller
- Havvand

PENSUM
Basiskemi C, side 83-93 (frivilligt) + 104-114
PowerPoint om stofmængde, molar masse, ækvivalente stofmængder og mængdeberegningsskemaer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Organisk kemi - alkaner

INDHOLD
I dette forløb lærer I om carbonforbindelsernes kemi. Vi fokuserer vi på alkaner, og snakker om deres opbygning, repræsentationsformer, navngivning og fysisk/kemiske egenskaber.

VIGTIGE FAGTERMER
Carbonhydrider, alkaner, kompakt strukturformel, zigzagformel, uforgrenede og forgrenede alkaner, alkylgruppe (sidekæde), fuldstændig og ufuldstændig forbrænding.

FORSØG
- Alkaner

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at gøre rede for alkaners molekylstruktur og navngivning.
- at oversætte strukturformler til zigzagformler og omvendt.
- at opskrive en forbrændingsreaktion og kunne forklare forskellen på en fuldstændig og en ufuldstændig forbrænding.
- at gøre rede for alkaners fysiske egenskaber (herunder kogepunkter, smeltepunkter og vandopløselighed).

MATERIALE
Basiskemi C, side 117-131
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Syre-basereaktioner

INDHOLD
I dette forløb lærer I om syre-basekemi generelt, og om hvordan udledningen af CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer fører til en forsuring af vores verdenshave.

VIGTIGE FAGTERMER
Syre, base, syre-basereaktion, hydron, korresponderende syre-basepar, ledigt elektronpar, amfolyt, syrestyrke, basestyrke, pH, vands selvionisering/autohydronolyse, vands ionprodukt, sur, neutral og basisk opløsning.

FORSØG
- Carbondioxid i vand

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvad der forstås ved en syre, en base og en syre-basereaktion.
- at opskrive et reaktionsskema for en given syres reaktion med en base.
- at angive den korresponderende syre til en konkret base, samt den korresponderende base til en konkret syre.
- at give eksempler på stoffer, der kan optræde som amfolytter.
- at forklare forskellen på henholdsvis en stærk syre og en svag syre, samt en stærk base og en svag base.
- at forklare hvad der forstås ved vands selvionisering/autohydronolyse og ionprodukt.
- at forklare hvordan en opløsnings pH er defineret, samt hvordan man kan måle pH i en opløsning.

MATERIALE
Basiskemi C, side 153-167
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer