Holdet 3e ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2025 ol/e (3e ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Intro til oldtidskundskab.
Titel 2 2. Epos
Titel 3 3. Romerske myter - arven fra de gamle grækere.
Titel 4 4. Filosofi. Platons idélære.
Titel 5 5. Det klassiske drama - Kong Ødipus.
Titel 6 6. Den klassiske kunst og dens efterliv.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Intro til oldtidskundskab.

Intro til oldtidskundskab.

En odyssé rundt på Stenhus gymnasium.

Udlevering af Læreplanen for oldtidskundskab.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Epos

Epos: Homers Odysseen - Helten og Rejsen.

Kernestof:
Due, O. S. (2006): Homers Odysseen. Gyldendal.
1. Sang vers 1-124, 6. Sang vers 1-197, 9. Sang vers 1-565.

Supplerende litteratur:
Andreasen, B. (2013): Paideia. Systime. S. 11-28.
Bender, J. (1993) Oldtidens Grækenland. Græske billeder. Munksgaard. S. 202-203. Kronologisk oversigt. Gennemgang af de historiske perioders karakteristiske træk og relationen til Homers eper.
Zeruneith, K. (2002): Muse fortæl mig om manden. Politiken (Perspektivering af Homers Odysseen - generelt om perioden CR).
Zeruneith, K. (2002): Træhesten. Fra Odysseus til Sokrates - En bevidsthedshistorie. Gyldendal. s. 127-145, 171-203, 204-283 (CR).
Homers Apoteose (1827). Af Jean-Auguste-Dominique Ingre. Louvre. Paris. ("Tekstens hvorfor"). Maleri.
Leda og svanen (1508). Af Francesco Melzi. Maleri.
Paris' dom (1904). Enrique Simonet. Maleri.

Perspektivering:
Antikreception
Homer som inspirationskilde. Den rejsende. Helte. Dannelsesrejse.
Filmklip: Troja (blot indledningen). Skift i heltebilledet, Achilleus><Odysseus. Bia><Metis).
Dannelsesrejse.
Joel Coen, Ethan Coen: O Brother, Where Art Thou? (2000)

Fokus:
Det homeriske spørgsmål – unitarer >< analytikere.
Milman Perry 1930’erne.
Rapsode.
Kendskab til kompositionen i Odysseen.
Epos genren - Den mundtlige tradition og de homeriske stiltræk (agon, musepåkaldelse, den metriske form/daktylisk heksameter, det episke sprog, episke virkemidler, epiteter, formelvers, patronymika, homeriske lignelser, composition in performance – metrisk tvang, handler om guder og helte, langt fortællende digt på vers, formelvers, sammenligninger).
Nostos-beretning.
Forhistorien (årsagen til den trojanske krig/myten om guldæblet, Den trojanske hest).
Guderne hos Homer > antropomorfe, polyteistisk religion. Teofani.
Religionsdyrkelse – do ut des.
Moira – skæbne.
Heltetyper (métis><bia ).
Areté
Kléos.
Timé.
Oikos.
Kultur >< natur.
De civiliserede >< barbarerne
Faiakerne >< Kykloperne.
Kosmos >< kaos.
Fortolkningskraft >< fysisk kraft (metis><bia)
Mand >< kvinde.
Fra dyrkelse af kvindelige guder > Nye guder.
Nedskrivningen af Homers eper 525 f. v. t. (Minna Skafte Jensen).
Odysseus som kulturbærende og skabende helt
Negative stereotyper af den anden.
Pan-hellensk-identitet. Den Pan-hellenske-identitet skabes/formes i arkaisk tid/kolonitiden blandt andet gennem kulturmøder og fjendebilleder. Et fjendebillede som et symmetrisk modbillede af det kulturelt og værdimæssige positive hos ejermanden af fjendebilledet.


Metode:
Den tekstnære analyse - 'Den filologiske metode'.
Begrebs- og indholdsanalyse.
Nykritiskanalyse.
Social- og kulturhistoriskanalyse.
Antikreception.

Begrebspar - overordnede tilgange i undersøgelsen af det antikke epos og dets betydning for efterantikken.
Kvalitativ.
Intentionel.
Synkron.


Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Antal sider: 27
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Romerske myter - arven fra de gamle grækere.

3. Romerske myter - arven fra de gamle grækere.

Indledning til forløbet:
Horats Ars Poetica. 2, 1, 156-157.
Introduktion til Ovid, Paideia s. 31, 37-38, 232-233.

Kernestof:
Litteraturen:
Ovids Metamorfoser
Daedalus og Icarus 8. Sang vers 183-235. (2 ns.)
Pygmalion (2 ns.)
Galatea, Acis og Polyphemus 13. Sang vers 750-897. (5½ ns.)

Perspektivering:
Anders Kirkegaard, Ikarus’ memoirer. Min faders fortællinger om Pyrrhus-sejre og arvesynd, (1980).
Overgangsritualanalyse. Faderautoritet. Overgangen fra barn til voksen.
Incel - myten og online subkulturer, hvis omdrejningspunkt er et voldsomt had til kvinder.

Fokus:
Genren epos.
Sproglige virkemidler
Ovid som forfatter – Metamorfoser.
Det græske og romerske livssyn – hybris, nemesis, sofrosyne, det apollinske og det dionysiske livssyn.
Myter – ætiologisk sigte.
Myten som litterær allusion
Den græske og romerske religion – polyteistisk, antropomorfe guder, do ut des, profan > sakral.
Epos – nedskrevet/den mundtlige tradition
A. van Genneps teori overgangsritualanalyse (Teori).

Fagets metode:
Den tekstnære analyse - "den filologiske analyse".
Nykritiske metode.
Social- og kulturhistoriskanalyse.


Antal sider:  9½ ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Filosofi. Platons idélære.

Filosofi. Platons idélære - geometrien og romantikken.

Kernestof:
Mejer, J., Tortzen, G. (2006): Kend dig selv. Et Platon udvalg. Gyldendal. Hulebilledet. S. 162-170.

Baggrundsstof:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime.: side 146-154.

Perspektivering: Romantikken
Schack von Staffeldt: Indvielsen.
Romantikken - Nyplatonisme (Platon som inspirationskilde, det dualistiske verdenssyn, nyplatonisme og dens dualisme, romantikken som litterær periode).
Baggrundsstof:
Fibiger, J. (2004) Litteraturens veje. Systime. (Kap. 6 Romantikken; Romantikkens filosofi; Nyplatonisme).
Romantikkens samfund 2023. Systime.

Centrale begreber:
Dualistisk verdensbillede
Idea
Fainomenon
Doxa
Episteme
Elenkos
Anamnesis
Maieutik
Dialektik
Eros
Pæderasti
Sofisterne og 400-tallets Athen
Homo-mensura sætningen (Protagoras)
Der findes ingen sandhed (Gorgias)
Relativisme >< Det absolutte
Sofisterne - værdirelativismen i 400-tallets Athen.



Antal sider: 8 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Det klassiske drama - Kong Ødipus.

Fokus og problemstillinger for forløbet: Det klassiske drama og dets rolle i samfundsdebatten.

Kernestof:
Foss, O. (2006): Sofokles Kong Ødipus. Hans Reitzels Forlag.


Baggrundslitteratur.
Nielsen, P. B. (1995): Torv og tempel. S. 37. (miasma). (CR)
Skovgaard-Hansen, M. (2003): Analytisk psykologi og græske myter. I: Andersen, B., Forsvarstaler for det klassiske. Om fortidens fremtid. Aarhus Universitetsforlag. (sofia><metis, sofisterne, demokratiet og værdirelativismen i Athen i anden halvdel af 400-tallet f. v. t.). (CR)
Andreasen, B. (2013): Paideia. Systime. S. 101-116. (Dramaet i antikken, Dionysosfesten i Athen, dramaets opbygning, tragediens dele, desis, lysis, Aristoteles' dramateori - mimesis, mytos, etos, peripéteia, anagnórisis, éleos, fóbos, kátarsis, tragisk ironi, stichomytia, agon).

Perspektivering.
Thiedecke, J. (2008): Skæbne, Synd og straf i antikken og eftertiden. Pantheon. S. 71-82.
Freud - Ødipus-komplekset,
Vernant - Ødipus uden kompleks.


Antal sider: 104

Arbejdsformer:
Primært: klassesamtale, gruppearbejde, højtlæsning, elevnærlæsning på tavlen.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Den klassiske kunst og dens efterliv.

Den græske skulpturs stiludvikling – fra arkaisk tid til hellenistisk tid.
Datering af den græske skulptur på baggrund af stilistiske træk.

Forløbet indledtes med en moderne indfaldsvinkel, hvor eleverne blev præsenteret for

Særligt studerede værker:


Perspektivering til
1. Augustæisk Klassicisme. Prima Porta, portrætstatue af Kejser Augustus og udsnit af sydsidens frise på Ara Pacis (skildringen af Augustus).
2.
3.

Kernestof:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime. 47-50; 93-98; 129-135;
171-175; 201-203.
Augustæisk klassicisme: N. Hannestad (1973), Romersk kunst som propaganda.


Metode:
Formal- og betydningsanalyse.
Klassen har arbejdet med afsæt i en skulpturanalysemodel udarbejdet af CR.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer