Holdet 3w ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2025 ol/w (3w ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til faget
Titel 2 Homer - Odysseen
Titel 3 Kunstsøjle: Skulptur - i et historisk perspektiv
Titel 4 Ovid - kærlighed
Titel 5 Drama - Ødipus (moderne udgangspunkt)
Titel 6 Filosofi (herunder styreformer)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til faget

En beskrivelse af faget oldtidskundskab samt en introduktion til antikken

Oldtidskundskab er et videns-, kundskabs- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for senere perioders kultur og forestillingsverden såvel europæisk som globalt. Faget er centralt for almendannelse, idet det beskæftiger sig med antikke tekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for senere perioders kunst,litteratur, tænkning og værdier, kommer til udtryk.

Hovedprincippet er autopsi - selvsyn - hvor vi møder antikken gennem dens tekster, og vi perspektiverer herefter til vores samtid. Vi møder teksterne reflekteret og kritisk - men vi skal også være villige til at lade os udfordre, bevæge og danne i mødet med antikken.

Basisteksterne, som vi læser, læses som en litterær helhed, i en tematisk sammenhæng og som en del af fagets sammenhæng.

Arbejdsformer:
Undervejs i løbet af året vil jeg indføre jer i forskellige forløb gennem små læreroplæg. Den vigtigste arbejdsform i undervisningen er nærlæsning af teksterme. I vil skulle arbejde både individuelt, i par- og gruppearbejde med teksterne. Ofte vil arbejdet munde ud i små oplæg (hvor f.eks. en gruppe gennemgår et tekststykke) eller i en klassesamtale om teksten.
I vores skulpturforløb vil arbejdet blive mere projektpræget.

Basistekst i alt: 160

Vi begynder skoleåret med at se på, hvad oldtidskundskab er, og vi taler i den forbindelse om det antikke og det moderne gymnasium samt begrebet almendannelse.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Homer - Odysseen

Vi læser 1. og 9. sang af Odysseen.

Fokuspunkter:
- Det homeriske spørgsmål
- Viden om det antikke epos og dets kendetegn -  versemålet, mundtligheden, musepåkaldelse, patronymika, epiteter, formelvers og homeriske lignelser
- Guderne hos Homer
- Den Trojanske Krig
- Æblestriden
- Heltetyper: metis < > bia
- De civiliserede / grækerne < > barbarerne / ikke grækerne
- Retoriske virkemidler
- Do-ut-des tanken
- Telemachos' udvikling
- Odysseus' oplevelser
- Rejsen og kulturmødet
- Etnocentrisme < > etnorelativisme

- Kendetegn ved den arkaiske periode

- Øve grundighed og systematik, der bidrager til at udvikle studiekompetencen

- Udarbejdelse af spilleplader til spil med fokus på Odysseus oplevelser

Faglige mål:
- Analyse og fortolkning af oversatte græske tekster i deres antikke, historisk kontekst og i deres betydning for senere europæisk kunst
- Identifikation og forklaring af væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster - begreber der kan bruges til at forstå og reflektere over ens egen og andres kulturer
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster - og hvorfor
- Demonstrere viden om fagets forskellige metoder (hvor udgangspunktet er hermeneutisk); den filologiske nærlæsning (der bidrager til at forstå helheden og omvendt), biografisk læsning, strukturalistisk læsning samt social- og kulturhistorisk læsning

Perspektivering:
- Forskellige malerier af Æblestriden
- Klaus Rifbjerg: "Penelope på Ithaca" (1970)
- Troels Kløvedals syn på rejsen og Odysseus, uddrag fra artiklen "Troels Kløvedal revser danskernes måde at rejse på", Politiken 2014

Fokuspunkter i perspektiveringen:
- Homer som inspirationskilde
- Klaus Rifbjergs brug af Penelope-figuren
- Rejsen og kulturmødet

Basistekst: 31 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kunstsøjle: Skulptur - i et historisk perspektiv

Faglige mål:
- Beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶  Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke monumenter

Den græske (fra arkaisk til hellenistisk) og romerske skulpturs udvikling.
Datering på baggrund af stilistiske træk.
Gennemgang af de vigtigste historiske begivenheder i de historiske perioder.

Kernestof: Kendte / gennemgåede græske værker:

1. Poseidon Kouros'en
2. Kouros fra Anavysos
3. Aristodikos
4. Den Chiotiske Kore
5. Euthydikos' Kore
6. Kalvebæreren

Tidlig klassisk tid:
7. Kritios-drengen
8. Artemisions-bronzen

Højklassisk tid:
9. Spydbæreren
10. Såret Amazone

Senklassisk tid:
11. Afrodite fra Knidos
12. Hermes med Dionysosbarnet

Hellenistisk tid:
13. Demosthenes
14. Nike fra Samothrake
15. Galler der dræber sig selv og sin hustru
16. Afrodite og Pan


Romersk skulptur:
1. Portræt af romersk kvinde
2. De tre gratier
3. Kejser Commodus - som sagnhelten Herakles
4. Kejser Claudius som Jupiter
5. Marcus Aurelius - rytterstatue
6. Prima Porta

Perspektivering - Barokkens brug af det antikke græske formsprog:
1. Hades' rov af Persefone af Bernini

Perspektivering - Nyklassicismens brug af det antikke græske formsprog  (oplysningstiden som den historiske baggrund):
1. Jason med det gyldne skind af Thorvaldsen
2. Ganymedes rækker skålen af Thorvaldsen
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ovid - kærlighed

Vi læser uddrag fra Ovids Elskovskunst samt uddrag fra Ovids Eskapader (Amores): 1,4 & 1,5 & 1,9

Sidst i forløbet læses Apollo- og Daphnemyten samt myten om Tiresias.

Fokuspunkter:
- Romerske guder - deres attributter og virkeområder
- Forfatteren Ovid
- Kendetegn ved elegi-genren
- Ovids kærlighedsopfattelse
- Ovids brug af mytologien i forbindelse med beskrivelse af kærligheden
- Kendetegn ved epos-genren
- Forskelle og ligheder mellem græsk og romersk epos
- Publikum; litterater der værdsatte interetekstuelle referencer og henvisninger til de græske værker
- Metamorfose-begrebet
- Mytens didaktiske funktion
- Aristoteles' teori om anagnorisis og peripeti

Faglige mål:
- Analyse og fortolkning af oversatte romerske tekster i deres antikke, historisk kontekst og i deres betydning for senere europæisk kunst
- Identifikation og forklaring af væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster - begreber der kan bruges til at forstå og reflektere over ens egen og andres kulturer
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- Demonstrere viden om fagets forskellige metoder; den filologiske nærlæsning, biografisk læsning samt social- og kulturhistorisk læsning

Perspektivering:
Anmeldelse af Pia Busks digtsamling "Corina og jeg" fra Information, 20. maj 2017
Uddrag fra Pia Busks digtsamling Corinna og jeg (2017): "Professoren" og Første møde".

Musiknummer: https://www.dropbox.com/scl/fi/wxmb41fqbuvx4do3ywivt/Apollo-Efter-Dafne-Benjamins-Moderne-Nyfortolkning.mp3?rlkey=twha2xg2dru4mfrzoo2860j8x&e=1&dl=0

Basistekst: 14 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Drama - Ødipus (moderne udgangspunkt)


Vi læser tragedien Kong Ødipus af Sofokles (oversat af Otto Foss).

Dette forløb tager udgangspunkt i en moderne problemstilling, hvor klassen diskuterer skæbne og fri vilje (inspireret af Dodds - om tolkninger af "Kong Ødipus" - tekst 46 fra J. Thiedecke Skæbne, synd og straf i antikken og eftertiden).

Tragedien sættes ind i en historisk kontekst ved at se "Sandhedens om Athens demokrati 1". Vi har her fokus på demokratiet som Athens styreform.

Undervejs i forløbet får klassen kendskab til Kadmos-myten, De Store Dionysosfester, teateret samt Aristoteles' Poetik / dramateori:
Tragediens opbygning, stedets & tidens & handlingens enhed, desis & lysis, anagnorisis, peripeti og katharsis.

Derudover arbejder vi med følgende begreber og temaer:
- Kosmos < > kaos
- Hybris - nemesis
- Dionysisk < > apollinsk
- Miasma
- Stichomyti
- Tragisk ironi
- Den tragiske helt
- De 3 appelformer; etos, patos, logos
- Blindhed/uvidenhed
- Indre < > ydre syn
- Oraklet i Delfi
- Skæbnen < > fri vilje
- Styreformer: tyranni < > demokrati

Andre fokuspunkter:
- Vi diskuterer slægtskyld samt forskellen på subjektiv og objektiv skyld
- Skæbne som en moderne problemstilling


Faglige mål:
- Analyse og fortolkning af oversatte græske tekster i deres antikke, historisk kontekst og i deres betydning for senere europæisk kunst
- Identifikation og forklaring af væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster - begreber der kan bruges til at forstå og reflektere over ens egen og andres kulturer.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster - og hvorfor
- Demonstrere viden om fagets forskellige metoder; den filologiske nærlæsning, biografisk læsning samt social- og kulturhistorisk læsning (hvor udgangspunktet er hermeneutisk).

Perspektivering:
Freud: Ødipuskomplekset (1969-75)

Basistekst: 104 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Filosofi (herunder styreformer)

Vi ser på det athenske demokrati for at sætte Platons filosofi ind i en historisk kontekst.

Herefter arbejder vi med Platons syn på den retfærdige stat ved at arbejde med hans dualistiske verdensopfattelse ud fra "Hulebilledet" og et lille uddrag fra "Symposion".

Fokuspunkter:
- Forskellige styreformer

- Ideerne < > fænomenerne
- Sjæl < > legeme
- Fornuften <  > sanserne
- Sjælens udødelighed og generindring (anamnesis)
- Episteme < > doxa
- Det absolutte < > det relative - sofisterne
- Sokratisk dialog - den majeutiske metode < > retorik (sofisterne)
- Eros
- Platons syn på styreformer
- Den retfærdige stat

Faglige mål:
- Analyse og fortolkning af oversatte græske tekster i deres antikke, historisk kontekst og i deres betydning for senere europæisk kunst
- Identifikation og forklaring af væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster - begreber der kan bruges til at forstå og reflektere over ens egen og andres kulturer.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster - og hvorfor
- Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- Demonstrere viden om fagets forskellige metoder; den filologiske nærlæsning, biografisk læsning samt social- og kulturhistorisk læsning (hvor udgangspunktet er hermeneutisk).

Fokuspunkter i perspektiveringen:
- Platon som inspirationskilde
- Ny-platonismen
- Det dualistiske verdenssyn

Basistekst: 11 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer