Holdet 3x ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2025 ol/x (3x ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til oldtidskundskab - Paideia
Titel 2 Epos: Homers Odyssé
Titel 3 Det gode?
Titel 4 Drama: Euripides' Medea
Titel 5 Skulptur
Titel 6 Myter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til oldtidskundskab - Paideia

Paideia er oldtidskundskabens identitet. Det er fagets kerne at eleverne gennem arbejdet med antikke tekster og monumenter bliver i stand til at reflektere over deres egen verden og de værdier, der fortsat er normgivende for vores samfund og kultur. Det er således essentielt at eleverne går i dialog med antikken. De skal nemlig ikke kun opnå viden om antikken og dens efterliv, men tilegne sig kundskaber, ”der gør dem i stand til i bred forstand at anvende denne viden og kunne handle i både tanke og praksis på baggrund af denne viden” (vejledningen til lærerplanen for oldtidskundskab C – stx, juni 2020. s. 3). Hovedprincippet for dette arbejde er autopsi - selvsyn - hvor eleverne først og fremmest skal møde antikken uden deres moderne briller, og læse teksterne i deres egen ret, hvorefter disse sætte ind i en social- og kulturhistorisk kontekst. I mødet med antikken skabes der grobund for refleksion hos eleverne, idet tekster og kunst perspektiveres til vores samfund og kultur.

Årshjulet er tilrettelagt med et gennemgående tematisk fokus, således kernestoffet/basisteksterne afspejler faget som helhed.  

Kernestof/basistekst i alt: ca. 150 sider


Dette er et kort introduktionsforløb, hvor eleverne bliver præsenteret for forskellige aspekter af faget og den græsk-romerske oldtid. Heriblandt introduktion til det græske alfabet og antikreception i deres hverdag (demokrati, teater, de olympiske lege mm.).

Herudover præsenteres eleverne for begrebet paideia og gymnasiets, samt fagets formål om almen dannelse / demokratisk dannelse. Til dette læses artiklen "Hvorfor skal vi lære om det som var?" fra Ungkom.dk
https://ungkom.dk/hvorfor-skal-vi-laere-om-det-som-det-var/?fbclid=IwAR2XuAxE-Y8FuVpTlIqvkT22fPsku0ZWCOegJlj0l7WcDNsEXA_LaEQJWi4

Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- tip en 13' om forkundskaber
- læsecirkler
- individuel refleksion

Antal sider: ca. 4
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Epos: Homers Odyssé

Formål:
Fra lærerplanen til STX Oldtidskundskab C:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formålet med dette forløb om Homers Odyssé er at indføre eleverne i den antikke græske verden, både litterært og kulturelt. I forløbet trænes eleverne i overstående kompetencer fra lærerplanen ved gennemgående, men varierende at arbejde med den tekstnære analyse. I forbindelse med det tekstnære analysearbejde trænes fagets metoder (især autopsi, men også social- og kulturhistorisk læsning) og eleverne trænes i genrebestemmelse mm.

Konkret skal eleverne kunne følgende:
- Genrebestemmelse af epos
- Homeriske stiltræk (epitet, formelvers, patronymikon, homerisk lignelse)
- Begreber til analyse af den homeriske helt (areté, timé, kléos, oikos, moira)
- Overveje fortællingens gennemslagskraft

Konkret skal eleverne have en forståelse for følgende:
- Det antikke græske samfund og dets værdier (oikos)
- Den græske mytologi (teofani, antropomorf)
- Den antikke græske verdensopfattelse (moira, hybris og nemesis)

Indhold:
Med dette forløb får eleverne en forståelse for årsagen til den trojanske krig, herunder kendskab til den trojanske sagnkreds, således de er bekendte med Odysseus’ baggrund. Herudover får de et overblik over Grækenlands udseende i antikken, vigtige samfundsforhold (oikos, xenia) og menneskelige motiver (timé, kleos mm.).

Underemner:
• Epos som genre
• Den trojanske sagnkreds
• Odysseus’ nostos
• De græske guder
• Moira
• Kulturmødet (barbari og civilisation)

Metode:
Der begyndes med en deduktiv tilgang, idet læreren holder et oplæg for eleverne som indføring til epos genren. Herefter kommer elevernes sanser i spil, da de skal lave en tegneserie over årsagen til den trojanske krig, Iliaden og krigens afslutning, for at skabe overblik over Odysseus’ historie.

I dette forløb er der fokus på de metoder old benytter sig af (næranalyse, social- og kulturhistorisk analyse, genrebestemmelse), men arbejdet med den helt tekstnære analyse (autopsi) er i fokus. Der er tale om arbejdet med én kernetekst, men forskellige uddrag, hvor næranalyse vil være et element i hver lektion, herudover vil arbejdsformerne være varierende. Følgende arbejdsformer kommer i spil: Gruppearbejde, stationsarbejde, quiz, find et match, kreative øvelser f.eks. at tegne, og også små individuelle øvelser vil være i spil.  

Kernestof/basistekster:
Uddrag af Homers Odyssé (Otto Steen Dues oversættelse, Gyldendal 2004):
1. sang vers 1 – 95
5. sang vers 1 – 227 (Kalypso)
6. sang vers 1 – 185 (Faiakerne og Nausikaa)
9. sang 105 – 505 (Kyklopen)
10. sang vers 203 – 489 (Kirke)

Supplerende stof:
https://politikenhistorie.dk/podcast/gamlegraekere/art7725779/Homer  
Paideia, Grundbog til oldtidskundskab, af Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Systime 2012. Side 16-35.
Om Æblestriden og Paris’ dom (lærernote)
Om Iliaden og forhistorien til Odysseen (lærernote)
Om genren, epos, den homeriske helt mm. (lærernote)

Perspektiverende materiale:
Kapitlet ’We Check In at Circe’s Spa’ fra romanen Percy Jackson and The Sea of Monsters af Rick Riordan (2006) (mødet med Kirke)

Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- læreroplæg
- lav en tegneserie over den trojanske krig (baggrund for Odysseus' rejse)
- karakteristik af Odysseus, både individuelt, i par og grupper
- næranalyser i både par og grupper
- kahoot
- olds metoder (Kalypso som eksempel)
- fælleslæsning
- næranalyse og fremlæggelse i matrix grupper
- tegne kyklopernes ø og faiakernes ø (visualisere kontrast)
- quizlet live
- find et match
- stafetløb med 9. sang
- kryds og tværs

Basistekst antal sider: ca. 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det gode?

Et filosofisk forløb, der tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: hvad er det gode? Forløbet undersøger bl.a. spørgsmålene, hvad er det gode menneske og hvad er det gode liv?


Refleksion over vores egen tids kultur og over menneskers liv og stræben efter det gode liv.
I perspektiv til den græsk-romerske oldtid i forhold til de værdier og idealer vi blev præsenteret for i Odysseen. Et oikos samfund hvor man i særdeleshed blev defineret af og skulle repræsentere sin slægt, det var essentielt og altafgørende at denne blev videreført. Kleos (ry) og timé (ære) skulle grækerne opnå og vinde for sig for at kunne ære sin slægt og blive husket i de følgende generationer. Dette opnåede man blandt andet ved at være modig, en dygtig kriger, klog og erkendende - man skulle således have areté (være bedst til det man var god til, og god i alle livets aspekter).
Fokus i det historiske: Overgangen fra mythos til logos, der fremtræder tydeligt i græsk tænkning med Herodots historieværk om Perserkrigene. Herudover Athens storhedstid, demokrati mm.
Fokus i det litterære: Menneskers stræben i livet efter forskellige ting, heriblandt lykke, kærlighed og anerkendelse. Forholdet mellem mennesker og guder – hvordan skal vi leve. Skæbnens rolle og hertil begreberne og 'kræfterne' hybris og nemesis.

Underemner og fokus:
• Det gode menneske eller det at være god til at være menneske (areté)
• Den klassiske periode – definerende træk (demokrati, filosofiens udvikling mm.)
• Begreber som doxa, episteme, aporia, anamnese, sophrosyne mm.   
• Det at træffe valg – herunder skæbne, hybris/nemesis, også ift. moderne overvejelser

Kernestof/basistekster:
"Hellenere og Barbarer" Udvalg af Herodots historie ved Thure Hastrup, Leo Hjortsø og Finn Jorsal (Gyldendal 1987): Herodots programerklæring (bog 1,1) (side 15).
Herodot, 7.bog, kap. 101-104; 175; 201-228 (side 134-136 og 142 og 144-155) Dækker over Slaget ved Thermopylai, historien om de 300.

Platons filosofiske dialog Menon oversat af Christian Gorm Tortzen, Aigis (2005) http://aigis.igl.ku.dk/aigis/2005,1/CGTMen.pdf
o Kap. 1-2 (statarisk læsning)
o Kap. 3-13 (kursorisk læsning)
o Kap. 14-21 (statarisk læsning)
o Kap. 22-25 (statarisk læsning)
o Kap. 26-37 og kap. 38-42 er udeladt

Perspektiverende materiale:
Svend Brinkmann ’Hvordan skal vi leve’ (video uddrag af foredrag)
Fra 0:20 til 2:49 ’morale – det at leve moralsk’
Fra 2:49 til 4:42 ’Herodot og Kleobis og Biton’
Fra 4:42 til 06:04 ’Søren Kierkegaard og ligevægten’
https://www.facebook.com/DRNyheder/videos/1057773384273185/UzpfSTY5NTQxMjM0NjpWSzoyNDI5MjQyMjEwNjUxNzkz/

"Hybris, nemesis og oregano" indlæg af Marie Østerbye fra den 04.02.2007

Uffe Steen, ”Intet er sandt.  Intet er umagen værd”, Weekendavisen (18-04-2015)

Supplerende stof:
"Herodot i udvalg" ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø (8. udg., Gyldendal 1970): Om Herodot s. 100-106

Video om Herodot: https://www.youtube.com/watch?v=A542ixwyBhc&ab_channel=TED-Ed

Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime.: side 137-138, 142-154.

Lærernoter – Filosofiens udvikling, Sokrates og Platon, begreber, det athenske demokrati, sofisterne mm.

H. C. Andersens Hyrdinden og skorstensfejeren (paralleltekst)

Videoer med dialog mellem Tony Andersen og Steen Beck:
https://emu.dk/stx/corona-gode-raad-til-undervisning/digitale-gaestelaererforloeb/tingseventyret-som-genre-med?b=t430-t4536


Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- individuel skriveøvelse
- udfyld begrebsliste
- nærlæsning
- gruppe og pararbejde ift. tekstlæsningen og analyse
- individuel refleksion
- et-ords-cirkler
- fælles læsning
- fremlæggelse af nærlæsning
- induktiv start på forløbet med H. C. Andersen
- se videoer med dialog om H. C. Andersens eventyr
- individuel refleksion over eksistens og valg
- tage stilling til etiske dilemmaer
- brainstorm
- læreroplæg
- refleksionsskrivning i par
- gruppearbejde
- find et citat som taler til dig
- walk n' talk
- skrive deres egen afslutning på Menon, som ikke ender i aporia
- klassedialog

Basistekst antal sider: ca. 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Drama: Euripides' Medea

Drama: Euripides' Medea

Formål:
Fra lærerplanen til STX Oldtidskundskab C:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formålet med dette forløb om Euripides’ Medea er at åbne den klassiske periode, og dennes særlige betydning for senere kultur for eleverne gennem arbejdet med drama. Herved trænes de i forløbet indgående i at analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst. Således er der også fortsat fokus på den tekstnære analyse som fagets primære metode. Forløbet bidrager herudover også til elevernes almendannelse, først fordi eleverne inviteres til at reflektere over menneskelige problemstillinger og tage stilling hertil. Dernæst fordi eleverne bliver gjort bekendt med demokratiets og dramaets oprindelse, sammenhæng og betydning.

Konkret skal eleverne kunne:
- redegøre for konteksten for dramatiske opførsler i Athen i klassisk tid
- genrebestemme tragedie, herunder redegøre for tragediens opbygning
- anvende begreber til analyse af en tragedie (anagnorisis, peripeti mm.)
- overveje tragediens formål (eleos, fobos, katharsis)

Konkret skal eleverne have en forståelse for følgende:
- Den klassiske periode, som Athens højdepunkt (demokrati og drama)
- Den græske mytologi (tragediens forhistorie)
- Verdensopfattelse i klassisk tid (demokrati, retorik mm.)
- Aristoteles’ poetik (tragediens formål)
- Drama (Dionysos, kultdyrkelse, festivaler, konkurrencer)
- Tragedien som genre
- Det klassiske teater (opbygning)
- Tragediernes almengyldige dilemmaer
- Medeaskikkelsen (den fremmede / Hell hath no fury like a woman scorned)

Indhold:
Med dette forløb får eleverne et indgående kendskab til de klassiske dramatraditioner, således de bliver i stand til at overveje dramaet som et billede på tiden og dens tendenser, både i det klassiske Athen og i nutidens Danmark.
  
Underemner og fokus:
• Hele tragedien med fokus på genretræk, begreber mm.
• Den klassiske periode – definerende træk (demokrati mm.)
• Det klassiske teater
• Begreber som anagnorisis, peripeti, lysis, desis, katharsis, mm.  
• Skæbne, hybris/nemesis, nomos/fysis, grækerne/barbarerne mm.  
• Teatrets indflydelse på udbredelsen af græsk kultur.

Kernestof/basistekst:
Euripides’ Medea oversat af Alex Garff og Leo Hjortsø. Gyldendal 1954.

Perspektiverende materiale:
Uddrag af Medealand (scene 3) af Sara Stridsberg (opført på Betty Nansen Teatret 2010/2011)

Supplerende materiale:
Aristoteles’ Poetik – tragediens genretræk, begreber mm.
Introduktion til den græske tragedie (læreroplæg med PowerPoint).
Dokument 'Om den klassiske tragedie'.
Begrebsliste.
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime.: side 101-111 + 115-116

Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- læreroplæg
- udfyld begrebsliste
- gruppefremlæggelser (drama, Dionysos, tragediens opbygning mm.)
- fælles læsning
- gruppearbejde
- quizlet live
- individuel refleksion
- begrebsbingo
- refleksionsskrivning i par
- sandt eller falsk
- skriv et brevkasse svar (hvad skal Medea gøre nu)
- Angiv/skriv de skelsættende begivenheder fra tragedien ind i en figur
- svar på en påstand
- tip en 13'er


Basistekst i alt 68 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skulptur

Antikkens kunst og dens efterliv: Skulptur

Formål:
Det er fagets kerne at eleverne gennem arbejdet med antikke tekster og monumenter bliver i stand til at reflektere over deres egen moderne verden og de værdier der har været, og fortsat er normsættende for deres samfund og kultur, herunder naturligvis også kunsten. Dette bidrager f.eks. til elevernes genkendelsesevne i forhold til det klassiske udtryk man ser hos rets- og statsbygninger i vestlige demokratiske lande.

De faglige mål der trænes i forløbet, som beskrevet i lærerplanen:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formålet med dette forløb om græsk skulptur og dens efterliv er at give eleverne en samlet forståelse af den græsk-romerske oldtids betydning for senere perioder. Gennem arbejdet med den græske skulpturs stiludvikling, og romersk skulptur som den første bølge af klassicisme, præsenteres eleverne for værdier, begreber og især formsprog, som blev normgivende for senere perioders kunst. Gennem arbejdet med senere perioders kunst, heriblandt renæssancen og barokken, trænes eleverne i at kunne perspektivere, og se forbindelsen mellem antikken og senere perioders kunst. Eleverne trænes i formal- såvel som betydningsanalyse.

Konkret skal eleverne kunne:
- udvise overblik over udviklingen i det græske samfund fra arkaisk til hellenistisk tid (i store historiske træk – kulturmøder, høj kultur, individualisering)
- redegøre for den historiske kontekst i Athen i klassisk tid
- redegøre for den historiske samtid i Rom og kontekst omkring Kejser Augustus  
- anvende begreber til formalanalyse af græsk-romersk skulptur, samt perspektiverende skulptur (frontal, stiliseret, kontrapost, naturalistisk, wet-look mm.)

Konkret skal eleverne have en forståelse for følgende:
- Den klassiske periode, som Athens højdepunkt (demokrati, høj kultur, rigdom)
- Den historiske kontekst i Rom omkring Kejser Augustus
- Menneskesyn og verdensopfattelse i især højklassisk tid (atleten – kalokagatia - kalos kai agathos / smuk og god)
- Formalanalyse
- Græsk mytologi og religion (votivgaver og gudernes attributter)
- Den græske skulpturs efterliv

Indhold:
Med dette forløb får eleverne kendskab til den græske skulpturs begyndelse, stiludvikling, samt indflydelse på senere perioders kunst.  
Underemner og fokus:
• Den græske skulpturs begyndelse (ægyptisk inspiration)
• Arkaisk skulptur og dens udvikling  
• Tidlig klassisk skulptur og stil
• Højklassisk skulptur og stil
• Senklassisk skulptur og stil
• Hellenistisk skulptur (kunstner frihed og følelser)
• Romersk skulptur (kejserportrætter og bestillingskunst)
• Perspektiverende perioders skulpturkunst: Renæssance, barok, nyklassicisme og vitalismen


Græske basismonumeter:
Arkaisk skulptur: New York Kouros, Sounion kouros, Moschophoros/kalvebæreren, Anavyssos kouros, Aristodikos Kouros, Peploskoren, Berlinerkoren og Phrasikleia.
Klassisk skulptur: Zeus-temple metope ‘Herakles og tyren’, Paionios’ Nike, Den Knidiske Afrodite, Doryphoros/spydbæren, Apoxyomenos, Vognstyreren fra Delfi. Parthenon friser.
Hellenistisk skulptur: Artemis og Ifigenia, Pergamonalteret, sovende satyr.

Romerske basismonumenter:
Portræt af Claudius som Jupiter
Augustus Prima Porta

Efterantikke perspektivmonumenter:
Renæssance: Michelangelo ‘David’
Barok: Bernini ‘Apollo og Daphne'
Nyklassisicme: Bertel Thorvaldsen ‘Herkules’
Vitalisme: Rudolph Tegner 'Herakles og vildsvinet'

Supplerende materiale:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime. siderne: 47-51; 93-98; 129-135; 171-175; 201-204.
Lærernoter om romersk og efterantik skulptur.

Særlige fokuspunkter:
- Elevernes dygtiggørelse i skulpturanalyse og genkendelse af antikke perioders stiltræk og udviklingen i den enkelte periode, herunder også at kunne skelne mellem stilperioderne.
- Romersk skulptur gennemgås og analyseres med fokus på videreførelse, ændringer, motiver og nyudviklinger ift. de græske.
- At introducere og markere græsk og romersk kunsts indflydelse på eftertidens kunst. Efterantikke skulpturer fra forskellige perioder analyseres med henblik på at fastslå senere perioders anvendelse af det antikke forlæg.

Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- sightseeing på skolen i par
- elevgennemgang
- kender du typen (arkaisk skulptur) med fremlæggelse i matrix grupper
- pararbejde med formalanalyse
- fremlæggelser
- tegne og fortælle ved tavlen
- quizlet live
- individuel analyse af en højklassisk skulptur
- læreroplæg
- tidslinje med klassisk skulptur
- refleksion i par
- vendespil/huskespil
- tip en 13'er
- differentieret gruppearbejde (en perspektiverende periode hver)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Myter

Et forløb om myter med tematisk fokus på kærlighed og køn i antikken. Forløbet tager sit udgangspunkt i antikkens Rom og arbejder med myter fra Ovids Metamorfoser. Der er primært fokus på de temaer som eleverne selv udleder af myterne, men følgende undersøges: undertrykkelsen af det kvindelige begær, flydende seksualitet, samtykke mm.

Formålet med dette forløb om kærlighed og køn i antikken er at bidrage til elevernes dannelse, også i et seksualundervisningsperspektiv. Det er håbet at eleverne ved at få et indblik i disse forhold i antikken kan forstå deres egen tid og tendenser i et nyt lys. Hertil vil der være fokus på mytens fortællingskraft, deres funktion, og hvordan myterne kan tage almengyldige emner op, som ellers kan være vanskelige at tale om.


De faglige mål der trænes i forløbet, som beskrevet i lærerplanen:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Konkret skal eleverne kunne:
- redegøre for den historiske samtid i Rom og kontekst omkring Ovid
- identificere og anvende begreber til analyse af epos (epiteter, formelvers, patronymikon samt homeriske lignelser), herunder også forskellen på det græske og romerske epos.
- næranalysere myter ved at overveje sproglige virkemidler, mytens formål og tema.
- trække tråde fra Ovid til nyere tid
- reflektere over deres egen verden og stereotyper i dag

Konkret skal eleverne have en forståelse for følgende:
- Den historiske kontekst i Rom omkring Ovid (kejsertid – Augustus)
- Hvad en myte er og dens fortællingskraft (ætiologisk formål)

Kernestof/basistekster:
Ovids Metamorfoser oversat af Otto Steen Due. Gyldendal 2005.
- 3. sang vers 341 - 510 (Narcissus og Ekko)
- 1.sang vers 452 - 567 (Apollo og Daphne)
- 10. sang vers 243 - 297 (Pygmalion)


Supplerende stof:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime.: side 31, 37-38, 232-233.
Artikel om det apollinske og dionysiske fra Nationalmuseet. https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/antiksamlingen/vin-og-kaerlighed-det-graeske-symposion/dionysos-vinens-gud/det-apollinske-og-det-dionysiske/

Perspektivering:
Carol Ann Duffy: 'Pygmalion’s Bride' fra samlingen The World’s Wife 1999.

Særlige begreber:
Ætiologisk formål
Normativt vs. deskriptivt
Metamorfose (forvandling)
Do ut des
Hybris
Nemesis
Moira
Sofrosyne
Amor

Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
Fælleslæsning
Næranalyse i par
Fremlæggelser af næranalyse på tavlen
Refleksion over forskellige ords konnotationer
Induktiv tilgang med musikquiz
Refleksion over billeder
Lave referat af handlingen i myterne
Tavlegennemgang
Stationsarbejde
Quizlet
Individuel næranalyse

Basistekst antal sider: ca. 12
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer