|
Titel
5
|
Skulptur
Antikkens kunst og dens efterliv: Skulptur
Formål:
Det er fagets kerne at eleverne gennem arbejdet med antikke tekster og monumenter bliver i stand til at reflektere over deres egen moderne verden og de værdier der har været, og fortsat er normsættende for deres samfund og kultur, herunder naturligvis også kunsten. Dette bidrager f.eks. til elevernes genkendelsesevne i forhold til det klassiske udtryk man ser hos rets- og statsbygninger i vestlige demokratiske lande.
De faglige mål der trænes i forløbet, som beskrevet i lærerplanen:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formålet med dette forløb om græsk skulptur og dens efterliv er at give eleverne en samlet forståelse af den græsk-romerske oldtids betydning for senere perioder. Gennem arbejdet med den græske skulpturs stiludvikling, og romersk skulptur som den første bølge af klassicisme, præsenteres eleverne for værdier, begreber og især formsprog, som blev normgivende for senere perioders kunst. Gennem arbejdet med senere perioders kunst, heriblandt renæssancen og barokken, trænes eleverne i at kunne perspektivere, og se forbindelsen mellem antikken og senere perioders kunst. Eleverne trænes i formal- såvel som betydningsanalyse.
Konkret skal eleverne kunne:
- udvise overblik over udviklingen i det græske samfund fra arkaisk til hellenistisk tid (i store historiske træk – kulturmøder, høj kultur, individualisering)
- redegøre for den historiske kontekst i Athen i klassisk tid
- redegøre for den historiske samtid i Rom og kontekst omkring Kejser Augustus
- anvende begreber til formalanalyse af græsk-romersk skulptur, samt perspektiverende skulptur (frontal, stiliseret, kontrapost, naturalistisk, wet-look mm.)
Konkret skal eleverne have en forståelse for følgende:
- Den klassiske periode, som Athens højdepunkt (demokrati, høj kultur, rigdom)
- Den historiske kontekst i Rom omkring Kejser Augustus
- Menneskesyn og verdensopfattelse i især højklassisk tid (atleten – kalokagatia - kalos kai agathos / smuk og god)
- Formalanalyse
- Græsk mytologi og religion (votivgaver og gudernes attributter)
- Den græske skulpturs efterliv
Indhold:
Med dette forløb får eleverne kendskab til den græske skulpturs begyndelse, stiludvikling, samt indflydelse på senere perioders kunst.
Underemner og fokus:
• Den græske skulpturs begyndelse (ægyptisk inspiration)
• Arkaisk skulptur og dens udvikling
• Tidlig klassisk skulptur og stil
• Højklassisk skulptur og stil
• Senklassisk skulptur og stil
• Hellenistisk skulptur (kunstner frihed og følelser)
• Romersk skulptur (kejserportrætter og bestillingskunst)
• Perspektiverende perioders skulpturkunst: Renæssance, barok, nyklassicisme og vitalismen
Græske basismonumeter:
Arkaisk skulptur: New York Kouros, Sounion kouros, Moschophoros/kalvebæreren, Anavyssos kouros, Aristodikos Kouros, Peploskoren, Berlinerkoren og Phrasikleia.
Klassisk skulptur: Zeus-temple metope ‘Herakles og tyren’, Paionios’ Nike, Den Knidiske Afrodite, Doryphoros/spydbæren, Apoxyomenos, Vognstyreren fra Delfi. Parthenon friser.
Hellenistisk skulptur: Artemis og Ifigenia, Pergamonalteret, sovende satyr.
Romerske basismonumenter:
Portræt af Claudius som Jupiter
Augustus Prima Porta
Efterantikke perspektivmonumenter:
Renæssance: Michelangelo ‘David’
Barok: Bernini ‘Apollo og Daphne'
Nyklassisicme: Bertel Thorvaldsen ‘Jason med det gyldne skind’
Vitalisme: Rudolph Tegner 'Herakles og vildsvinet'
Supplerende materiale:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime. siderne: 47-51; 93-98; 129-135; 171-175; 201-204.
Lærernoter om romersk og efterantik skulptur.
Særlige fokuspunkter:
- Elevernes dygtiggørelse i skulpturanalyse og genkendelse af antikke perioders stiltræk og udviklingen i den enkelte periode, herunder også at kunne skelne mellem stilperioderne.
- Romersk skulptur gennemgås og analyseres med fokus på videreførelse, ændringer, motiver og nyudviklinger ift. de græske.
- At introducere og markere græsk og romersk kunsts indflydelse på eftertidens kunst. Efterantikke skulpturer fra forskellige perioder analyseres med henblik på at fastslå senere perioders anvendelse af det antikke forlæg.
Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- sightseeing på skolen i par
- elevgennemgang
- kender du typen (arkaisk skulptur) med fremlæggelse i matrix grupper
- pararbejde med formalanalyse
- fremlæggelser
- tegne og fortælle ved tavlen
- quizlet live
- individuel analyse af en højklassisk skulptur
- læreroplæg
- tidslinje med klassisk skulptur
- refleksion i par
- vendespil/huskespil
- tip en 13'er
- differentieret gruppearbejde (en perspektiverende periode hver)
|