Holdet 3z ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2025 ol/z (3z ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Intro til oldtidskundskab.
Titel 2 2. Epos
Titel 3 3. Det klassiske drama - Kong Ødipus.
Titel 4 4. Den klassiske kunst og dens efterliv.
Titel 5 5. Filosofi. Platons idélære.
Titel 6 6. Romerske myter - arven fra de gamle grækere.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Intro til oldtidskundskab.

Intro til oldtidskundskab.

Definition af begrebet almen dannelse.
Hvorfor oldtidskundskab?
Hvilke kvalifikationer tilegner du dig med faget oldtidskundskab?

Peter Kemp (2016) GYMNASIET SKAL OPDRAGE GODE SAMFUNDSBORGERE.
Holm L. T. (2016) »Dannelse skal alle danskere besidde – om du er professor eller arbejdsmand. Ellers får vi et dumt samfund«. Interview med E. Willerslev. Berlingske. 24
Willerslev, R. (2017)Tænk vildt. Det er guddommeligt at fejle. People'spress. S. 139-155.
Beck, S. (2019) Global dannelse i gymnasiet. Gymnasieskolen 9. april.
Brinkman, S., Yazdani, J. (2017) Nu er de nye studenter dannede. Men hvad pokker er dannelse anno 2017. Politiken.
Steen, U. (2015) Kronik_ Intet er sandt. Intet er Umagen værd. Weekendavisen 17. april.
Bennike, C. (2025) Åndelig oprustning. Weekendavisen.

Udlevering af Læreplanen for oldtidskundskab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Epos

Epos: Homers Odysseen - Helten og Rejsen.

Kernestof:
Due, O. S. (2006): Homers Odysseen. Gyldendal.
1. Sang vers 1-124, 6. Sang vers 1-197, 9. Sang vers 1-565.

Supplerende litteratur:
Andreasen, B. (2013): Paideia. Systime. S. 11-28.
Bender, J. (1993) Oldtidens Grækenland. Græske billeder. Munksgaard. S. 202-203. Kronologisk oversigt. Gennemgang af de historiske perioders karakteristiske træk og relationen til Homers eper.
Zeruneith, K. (2002): Muse fortæl mig om manden. Politiken (Perspektivering af Homers Odysseen - generelt om perioden CR).
Zeruneith, K. (2002): Træhesten. Fra Odysseus til Sokrates - En bevidsthedshistorie. Gyldendal. s. 127-145, 171-203, 204-283 (CR).
Homers Apoteose (1827). Af Jean-Auguste-Dominique Ingre. Louvre. Paris. ("Tekstens hvorfor"). Maleri.
Leda og svanen (1508). Af Francesco Melzi. Maleri.
Paris' dom (1904). Enrique Simonet. Maleri.

Perspektivering:
Antikreception
Homer som inspirationskilde. Den rejsende. Helte. Dannelsesrejse.
Filmklip: Troja (blot indledningen). Skift i heltebilledet, Achilleus><Odysseus. Bia><Metis).
Dannelsesrejse.
Joel Coen, Ethan Coen: O Brother, Where Art Thou? (2000)

Fokus:
Det homeriske spørgsmål – unitarer >< analytikere.
Milman Perry 1930’erne.
Rapsode.
Kendskab til kompositionen i Odysseen.
Epos genren - Den mundtlige tradition og de homeriske stiltræk (agon, musepåkaldelse, den metriske form/daktylisk heksameter, det episke sprog, episke virkemidler, epiteter, formelvers, patronymika, homeriske lignelser, composition in performance – metrisk tvang, handler om guder og helte, langt fortællende digt på vers, formelvers, sammenligninger).
Nostos-beretning.
Forhistorien (årsagen til den trojanske krig/myten om guldæblet, Den trojanske hest).
Guderne hos Homer > antropomorfe, polyteistisk religion. Teofani.
Religionsdyrkelse – do ut des.
Moira – skæbne.
Heltetyper (métis><bia ).
Areté
Kléos.
Timé.
Oikos.
Kultur >< natur.
De civiliserede >< barbarerne
Faiakerne >< Kykloperne.
Kosmos >< kaos.
Fortolkningskraft >< fysisk kraft (metis><bia)
Mand >< kvinde.
Fra dyrkelse af kvindelige guder > Nye guder.
Nedskrivningen af Homers eper 525 f. v. t. (Minna Skafte Jensen).
Odysseus som kulturbærende og skabende helt
Negative stereotyper af den anden.
Pan-hellensk-identitet. Den Pan-hellenske-identitet skabes/formes i arkaisk tid/kolonitiden blandt andet gennem kulturmøder og fjendebilleder. Et fjendebillede som et symmetrisk modbillede af det kulturelt og værdimæssige positive hos ejermanden af fjendebilledet.


Metode:
Den tekstnære analyse - 'Den filologiske metode'.
Begrebs- og indholdsanalyse.
Nykritiskanalyse.
Social- og kulturhistoriskanalyse.
Antikreception.

Begrebspar - overordnede tilgange i undersøgelsen af det antikke epos og dets betydning for efterantikken.
Kvalitativ.
Intentionel.
Synkron.


Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Antal sider: 27
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Det klassiske drama - Kong Ødipus.

Fokus og problemstillinger for forløbet: Det klassiske drama og dets rolle i samfundsdebatten.

Kernestof:
Foss, O. (2006): Sofokles Kong Ødipus. Hans Reitzels Forlag.


Baggrundslitteratur.
Nielsen, P. B. (1995): Torv og tempel. S. 37. (miasma). (CR)
Skovgaard-Hansen, M. (2003): Analytisk psykologi og græske myter. I: Andersen, B., Forsvarstaler for det klassiske. Om fortidens fremtid. Aarhus Universitetsforlag. (sofia><metis, sofisterne, demokratiet og værdirelativismen i Athen i anden halvdel af 400-tallet f. v. t.). (CR)
Andreasen, B. (2013): Paideia. Systime. S. 101-116. (Dramaet i antikken, Dionysosfesten i Athen, dramaets opbygning, tragediens dele, desis, lysis, Aristoteles' dramateori - mimesis, mytos, etos, peripéteia, anagnórisis, éleos, fóbos, kátarsis, tragisk ironi, stichomytia, agon).

Perspektivering.
Thiedecke, J. (2008): Skæbne, Synd og straf i antikken og eftertiden. Pantheon. S. 71-82.
Freud - Ødipus-komplekset,
Vernant - Ødipus uden kompleks.
Schlöndorff, Volker: Homo Faber (1991).


Antal sider: 104

Arbejdsformer:
Primært: klassesamtale, gruppearbejde, højtlæsning, elevnærlæsning på tavlen.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Den klassiske kunst og dens efterliv.

Den græske skulpturs stiludvikling – fra arkaisk tid til hellenistisk tid.
Datering af den græske skulptur på baggrund af stilistiske træk.

Forløbet indledtes med en moderne indfaldsvinkel, hvor eleverne blev præsenteret for Christian Lemmerz, Adam Kadmon (1997-98). Holdet var i forbindelse med forløbsopstart på ekskursion til Ny Carlsberg Glyptoteket.

Særligt studerede værker:

Rayet hovedet (Glyptoteket)
Sfinx (Glyptoteket)
Kalvebæreren
Bronze dreng (Glyptoteket)
Athene og Marsyas-gruppen
Zeus fra Artemision
Votivrelief af helseguderne (Glyptoteket)
Votivrelief. Offergave til lægeguden Asklepios (Glyptoteket)
Spydbæreren
Såret amazone (Glyptoteket)
Hermes med Dionysosbarnet
Skraberen
Den sandalbindende Hermes (Glyptoteket)
Den sandalbindende Nike
Afrodite fra Knidos
Fordrukken gammel kone
Artemis og Ifigenia (Glyptoteket)
Marcia Furnilla (Glyptoteket)
Demosthenes


Perspektivering til
1. Augustæisk Klassicisme. Portrætstatue af Kejser Augustus fra Glyptoteket.
2. Barokken: Gian Lorenzo Bernini, David (1623), Proserpinas rov (1621-1622), Apollon og Daphne (1622-1625).
3. Nyklassicismen:

Kernestof:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime. 47-50; 93-98; 129-135;
171-175; 201-203.
Augustæisk klassicisme: N. Hannestad (1973), Romersk kunst som propaganda.


Metode:
Formal- og betydningsanalyse.
Klassen har arbejdet med afsæt i en skulpturanalysemodel udarbejdet af CR.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Filosofi. Platons idélære.

Filosofi. Platons idélære og romantikken.

Kernestof:
Mejer, J., Tortzen, G. (2006): Kend dig selv. Et Platon udvalg. Gyldendal. Hulebilledet. S. 162-170.
Krarup, P. Platon Symposion. Gyldendal. 2007. S. 17-21, 67-70.

Baggrundsstof:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime.: side 146-154.

Perspektivering:
Schack von Staffeldt: Indvielsen.
Romantikken - Nyplatonisme (Platon som inspirationskilde, det dualistiske verdenssyn, nyplatonisme og dens dualisme, romantikken som litterær periode).
Baggrundsstof:
Fibiger, J. (2004) Litteraturens veje. Systime. (Kap. 6 Romantikken; Romantikkens filosofi; Nyplatonisme).
Romantikkens samfund 2023. Systime.

Centrale begreber:
Dualistisk verdensbillede
Idea
Fainomenon
Doxa
Episteme
Elenkos
Anamnesis
Maieutik
Dialektik
Eros
Pæderasti
Sofisterne og 400-tallets Athen
Homo-mensura sætningen (Protagoras)
Der findes ingen sandhed (Gorgias)
Relativisme >< Det absolutte
Sofisterne - værdirelativismen i 400-tallets Athen.



Antal sider: 18 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Romerske myter - arven fra de gamle grækere.

6. Romerske myter - arven fra de gamle grækere.

Indledning til forløbet:
Horats Ars Poetica. 2, 1, 156-157.
Introduktion til Ovid, Paideia s. 31, 37-38, 232-233.

Kernestof:
Litteraturen:
Ovids Metamorfoser
Pygmalion (2 ns.)
Galatea, Acis og Polyphemus 13. Sang vers 750-897. (2 ns.)

Antikreception:
"Arven fra Homer hos Ovid"

Fokus:
Genren epos.
Sproglige virkemidler
Ovid som forfatter – Metamorfoser.
Det græske og romerske livssyn – hybris, nemesis, sofrosyne, det apollinske og det dionysiske livssyn.
Myter – ætiologisk sigte.
Myten som litterær allusion
Den græske og romerske religion – polyteistisk, antropomorfe guder, do ut des, profan > sakral.
Epos – nedskrevet/den mundtlige tradition

Fagets metode:
Den tekstnære analyse - "den filologiske analyse".
Nykritiske metode.
Social- og kulturhistoriskanalyse.


Antal sider:  4 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer