|
Titel
2
|
2. Epos
Epos: Homers Odysseen - Helten og Rejsen.
Kernestof:
Due, O. S. (2006): Homers Odysseen. Gyldendal.
1. Sang vers 1-124, 6. Sang vers 1-197, 9. Sang vers 1-565.
Supplerende litteratur:
Andreasen, B. (2013): Paideia. Systime. S. 11-28.
Bender, J. (1993) Oldtidens Grækenland. Græske billeder. Munksgaard. S. 202-203. Kronologisk oversigt. Gennemgang af de historiske perioders karakteristiske træk og relationen til Homers eper.
Zeruneith, K. (2002): Muse fortæl mig om manden. Politiken (Perspektivering af Homers Odysseen - generelt om perioden CR).
Zeruneith, K. (2002): Træhesten. Fra Odysseus til Sokrates - En bevidsthedshistorie. Gyldendal. s. 127-145, 171-203, 204-283 (CR).
Homers Apoteose (1827). Af Jean-Auguste-Dominique Ingre. Louvre. Paris. ("Tekstens hvorfor"). Maleri.
Leda og svanen (1508). Af Francesco Melzi. Maleri.
Paris' dom (1904). Enrique Simonet. Maleri.
Perspektivering:
Antikreception med fokus på populærkulturen.
Homer som inspirationskilde. Den rejsende. Helte. Dannelsesrejse.
Filmklip: Troja (blot indledningen). Skift i heltebilledet, Achilleus><Odysseus. Bia><Metis).
Dannelsesrejse.
Joel Coen, Ethan Coen: O Brother, Where Art Thou? (2000)
Fokus:
Det homeriske spørgsmål – unitarer >< analytikere.
Milman Perry 1930’erne.
Rapsode.
Kendskab til kompositionen i Odysseen.
Epos genren - Den mundtlige tradition og de homeriske stiltræk (agon, musepåkaldelse, den metriske form/daktylisk heksameter, det episke sprog, episke virkemidler, epiteter, formelvers, patronymika, homeriske lignelser, composition in performance – metrisk tvang, handler om guder og helte, langt fortællende digt på vers, formelvers (mnemotekniskgreb), sammenligninger).
Nostos-beretning.
Forhistorien (årsagen til den trojanske krig/myten om guldæblet, Den trojanske hest).
Guderne hos Homer > antropomorfe, polyteistisk religion. Teofani.
Religionsdyrkelse – do ut des.
Moira – skæbne.
Heltetyper (métis><bia ).
Areté
Kléos.
Timé.
Oikos.
Kultur >< natur.
De civiliserede >< barbarerne
Faiakerne >< Kykloperne.
Kosmos >< kaos.
Fortolkningskraft >< fysisk kraft (metis><bia)
Mand >< kvinde.
Fra dyrkelse af kvindelige guder > Nye guder.
Nedskrivningen af Homers eper 525 f. v. t. (Minna Skafte Jensen).
Odysseus som kulturbærende og skabende helt
Negative stereotyper af den anden.
Pan-hellensk-identitet. Den Pan-hellenske-identitet skabes/formes i arkaisk tid/kolonitiden blandt andet gennem kulturmøder og fjendebilleder. Et fjendebillede som et symmetrisk modbillede af det kulturelt og værdimæssige positive hos ejermanden af fjendebilledet.
Metode:
Den tekstnære analyse - 'Den filologiske metode'.
Begrebs- og indholdsanalyse.
Nykritiskanalyse.
Social- og kulturhistoriskanalyse.
Antikreception.
Begrebspar - overordnede tilgange i undersøgelsen af det antikke epos og dets betydning for efterantikken.
Kvalitativ.
Intentionel.
Synkron.
Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Arbejdsformer:
Primært: klassesamtale, gruppearbejde, højtlæsning, elevnærlæsning på tavlen, visuelle fortolkninger, stationsarbejde, emneorienterede samtaler med afsæt i kunsthistorien.
Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Antal sider: 27
|