Holdet 1n nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2025 nf/n (1n nf, 1n nf bi, 1n nf ge, 1n nf ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand og forurening
Titel 2 Introduktion til geografi
Titel 3 Særfagligt biologi: Kønshormoner og forplantning
Titel 4 Sundhed og livsstil
Titel 5 Demografi
Titel 6 Klima og ressourcer
Titel 7 Kemi: Mængdeberegning
Titel 8 Geologi (særfaglig geografi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand og forurening

Geografi:
I dette tværfaglige forløb skal vi i geografi lære om vandets kredsløb. Gennem eksperimenter og opgaver fokuserer vi på de forskellige led i vandbalanceligningen. Vi undersøger hvorfor der dannes nedbør, og hvilke forhold der har betydning for fordampning, samt hvilken betydning nedbør og fordampning har for dannelsen af grundvand. Vi går i dybden med jordbundsforhold og forureningskilder i forhold til nedsivning til grundvandet.
Vi introduceres for vejrsystemerne i Danmark og undersøger regionale forskelle i nedbør, fordampning og dets betydning for grundvandet forskellige stedet i Danmark.

Vigtige begreber: Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, Nedsivning, Grundvand,  Jordbundsforhold, De tre forureningskategorier, Nedbørsdannelse (stigningsnedbør, konvergensnedbør, konvektionsnedbør), Vandets mætningskurve, Fordampning, Nettonedbør

Alverdens geografi  Vand og forurening s. 64-81 18s
NF grundbogen Kapitel 3; Hvor får vi vores drikkevand fra?
Geografihåndbogen tekst uddrag om åer.
Powerpoints fra undervisningen: Hydrologi

opgaver: vandets kredsløb, vandbalanceligningen, vandets mætningskurve, vandressourcer, vandforurening, opgave om åer.

empiriske øvelser:
Sky på flaske
nedsivning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til geografi

GEOGRAFI
Vi lærer om bredde- og længdegrader, og hvordan man aflæser forskellige typer af kort.
Vi lærer om Jordens bevægelse rundt om solen og den betydning det har for klimaet på forskellige breddegrader.

Vigtige begreber:
Årstiderne, Breddegrader og længdegrader, Fysiske kort, tematiske kort, politiske kort, Signaturforklaringer og målestoksforhold

Intro til Geografi Alverdens geografi s. 272-279 8s

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
Opgave om havene
Feltundersøgelse - optegnelse af kystprofil ved Holbæk fjord.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Særfagligt biologi: Kønshormoner og forplantning

Der arbejdes med kønsorganernes opbygning og funktion hos begge køn.
Vi arbejder med hormonregulering i menneskekroppen hos både mænd og kvinder hvor vi kommer omkring sædcelledannelse og menstruationscyklus

I fremlægger om forskellige præventionsformer og vi har set nærmere på kønssygdommen klamydia

Dokumentar: Testosteron - hormonet, der gør mænd til mænd

Eksperimentelt arbejde:
- ægløsning (LH)- test
- Smittespredningsforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sundhed og livsstil

Geografi:
I dette tværfaglige forløb supplerer vi biologi og kemi med at se på den demografiske udvikling i forskellige lande i verden ved at sammenligne fødsels- og dødsrater, befolkningspyramider, middellevealder og BNP med den demografiske transitionsmodel (Blackers model).

Vigtige begreber: - Demografisk transitionsmodel (Blackers model), Befolkningspyramider, Middellevealder, Fødselsrate, dødsrate og befolkningsvækst, Bruttonationalprodukt (BNP), indkomsniveau

Materiale:
Alverdens geografi Demografi (Kost og sundhed) s. 82-113 32s
NF grundbogen Kapitel 4; Hvad er det gode liv?

Opgaver: Den demografiske transitionsmodel (indeholder også empiri),
Den demografiske transition i Danmark (indeholder også empiri), Bliver verden et bedre sted?

Empiribaserede øvelser:
Opgave om 5 nationers udvikling
Befolkningspyramider


BIOLOGI:
Indhold: I dette tema fokuserer vi på kost og motion og dykker ned i fordøjelsessystemet.

Underemner: Fordøjelsessystemet, Enzymer, Emulsion, Makronæringsstoffer, Kulhydrater, Protein, Fedt, Blodsukkergrafer, Kostsammensætning, Vitaminer, Mineraler, Co-enzymer, Respiration, Iltoptagelse,  

Forsøg:
Spytamylase
Emulsion og Vandsugeevne
McDonalds Menu
Testcenter - Iltoptagelse
Påvisning af Fedt og Protein

Fagligt Stof:
Biologi i udvikling s. 75-101

KEMI:
Kemi:
Efter dette emne har man viden inden for (arbejdes videre fra forrige emne):
- molekylforbindelser
- Elektronparbindinger
- molekylers rumlige opbygning
- polære og upolære bindinger og molekyler, herunder elektronegativitet, samt blandbarhedsregler.
- Fedts opbygning

Vigtige fagtermer:
Molekyle, talforstavelser, elektronsky, elektronparbinding, fælles elektronpar, ledigt elektronpar, molekylformel, strukturformel, elektronprikformel, enkeltbinding, dobbeltbinding, trippelbinding, molekylgitter, elektronegativitet, polær, upolær, hydrofil gruppe, hydrofob gruppe.

Forsøg til emnet:
- Opløselighed og polaritet
- Molekylers opløselighed
- Fedt i chips

Faglig opgave
- Fedt, mayo og sæbe

Materiale Kemi:
NF-grundbogen: 110-113, 123-127, 84-87, 48-50, 54-75
Basiskemi C: s. 53, s. 56-64, 67-77, 117-137
Total antal sider i kemi: 41 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demografi

Geografi:
I dette tværfaglige forløb supplerer vi biologi og kemi med at se på den demografiske udvikling i forskellige lande i verden ved at sammenligne fødsels- og dødsrater, befolkningspyramider, middellevealder og BNP med den demografiske transitionsmodel (Blackers model) samt Malthus' vækstmodel.
Vi dykker derefter ned i kommunedata fra Danmark hvor vi diskuterer regionale forskelle i sundhed og livsstil i Danmark.
GEOGRAFI:
- Den demografiske transition
- Blackers model
- Befolkningspyramider
- Demografiske begreber: Fødsels- og dødsrate, samlet fertilitet
- ældrebyrden
Human Development Index (HDI) Skoleår, BNP, Middellevetid.
Erhvervsudvikling og hovederhverv: Primære, Sekundære og Tertiære.
Eksperimentelt:
- Befolkningspyramider.
Empirisk:
Præsentation af Plakat med 5 nationers demografiske udvikling.

Alverdens geografi Demografi (Kost og sundhed) s. 82-113 32s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klima og ressourcer

Geografi:
I dette tværfaglige forløb skal vi lære om processerne strålingsbalancen og kulstofkredsløbet samt hvilke faktorer der har betydning for temperaturen på jorden. Vi går i dybden med forskellige feedback-mekanismer såsom drivhuseffekten og albedoeffekten, og vi ser hvordan menneskers aktivitet på jorden påvirker disse mekanismer og processer. Vi skal lære om fortidens, nutidens og fremtidens klimaforandringer, undersøge vores eget CO2-aftryk samt se på hvordan vi ved cirkulær økonomi og reformation af energisektoren kan begrænse menneskers påvirkning på klimaet.

Stikord: - Strålingsbalancen, Drivhuseffekten, Drivhusgasser, Kulstofkredsløbet, Oliedannelse, Energiproduktion, Vedvarende vs. Fossil energiproduktion, Klimaforandringer, Naturskabte klimapåvirkninger, Menneskeskabte klimapåvirkninger, CO2 neutralitet vs. CO2 negativitet, Positive og negative feedbackmekanismer, Grønlandspumpen

Materiale:
Alverdens geografi Vejr og klima s. 28-46 19s
Alverdens geografiAffald og ressourcer s.47-63 14s
Alverdens geografiOlie og gas dannelse s. 222-227, 232-239 14s
NF grundbogen Kapitel 5; Hvorfor taler alle om klima?

opgaver:
Drivhuseffekten og strålingsbalancen
Kulstofkredsløbet
Oliedannelse
Beregn dit eget CO2 fodaftryk

Empiribaserede øvelser:
Felt: ekskursion til kloaklab og Argo
Felt: Albedo/aktuel strålingsbalance
Eksp: oliemigration
Jordens bane rundt om solen

BIOLOGI:
Indhold: Kulstofkredsløb, forsuring af havene og udvalgte konsekvenser heraf. CO2 neutrale brændsler. Fokus på havet hvad der kan gøre for at nedbringe CO2 i atmosfæren.
Besøg på Kloak-lab på Avedøre værket, elever lavede forskellige gæringsforsøg. Kort intro til biogas og power-to-x samt diskussion af hvad nye energiformer kan nedbringe udledningen af CO2. Klimaforandringers betydning for livet på jorden.

Underemner: CO2 i Havvand, Kulstofkredsløbet, Respiration, Fotosyntese, Biodiversitets- og klimakrise, Gær, Rensningsanlæg

Forsøg:
CO2 i Havvand - Sugerør + Muslinger
Biologisk Rensning - Fjern Sukker fra Vand, Mikroorganismer og Kemikalier, Fjern Opløst Organisk Stof fra Vand

Fagligt Stof:
Teori - Biologisk Rensning
https://www.youtube.com/watch?v=4mRJVnKLxIA
Biologi i udvikling s. 28-32
Alt Godt For Havet Podcast - Vores blå planet - Hvad betyder CO2 for havet? 1:6
https://www.youtube.com/watch?v=A4cPmHGegKI
https://www.youtube.com/watch?v=K2buaoXCMgE
Vildt Naturligt Podcast - En Verden Uden Mennesker

Kemi:
Eleverne har efter dette emne kendskab til:
- organisk kemi herunder navngivning.
- Substitution, addition og polymerisation reaktioner.
- Plastiks opbygning.
- Forbrændingsreaktioner

Eleverne kan efter forløbet:
- forklare hvad der forstås ved en syre, en base og en syre-basereaktion
- forklare hvad der kendetegner en henholdsvis stærk og svag syre eller base
- forklare hvad der forstås ved et korresponderende syre-basepar, og hvad sammenhængen mellem styrken for syren og basen i et korresponderende syre-basepar er
- forklare hvad der forstås ved en dihydron og en trihydron syre

Begreber som eleverne efter forløbet kender er:
Hydron, syre, base, oxonium, hydroxid, korresponderende syre-base-par, amfolyt, sur opløsning, basisk opløsning

Forsøg til emnet:
- CO2 i vand

Materiale:
Basiskemi C: s. 153-161
NF-grundbogen: 130-131
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kemi: Mængdeberegning

KEMI:
I dette forløb lærer I om hvordan man kan udføre mængdeberegninger på kemiske reaktioner, fx hvordan man kan beregne den forventede masse af et produkt. Dette kan fx anvendes til at beregne den forventede masse af CO2 der dannes ved forbrænding af en given mængde naturgas eller benzin.

Vigtige fagtermer:
Masse, stofmængde, mol, molar masse, Avogadros tal, ækvivalente stofmængder, kemisk mængdeberegning, stofmængdekoncentration

Forsøg:
- Natriumhydrogencarbonats omdannelse

Materiale:
Basiskemi C, side 79-93 + 104-106
Dokumenter fra timerne:
- Antalsenheder
- Antal og masse
- Beregning af stoffers molare masse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 66 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Geologi (særfaglig geografi)

GEOGRAFI
I dette særfaglige forløb skal vi lære om Jordens opbygning, det geologiske kredsløb og forskellige typer af bjergarter og sten. Vi undersøger hvordan Jordens overflade hele tiden ændres af vulkanisme og jordskælv pga. pladetektoniske bevægelser.
Faglige begreber:
Konvektionstrømme
Alfred Wegener, teorien bag det hele
Pladegrænser; konstruktive, destruktive og bevarende
Lithosfæreplader; oceanbund og kontinental
Øvelse med kiks og smøreost. https://www.youtube.com/watch?v=cLF9MOg3tkE
Øvelse med sten identificer forskelle mellem granit og basalt samt lerskifer og sandsten

Alverdens geografi s 195-197, 201-211 samt 218.
Herudover bjergarter ved Kåre Kulleroed https://nbvm.no/dk/magmatism_dk.html og FETA-modellen.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer