Holdet 1a sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2025 sa/a (1a sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 3: Politik og demokrati i Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet fokuserer på, hvordan identitet dannes, og eleverne introduceres til forskellige sociologiske bud på, hvad identitet er. Herefter undersøger vi hvorfor individet har behov for anerkendelse og for at tilhøre sociale fællesskaber. I sidste halvdel af forløbet undersøger vi, hvordan samfundet har udviklet sig fra et traditionelt til et moderne og derefter senmoderne samfund, og hvad det betyder for menneskers liv og identitet.

Modul 1-4:
• Hvad er identitet?
• Hvordan kan vi teoretisk forklare, hvad identitet er?
• Hvordan udvikles vores identitet gennem livet?

Modul 5-6:
• Hvordan påvirkes identiteten af de sociale grupper og fællesskaber, vi indgår i?
• Hvorfor har vi behov for at tilhøre sociale grupper?
• Hvorfor har vi behov for anerkendelse?

Modul 7-11:
• Hvordan påvirkes identiteten af det samfund, mennesker lever i?
• Hvordan har samfundet udviklet sig, og hvad har det betydet for identitetsdannelsen?
• Hvordan er vores identitet et produkt af det samfund, vi lever i?

Centrale teorier og fagbegreber:
- De fire identitetsniveauer
- Meads teori om rolleovertagelse
- Goffman: frontstage, backstage, face, setting
- Forestillede fællesskaber
- Samfundets sammenhængskraft
- Gruppetyper
- Honneths anerkendelsesteori: Kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Giddens: Aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer
- Ziehe: Formbarhed, kulturel frisættelse, subjektivering, ontologisering, potensering
- Beck: Risikosamfundet, institutionaliseret individualisering


FAGLIGE MÅL:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF:
Sociologi:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode:
- Kvalitativ metode



MATERIALE:
Brøndum, Peter & Thor Banke Hansen. 2017. Luk Samfundet Op! 3. udgave. Siderne:
- 39-47
- 51-56
- 63-80

Skam. 2016. Sæson 2: Episode 1 og 2. NRK.

Tværs: Noor er ikke dansker. 2021. Drtv.dk. https://www.dr.dk/drtv/episode/239854

Fire statistikker om familielivets udvikling i Danmark 1950-2007: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statistik-familieliv-1950-2007/

Politiken. 2012. Gymnasieelever må ikke fejle. David Bisbjerg. Debat. Bragt i Politiken 16. maj 2012.

Zetland. 202. Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil. Hakon Mosbech, Zetland d. 25. marts 2021.

DRTV. 2015. Historien bag historien: De perfekte piger. DR1 og DRTV 9/6-2015. Kan ses på: https://www.youtube.com/watch?v=OHCF5qRULwU&ab_channel=AndersCordes
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 3: Politik og demokrati i Danmark

Formål: Forløbets formål er at give eleverne en introduktion til og forståelse af det danske politiske system, politiske partier, ideologier, politiske skillelinjer, partiadfærd og ikke mindst demokrati, demokratiopfattelser og forståelser af medborgerskab. Forløbet tager sit teoretiske udgangspunkt i politologisk teori og kernestof, mens der i undervisningen inddrages konkrete cases for at fremme dels elevernes aktuelle politiske viden men også for at koble teori til praktiske eksempler. Forløbets cases relaterer sig indenfor de to epokale nøgleproblemer; ulighed og klima, som derfor løber som en rød empirisk tråd gennem forløbet. Det leder til, at eleverne undervejs i forløbet f.eks. skal forholde sig til om de klassiske ideologier kan medvirke til løse klimakrisen eller hvordan de politiske partier forholder sig til ulighed. I forløbet er der særligt fokus på at eleverne igennem dialogbaseret undervisningsformer skal træne at turde mene noget, hvilket også indebærer at kunne kvalificere sin mening med faglige viden fra forløbet. Problemstilling som er styrende for forløbet og som eleverne afslutningsvis skal kunne svare på er: Hvem har magten i dansk politik anno 2025 og er vores demokrati udfordret?

Skriftlige opgaver der er integreret i forløbet:
• Hvad kan der udledes opgaver med beregninger både i øve- og prøverum.
• Undersøgelsesopgave (inkl. beregninger) med fokus på unges politiske holdninger og deltagelse både i øve- og prøverum.
Formålet varer 30 lektioner a 55 minutter, hvoraf 7 lektioner er afsat til skriftlighed.

Indhold:
Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dækket:
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd [vælgeradfærd inddrages i Kommunalvalgsforløbet].
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU [EU vil dybdegående blive inddraget i senere forløb].
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund [ligestilling mellem kønnene blev inddraget i Grundforløbet]
• komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode.

Kernebegreber: Se kernebegreber under ”indhold” ud fra hver lektion i forløbsplanen.

Materiale:
• Grundbøger:
o Jensby, Jakob Glenstrup; Ellegaard Pedersen, Anders & Brøndum, Peter (2020). Politikbogen. Columbus, s. 51, 52-56, 59-71, 73-75, 175, 109-117, 187-200, 304-308
o Brøndum, Peter & Thor Banke Sørensen (2018): Luk Samfundet Op. Columbus, 110-114, 122-123, 125-131, 132-133, 135-137, 138-142, 147-158
o Brøndum, Peter & Marie Carlsen (2024). Vores Samfund. Columbus. Kapitel 3.2.1
• Artikler:
o Batchelor, Oliver: Dræn sumpen? Professor i retorik kalder Støjbergs tale for rendyrket populisme. dr.dk. 22.11.2020.
o Behrendt, Mille Olivia Flindt Holkenfeldt: ”Ny analyse af unges politiske selvtillid bekymrer professor”. TV2 Echo. 7.11.2023: https://echo.tv2.dk/2023-11-03-ny-analyse-af-unges-politiske-selvtillid-bekymrer-professor
o Date, Simon Friis, Dorte Ipsen Boddum & Frida Flinch: “Halvdelen af danskerne vil have en CO₂-afgift på landbruget”. Altinget.dk. 12.06.2024:  https://www.altinget.dk/artikel/halvdelen-af-danskerne-vil-have-en-co2-afgift-paa-landbruget
o Folketinget: ”Partiernes medlemstal fra 1960 til 2023”: https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/partier/om-politiske-partier/tal-og-fakta-om-partier/partiernes-medlemstal-fra-1960.pdf
o Langen, Louis Dohlmann: ”»Det er en rendyrket populisme«: Tidligere kollega angriber Inger Støjberg for »utroværdig« politik”. Politiken. 17.04.2024: https://politiken.dk/danmark/politik/art9845856/Tidligere-kollega-angriber-Inger-St%C3%B8jberg-for-%C2%BButrov%C3%A6rdig%C2%AB-politik
o Lønstrup, Katrine Falk: ”Stor kortlægning: Alle spørger, hvor landbrugets magt i Venstre kommer fra – her er svaret.” Altinget.dk. 17.11.2023: https://www.altinget.dk/artikel/stor-kortlaegning-alle-spoerger-hvor-landbrugets-magt-i-venstre-kommer-fra-her-er-svaret
o Mandag Morgen: ”Demokratiets tilstand”. 2025: https://voresstemmer.mm.dk/?page_id=2245
o Mauricio, Martin: ”Mette Frederiksen reagerer på tabt flertal: Det ændrer ikke noget”. Altinget.dk. 19.03.2024: https://www.altinget.dk/artikel/mette-frederiksen-reagerer-paa-tabt-flertal-det-aendrer-ikke-noget
o Nielsen, Silas Bay: ”Overblik: Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale.” DR Nyhederne.dk. 18.09.2024: https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-hovedpointerne-i-den-groenne-trepartsaftale
o Ringblom, Perry MacLoad: ”Flertalsregering over midten ændrer på dansk politiks grundstrømninger”. Kristeligt Dagblad. 18.12.2022: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/flertalsregering-over-midten-aendrer-paa-dansk-politiks-grundstroemninger
o Weideman, Katrine: ”Nu har du gjort din pligt og stemt, men du har ikke fri fra samfundet”. Information. 6.06.2019: https://www.information.dk/debat/2019/06/gjort-pligt-stemt-fri-samfundet
o Willig, Rasmus & Anders Blok: ”Både liberalismen og socialismen har spillet fallit over for klimakrisen”. Information. 4.01.2021: https://www.information.dk/debat/2020/12/baade-liberalismen-socialismen-spillet-fallit-klimakrisen
o Knudsen, Lisbeth: ”Partiernes medlemskrise kan være lokaldemokratiets dødsstød.” Altinget.dk. 22.11.2024: https://www.altinget.dk/artikel/lisbeth-knudsen-partiernes-medlemskrise-kan-vaere-lokaldemokratiets-doedsstoed
• Statistik og tabelmateriale:
o Demokratianalysen 2022 af Epinion & Dansk Ungdoms Fællesråd: https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/DUF_materialer/DUF_Analyser/Demokratianalysen_2023_-_Unges_politiske_deltagelse_og_dagsorden.pdf
o Undersøgelse fra Mandag Morgen om demokratiets tilstand: https://voresstemmer.mm.dk/?page_id=2245
• Dokumentarer og medieklip:
o Forlaget Columbus: Partifilm om ulighed og fattigdom. https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-ulighed-og-fattigdom
o Tæt på Sandheden: "Flertalsregeringens fald" (minuttal 9.14-11.48). 1.03.2025:  https://www.dr.dk/drtv/episode/taet-paa-sandheden_-flertalsregeringens-fald_500881
o Folketinget.dk: ”Dit Demokrati | Fra idé til lov”: https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
o Dr.dk: ”Prins Christian - en kongelig rejse”, 2023: https://www.dr.dk/drtv/program/prins-christian-_-en-kongelig-rejse_414212
• Andet:
o Test dig selv – kan du bestå den nye indfødsretsprøve? https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-27-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve
o Blooket-quiz: https://dashboard.blooket.com/edit?id=6319c7db93e5a2d080cbf950

Metode: I forløbet har der været fokus på kreative, mundtlige og dialogbaserede arbejdsformer såsom dialogcirkler, rollespilspaneldebat, fishbowl-format, klassediskussion, associationsøvelser og individuel refleksion/skrivning.

Evaluering: I forløbet kombineres formativ og summativ feedback:
• Formativt: Et gennemgående evaluerende element i forløbet er ”Dagens spørgsmål”, som indebærer, at hvert modul indledes med et konkret spørgsmål, som det skal være muligt at besvare i slutningen af lektionen. Det vil variere, hvordan spørgsmålet besvares, f.eks. individuelt eller i grupper, mundtligt eller skriftligt, men oftest vil eleverne svare ved hjælp af hurtigskrivning, som kan tilgås gennem OneNote. Derudover så anvendes formativt feedback på de skriftlige afleveringer, der er integreret i forløbet:
o Peer-feedback på skriftligt arbejde med hvad kan der udledes-genren ud fra opstillede kriterier samt kommentarer fra mig. Pararbejde med første undersøgelsesopgave med skriftligt feedback. Al feedback skal indskrives i elevernes skriftligheds portfolio
• Summativ: Afsluttende prøve i forløbets kernestof, hvad kan der udledes og undersøgelsesaflevering med skriftlig feedback og karakterer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer