Holdet 1t sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e)
Hold 2025 sa/t (1t sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, demokrati og magt
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 Ulighed i Danmark
Titel 4 Velfærd og økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, demokrati og magt

Forløbet har til formål at introducere eleverne til teori og faglige begreber om politik, forskellige politiske systemer, politiske aktører og beslutningsprocesser. Forløbet tager udgangspunkt i dansk politik. Dette involverer et fokus på ideologier, de politiske partiers fremkomst og udvikling, samt de politiske skillelinjer der kendetegner dansk politik i dag. Videre skal eleverne arbejde med partiadfærd.   

Afslutningsvis lægges der op til klassedebatter om hvad demokrati og medborgerskab er, samt at eleverne selv skal udvikle og/eller forfine deres argumentation om, hvad et velfungerende demokrati egentlig er.      

Hvad er et demokrati?​
Hvad er politik?​
Hvad kendetegner de politiske partiers adfærd?​
Hvad kendetegner vælgernes adfærd?​
Hvordan er det danske politiske system opbygget?​
Hvordan bidrager vi til demokratiet og hvilken indflydelse har EU?​
Er vores demokrati truet?

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Grundbog (Pensum til eksamen):
Brøndum og Hansen: Luk Samfundet Op! 3. udgave. Columbus, 2017, s. 108 -142, 147-158
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet om identitet og sociale forskelle i det senmoderne samfund har til formål at indføre eleverne i de grundlæggende teorier om identitetsdannelse i det senmoderne samfund, herunder at kunne forstå de grundlæggende aspekter af identitetsdannelse samt de forskellige kendetegn ved det senmoderne samfund. Eleverne skal kunne trække på forskellige teoretikere, bl.a. Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Byung-Chul Han og Ervin Goffman, i deres refleksion over egen praksis og væren i det senmoderne.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Adfærd på sociale medier
- Sociale og kulturelle forskelle
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Lærebøger (Pensum til eksamen):
• Brøndum & Banke Hansen (2017). Luk samfundet op. 3 udgave. Columbus. Side 30-44, 53-60, 63-77, figur 3.5 side 78, figur 3,7 side 81.
• Skov, O.B., Matthiesen, T. & Bjørnstrup, V. (2018). Samf på B: Din grundbog om sociologi, politik og økonomi (2. udg.). Columbus. Side 48-51.
• Brøndum, P. & Berg-Carlsen, M. (2024). Vores samfund. Columbus. Side 101-103.

Artikler:
• Ringblom, P.M. (2024, 3. november). ”Man kan, hvad man vil”, får alle unge at vide. Men det er en løgn, der fører til angst og utilstrækkelighed. Kristeligtdagblad.dk.

Dokumentarer og medieklip:
• DR Dokumentar (2016). Teenagedyret. Identiteten (afsnit 3).
• Forlaget Columbus. Debatfilm ‘FedFront taler om kropsidealer: https://gron.luksamfundetop.dk/2/kapitel-2/oevelsesopgaver/24-sociale-grupper/
• Ted-talk med Sherry Turkle (2012): Connected, but alone?
Link: https://www.ted.com/talks/sherry_turkle_connected_but_alone?subtitle=en
• Ervin Goffman and the Performed Self (YouTube). Link: https://www.youtube.com/watch?v=6Z0XS-QLDWM
• DR Dokumentar (2013). Basejumper. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/basejumper_64704
Link: https://www.dr.dk/drtv/se/teenagedyret_-identiteten_47249
•”Why were all burning out: Byung-Chul Han’s warning to the world. Link: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=XlRlWuEyt8E&t=0s
• TV2 Dokumentar (2023). Presset ungdom: Yasmina bag masken (afsnit 1).

Statistisk materiale:
• Tidsforbrug på sociale medier opdelt på køn og alder blandt 12-25-årige elever (figur 1.4). Fra udgivelsen: VIVE (2020). Børn og unges trivsel og brug af digitale medier. Link: https://www.vive.dk/media/pure/yzeg4ovk/4329811
• Andelen af børn i daginstitution gennem tiderne (https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidslinje-offentlig-boernepasning-gennem-tiderne)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ulighed i Danmark

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i vores samfund. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed. Eleverne vil gennem forløbet stifte bekendtskab forskellige teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed, herunder Bourdieus begrebsapparat, økonomisk ulighed, fattigdom, ulighed i sundhed og forskellige former for lighed.

Faglige mål:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre
- Kvantitativ og kvalitativ metode

Lærebøger (Og pensum til eksamen):
• Brøndum & Banke Hansen (2017). Luk samfundet op. 3 udgave. Columbus. Side 89-107

Artikler:
• Berg Andersen, T. (2023, 22. juni). SF: Det klinger hult, når vi giver skattelettelser i stedet for at bekæmpe fattigdom. Altinget.dk.
• Daugaard, K. (2023, 29 juni). Liberal Alliance: En følelse af fattigdom er ikke nødvendigvis faktisk fattigdom. Altinget.dk.

Dokumentarer og medieklip:
• Uddrag af Blok på Bistand: https://www.youtube.com/watch?v=to2htz8zCYc
• DR (2021). Kender du typen? Med barndomsbord og blodrød bøf (uddrag).
• DR (2016). En syg forskel (afsnit 1).

Statistisk materiale:
Klassesamfund.dk
• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2016). Flere unge bryder den sociale arv. Tabel: 25-åriges uddannelsesniveau, fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. 2016. Procent.
• Forlaget Columbus. Figur: Nyansatte lønmodtagere, der har fået arbejde gennem bekendte det seneste år.
• Forlaget Columbus. Figur: Ander, der ryger dagligt (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent.
• CEPOS (2018). Børn af forældre med job bryder den sociale arv. Figur: Børns indkomst som voksne, fordelt på forældrenes jobsituation, da deres børn var under 18 år. 2017. Procent.
• Forlaget Columbus. Figur: Andel, der ikke spiser fisk mindst en gang om ugen (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent.
• 25-årige uden uddannelse efter forældrenes uddannelsesniveau.
• Udviklingen i sandsynligheden for at være i underklassen som voksen, opdelt på hvilken social klasse man var i som barn.
• Andelen af mønstrebrydere. Andelen af 25-årige, med ufaglært forældre, der selv har fuldført mindst én ungdomsuddannelse.
• Hvilke familiers børn bliver rige? Så stor er sandsynligheden for at ende blandt de 20 procent af befolkningen, der tjener mest, hvis man har forældre, der ligger indenfor følgende indkomstgruppe.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Velfærd og økonomi

Forløbet indledes med, at eleverne indføres i grundlæggende teori om velfærdsmodeller, velfærdsprincipper (herunder stat, marked og civilsamfund) samt de interne og eksterne udfordringer, som den danske velfærdsstat står overfor. Eleverne vil blandt andet skulle arbejde med at diskutere mulige løsninger for fremadrettet at sikre velfærdsstatens fremtid, herunder nedskærings- og udvidelsesstrategien som konkurrencestaten.

Som en forlængelse af velfærdsdiskussionerne fortsætter forløbet med at fokusere på at øge elevernes viden om og lyst til at arbejde med de økonomiske spørgsmål og prioriteringer. Eleverne introduceres for en række centrale økonomiske begreber gennem arbejdet med de økonomiske mål. Desuden introduceres eleverne til det økonomiske kredsløb og konjunkturforløb. Det er ambitionen, at eleverne tilegner sig viden om de økonomiske forhold og får mulighed for at teste deres videnstilegnelse på den danske økonomi gennem mindre øvelser og undersøgelser. De økonomiske begreber og teorier er det centrale kernestof forløbet igennem, men det forsøges knyttet dels til elevernes egen hverdag dels til det omkringliggende samfund.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter
- Kvantitativ metode

Lærebøger og pensum til eksamen:
• Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2017). Luk samfundet op (3. udgave). Columbus. Side 184-198, 201-217

Artikler:
• Prakash, T. & Westphal A. (2024, 21. april). Konservative vil give babycheck på 20.000 kroner til nybagte forældre. Dr.dk.
• Andersen, T.K. & Reiermann, J. (2019, 8. april). Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke. Mandagmorgen.dk.
• Finansministeriet (2026, 28. januar). Bred aftale om ramme til nedsættelse af moms på fødevarer eller frugt og grønt (uddrag med citat fra Stephanie Lose).
• Ritzau (2025, 29. august). Professor: Finanslov strider mod lærebøger men er ikke direkte uansvarlig. Berlingske.dk.
• Økonomiministeriet (2025, 4. december). Dansk økonomi trodser modvind: Fortsat høj vækst og stigende købekraft. Link: https://oem.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/december/dansk-oekonomi-trodser-modvind-fortsat-hoej-vaekst-og-stigende-koebekraft/

Statistik og tabelmateriale:
• Realvækst i forhold til foregående kvartal (pct.) (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp)
• Udvikling i ledighedsprocenten (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese)
• Inflationen i Danmark (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks)
• Udvikling i import og eksport af varer og tjenester (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/import-og-eksport-af-varer-og-tjenester)
• Udledning i Danmark og fra danske transportvirksomheder i udlandet (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber)
• Den offentlige saldo (https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50479)
• OECD. Better Life Index. http://www.oecdbetterlifeindex.org/

Dokumentar og medieklip:
• Forlaget Columbus: Velfærdsmodeller. https://vimeo.com/514322913
• Forlaget Plenum: Hvilke udfordringer har det danske velfærdssamfund? To videoer. https://forlagetplenum.dk/voressamfund/kapitel-1/politikerne-saetter-ord-paa
• Forlaget Columbus. Det økonomiske kredsløb. https://vimeo.com/526028619
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer