Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Stenhus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2025 sa/z (1z sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundforløb: Ligestilling mellem kønnene i Danmark
Spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene er fortsat en aktuel tematik, som strækker sig langt tilbage i historien. Ligestillingsspørgsmålet medfører ofte mange emotionelle reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, herunder spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på relationerne mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politologiske briller. Med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark, introduceres eleverne til de tre centrale fagområder inden for samfundsfaget. Herunder skal de arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende deres viden om samfundsfaglige begreber til at forklare de forhold, som viser sig i arbejdet med dette tema.
Kernestof og faglige mål (i grundforløbet)
- At grundforløbet skal tilrettelægges som et tema med inddragelse af sociologi, politik og økonomi.
- At eleverne i grundforløbet præsenteres for kvalitative og kvantitative data.
- At de tre faglige discipliner (sociologi, politologi og økonomi) så vidt muligt indgår med lige stor vægt i grundforløbet.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Lærebøger:
• Brøndum & Banke Hansen (2017). Luk samfundet op. 3 udgave. Columbus. Side 13-26, 30-38, 108-115, 138-139, 184-192
• Storr-Hansen, Ditlevsen & Studstrup (2022). Køn og ligestilling. 2. udgave. Columbus. Side 8-10.
Artikler:
• Jeppesen, M. (2016, 18. oktober). Mænd overvurderer deres indsats i hjemmet. Avisen.dk.
• Wegener, N. & Tronegård, M. (2021, 7. januar). Studievalg Danmark: Vi skal alle hjælpe unge med at se ud over køn. Altinget.dk.
• Larsen, M. (2020, 8. marts). Kønskvoter er det stik modsatte af ligestilling. Jyllandsposten.dk.
• SF: https://sf.dk/det-vil-vi/ligestilling/
• Folketinget (2022). L 104 Forslag til lov om ændring af barselsloven. Link: https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L104/BEH1-50/forhandling.htm
Videoklip:
• Socialdemokratiet. Vi er på børnenes hold: https://www.youtube.com/watch?v=OgAz_h6u60E&t=1s
• UNDP med flere. Video om verdensmålene: https://www.verdensmaalene.dk/maal/5
• Warner Brothers. Barbie-film trailer: https://www.youtube.com/watch?v=pBk4NYhWNMM
• Danmarks Radio. Explainer om ligeløn: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-ligeloen_373336
• United Nations. Emma Watson at the HeForShe Campaign 2014: https://www.youtube.com/watch?v=gkjW9PZBRfk&t=386s
•D.: Denne lyserøde kage startede en kønsdebat: https://www.dr.dk/levnu/mad/video-denne-lyseroede-kage-startede-en-koensdebat
• Folketinget. Dit Demokrati: Fra idé til lov: https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
• Forlaget Plenum. Debatfilm ’Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder’: https://gron.luksamfundetop.dk/kapitel-1/kapitel-1/debatfilm/
• Forlaget Plenum. Introduktionsfilm til det økonomiske kredsløb: https://vimeo.com/526028619
Statistisk materiale:
• Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling#2
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
1. Politik, demokrati og magt i Danmark
Forløbet har til formål at introducere eleverne til teori og faglige begreber om politik, forskellige politiske systemer, politiske aktører og beslutningsprocesser. Forløbet tager udgangspunkt i dansk politik. Dette involverer et fokus på ideologier, de politiske partiers fremkomst og udvikling, samt de politiske skillelinjer der kendetegner dansk politik i dag. Videre skal eleverne arbejde med parti- og vælgeradfærd. Afslutningsvis lægges der op til klassedebatter om hvad demokrati og medborgerskab er, samt at eleverne selv skal udvikle og/eller forfine deres argumentation om, hvad et velfungerende demokrati egentlig er.
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Lærebøger
• Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2017). Luk samfundet op (3. udgave). Columbus. Side 105-115, 118-137, 140-141, 147-151, 153, 156-157.
Artikler
• Weideman, Katrine: ”Nu har du gjort din pligt og stemt, men du har ikke fri fra samfundet”. Information. 6.06.2019: https://www.information.dk/debat/2019/06/gjort-pligt-stemt-fri-samfundet
• Bay Nielsen, Silas (2024, 18. november). Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale (uddrag). DR.dk.
• Petersen, M. O. (2025, 26. november). Tag den nye indfødsretsprøve her. Nyhederne.tv2.dk
Statistik og tabelmateriale
• Danskernes holdning til en CO2-afgift på landbruget (https://www.altinget.dk/artikel/halvdelen-af-danskerne-vil-have-en-co2-afgift-paa-landbruget)
• Så meget fylder landbruget i Venstres partiorganisation (https://www.altinget.dk/artikel/stor-kortlaegning-alle-spoerger-hvor-landbrugets-magt-i-venstre-kommer-fra-her-er-svaret)
• Danskernes tillid til politikere i almindelighed (1994-2023)
• DR: Aktuelle meningsmålinger for de tre regeringspartier
Dokumentar og medieklip:
• Folketinget. Dit demokrati: Styreformer. Link: https://www.youtube.com/watch?v=O8CfvHH7VOE
• Forlaget Columbus. Debatfilm om modborgerskabet: https://luksamfundetop.dk/film/debatfilm-kapitel-6
• Forlaget Columbus. Debatfilm om diskrimination: https://vimeo.com/222324560
• DR2 Deadline (2016, 13. oktober). Hvad er populisme? (uddrag).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
2. Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Forløbet om identitet og sociale forskelle i det senmoderne samfund har til formål at indføre eleverne i de grundlæggende teorier om identitetsdannelse i det senmoderne samfund, herunder at kunne forstå de grundlæggende aspekter af identitetsdannelse samt de forskellige kendetegn ved det senmoderne samfund. Eleverne skal kunne trække på forskellige teoretikere, bl.a. Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Byung-Chul Han og Ervin Goffman, i deres refleksion over egen praksis og væren i det senmoderne.
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Adfærd på sociale medier
- Sociale og kulturelle forskelle
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Lærebøger:
• Brøndum & Banke Hansen (2017). Luk samfundet op. 3 udgave. Columbus. Side 30-44, 53-60, 63-77, figur 3.5 side 78, figur 3,7 side 81.
• Skov, O.B., Matthiesen, T. & Bjørnstrup, V. (2018). Samf på B: Din grundbog om sociologi, politik og økonomi (2. udg.). Columbus. Side 48-51.
• Brøndum, P. & Berg-Carlsen, M. (2024). Vores samfund. Columbus. Side 101-103.
Artikler:
• Ringblom, P.M. (2024, 3. november). ”Man kan, hvad man vil”, får alle unge at vide. Men det er en løgn, der fører til angst og utilstrækkelighed. Kristeligtdagblad.dk.
Dokumentarer og medieklip:
• DR Dokumentar (2016). Teenagedyret. Identiteten (afsnit 3).
• Forlaget Columbus. Debatfilm ‘FedFront taler om kropsidealer: https://gron.luksamfundetop.dk/2/kapitel-2/oevelsesopgaver/24-sociale-grupper/
• Ted-talk med Sherry Turkle (2012): Connected, but alone?
Link: https://www.ted.com/talks/sherry_turkle_connected_but_alone?subtitle=en
• Ervin Goffman and the Performed Self (YouTube). Link: https://www.youtube.com/watch?v=6Z0XS-QLDWM
• DR Dokumentar (2013). Basejumper. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/basejumper_64704
Link: https://www.dr.dk/drtv/se/teenagedyret_-identiteten_47249
•”Why were all burning out: Byung-Chul Han’s warning to the world. Link: https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=XlRlWuEyt8E&t=0s
• TV2 Dokumentar (2023). Presset ungdom: Yasmina bag masken (afsnit 1).
Statistisk materiale:
• Tidsforbrug på sociale medier opdelt på køn og alder blandt 12-25-årige elever (figur 1.4). Fra udgivelsen: VIVE (2020). Børn og unges trivsel og brug af digitale medier. Link: https://www.vive.dk/media/pure/yzeg4ovk/4329811
• Andelen af børn i daginstitution gennem tiderne (https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidslinje-offentlig-boernepasning-gennem-tiderne)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
3. Ulighed i Danmark
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i vores samfund. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed. Eleverne vil gennem forløbet stifte bekendtskab forskellige teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed, herunder Bourdieus begrebsapparat, økonomisk ulighed, fattigdom, ulighed i sundhed og forskellige former for lighed.
Faglige mål:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre
- Kvantitativ og kvalitativ metode
Lærebøger:
• Brøndum & Banke Hansen (2017). Luk samfundet op. 3 udgave. Columbus. Side 89-107
• Skov, O.B., Matthiesen, T. & Bjørnstrup, V. (2018). Samf på B: Din grundbog om sociologi, politik og økonomi (2. udg.). Columbus. Side 48-51.
• Brøndum, P. & Berg-Carlsen, M. (2024). Vores samfund. Columbus. Side 101-103.
Artikler:
• Berg Andersen, T. (2023, 22. juni). SF: Det klinger hult, når vi giver skattelettelser i stedet for at bekæmpe fattigdom. Altinget.dk.
• Daugaard, K. (2023, 29 juni). Liberal Alliance: En følelse af fattigdom er ikke nødvendigvis faktisk fattigdom. Altinget.dk.
Dokumentarer og medieklip:
• Uddrag af Blok på Bistand: https://www.youtube.com/watch?v=to2htz8zCYc
• DR (2021). Kender du typen? Med barndomsbord og blodrød bøf (uddrag).
• DR (2016). En syg forskel (afsnit 1).
Statistisk materiale:
• Klassesamfund.dk
• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2016). Flere unge bryder den sociale arv. Tabel: 25-åriges uddannelsesniveau, fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse. 2016. Procent.
• Forlaget Columbus. Figur: Nyansatte lønmodtagere, der har fået arbejde gennem bekendte det seneste år.
• Forlaget Columbus. Figur: Ander, der ryger dagligt (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent.
• CEPOS (2018). Børn af forældre med job bryder den sociale arv. Figur: Børns indkomst som voksne, fordelt på forældrenes jobsituation, da deres børn var under 18 år. 2017. Procent.
• Forlaget Columbus. Figur: Andel, der ikke spiser fisk mindst en gang om ugen (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent.
• 25-årige uden uddannelse efter forældrenes uddannelsesniveau.
• Udviklingen i sandsynligheden for at være i underklassen som voksen, opdelt på hvilken social klasse man var i som barn.
• Andelen af mønstrebrydere. Andelen af 25-årige, med ufaglært forældre, der selv har fuldført mindst én ungdomsuddannelse.
• Hvilke familiers børn bliver rige? Så stor er sandsynligheden for at ende blandt de 20 procent af befolkningen, der tjener mest, hvis man har forældre, der ligger indenfor følgende indkomstgruppe.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
4. Økonomi og velfærd
Forløbet indledes med, at eleverne indføres i grundlæggende teori om velfærdsmodeller, velfærdsprincipper (herunder stat, marked og civilsamfund) samt de interne og eksterne udfordringer, som den danske velfærdsstat står overfor. Eleverne vil blandt andet skulle arbejde med at diskutere mulige løsninger for fremadrettet at sikre velfærdsstatens fremtid, herunder nedskærings- og udvidelsesstrategien som konkurrencestaten.
Som en forlængelse af velfærdsdiskussionerne fortsætter forløbet med at fokusere på at øge elevernes viden om og lyst til at arbejde med de økonomiske spørgsmål og prioriteringer. Eleverne introduceres for en række centrale økonomiske begreber gennem arbejdet med de økonomiske mål. Desuden introduceres eleverne til det økonomiske kredsløb og konjunkturforløb. Det er ambitionen, at eleverne tilegner sig viden om de økonomiske forhold og får mulighed for at teste deres videnstilegnelse på den danske økonomi gennem mindre øvelser og undersøgelser. De økonomiske begreber og teorier er det centrale kernestof forløbet igennem, men det forsøges knyttet dels til elevernes egen hverdag dels til det omkringliggende samfund.
Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter
- Kvantitativ metode
Lærebøger:
• Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2017). Luk samfundet op (3. udgave). Columbus. Side 184-198, 201-217
Artikler:
• Prakash, T. & Westphal A. (2024, 21. april). Konservative vil give babycheck på 20.000 kroner til nybagte forældre. Dr.dk.
• Andersen, T.K. & Reiermann, J. (2019, 8. april). Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke. Mandagmorgen.dk.
• Finansministeriet (2026, 28. januar). Bred aftale om ramme til nedsættelse af moms på fødevarer eller frugt og grønt (uddrag med citat fra Stephanie Lose).
• Ritzau (2025, 29. august). Professor: Finanslov strider mod lærebøger men er ikke direkte uansvarlig. Berlingske.dk.
• Økonomiministeriet (2025, 4. december). Dansk økonomi trodser modvind: Fortsat høj vækst og stigende købekraft. Link: https://oem.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/december/dansk-oekonomi-trodser-modvind-fortsat-hoej-vaekst-og-stigende-koebekraft/
Statistik og tabelmateriale:
• Realvækst i forhold til foregående kvartal (pct.) (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/noegletal-for-nationalregnskabet-bnp)
• Udvikling i ledighedsprocenten (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese)
• Inflationen i Danmark (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks)
• Udvikling i import og eksport af varer og tjenester (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/import-og-eksport-af-varer-og-tjenester)
• Udledning i Danmark og fra danske transportvirksomheder i udlandet (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber)
• Den offentlige saldo (https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50479)
• OECD. Better Life Index. http://www.oecdbetterlifeindex.org/
Dokumentar og medieklip:
• Forlaget Columbus: Velfærdsmodeller. https://vimeo.com/514322913
• Forlaget Plenum: Hvilke udfordringer har det danske velfærdssamfund? To videoer. https://forlagetplenum.dk/voressamfund/kapitel-1/politikerne-saetter-ord-paa
• Forlaget Columbus. Det økonomiske kredsløb. https://vimeo.com/526028619
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75110263469",
"T": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75110263469",
"H": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75110263469"
}