Holdet 1g bk/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e)
Hold 2025 bk/2 (1g bk/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fest og farver
Titel 2 Stregen og fladen
Titel 3 Lysinstallationer   TP 1
Titel 4 Landskaber, flora og fauna
Titel 5 Arkitektur og projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fest og farver

Vi indleder med at kigge på nogle dansemotiver i kunsthistorien og samtidig forsøger vi at repetere nogle af de grundlæggende fagbegreber om Farver, rum og komposition, som i har været igennem i grundforløbet.  

Læst stof :  Billedets virkemidler  s 7-30- 36-40  Billedkunst , Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen , Systime

Om Komposition, Rummet og farven
I skal kunne  udpege , anvende og forklare elementære begreber som

Rumlige virkemidler på 2dim flade : Overlapning,  Centralperspektiv,  Indadgående linier/othogonaler , forsvindingspunkt,( evt. flere) synsvinkel, horisontlinje,  Linære gradienter ( formindskelse af ensartede former)
evt også kaldet forkortning, Repoussoir(en form for tilbageskubber i billedets forgrund, ofte tæt på billedkanten) Luftperspektiv, eller atmosfærisk perspektiv eller også kaldet Optiske gradienter  ( det at formerne er mere udviskede i baggrunden , Farveperspektiv ( de varme farver trækker mod forgrunden de kolde mod baggrunden)
.
Objekters form skabes også af gradueringer dvs udtoninger, glidende overgange  af lys og mørke  også kaldet modelleringer eller plasticitet.   

Farver:  Lokalfarver ( de farver objekterne har i virkeligheden ) , primær, sekundær og tertiære farver , kontrast mellem bl.a.  rene / mættede farver   >< blandede umættede farver,  pastelfarver ( farver iblandet meget hvidt) kold>< varm-kontrast, komplementærfarvekontrast,   >< lys>< mørk kontrast   ( både i farver og i gråtoneskala   også kaldet de akromatiske farver )  egenkontrast,  ( primærfarver sat  sammen) kvantitetskontrast(  og kvalitetskontrast  ( stor forskel i farveflader)

Kompositon : Statisk og dynamisk komposition , Det gyldne snit  ( læs  de  4 gyldne snit) , åben>< lukket komposition, Hierakisk og additiv komposition, Kompositionslinjer
f.eks billedelementer der kan indskrives i geometriske former.


Lys og skygge  

Her har vi bl.a  talt om Lyskilde, naturligt eller kunstig lys, bløde overgange eller store kontraster mellem lys og mørke,  evt "teaterlys" dvs  en form for spotlys dvs meget store  kontraster mellem lys og skygge  også kaldet Claire- obscure


Vi undersøger også forskellige måder at male  på ( Gengivelsesstrategier ) bl.a
naturalistisk malede motiver  og motiver der er abstrakte ( bl.a.   Impressionistiske , Ekspressive,   eller  motiver der er næsten helt  nonfigurative  ( dvs .de ikke rigtig forestiller noget )


Dansen har ofte været et motiv i billedkunsten. bl.a fordi den har været en vigtig udtryksform i de fleste kulturer.  Dansen har enten haft et religiøst eller rituelt formål
( Vi danser f.eks.  stadig rundt) om juletræet ), eller dansen har fungeret som en bekræftigelse af  samvær og fællesskab . Men  dansen kan også bruges som et kunstnerisk udtryk, en måde at udtrykke  bestemte følelser på .
og den mere frie  ( ( dvs ikke korregerede )individuelle dans kan evt også være en måde at udtrykke frihed på, et ønske  om måske  at være mere i nuet, en slags  meditativ tilstand og ,fungere som en en slags selvforglemmelse,  på samme måde som andre berusende oplevelser kortvarigt evt.  midlertidigt kan frigøre en. Vi undersøger både nogle naturalistiske gengivelser dvs. måder at gengive motivet på / malestil)  og nogle  abstrakte gengivelser/ malestil.

  Nedslag i  perioderne Renæssance , Impressionisme,  Fauvisme, og Ekspressionisme   


Værker :
Peter Brueghel d ældre , Bondebryllup, 1566               Renæssance/ naturalisme)

Modernisme ( dvs abstrakt kunst)

Edgar Degas ,  Repetition i foyen, ca 1871                    Naturalisme/ Impressionismen
Matisse, Dansen,  1910                                                    Fauvisme
Edward Munch, Livsdansen, 1899                                  Ekspressionisme
Willumsen,  dansende kvinde , ca 1896 ?                      Ekspressionisme


Praktiske øvelser/ værk   ( Overvejende ekspressiv øvelse)    

Eleverne har med udgangspunkt i fotografier af dem selv i bevægelse
lavet nogle billeder i mixed media, hvor de på en baggrund af en kollage af  
silkepapir , dels har indtegnet konturerne af et perspektivisk rum  i sort tusch og dernæst har de lavet silhuetter  af dem selv i papir og har spraymalet  kroppene / silhuetterne  på denne baggrund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Stregen og fladen


Vi undersøger forskellige måder at tegne på (tegnestil). Vi ser på  idealiseret let forskønnet iagttagelsestegning fra Renæssancen,  til mere ekspressiv tegning  i Modernismen og til en helt subjektive  frie og spontane  evt. naivistiske tegninger  i samtidskunsten og lidt om  Street art >< Graffiti

Læst stof:
2,5 sider Værker på papir ( s 63- 65 midt) For øjeblikket 2  Jesper Beck m fl.  
3 sider om Julie Nord ( s 56.58,59) Manual til samtidskunst Lisbeth Bonde og Mette Sandbye.
            

Formalanalysebegreber I skal kunne: bl.a. skitse >< selvstændigt værk, konturstreg, (flade) >< rumlig form, ( også kaldet modellering eller plasticitet) dvs. udtoninger ( dannet af sammenhængende skraveringer med glidende overgange mellem lys og mørke)  
Objektskygge , slagskygge, ( den skygge der kastes på omgivelserne) highlight
claire obscure  ( stor kontrast mellem lys og skygge )

Iagttagelsestegning >< ekspressiv tegning , ekspressiv kollage

Professionelle Værker:  
Renæssancen / Klassicisme
Leonardo da Vinci,  skitse gengivelse af Hænder, ca 1500

Modernisme/ ekspressiv tegning
Egon Schiele, Siddende Kvinde (1914)  blyant og lidt akvarel
Egon Schiele, Selvportræt, ( ca 19110) blyant og lidt akvarel
Kate Kollwitz, Døden med en ung pige på skødet,1934, Sort kridt,  

Samtidskunst

David Shrighley: Time to Choose, 1998,
                             You have no fucking e-mails, 2004

Husk mit navn: Back to work, ca 2017 Litografisk tryk

Morten Schelde, The Neighbour, 2012, Blyant på papir ( 150X 200cm).

Julie Nord: Demon, 2006, Vægudsmykning,  en form for Installation

                    Tapet, 2006, blyant, pen

Ditte Nathalie Both: Lykkeper, ca 2014,  materiale tuschpen på papir (Originalt værk på Stenhus)

Banksy : Kissing Coppers, 2005,  oprindelig stencils, spraymaling i ( s/h)  
                I Want Change, oprindelig stencils , spraymaling  
                Game Changer, 2005

Praktiske øvelser:

Iagttagelsestegning/naturalisme

Blyantstegning af egne hænder i arrangeret håndstilling med objektskygge og slagskygge dvs. med naturligt lys/ lyskilde

Blyantstegning af  2 frugter  ( I et af de gyldne snit)  også med objekt og slagskygge


Ekspressive tegninger
Kollektive abstrakte fantasitegninger / konturtegninger af blomster, mønstre og insekter   ( inspireret af bl.a Julie Nord og Ditte Nathalie Both)

Ekspressive tegninger i  brunt og sort kul baseret på reportagefotos af krig, sat sammen til en kollektiv kollage

Kultegninger af egne ekspressive lerhoveder/ små buster  ( skulptur)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lysinstallationer TP 1



Vi skal  se mere på begrebet installationskunst og  på en række kunstnere, især nutidige  der bl.a. arbejder med lys,  ( både med naturens lys og med det kunstige lys )  og dermed også med farve og evt. også lyd som en centralt element i nogle af deres værker. Vi  har især fokus på  installationskunst .

I  det tværfaglige forløb med fysik og TP1 skal i også undersøge de fysiske aspekter ved lysbølger  

Men vi kigger også lidt tilbage på  på nogle kunstretninger ( bl.a Barokken ( 1600-tallet ) og  Impressionismen ( ca 1880) ,hvor lyset spillede en meget central rolle i maleriet

Læste sider:  Folder ( 4 s)  fra Aros om Your panorama rainbow   
For øjeblikket s  113-115 Analyse af Olafur Eliasons The Weather projekt
For øjeblikket: s 135-136 ( Analysemodel til Installationskunst)

Professionelle værker :

Middelalderen  ( lyset opfattes som guds lys og jo mere noget  skinner jo mere guddommeligt  er det )  Det skønne dvs  harmoniske former der har med matematik at gøre. Cirklen, trekanten, Kvadratet ,Det gyldne snit etc opfattes også  som en manifestation af en bagvedliggende orden /  guddommelig ide.

Glasmosaikker i kirkerne  ca. 1150- 1200, Anonym håndværker  

Barokken:  kendetegnet ved meget store og  iscenesatte dramatiske kontraster  mellem lys og skygge ( næsten en slags  teaterlys )  Clair-obscur ( egl. klar-mørke)  
Et vanitasmotiv : Blomstermotiv  fra ca 1650? med dødssymbolik

Modernisme
Impressionisme: (Det iagttagede lys og lysreflekserne i øjeblikket )
Claude Monet : Katedralen i Rouen, Tidlig morgen og Tidlig aften , 1892
                            Impression de le soleil Levant ( indtryk af solopgang) , 1874

Matisse,  Kapellet i Vence ,1951 ( abstrakte  glasmosaikkerne)

Picasso: Lysmaleri , 1949, ( abstrakte organiske  former )


Samtidskunst :

Olafur Eliasson;  The weather projekt , Installation på Tate modern, 2003
                               Your Rainbow panorama, Installation på Aros, 2011
                               Beuty, Installation, 1993

Malene Landgren, One for All and All for one , collage af indfarvet gaze, 2016

James Turell, As Seen Below The Dome, a Skyspace , Installation  2025 .
                         Meeting, at MoMA ( museum),  Installation 2014

Lone Høyer Hansen,   Lysinstallation/ mønstre i det offentlige rum , (  lys på pladsen foran Thorvaldsens museum i KBK )

Lone Højer Hansen :   nonfigurative  organiske  skulpturer   

Lysinstallation på toppen af Rundetårn  i København ( i tre akter) 2026 ,  En Hyldest til astrofysikeren  Ole Rømer  og  hans opdagelse af lysets hastighed  for 300 år siden

Praktisk arbejde :
Eleverne har som m optakt til TP1 ugen, der er tværfagligt projekt mellem Fysik og billedkunst med emnet  lysbølger, både lavet små nonfigurative miniinstallationer og små nonfigurative relieffer, ud fra emnet De 4 årstider.

Som afslutning på projektet har eleverne i grupper arbejdet med en lysinstallation ,som er indgået i en større fællesudstilling på en af skolens fællesområder.   og de har også lavet en lille folder til deres udstilling , hvori de forklarer publikum om deres værk .   


Alle billedkunsteleverne har også med inspiration fra  Vivaldis musik De 4 årstider/ Foråret bidraget med et delelement  i gazestof  i  A4  til et  lidt større nonfigurativt  kollektivt klasseværk  med titlen: Forårets komme

Alle klasser har desuden  også lavet et lysmaleri , Hvor de i langsom eksponering har "tegnet abstrakte organiske former  med cykellygter og knækrør, som en slags  hyldest til  Ole Rømer   

   



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Landskaber, flora og fauna

Vi undersøger  hvordan kunstnere  i forskellige perioder  (bare nogle nedslag) har fremstillet naturen:  Her bredt forstået som både landskaber og plante- og dyreliv, og menneskene i den, og vi undersøger hvordan den fremstilling er præget af den tid og den kultur man har befundet sig i.

(Breugel: evt Jægerne i sneen )

Barokken : Vanitas-motiv: dvs. motiv med opstilling af bl.a. planter og dødssymboler  ( ca 1660 ) af ukendt kunstner

Nationalromantikken:  dvs. fra ca 1825 -70
( naturalistiske, men idealiserede landskaber)
Lundby, Et boelsted ved Lodskov, nær Vognserup, 1846 og 1847
Lundby, Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde, 1847

Modernisme/ Impressionisme

Monet, Indtryk ,Solopgang, 1872
Renoir,  Landskab i Provence , ca 1882

Samtidskunst :   
Den antropocæne tid: menneskets/ Kulturens (og især industrialiseringens aftryk  på naturen)

Allan Otte: Sædemanden, 2016
                    Lundby Remake, 2011
                    Ophobning, 2010

Olafur Eliason: Ice watch, Installation i det offentlige rum , 2014

Rune Bosse; Tempus circularis, Fagus sylvatica, 2016 , skulptur/ installation
                        Urplanze, 2024

Teori: Eleverne har set 2 korte ( 3 min)  videoer med interviews med Rune Bosse fra Kunstensstemmer.Systime og et lille interview med Olafur Eliason  ( 3 min)

Praktisk :
Eleverne har tidligere  tegnet en slags tapeter i blyant og sort tusch  af la Julie Nord : dvs.  opdigtede motiver i kontur-( omrids .tegninger af planter , mønstre og insekter ) som nu er sat sammen til et kollektivt værk (et stort tapet)

De har også malet blomsteropstillinger i vaser ( Nature Mortes / Stillebens  )i akryl på gråt karduspapir  (Naturalistisk gengivet)    

Frugtopstillinger i olipastel på sort papir  
( Inspireret af Barokkens vanitasmotiver/ og af claire-obsure teknikken  ( dvs store forskelle i lys mørk kontrast)

Eleverne har også indsamlet og tørret små vilde planter og lavet deres egen Urplante






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arkitektur og projekt


Vi i skal kigge på nogle klassicistiske arkitekturmotiver  tempelfronten ( bl.a trekantsgavl og søjleordener )  på det græske tempel og det romerske triumfbuemotiv) dvs. især have med fokus på facader og  portaler dvs. indgangspartier , men vi kigger også på  Modernismens opgør med de  samme elementer

Professionelle værker:

Klassicistiske arkitektur- motiver:
Parthenon, Et græsk tempel  indviet til gudinden Athene , ca 438 f kr
Colosseum,  en slags  arena, teater til underholdning i Rom,  ca 80 e. kr

Klassicismen /1700-tallet

Facaden på Altes museum,

Nyklassicisme / 1800-tallet

Facaden på  en etageejendom i København, beregnet til det velhavende borgerskab
Facaden på vor Frue Kirke ,
Portalen til Holbæk museum,  


Modernisme:

Edward Thomsen , Lagkagehuset i København , 1931  ( mest

Jørn Utzon, Operahuset i Sidney, 1973
Gehry Guggenheimmuseet i New York, 1959

Grønjordskollegiet , ca 1970
Øresundskollegiet , ca 1970
Ladegårsparken i Holbæk , et socialt boligbyggeri , 1978

Nymodernisme

Facaden på Stenhus gymnasium,  1980

Bjarke Engels, Urban Rigger  studieboliger ved Københavns havn , 2016

CPH, Vesterbro , studieboliger København, 2009

Henning Larsens arkitektfirma, Bølgen i Vejle , eksklusive boliger ved  havnen i Vejle,

Arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg,  Tietgenkollegiet , 2005

I læser selv en formalanalyse af den og af Guggenheim  . ( 2 s) noter fra læreren  

Praktisk øvelse:

Eleverne et lille udkast til en portal til  indgangen ved billedkunst, der rummer elementer fra enten triumfbuen, eller fra det klassicistiske  tempel, men samtidig også rummer nogle moderne elementer dvs. f.eks. nogle abstrakte former og farver, evt. nogle figurative  elementer der signalerer  at det er indgangen til Billedkunst

Projekt:

I skal designe jeres eget bæredygtige kollegie, der skal ligge ved Holbæk fjord.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer