Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Midtfyns Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mads Tobias Bundsgaard
Hold 2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Middelalder - Bønder, gejstlige og riddere
Titel 2 Romerriget - kejsere og romerrigets fald
Titel 3 Første Verdenskrig og Genforeningen
Titel 4 Ruslands historie og krigen i Ukraine
Titel 5 Renæssancen - Da Vinci og reformationen i Danmark
Titel 6 Mellem erindring og glemsel. Metode-forløb
Titel 7 Danmarks besættelse 1940-1945
Titel 8 Velfærdsstaten opstår. DHO + DHO 2.0

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Middelalder - Bønder, gejstlige og riddere

Indhold
Forløbet har lagt stor vægt på et samfund opdelt mellem bønder, riddere og gejstlige. Der er også set på investiturstriden, ridderidealer, romancer, kvindens rolle, korstog og nøglemagten hos paven. Metodisk blev der fokuseret på, om middelalderen er et brud eller en kontinuitet med/fra romerriget.  

Forløbet har hovedvægt på perioden fra 500 til 1500-tallet.

Problemstillinger:
Hvordan kan middelalderen både forstås som et brud og en kontinuitet?
Hvilke forskellige årsager kan forklare, at mennesker valgte at drage på korstog?
Hvilke fordele og ulemper indeholdte vasalsystemet?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg-
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Grundbogen:
Brud el kontinuitet 6-13,
De, der arbejder 18-27,
De, der kæmper 32-41,
De, der beder48-54,
Gud vil det 60-69,
Tanker og tro 74-83,
Kærlighed og køn 93-99,
Senmiddelalderen og moderne stat 123-135,
Afrunding og opsummering 137-143

I : Steg, Kristian Jepsen og Heebøll-Holm, Thomas. På sporet af middelalderen. Praxis. 2022

Kilder:
Kilde 1.1 (s. 14): Carl Grimberg: Verdenshistorie. Bind 5: Folkevandringerne, Politikens Forlag 1980 (1. udgave 1926-1958), s. 113.

Kilde 1.2 (s. 15-16): Steffen Heiberg: En ny begyndelse. Europas kulturhistorie i middelalderen, Gads Forlag 2008, s. 21f.

Kilde 1.3 (s. 16): Chris Wickham: Medieval Europe, Yale University Press 2016, s. 4.

Kilde 1.4 (s. 17): Averil Cameron: The Later Roman Empire, Fontana Press 1993, s. 192f.

Kilde 2.1 (s. 28): Jørgen Mentz: Landliv og byliv i højmiddelalderen, Gyldendal 1975, s. 36-38. Fra: David C. Douglas and George W. Greenaway (red.): English Historical Documents II: 1042-1189, Eyre and Spottiswode 1968, s. 834-835.

Kilde 2.2 (s. 29): Jørgen Mentz: Landliv og byliv i højmiddelalderen, Gyldendal 1975, s. 30f. Fra: Günther Franz (red.): Quellen zur Geschichte des deutschen Bauernstandes im Mittelalter, Wissenschaftliche Buchgesellschaft 1967, s. 358f.

Kilde 4.1 (s. 56-57): Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000, s. 128ff. Fra: Brian Møller Jensen: Benedikts regel, Museum Tusculanum 1998, uddrag af kap. 1, 4, 5 og 58.

Kilde 4.2 (s. 57-58): Brian Patrick McGuire: Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder, Systime 2001, s. 137f.

Kilde 4.3 (s. 59): Mogens Carstensen og Jørgen Olsen:
Middelalderliv, Gyldendal 1987, s. 87f. Fra: Danmarks Riges Breve, 1. Rk., 4. Bd, 1200-1210, C.A. Reitzel 1958, s. 122.

Kilde 5.1 (s. 70): Lise Søgaard: ”Historikere: Korstogen var ikke en uprovokeret aggression”, interview i
Kristeligt Dagblad med Michael Pihl og Jesper Rosenløv, 23. marts 2016. Findes på hjemmesiden:
https://prx.dk/577rc

Kilde 5.2 (s. 71): Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 41f.

Kilde 5.3 (s. 72-73): Steven Runciman: A History of the Crusades. Volume 1, Penguin Books 1991 (1. udgave 1951), s. 56, 92 og 114f.

Kilde 5.4 (s. 73): Jonathan Riley-Smith: The First Crusaders. 1095-1131, Cambridge University Press 1997, s. 21 og 189.

Kilde 6.1, 6.2, 6.3 og 6.4 (s. 84-89): Se billedfortegnelsen.

Kilde 7.1 (s. 101-102): Chrétien de Troyes: Løveridderen, oversat af Kajsa Meyer, Museum Tusculanum 1991, s. 38ff.

Kilde 7.2 (s. 103-104): Geoffrey Chaucer: Canterbury
fortællingerne, oversættelse v/B. Johansen, Bd. 2, Arnold Busck 1958.

Kilde 7.3 (s. 104-105): Mogens Carstensen og Jørgen
Olsen: Middelalderliv, Gyldendal 1987, s. 81f. Fra: Fr. Moth: Abaillard og Héloïse, deres livshistorie og brev-vexling, Gyldendal 1905 (2. udgave v/Olaf Pedersen, 1954), s. 76.

Kilde 7.4 (s. 105): Theodor Echtermeyer og Benno von
Wiese: Deutsche Gedichte. Von den Anfängen bis
zur Gegenwart. Cornelsen 1990, s. 30.

Kilde 9.1 (s. 131-132): Joan of Arc. La Pucelle (oversættelse v/Craig Taylor), Manchester University Press 2006, s. 108-112 (dansk oversættelse v/Kristian Jepsen Steg og Thomas Heebøl-Holm).

Kilde 9.2 (s. 133-135): M. Vallet de Vireville (red.): Chronique de la Pucelle, ou Chronique de Cousinot, Paris; Adolphe Delahaye 1859, s. 281-283 (oversættelse v/Thomas Heebøll-Holm).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet - ifm. med at kreere en Tinder profil for en middelalder karakter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Romerriget - kejsere og romerrigets fald

Indholdet:
Forløbet har fokuseret meget på romerske kejsere særligt Cæsar og August. Forløbet har også fokuseret på det politiske system i Rom, pax romana og årsager til romerrigets fald. Derudover er der i forløbet set på romerriget via forskellige fremstillingsformer: podcast, tv-serie og youtube. Afsluttende har vi set på den selvforståelsen i nutidens Rom i forhold til at være "romer".

Forløbet har hovedvægt på perioden før år 500.

Problemstillinger fra forløbet:
- Hvilken betydning fik Cæsars ridt over Rubicon?
- Hvad kræves for at skabe en stabil og fredelig civilisation under romerriget?
- Hvordan blev Octavian til Augustus?

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling

Faglige mål
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Materialer:

Sekundær materialer i Steg, Kristian. På sporet af Romerriget. Praxis. 2015

Romerrigets bygendelse og slutning 7-17
Årsag til krig 19-27
Den romerske republik i krise 28-37
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus 34-37
Cæsars vej til magten 38-47
Octavian AKA Augustus  48-57
Pax Romana 61-68
Romerrigets fald 71-74
Gladiatorer 100-101


Primær kilder:
-Hannibal og hans hær krydser alperne. Stik fra 1800-tallet  (På sporet af Romerriget, side 22
-Polyb: Årsagerne til den anden puniske krig (På sporet af Romerriget, side 23-24)
-Livius: Årsagerne til den anden puniske krig (På sporet af Romerriget, side 25-26)
-Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus (På sporet af Romerriget, side 34-37)
-Buste af Cæsar, Pompejus, Crassus (På sporet af Romerriget, side 43)
G. Julius Cæsar: (På sporet af Romerriget, side 44-47)
-Rome serie episode 1 sæson 1
-Podcast: Terningerne er kastet
-Sveton: Caligulas sindssygdom (Caligula 22)  (På sporet af Romerriget, side 65-66)
-Sveton: Om kejser Claudius' grusomhed (Claudius 21+34) (På sporet af Romerriget, side 66)
-Net kæmpere (youtube video 10:14 - 13:59)
-Tacitus: Agricola (kapitel 21) (På sporet af Romerriget, side 66-67)
-Aristrides: Tale til Rom (På sporet af Romerriget, side 68)
-Monty Python, What have the Romans… (youtube video)
-Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (På sporet af Romerriget, side 75-76)
-Michael Rostovtzeff: Roms Historie (1926) (På sporet af Romerriget, side 76-78)
-Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget (1983) (På sporet af Romerriget, side 78-79)
-Gladiator, Work together and survive (youtube video)
-Seneca til middagsforestilling (På sporet af Romerriget, side 107-108)
Martin Zimmermann: Om nutidens moralske syn på gladiatorkampene (På sporet af Romerriget, side 108-109)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Første Verdenskrig og Genforeningen

Indhold
Forløbet har fokuseret på de forskellige årsager til udbruddet af Første Verdenskrig. Der er læst beretninger fra Vestfronten, og krigen er blevet belyst fra både et tysk og et fransk/engelsk perspektiv. Særlig fokus har de været på de dansksindede soldater, som kæmpede for Tyskland under krigen. Soldaten Kresten Phillipsens feltpostkort fik en stor analytisk opmærksomhed. Afsluttende så vi krigens afslutning og Genforeningen i 1920.

Problemstilinger:
- Hvilke årsager kan forklare udbruddet Første Verdenskrig?
-Hvor mange oplevelser opnår en udsendt dansksindet soldat, og hvilken betydning har det at tysk og dansksindene soldater kæmper side om side?
- Hvordan forløb afslutningen af Første Verdenskrig, og hvilken betydning havde amerikanernes direkte indblanding i 1917?
- Hvilken sammenhæng havde besættelsen og et digt omhandlende genforeningen 20 år tidligere, samt hvilken virkning havde den patriotiske og idylliske tone på det danske folk?


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:

Sekundær kilder:
- Verden efter 1914. Carl-Johan, Bryld. Systime. 2014. s. 31-36 + 40-44.  
- Krigen 1914-1918 - og hvordan den forandrede verden. Jensen, Henrik. Kristelig Dagblads Forlag. 2013. s. 22-27 + 201-205.
- Første verdenskrig i mikroperspektiv. Inge i Adriansen. 2003. s. 8-9.
- Klos, M. Den 1. verdenskrig – Europas historie 1870-1930. Systime. 2012. s.70-73.
- Genforeningen 1920. Fink, Jørgen. Danmarkshistorien.dk. 18.09.2022.
- Genforeningen 1920 - den danske splittelse. Hans Schultz Hansen. Video. Danmarkshistorien.dk. 28.11.2019.



Primær kilder:
- Interne engelske politiske udvekslinger. 30. juli – 4. august 1914. http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-28/
- Første gasangreb: forår 1915. (His2rie.dk). http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-38/
- Tysk skolepige i Østpresussen om krigens udbrud. http://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-29/
- Europakort fra 1913 og 1918, billede af soldater med gasmasker og et billede af en jublende tyskfolkemængde i 1913 fra "Krigen 1914-1918".
- Den forsvundne soldat. Podcast. P1. dr.dk. 09.11.2018. https://www.dr.dk/lyd/p1/den-forsvundne-soldat/den-forsvundne-soldat-1/den-forsvundne-soldat-1-4-mobilisering-11031818001
- Kresten Phillipsens feltpostkort. En kæmpe samling af breve sendt hjem fra Vestfronten under første verdenskrig af nordtyskeren/sønderjyden Kresten Philipsen til sin kone Mimi. Her blev 18 breve og billeder analyseret.  
- 20. marts 1918. "Slagtekvæg til Vestfronten" - disciplinære problemer blandt kyrassérer i Doberitz. https://denstorekrig1914-1918.dk/20-marts-1918-slagtekvaeg-til-vestfronten-disciplinaere-problemer-blandt-kyrasserer-i-doberitz/
- 21. marts 1918 - Jørgen Friis: "Trommeilden blev ved til henimod middag". https://denstorekrig1914-1918.dk/69503-2/
- Christian X rider over grænsen. Stefan Viggo Pedersen. Maleri. 1920.
- Christian 10. bliver hyldet i digtet "Der rider en Konge" 1944. Som tekst og lyd. Danmarkshistorien.dk. 06.05.2015.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ruslands historie og krigen i Ukraine

Indhold
Dette forløb tog afsæt i præsident, Vladimir Putins tale til det ukrainske og det russiske folk i timerne før Rusland igangsætter en invasion af Ukraine og et essay han skrev et halvt år før invasionen om et broderskab mellem russere og ukrainere. De historiske emner og fakta, som Putin fokuserede på, blev så belyst gennem forløbet via kildekritik og kontekstualiseringer. Emnerne som blev undersøgt var: "Putin den store", Rusland under Zsar-riget, russificeringspolitik, plan-slavisme, "det tredje Rom", Stepan Bandera, Tvangskollektivisering og af-kulakificering, Holdomor, Den sorte jord (film), Den store fædrelandskrig - fra hhv. et russisk og et ukrainsk perspektiv, Bloodlandsteorien og Peter Pomerantsevs bekrivelser af ukrainere under den nuværende krig.    

Problemstilinger:
-Hvorledes kan man forstå de historiske dele af Putins tale til det russiske og det ukrainske folk som sande?
-Hvordan kan Stepan Bandera både være en folkehelt og en morder?
-Hvorfor taler Putin om, at der findes neo-nazister i Ukraine?
-Hvilken funktion har Peter de Store for Putin i sidstnævntes historiebrug?
-Hvilke rolle spiller holdomor og Stalin for vore tids ukraineres syn på russere?
-Hvordan kan man forklare den enkeltes ansvar for udførslen af Holdomor?
-Hvordan adskiller det russiske og det ukrainske syn på Den store fædrelandskrig sig?
-Hvordan passer Bloodlandsteorien på Ruslands forsøg på invasion af Ukraine i 2022?
-Hvilken troværdig kan man tillægge Peter Pomerantsevs beskrivelser fra Ukraine under det russiske angreb i 2022-2023?

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.
- Holodomor og andre folkedrab

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:

Sekundær litteratur:

Krigen i Ukraine. Hjemmeside for Clio. Skrevet af Telling Madsen, Lasse. (set 07.11.2023)

Webfeature. Grafisk gennemgang af "Forstå Ukraines blodige fortid - Historien bliver brugt som våben". Dalager Ditlevsen, Søren. Dr.dk. DR Nyheder Samfund. Udateret.

Rusland - politik, økonomi og samfund. Nedergaard, Peter. Columbus. 2015. s. 10-15.

Den russiske revolution og Sovjetunionen - Kommunismens sejr og sammenbrud. Bryld, Carl-Johan. Systime. 2004. s. 25-40.

Om Tvangskollektivisering og af-kulakisering på folkedrab.dk.  Ukendt forfatter. Ukendt datering. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-7

Om Hungersnød i 1932-1933 (Holodomor) på opslagsværket Britannica. Ukendt afsender. Ukendt datering. Britannica.com. Link:  https://www-britannica-com.translate.goog/place/Ukraine/The-famine-of-1932-33-Holodomor#ref404577 (Set 18.12.2023)

How Stalin starved Ukraine. Det amerikanske nyhedsmedie Vox og har lavet en video om Holodomor. Youtube.com. VOX. 25.03.2022.

Om Sult som våben på folkedrab.dk. Ukendt forfatter. Ukendt datering.). Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-1  (set 14.12.2023)

Om Den Store Fædrelandskrig og Stalins død 1941-1953 på folkedrab.dk. Ukendt forfatter. Ukendt datering. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/store-faedrelandskrig (set 29.12.2023)

Om Krigen i Ukraine og anvendelsen af fortællinger om 2. verdenskrig på Danmarkshistorien.dk. Lektor i historie ved AU, Axboe Nielsen, Christian. Danmarkshistorien.dk. 05.05.2022. Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/krigen-i-ukraine-og-anvendelsen-af-fortaellinger-om-2-verdenskrig (set 29.12.2023)


Primær litteratur:

Uddrag fra Putins essay om Ukraine og Rusland fra ”On the Historical Unity of Russians and Ukrainians“. Putin, Vladimir. Den russiske præsidents engelsksprogede hjemmeside. En.kremlin.ru. 12.07.2021. (ca. ½ år før invasionen)
http://en.kremlin.ru/events/president/news/66181

Russian President Putin announces further invasion of Ukraine and delivers warning. Yahoo Finances. Lagt op 24.02.2022. Fra youtube.com. (set 07.11.2023)

Tale til den russisk føderation: Formålet er at beskytte mennesker. Putin, Vladimir. Weekendavisen. 25.02.2022. (Oversat af Claus Bech.)

Ukrainsk-ortodoks kirke løsriver sig fra Moskva. Stern Johansen, Tobias og Ellebæk Madsen, Anders. Kristelig Dagblad. 30.05. 2022

Putin compares himself to Peter the Great in quest to take back Russian lands. Roth, Andrew. The Guardian. 10.06.2022.
https://www.theguardian.com/world/2022/jun/10/putin-compares-himself-to-peter-the-great-in-quest-to-take-back-russian-lands
  
Historiebrug i historieundervisningen. Yding Brunbech, Peter. Emu.dk. 04.01.2023.
https://emu.dk/grundskole/historie/historiebrug/historiebrug-i-historieundervisningen

A ghost of World War II history haunts Ukraine’s standoff with Russia. Kahn, Nikki. The Washington Post. 25.3.14.

Understand Bandera, you understand Ukraine: Whether he was a nationalist hero or a fascist villain, his story explains today's deep divisions between west and east. Macintyre, Ben. The Times. 07 Mar 2014.

Ukraine crisis: Bloody assault in Mariupol in south-east dashes hopes of avoiding civil war. Sengupta, Kim. The Independent, 10.5.2014.  

Molotov om kollektivisering. I: Resis, Albert (red.): Molotov remembers. Inside Kremlin Politics. Conversations with Felix Chuel. 1993. side 242-243

Husdyrbestand 1928-1936. I: Christensen, Jørgen Peter, Sovjetunionens Økonomiske Historie. Mangler forlag. 1994.

Udkast til forordning af Kommunistpartiets Politbureau om likvidering af kulakkerne som klasse, januar 1930. I: Gulag og Glemsel. Jensen, Bent. Gyldendal. 2002. side 183-84.

Molotov om hungersnøden. I: Resis, Albert (red): Molotov remembers, Inside Kremlin Politics. Conversations with Felix Chuev. 1993. Side 243-244.

Klage over korninddrivelseskampagnen. I: Courtois, Stéphane (red.): Kommunismens sorte bog. 2002. Side 190-191.

Stalins svar til Mikhail Sjolokhov den 6. maj 1933. I: Courtois, Stéphane (red.): Kommunismens sorte bog. 2002. Side 190-191.

Biografanmeldelse af filmen Den sorte jord. Journalist, Brendstrup Rasmus. 16.10.2020. Ekko Film. Ekkofilm.dk.

Den sorte jord (Mr. Jones). Film. Instruktør: Holland, Agnieszka. 2020.  

Bloodlands: Europe between Hitler and Stalin. Interview med professor i historie ved Yale University, Timothy Snyder. Youtube klip. Yale University. 03.11.2011. fra 00:00 - 14:10. https://www.youtube.com/watch?v=UpabpmjsULk

Pomerantsev, Peter. Vi kan kun være fjender. Essays om Rusland og Ukraine. Vi kan kun være fjender. Oversat af Niels Ivar Larsen. Informations Forlag. 2023. s.17-23.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,79 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssancen - Da Vinci og reformationen i Danmark

Indhold
Forløbet tager afsæt i Leonardo Da Vinci som et ægte renæssancemenneske.  Renæssancen belyses med kraftig afsæt i Italien og særligt Firenze. De er foci på kunst, astronomi, opfindelser og magt. Vedrørende sidstnævnte ser vi Medici-familien og det berygtede drab på Giuliano Medici efter Pazzi-sammensværgelsen. Senere geografien til Danmark og emnet til reformationen. Her er præsten Hans Tausen en afgørende karakter. I slutningen af forløbet perspektiveres til nutidige renæssancemennesker: Emma Sehested Høeg og Frederik Cillius.     

Problemstillinger
- Hvilken rolle spillede Leonardo Da Vinci for vores senere forståelse af et renæssancemenneske?
- Hvilken betydning havde Medici-familien for udviklingen i Renæssancen?
- Hvordan ændrede Hans Tausen på kirkens rolle i samfundet under reformationen?

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.

Faglige mål:
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Materialer:


Sekundære kilder:
-Verden før 1914. Bryld, Carl-Johan. Systime. 2014. s. 123-132.
-The Genius: Leonardo da Vinci Explained in 11 Minutes. Simply Explained. Youtube. 07.08.2021.
-Renæssancemennesket - Da mennesket kom i centrum. Stemann, Sanne og Danielsen, Kim Beck. Systime. 2013. s. 9-12 + 38-46 + 61-64 + 173-176 + 188-189.
-Medici: The Magnificent Giuliano is Murdered. TheGreatFaggles. Youtube. 09.03.2019.
-Mini-foredrag om renæssancen i Danmark ved historiker, Carsten Porskrog Rasmussen. Danmarkshistorien.lex.dk. Genpubliceret 01.05.2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Miniforedrag_-_Ren%C3%A6ssancen_i_Danmark
- Reformationen i Danmark - da Hans Tausen indledte reformationen i Viborg i 1526. Aarhus Universitet. Youtube.com. Publiceret 18.04.2017. https://www.youtube.com/watch?v=2t7axcoADdA
- At skabe et luthersk samfund – betydningen af Luthers lille katekismus og de ti bud i Danmark. Aarhus Universitet. Youtube.com. 14.02.2017.https://www.youtube.com/watch?v=QMN3OCea4J4
-


Primær kilder:
-Lovprisning af solen. Leonardo Da Vinci. Uddrag fra dagbog. 1508-1509.
-Pazzi-sammensværgelsen. Angelo Poliziano. Ukendt datering.
-Samtidig maleri af præster, embedsmænd, munke, Luther og Calvin. Ukendt datering og kunster. Foto: Museum Catharijneconvent, Utrecht. Fra https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/l%C3%A6r-om-reformationens-mange-hovedpersoner


Eksempel på eksamenssæt:

-Om menneskets værdighed. Mirandola. 1486.
-Skolen i Athen. Rafael. Maleri. 1510-1511.
-Renaissancens kultur i Italien. Burckhardt, Jacob. Uddrag. I: Kim Beck Danielsen & Sanne Stemann Knudsen: Renæssancen – da mennesket kom i centrum, Systime, 2005; s. 197-198.
-Hvilken renæssance? Kronik af historiker, Benito Scocozza Politiken. 05.09.2006.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Mellem erindring og glemsel. Metode-forløb

Indhold

Det forløb har haft mest fokus på at lære teorier om kollektiv erindring, erindringssteder og historie som "Wie es eigentlich gewesen". Begreber fra Nora og Halbwachs er blevet anvendt på forskellige perioder. Her menes: Vikingetiden [ca. 800 - 1100] og De slesvigke krige og Genforeningen [1848 - 1920]. For begge perioder er læst kilder både ud fra et erindringsteoretisk perspektiv og med kildekritiske begreber (levn/beretning, primær/sekundær, første-/andenhånd, tendens, nærhedsprincippet). Erindringssteder som er blevet belyst tæller: Jellingestenen, Genforeningsstene i Ringe og "D.G. Monrad" I forløbet er også arbejdet med diakron og synkron analyse.


Problemstillinger:
-Hvordan er netflix-serien, Vikings troværdig i forhold til at fremstille vikingerne historisk korrekt?
-Hvor meget havde kong Christian den 10. sandheden på sin side under påskekrisen?
-Hvordan fungerer det symbolske lag på erindringsstedet, Jellingestenen?
-Hvordan påvirkes erindringen om 1864 forskellig afhængig af samtiden?

Kernestof:

- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
- politiske og sociale revolutioner
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie


Faglige mål:

- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Materialer:


Sekundære kilder:
-Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Iversen, Kristian og Østergaard, Ulla Nedergaard. Columbus. 2.udgave. 2020. s. 11-15, 15-20,  98-103, 103-111, 112-117, 118-120, 121-125, 26-33, 34-38, 38-40, 45-54

-Ditlev Monrad - Gal eller genial? Dokumentar. Tilrettelæggelse Liv Thomsen og Charlotte Lønstrup  Dr.dk. 43 minutter. https://www.dr.dk/drtv/se/ditlev-monrad-_-genial-og-gal_64967

- Var der dansk flertal i Flensborg ved folkeafstemningen om den dansk-tyske grænse i 1920? Tolstrup Pedersen, Klaus. Danmarkshistorien.lex.dk. Genpubliceret 23.03.2025.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/mytevar-der-dansk-flertal-i-flensborg-ved-folkeafstemningen-om-den-dansk-tyske-graense-i-1920

-  Danmarkshistorier gennem tiden – historiografi og historieskrivning. Aarhus Universitet. Youtube.com. 12.01.2022. [interview med lektor i historie, Charlotte Appel].

- Trelleborghuse fra vikingetiden. Jessen, Mads Dengsø. Artiklen er lavet i samarbejde med Nationalmuseet. Danmarkshistorien.lex.dk. Genpubliceret 25.03.2025. Artiklen er lavet i samarbejde med Nationalmuseet. https://danmarkshistorien.lex.dk/Trelleborghuse_fra_vikingetiden

- Jellingstenene, ca. 950-965. Ukendt afsender. Danmarkshistorien.lex.dk. Genpubliceret 24.03.2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Jellingstenene,_ca._950-965


Primær kilder:
-Et kig i arkivet: Ringes mindesten. Kirsten Hansen, Ringe Lokalhistorisk Arkiv. 20.09.2020. Ugeavisen Faaborg. https://ugeavisen.dk/ugeavisenfaaborg/et-kig-i-arkivet-ringes-mindesten
-D-dag minder statsminister om prisen for fred og frihed. Ritzau. Sjællandske Nyheder. 06.06.2024
D-dag minder statsminister om prisen for fred og frihed – Sjællandske Nyheder (sn.dk)
-Harris langer ud efter Trump efter omtalt kirkegårdsbesøg. Ritzau. Tv2.dk. 01.09.2024
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-09-01-harris-langer-ud-efter-trump-efter-omtalt-kirkegaardsbesoeg
-"Danmark til Ejderen!", Orla Lehmann, tale, 28.05.1842. I:
Ploug, Carl (red.): Orla Lehmann - Efterladte Skrifter, bd. 4 (1872-74), s.263-67.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Orla_Lehmanns_tale_'Danmark_til_Ejderen',_28._maj_1842
-Dommedag Als. Buk-Swienty, Tom. Uddrag. 2010. I: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Iversen, Kristian og Østergaard, Ulla Nedergaard. Columbus. 2.udgave. 2020. s. 137f.
-Ukendt overskrift. Uddrag. Vind, Jesper. Artikel. Weekendavisen. 04.04.2014. [interview med historiker Rasmus Glenthøj om dennes udgivelse af '1864 - sønner af de slagne']. I: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Iversen, Kristian og Østergaard, Ulla Nedergaard. Columbus. 2.udgave. 2020. s. 138ff.
-Kongen begaar Statskup. Social-Demokraten [partiavis]. 29.03.1920. Danmarkshistorien.dk. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/social-demokraten-kongen-begaar-statskup-29-marts-1920/#_ftn4
-Statsminister Jens Otto Krags tale ved 100 året for slaget ved Dybbøl. 18.04.1964. I: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Iversen, Kristian og Østergaard, Ulla Nedergaard. Columbus. 2.udgave. 2020. s. 140ff.
-Kong Frederik den 9.s tale ved 100 året for slaget ved Dybbøl. 18.04.1964. I: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Iversen, Kristian og Østergaard, Ulla Nedergaard. Columbus. 2.udgave. 2020. 142.
-Screendump af www.1864dage.dk. Ukendt datering. I: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Iversen, Kristian og Østergaard, Ulla Nedergaard. Columbus. 2.udgave. 2020.s.143
-Tekst fra Historiecenter Dybbøls hjemmeside. I: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Iversen, Kristian og Østergaard, Ulla Nedergaard. Columbus. 2.udgave. 2020. s. 144.
- Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke. Uddrag. År 922. I: Sørensen, Søren: De russisk-nordiske forhold i vikingetiden (1973), s. 68-76. Fundet på Danmarkshistorien.lex.dk. Genpubliceret 02.05.2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Ibn_Fadlan_om_vikingernes_(ar-rus')_skikke,_ca._922
- Vikings. Episode 6 "Burial Of The Dead". Instruktør, Ciaran Donnely og manuskriptforfatter, Michael Hirst. 2013. 21:56 -  32:07. [scene med begravelse, som minder meget om Ibn Fadlans beskrivelse af en begravelse].
- Uddrag fra A.D. Jørgensens '40 fortællinger af fædrelandets historie'. 1882. I: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Iversen, Kristian og Østergaard, Ulla Nedergaard. Columbus. 2.udgave. 2020. s.59f.
-Uddrag fra Rikke Agnete Olsens '41 fortællinger om folk i fædrelandets historie'. 2004. I: Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Iversen, Kristian og Østergaard, Ulla Nedergaard. Columbus. 2.udgave. 2020. s.60.
- Historien om Danmark. Dokumentar. Afsnit 3: Vikingetiden. Dr.dk. 2017. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmarks besættelse 1940-1945

Indhold
Forløbet omhandler tiden for op til og under Besættelsen 1940 - 1945 i Danmark. Temaerne er: neutralitetspolitik op til Besættelsen, regeringens samarbejdspolitik under besættelsen, modstandsbevægelsen, skiftet i august 1943, sabotager og befrielsen. Andre mere metodiske tematikker er historiebrug og erindringspolitik, kildekritik af erindringslitteratur, fremstillinger af besættelsen populært via skolefilmen, De fem år og tv-føljetonen, Matador og Aage Tromers kritiske gennemgang af jernbanesabotagens betydning for krigens udvikling.

Problemstillinger
-Hvor stor virkning havde jernbanesabotagerne for Tysklands fremfærd under Anden Verdenskrig?
-Gør statsministeren sig til frihedskæmper via historiebrug?
-Hvad er årsagen til at der blev udgivet så mange illegale blade efter den 29. august 1943?
-Hvilke begrundelse havde Stauning for at føre neutralitetspolitik?

Kernestof
- politiske og sociale revolutioner
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


Materialer:

Sekundære materialer
-Tidslinje fra Danmark besat – Krig og hverdag 1940-1945. Bundgaard Christensen et al. Informations Forlag. 4.udgave. 2015 [2005]. s. 856-874.
- Om filmen [De fem år]. Ukendt afsender. Viden om Film. Det danske filminstitut. Ukendt datering.
- Hendes Majestæt Dronningen fortæller om befrielsen. Det danske kongehus. youtube.com. 04.05.2020. https://www.youtube.com/watch?v=essX6ZTcu5Y
-Hede augustdage i Odense! Odense ser rødt. Youtube.com. 06.08.2014.
- Jeg glemmer det aldrig - en modstandsmands erindringer. Fyens.dk [Fyns Stiftstidende]. I samarbejde med tidligere modstandsmand, Gustav Holmberg, Besættelsesmuseum Fyn og Historiens hus i Odense. 20.12.2017.


Primær materialer
-Matador. Episode 16 - Lauras store dag. 00:00 - 59:57. Dansk dramaserie fra 1980.
Via link https://www.dr.dk/drtv/episode/matador_-lauras-store-dag_130406
-Oprob! - Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk. Den tyske kommandør, Leonhard Kaupisch. Flyverblad. 9. april 1940. https://danmarkshistorien.lex.dk/OPROP_-_fra_den_tyske_bes%C3%A6ttelsesmagt_9._april_1940
-Staunings nytårstale. 1.januar 1940. I: Kildekritisk tekstsamling. Udgivet af: Jørgen Fink, Jens Chr. Manniche og Helge Paludan. Jysk selskab for historie. Universitetsforlaget i Aarhus. 1978.
-Folketingsforhandlinger. 19.01.1940. I: Kildekritisk tekstsamling. Udgivet af: Jørgen Fink, Jens Chr. Manniche og Helge Paludan. Jysk selskab for historie. Universitetsforlaget i Aarhus. 1978.  [Stauning siger sin mening i Folketinget ifm. Behandlingen af forslaget om en neutralitetserklring, som herefter vedtages]
-Uddrag af Skyggen fra Syd. Henning Hasle. Erindringer. København. 1974. I: Kildekritisk tekstsamling. Udgivet af: Jørgen Fink, Jens Chr. Manniche og Helge Paludan. Jysk selskab for historie. Universitetsforlaget i Aarhus. 1978.
--Folketingsforhandlinger. 19.01.1940. I: Kildekritisk tekstsamling. Udgivet af: Jørgen Fink, Jens Chr. Manniche og Helge Paludan. Jysk selskab for historie. Universitetsforlaget i Aarhus. 1978.  [Henning Hasle siger sin mening i Folketinget ifm. Behandlingen af forslaget om en neutralitetserklring, som herefter vedtages]
-Forside i Social-Demokraten. 01.02.1940 [om forøget militærbudget].  I: Kildekritisk tekstsamling. Udgivet af: Jørgen Fink, Jens Chr. Manniche og Helge Paludan. Jysk selskab for historie. Universitetsforlaget i Aarhus. 1978.

- Den tyske regerings krav afleveret af Dr. Best til statsminister Scavenius i Dagmarhus en 28. august 1943, kl 09:00. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Telegram fra dr.Best til Berlin den 28. august 1943. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Hitler om situationen i Danmark den 28. august 1943. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Flådens sænkning. 28.august 1943. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Den danske regerings svar, afleveret den 28. august 1943, kl 15:30. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Statistisk oversigt over større aktioner fra januar 1943. s.337-338. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Statistisk oversigt over sabotager og strejker i august 1943. s.199-200. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Flådens sænkning. 28.august 1943. s.205. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Den danske regerings svar, afleveret den 28. august 1943, kl 15:30  I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Statistik over illegale blade fra 1940-1945. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Opråb til det kæmpende Danmark. De frie Danske. 2. juli 1944. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Fri Presse, den 13. juli 1944. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Frit Danmarks Nyhedstjeneste den 5. juli 1944. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- De fem år [i skoleudgaven]. Theodor Christensen m.fl. Dansk Film Co. og Laterna Film. Dokumentarfilm  Oprindeligt 1955, forkortet 1960 [60 min]. 60 minutter.  https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000001085/de-fem-ar
- Jernbanesabotage på strækningen mellem Herning og Viborg. Ukendt afsender. Foto fra Frihedsmuseets fotoarkiv. Ukendt dato.
- Grafisk fremstilling af Jernbanesabotagen i Tiden 1/2-1940 - 30/04-1945. Ukendt afsender. Ukendt dato.
- Jernbanesabotagen i Jylland. Tidligere modstandsmand, Generalmajor V. Bennike. Krigsvidenskab.dk. Ukendt dato. https://krigsvidenskab.dk/emne/jernbanesabotagen-i-jylland
- Montgomerys udtalelse over for den danske presse. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Frihedsrådets program. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Regeringesdannelsen. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
- Statsminister Buhls tale. I: Danmark under 2. verdenskrig - kilder og tekster. Bind 2. Historiske læsehæfter for gymnasiet. Barfod, Jørgen og Kruchow, Edele. Udgivet af historielærerforeningen. 1959.
-Læserbrev: Mette Frederiksen gør sig til som frihedskæmper, mens hun svækker vores demokrati. Lektor, Emil Brandt Rex. Dagbladet Information.dk. 13.05.2020. https://www.information.dk/debat/2020/05/mette-frederiksen-goer-frihedskaemper-mens-svaekker-vores-demokrati
-Mette Frederiksens tale ved 75-året for Danmarks befrielse. Taler.dk. 04.05.2020.
https://www.dansketaler.dk/tale/mette-frederiksens-tale-ved-75-aaret-for-danmarks-befrielse

Eksempel på eksamenssæt:

Bilag 1: Udtalelse ved samlingsregeringens dannelse 8. juli 1940, taget fra danmarkshistorien.dk
Bilag 2: Hyldest fra Frihedsrådet til alle, som har bidraget til nazismens nederlag, Uddrag af tale holdt i radioen på Befrielsesdagen d. 5. maj 1945 af Mogens Fog fra frihedsrådet
Bilag 3: Fortiden ændrer sig ikke, men det gør historien, Politiken 05.03.2005, af Silke Bock
Bilag 4: Graf: Folketingsvalgene 1939-1945 i procent og mandater
Taget fra Danmark besat, Christensen m.fl., Informations forlag 2005, side 851
Bilag 5: Billede: Statsminister Thorvald Stauning i samtale med den tyske rigsbefuldmægtigede Renthe-Fink ved et møde i Dansk-Tysk Forening 13. januar 1941. Foto: K. Lund Hansen, Politiken. Fra Frihedsmuseets billedarkiv




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdsstaten opstår. DHO + DHO 2.0

Indhold
Forløbet var i 1.g et DHO-forløb med fokus på klasse, kvinder og kirke fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Hovedpersonerne har været Louis Pio, Nina Bang og Grundtvig. Der var stort fokus på rettigheder og statens stigende indflydelse på borgerne især de udsatte
Forløbet fortsatte i 3.g med afsæt i Aldersrenteloven fra 1891. I forløbet var der fokus på velfærdsstatens opståen efter klasse- og kvindekampene fortsatte kampe. Samtidig opstod lovgivning pba. af en kirkelig tanke om almisse. Centrale begivenheder som er blevet belyst er: Kanslergadeforliget, folkepensionens indførsel i 1956, velfærdsforliget 2006, konkurrencestatens opståen fra slut 1980'erne og til i dag med besparelse på SU-rettighederne. I forløbet er også blevet anvendt tre forskellige udlægninger af velfærdsstatens opståen: den socialdemokratiske, den borgerligt-liberale og den nationalkonservative.   

Problemstilinger:
-Hvordan var samtidens syn på kvinder årsag til, at kvinder først fik stemmeret i 1921?
-Hvilken rolle spillede truslen om vold og oprør for arbejdernes mulighed for flere rettigheder?
- Hvorfor kunne visse arbejderes udvandring til USA være en fordel for arbejderne i Danmark?
- Var Kanslergadeforliget et brud eller en kontinuitet?
- Hvilken af de tre forklaringer på velfærdsstaten opståen passer bedst på Lov om Alderdomsunderstørrelse?
- Hvordan kan SU-reform forstås som et eksempel på en konkurrencestat?


Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- globalisering
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:

Sekundær kilder:
Danmarkshistorien.dk, Arbejderbevægelsen, 1872-1940. Danmarkshistorien.dk. 2012.

Petersen, Tinna Ryom. Louis Pio, 1841-1894. Danmarkshistorien.dk. 2015.

Lous, Eva. Nina Bang, 1866-1928. Danmarkshistorien.dk. 2011.

Nørgaard, Anne Engelst. 1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er". Video. Danmarkshistorien.dk. 2018.

Bergild, Katrine og Wierød, Lea Maria. N.F.S. Grundtvigs verden, efter 1783. Danmarkshistorien.dk. 2014.

Møller, Jes Fabricius. N.F.S. Grundtvig - var Grundtvig for velfærdsstaten?. Video. Danmarkshistorien.dk. 2019.

Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel. Iversen, Kristian og Østergaard, Ulla Nedergaard. Columbus. 2.udgave. 2020. s. 196 - 205, 205 - 215, 215 - 220,  

Miniforedrag - Velfærdsstaten. Ved Peter Yding Brunbech. Aarhus Universitet. Youtube.com. 06.02.2012. https://www.youtube.com/watch?v=MdK2a4KdXFQ

Lektion 8: Velfærdsstaten. Ved Anne Sørensen. Aarhus Universitet. Youtube.com. 18.01.2023. https://www.youtube.com/watch?v=OQPRxa8HUnQ

Kanslergadeforliget. Baggrundstekst. Cand. Mag. Gymnasielærer, Lotte Flugt Kold. Publiceret på Danmarkshistorien.dk. 25.03.2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Kanslergadeforliget_1933

Velfærdsforliget 2006. ph.d. Astrid Elkjær Sørensen. Danmarkshistorien.dk. 25.03.2025.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Velf%C3%A6rdsforliget_2006#-Bagrunden_for_velf%C3%A6rdsforliget

Velfærdsstaten er død, leve konkurrencestaten! Projektchef ved Ugebrevet Mandag morgen, Martin Møller Boje Rasmussen. Ugebrevet Mandag morgen. 24.01.2011.[kommentar på baggrund af kommende udgivelse af professor Ove Kaj Pedersen, Konkurrencestaten].
https://www.mm.dk/artikel/velf%C3%A6rdsstaten-er-d%C3%B8d-leve-konkurrencestaten

Velfærdssamfundet i Danmark. Oversigtsartikel. Forsk.Forf. Danmarkshistorien.lex.dk. 04.01.2023.
https://trap.lex.dk/Velf%C3%A6rdssamfundet_i_Danmark

Primær kilder:
Pio, Louis. Maalet er fuldt!. Socialisten. Nr. 26,.02.05.1872. I: Danmarkshistorien.dk. 2011.

Social-Demokraten. Om Udvandring. Social-Demokraten. 19.03.1876. I: Danmarkshistorien.dk. 2020.

Bang, Nina. Indlæg i Landstinget vedr. forslag til lov om kvinders lige adgang til arbejdsmarkedet 1919. "Rigsdagstidende 1918-1919, Landstinget" s. 2230-2238. 24.06.1919. I: Danmarkshistorien.dk. 2011.

Grundtvig, N.F.S. Oplysning. Viser og Sange for Danske Samfund, s. 11-12. 1840. I: Danmarkshistorien.dk. 2011.

Krøniken. Afsnit 9. [Året er 1956]. Tv-serie. dr.dk. Sendt første gang 2004. https://www.dr.dk/drtv/se/kroeniken_492872

Lov om Alderdomsunderstøttelse, 9. april 1891. Lovtidende 1891, lov nr. 69, s. 225-228. Danmarkshistorien.dk. 2021. https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_Alderdomsunderst%C3%B8ttelse,_9._april_1891

Kanslergadeforliget - Folketingsdebatten 30. januar 1933. Rigsdagstidende 1932-1933, Folketingets Forhandlinger, sp. 2811-2864. [debat om kanslergadeforliget mellem Alsing Andersen (s), Oluf Krag (V), John Christmas Møller (K), Aksel Larsen (DKP) og statsminister Thorvald Stauning (S). https://danmarkshistorien.lex.dk/Kanslergadeforliget_-_Folketingsdebatten_30._januar_1933

Statistisk graf over arbejdsløshed [1930 - 1940]. Velfærdsstatens fundament blev støbt. Danmarks Statistisk. 12.01.2019. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-01-12-Aarbogsarkiv04

Stauning eller kaos. Socialdemokratisk valgplakat. 1935. [ukendt ophav]

Rugbrød, pris pr kg. [1905-1935]. Taloversigt over priser i 10års-intervaller. Danmarks statistik (ikke nærmere defineret).

Forside på avisen "Dagens nyheder". Den 31.01.1933. [forsiden proklamerer, at Kanslergadeforliget indgås og Adolf Hitler bliver rigskansler i Tyskland samme dag].

Lov om folkepensionen. Lovtidende A, 1956, lov nr. 258, s. 558-567. Danmarkshistorien.lex dk. 02.10.1956.
https://danmarkshistorien.lex.dk/Lov_om_folkepensionen,_2._oktober_1956

Ny SU-reform er på plads: Få det fulde overblik over aftalen. Sebastian Vidkjær Stone. Altinget.dk. 19.12.2023. [punkter fra ny lov om SU]


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer