Holdet 2022 DA/my - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Midtfyns Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marianne Vandsøe
Hold 2022 DA/my (1my DA, 2my DA, 3my DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - at læse litteratur
Titel 2 Argumentation og retorik - mundtlighedsforløb
Titel 3 Skriftlighedsforløb
Titel 4 Dansk-historie-forløb: Det moderne Gennembrud
Titel 5 Udviklingshistorier   (værk 1 - Sumobrødre)
Titel 6 Medieforløb - fra fakta til fiktion
Titel 7 Glæden ved mad
Titel 8 Oplysningstiden (+ værk 2: Jeppe på Bjerget)
Titel 9 Ung og følsom - om digte (værk 3 - Pigesind)
Titel 10 Romantikken (1800-1870)
Titel 11 Tid til debat
Titel 12 Køn og kultur (værk 4:Den kroniske uskyld)
Titel 13 Dokumentarfilm (Medieværk: Testamentet)
Titel 14 Noveller i 1990'erne (værk 5: Helle Helle: Rester)
Titel 15 Skriftlighedsforløb til SRP
Titel 16 Opbrud og nybrud i litteraturen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - at læse litteratur

Danskfaget skydes i gang med analyse af fiktion.
Først læser vi litteratur. Eleverne skal løbende udfylde et begrebsark, som de tager med sig ud i stamklasserne. Der er fokus på at læse mellem linjerne, finde gode citater og analytiske begreber som: synsvinkel, fortæller, litterære fremstillingsformer og personkarakteristik.
Litteraturdelen sluttes af med en analyse af en novelle, som er første skriftlige opgave i dansk.
I det efterfølgende korte forløb om kortfilm overføres nogle af de litterære begreber, men eleverne introduceres også kort til begreber som: berettermodellen, 3-aktsmodellen, billedbeskæring, perspektiv, lyd og symboler.

Vi læser: (37 sider)
Uddrag: ”Vi er da voksne mennesker” (2 sider). Fokus: At stille spørgsmål til teksten
Uddrag: ”Borgerligt tusmørke” (2 sider): Fokus: Tomme pladser
Lone Hørslev: ”Paradis” (6 sider). Fokus: Resumé, synsvinkel og fortæller  
Uddrag: Morten Pape: ”Planen” (5 sider). Fokus: Litterære fremstillingsformer
Kim Fupz Aakeson: ”Sølvbryllup” (10 sider): Personkarakteristik
Jan Sonnergaard: ”Bananfluerne” - (12 sider) Fokus: Alle redskaber i spil. Arbejdsmodul og skrivemodul til skriftlig opgave.

Vi ser:
Kortfilm: ”Over”
Kortfilm: ”Palma”

Arbejdsformer: varierede. Skriveøvelser (omskrivning, fortsættelse), kreativ filmøvelse,  gruppearbejde.

Eleven kan:
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (analysere, fortolke) med formidlingsbevidsthed
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestof:  
Tekster fra 1900 og 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

Metodisk arbejde med litteraturanalyse og -fortolkning

Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Argumentation og retorik - mundtlighedsforløb

I forløbet er der fokus på, hvordan man argumenter, og hvilke virkemidler man kan anvende i en argumentation. Klassen arbejder både mundtligt og skriftligt med teorien. Vi gennemgår kendetegn ved den gode fremførelse med teori og eksempler (medieklip) med fokus på fx kropssprog.

Eleverne arbejder med begreber indenfor argumentation:
- Toulmins udvidede argumentationsmodel
- Appelformer
- Argumenttyper
- Retoriske virkemidler

Mundtlighedsforløbet har fokus på retoriske virkemidler og argumentation i taler. Vi ser og hører og analyserer forskellige taler. Eleverne skriver selv lejlighedstaler og argumenterende taler, som de holder både gruppevis og individuelt med fokus på konstruktiv feedback.

Vi læser:( ca. 9 sider)
Teori: Krydsfelt (se i lektien): Argumentation og appelformer
At tale
Kroppens virkemidler

Vi ser: (15 min)
Ser: https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc


Eleven kan:
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skriftlighedsforløb

Det er obligatorisk, at alle danskklasser i 1.g og 3.g har et skriftlighedsforløb, som skal styrke elevernes bevidsthed om akademisk skrivning. I dette forløb i 1.g er der lagt fokus på den kreative skrivning, hvor eleverne undersøger, hvad forskellige skriftlige virkemidler kan gøre ved en tekst. Eleverne bliver altså i dette forløb trænet i at bruge deres kreativitet og fordybe sig i tekstproduktion.
Forløbet er bygget sådan op, at eleverne til en start får en forståelse for, hvad sproglige virkemidler er og hvordan man kan benytte dem og til sidst i forløbet skal eleverne selv producere en længere tekst, hvor de benytter sig af den viden, de har tilegnet sig gennem forløbet. Herudover introduceres eleverne til, hvordan man skriver grammatisk korrekt og får her en forståelse for, hvorfor tegnsætning og stavning er vigtigt, når man skal skrive i forskellige sammenhænge.
Forløbet taler ind i flere af lærerplanens faglige mål herunder:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
– sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik

Eleverne skal igennem forløbet få en forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at kunne skrive korrekt dansk. Dette indlæres gennem kreative øvelser, gruppearbejde, individuelle opgaver og klassedialog. Forløbet har en høj sekvensering, hvor eleverne ofte skal arbejde alene, så sammen med 1-2 og til sidst sammen i en stor gruppe. Eleverne lærer derfor både at indgå i små og store grupper, men også at fordybe sig individuelt. Underviseren holder korte læreroplæg, som instruktør og indgår ellers i arbejdet som en deltager eleverne kan sparre med gennem opgaverne.

Materialet tager udgangspunkt i bogen SÅ skrivefrøene - skriftligt og mundtligt af Camilla Aaquist og René A. Christoffersen, hvor der både er ideer til opgave og baggrundsstof. (s.14-16, 40-44, 47-48, 58-63)
Herudover udleveres et kompendie med de 21 sproglige dødssynder, hvor der dertil er lavet opgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk-historie-forløb: Det moderne Gennembrud


Forløbet består af et samarbejde mellem fagene dansk og historie og belyser forskellige sider af tiden omkring 1870-1900, historisk og litterært, under overskrifterne:
- De fattige
- Arbejdernes vilkår
- Kvindernes vilkår
- Tidens tanker (fx Darwinisme)

Forløbet indeholder også en ekskursion til Den fynske Landsby, inkl. to foredrag.

I dansk er der desuden fokus på forskellene på romantikken og Det moderne Gennembrud, også i malerier. Vi taler om forskellene på at læse en tekst nykritisk og socialhistorisk.

Derudover er der fokus på, hvordan man indfletter citater i en tekst og akademisk skrivning, da hele forløbet bygger op til Dansk-historie-opgaven.

Vi læser: (ca. 20 sider)
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring
Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag
Herman Bang: Den sidste balkjole
J.P. Jacobsen: Introduktionen til Marie Grubbe
Om skivestile i Det moderne Gennembrud
Om centrering og sætningskoblere

Vi ser:
Malerier fra romantikken og Det Moderne Gennembrud


Eleverne kan udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt og anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (f.eks. redegørelse og analyse)
Eleverne kan analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster.
Eleverne kan demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Eleverne kan undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Eleverne har en viden om fagets metoder (det nykritiske overfor det socialhistoriske)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Udviklingshistorier (værk 1 - Sumobrødre)

Virtuelt forløb

Forløbet har fokus på den litterære analyse, og bygger videre på de begreber, eleverne blev introduceret til i grundforløbet.

Fokus på: Komposition, symboler og miljø (fysisk, psykisk, socialt) samt fremstillingsformer  

Vi læser: (260 sider)
Anders Bodelsen: Drivhuset
Astrid Saalbach: Kødet
Værk 1: Morten Ramsland: Sumobrødre (250 s.)
Teori om Komposition + teori om fremstillingsformer (fra Håndbog i dansk)

Eleverne arbejder tekstnært, de laver fremlæggelser og gruppearbejde.
Eleverne introduceres til Den analyserende artikel som genre

Eleverne kan analysere og fortolke fiktionstekster.
Eleverne kan udtrykke sig formidlingsbevidst skriftligt


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Medieforløb - fra fakta til fiktion


Et forløb med fokus på at introducere eleverne til basale filmtekniske begreber. Derudover et stort fokus på, hvordan forskellige mediegenrer bruger fakta- og fiktionskoder.

Vi har læst:
- Fagbegreber til filmiske virkemidler (handout)
Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen, Pia Quist: Krydsfelt : grundbog i dansk, 2010 - s. 286-289 om fakta og fiktionskoder + s. 314 om de danske spillefilmsgenrer
- Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed - fra nyheder til reality. Systime, 2004, s. 38-52 (om Nyhederne)
Håndbog til dansk: Om reality


1. Eleverne introduceres for begreber indenfor filmanalysen. Eleverne har læst om billed- og lydindstillinger.
Analyse af filmklip fra bl.a. Notting Hill, American Beuty, Stigmata og James Bond.

2. Fiktion: Analyse af klip og covers til spillefilm med fokus på filmiske virkemidler og forskellige filmgenrer.

3. Om nyheder - nyhedskriterier, nyhedstrekanten. S. 38-52 i ”Den iscenesatte virkelighed”
Analyse af nyhedsklip ”Juletræ i Kokkedal”  (skriftlig opgave)

4. Om grænselandet mellem fakta og fiktion. Snak om mockumentaries. Ser uddrag af AFR.


5. Fokus på reality-genrerne og iscenesættelsen med fiktionskoder.

Eleverne arbejder kreativt med de filmiske virkemidler og fakta- og fiktionskoderne, da de skal lave en kortfilm, som knytter sig genremæssigt til enten nyhedsindslag, dokumentar, fiktionsfilm eller reality,

Arbejdsformer: Klassediskussion, gruppearbejde, fremlæggelser, matrixgrupper, kreative øvelser.

Eleverne kan skelne mellem fakta og fiktionskoder og pege på effekten af at bruge disse i forskellige mediegenrer. Dette er med til at fremme elevens kritisk-analytiske sans og evne til at begå sig indenfor et moderne mediebillede. Eleverne kan demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen

Eleverne kender til forskellige særtræk indenfor mediegenrerne: Nyheder (heriblandt nyhedskriterier), mockumentary og fiktion, dog med størst fokus på, hvordan disse genrer arbejder med forholdet mellem fakta og fiktion.  

Eleverne kan anvende termer, der knytter sig til analyse af levende billeder indenfor områder som lyd, lys, beskæring, komposition, vinkel, kamerabevægelse og klipning. Eleverne kan genkende disse i medieklip.

Eleven kan analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier (her forstås tekst i danskfagets brede definition).



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Glæden ved mad

I forløbet ”Glæden ved mad” læser vi på tværs af hovedområderne sprog, litteratur og medier, og vi beskæftiger os med måden, glæden ved mad kommer til udtryk på i forskellige kulturprodukter.

Under overskrifterne ”Mad og minder”, ”Mad og nærvær” og ”Mad og nydelse” tilnærmer vi os emnet ud fra forskellige vinkler.

Eleverne introduceres til skrivegenren Reflekterende artikel”, og skal skrive en opgave, hvor de reflekterer over tekster og kulturprodukter, der behandler glæden ved mad. Her kan de bl.a. komme ind på måltidets rolle i et demokratisk samfund og for den enkelte, minder, nærvær og nydelse.

Vi har læst: (19,5 sider)
Per Højholt: ”Drejeren” (2 sider). Sproglig analyse
Uddrag af Karen Blixen ”Babettes Gæstebud” (11 sider). Kanonforfatter  
Johannes Andersen: "Måltidet og det svære demokrati" (1,5 side)
https://heartsandminds.fuau.dk/2017/m%C3%A5ltidet-og-det-sv%C3%A6re-demokrati/
Tekster om sne: Lærebog i fysik om sne; Ingemanns ”I sne står urt og busk i skjul”; Kim Skotte: ”Sne” (2 sider)
Tekster om reklameanalyse (3 sider)

Vi har set:
Uddrag fra ”Ratatouille”
Reklamer for madvarer, hvor mad og nydelse er i højsædet. Kommunikations- og medieanalyse.  
Reklamer, der spiller på sex https://www.youtube.com/watch?v=aPxw2hp1nSA
Billeder fra ”Bdr Price”, ”Den store bagedyst”

Arbejdsformer: Varierede. Der er forskellige skriveøvelser i løbet af forløbet, og det er også et skrivemodul. Vi har arbejdet med PEEL-modellen. Gruppearbejde og fremlæggelser for klassen.

Eleverne kan:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag






Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysningstiden (+ værk 2: Jeppe på Bjerget)

Et forløb, hvor eleverne lærer om de tanker, som begynder at spire i Oplysningstiden. Tankerne føres også op i en moderne kontekst, hvor vi kan se, hvordan dele af vores samfund i dag bygger på ideer fra denne tid.


Vi har set:
DR: "Historien om Danmark" - Enevælde og oplysningstid (50 min)

Vi har læst (ca. 55 sider):

Oplysningstidens begrebsapparat (handout. Tekst fra Litteraturhistorien på langs og tværs)
Om komikken hos Holberg  

Folkeskolens formål: http://www.emu.dk/modul/folkeskolens-form%C3%A5lsparagraf

Holberg: Om kvinders rettigheder
Holberg: Om lærdom og universitetsundervisning
Værklæsning: Holberg: ”Jeppe på Bjerget”


Vi har snakket om begreberne: Oplysningstiden, deisme, borgerlig offentlighed, liberalisme, rationalisme og frihedsrettigheder  

Arbejdsformer: analysearbejde, matrixgrupper,  analysearbejde, kreative øvelser, omskrivningsøvelser.

Eleven kan demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Eleven kan analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier.
Eleven er bekendt med de tanker, ideer og begreber, der præger oplysningstidens tænkere og tidens litteratur.
Eleven kender til Holberg og dennes skrivestil, genrer og forbindelse til oplysningstiden.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ung og følsom - om digte (værk 3 - Pigesind)

Virtuelt forløb:

Fokus på digtanalysens elementer

Eleverne læser om
- Det strofiske overfor det ustrofiske
- Rolig sats overfor urolig sats
- Enjambement
- Typografiens betydning
- Tegnsætning (og mangel på den)
- Korrekt syntaks overfor knust syntaks
- Asyndese
- Verber
- Substantiver
- Adjektiver
- Adverbier
- Semantiske skemaer
- Billedsprog
- Retoriske figurer

Vi læser:
Tove Ditlevsen: "Selvportæt 1"
Emil Aarestrup: Angst
B.S. Ingemann: Tit er jeg glad
Yahya Hassan: Salam Habibi
Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider
Mette Moestrup: Min kittel er for kort  

Digtsamling: Tove Ditlevsen: Pigesind (30 sider)
Digtsamlingen anvendes til en videoaflevering som laves individuelt og som bliver vægtet med i elevernes mundtlige årskarakter.

Eleverne producerer deres egne digte: Individuelle selvportrætter. Og i grupper vrede digte med noget, de er sure over.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantikken (1800-1870)


Vi har læst: (ca. 15 sider)
- Heinrich Steffens: ”Romantikkens Evangelium”
- Adam Oehlenschläger: ”Morgenvandring”
-       H.C. Andersen: "Klokken"
- Schack Staffeldt: ”Indvielsen”
- Grundtvig: ”I Gunderslev Skov”
- Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen

Vi har set uddrag af:
DR-programserie: ”1800’tallet på vrangen - Guld, hor og romantik”, afsnit 1


Arbejdsformer: Naturvandring, analyse med forskellige metoder, digtanalyse, individuel opgaveløsning + gruppearbejde. Kreative opgaver fx klokkejagt, lav dannebrog med jer selv.


Eleven kan demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Eleven har opnået viden om romantikkens syn på dannelse, kunst, natur og kunstneren. Eleven kan trække paralleller mellem litteratur og historie.

Eleven kan analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. Eleven kender til særlige sproglige kendetegn ved romantisk digtning og prosa og dermed dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. Eleven kan udpege, hvad der er særligt karakteristisk for universalromantikken, nyplatonismen, nationalromantikken og biedermeier.   



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Tid til debat

Et forløb med fokus på at repetere argumentationens kernebegreber og anvende dem både mundtligt og skriftligt. Der er fokus på, hvordan man kan forbedre sin argumentation vha. teorien.

Eleverne laver videoer over noget, de er vrede over. Derudover laver de argumentationsøvelser. Vi har en mundtlig debat, hvor eleverne skal overbevise om deres side af sagen.

Der er fokus på at introducere til den skriftlige genre "debatterende artikel"

Vi har læst: (ca. 10 sider)
Facebook-opslag med Tom Andkjær: "En lille hilsen til de 5 snothvalpe"
Fagkonsulenten: Hvad er en debatterende artikel
Jakob Sheikh: Derfor bør vi vise billederne af Aylan
Lars Henriksen: Skal der lig på forsiden for at skabe forståelse for flygtninge?
Mette Skov Hansen: Grænser for pressefotografiet
Christian Nørgaard Larsen: "Slut for dit TV og vær forældre, Mai Mercado".

Fokus:
Eleverne kan udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst, mundtligt, skriftligt og multimodalt .
Eleverne kan anvende centrale fremstillingsformer, herunder at argumentere for et synspunkt både mundtligt og skriftligt.
Eleverne kan skrive en redegørelse, diskussion og debat.
Eleverne kan demonstrere kendskab og forholde sig kritisk til mediebilledet i dag, herunder etik ift. pressefotografiets rolle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Køn og kultur (værk 4:Den kroniske uskyld)

Antal sider: Cirka 170

I forløbet "Køn og kultur" laves der et tematisk forløb, hvor vi ser på emnet dels i en kulturel kontekst, der strækker sig fra oldtiden til i dag, dels en sproglig vinkel, hvor vi ser på diskurser. Vi ser på, hvilke forventninger der er til køn. Hvordan og hvem bliver belønnet eller staffet for sin opførsel.

Gennem læsningen ser vi eksempler på farlige mænd og kvinder - mænd er farlige, fordi de slår ihjel, mens kvinder er farlige, fordi de forfører og lokker i fordærv.

Sprogligt ser vi på de diskurser, der er om mænd og kvinder, og hvordan ord har magt. Teorien knytter an til Judith Butlers teori om socialkonstruktivisme.

Vi har læst:
Fiktion: (ca. 250 sider)
- Odysseen: Sirenerne
- Odysseen: De utro piger hænges
- Bibelen: Adam og Eva
- Bibelen: Kain og Abel
- Saga: Njals saga (uddrag) ( 6 sider)
- Folkeviser:  Elverskud, Elverhøj, I bondedatterens vold
- Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld (220) sider
-      Adda Djørup: Der er ingen ende på Paris (7 sider)

Vi analyserer eksempler på tale om køn fra bogen, fx "12-tals-piger", "Mænd er mere ambitiøse" "Hvad gør jeg, hvis min dreng leger krig", "Her er de omstridte regler for mandlige pædagoger"  


Teori: (27 sider)  
- Om sagaer: https://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=74 (3 sider)
- Om folkeviser: Fra Litteraturens veje (5 sider)
- Tekstmateriale om la femme fatale (4 sider)
-       Introducerende tekst om diskursanalysen (5 sider)
-       Ditte Campion: Blik for køn, s. 10-21 (11 sider)

Vi har set:
- Film: ”Den kroniske uskyld”
-       Reklamer: For bl.a. FitnesWolrd og Sisley


Arbejdsformer: Varierede. Gruppearbejde, fremlæggelser, lavet plancher, skriveøvelser, skriftligt arbejde til ”Skygge-Baldur”

Eleverne kan analyse, fortolke og perspektivere fiktive tekster
Eleverne kan demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund


Eleverne kan dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden (her saga), Europa og den øvrige verden

Eleverne kan vurdere det litterære tema i forhold til kulturelle, samfundsmæssige og biologiske aspekter, og inddrager således viden fra andre fag.

Kernestof: Tekster fra tiden før 1700, tekster fra 1900, Kanontekster: Folkevise, . Sproglige perspektiver på sagaer og folkeviser. Kreative arbejdsprocesser.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dokumentarfilm (Medieværk: Testamentet)

Dokumentarfilm - et udsnit af virkeligheden

I forløbet om dokumentarfilm lærer eleverne om:

- 4 genrer (observerende, autoritativ, deltagende og poetisk)
- Kendetegn ved de 4 genrer i forhold til filmiske virkemidler, fortælleform osv.
- Autencitetsmarkører
- Om vinkling af virkeligheden
- Fakta og fiktionskoder
- Mikrounivser og den store vide verden
- Socialpornografi

Vi ser små klip fra forskellige dokumentarfilm, der illustrerer de 4 genrer.

Medieværk: "Testamentet"

Vi læser:
Dox: Mikrouniverser og den vide verden
Socialpornografi og mediealfonser
Dox: Om dokumentarfilm

Gruppearbejde med forskelligt fokus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Noveller i 1990'erne (værk 5: Helle Helle: Rester)

I timen har vi læst:
Helle Helle: Rester (værklæsning) (100 sider)

Værklæsning: mundtlige analyser af udvalgte noveller med perspektivering til andre noveller i samlingen.


Fokuspunkter:
Eleverne træner den sammenhængende analyse og fortolkning skriftligt.
Desuden opnår eleverne kendskab til tendenser i 1990erne og til ny dansk realisme som skrivestil, herunder minimalisme og disses sproglige forskelle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Skriftlighedsforløb til SRP


Et forløb som har fokus på skrivning af SRP og større akademiske opgaver.

Eleverne læser:
Centrering og sætningskoblere
Akademisk skrivning
s. 1-10 i "Sådan skriver du en SRP

Derudover læser og analyserer eleverne sproget i en SRP-opgave. Eleverne arbejder gruppevis omkring en SRP, som ligger tættest op ad deres egne fagkombination.

Der er særlig fokus på:
Taksonomi (opbygning af opgaven)
Sproglige markører (fx redegørelses- og diskussionsmarkører, sætningskoblere, sproglige virkemidler)
Litteraturhenvisninger

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Opbrud og nybrud i litteraturen

Vi har læst: (ca 55 sider)

Romantisme:
- Om romantisme (fra "Litteraturens veje" og "Brug litteraturhistorien") 5 sider  
- Emil Aaarestrup: "Paa Sneen"
- Søren Kierkegaard: af Forførerens Dagbog
- B.S. Ingemann: Nattevandrerinden

Surrealisme:
Om surrealisme (2 siders teori)
Jens August Schade: Paa Café
gustaf munch petersen: Det underste land

Ekspressionisme:
Periodenoter
Tom Kristensen: Nat i Berlin
Pär Lagerkvist: Angest
Rudolf Nilsen: Storby-Natt

Heretica:
Martin A Hansen: Agerhønen (læst til juleafslutningen)

60'er-modernisme:
Klaus Rifbjerg-digte: "Terminologi, Det er blevet os pålagt,  Livet i badeværelset
Teori: https://www.youtube.com/watch?v=U1o90alSOeM


Eksistentialisme:
Peter Seeberg: Patienten
Johannes V Jensen: Paa Memphis Station
Blicher: Sig nærmer tiden (præludium)
Sartre: Eksistentialisme er en humanisme

I "Litteraturhistorien på langs og tværs":
153-157: Det moderne samfund. Forskellen på realisme og modernisme
163-165: Ekspressionisme
173-177: Heretica  

Nyeste tid:
I litteraturhistorien på langs og tværs: 211-217 + 249
Skematisk gennemgang af genrer og temaer fra nyeste tids litteratur
Caspar Eric: Muligheden for blowjobs

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer