|
Titel
1
|
Middelalder - Bønder, gejstlige og riddere
Indhold
Forløbet har lagt stor vægt på et samfund opdelt mellem bønder, riddere og gejstlige. Der er også set på investiturstriden, ridderidealer, romancer, kvindens rolle, korstog og nøglemagten hos paven. Metodisk blev der fokuseret på, om middelalderen er et brud eller en kontinuitet med/fra romerriget.
Forløbet har hovedvægt på perioden fra 500 til 1500-tallet.
Problemstillinger:
Hvordan kan middelalderen både forstås som et brud og en kontinuitet?
Hvilke forskellige årsager kan forklare, at mennesker valgte at drage på korstog?
Hvilke fordele og ulemper indeholdte vasalsystemet?
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg-
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Grundbogen:
Brud el kontinuitet 6-13,
De, der arbejder 18-27,
De, der kæmper 32-41,
De, der beder48-54,
Gud vil det 60-69,
Tanker og tro 74-83,
Kærlighed og køn 93-99,
Senmiddelalderen og moderne stat 123-135,
Afrunding og opsummering 137-143
I : Steg, Kristian Jepsen og Heebøll-Holm, Thomas. På sporet af middelalderen. Praxis. 2022
Kilder:
Kilde 1.1 (s. 14): Carl Grimberg: Verdenshistorie. Bind 5: Folkevandringerne, Politikens Forlag 1980 (1. udgave 1926-1958), s. 113.
Kilde 1.2 (s. 15-16): Steffen Heiberg: En ny begyndelse. Europas kulturhistorie i middelalderen, Gads Forlag 2008, s. 21f.
Kilde 1.3 (s. 16): Chris Wickham: Medieval Europe, Yale University Press 2016, s. 4.
Kilde 1.4 (s. 17): Averil Cameron: The Later Roman Empire, Fontana Press 1993, s. 192f.
Kilde 2.1 (s. 28): Jørgen Mentz: Landliv og byliv i højmiddelalderen, Gyldendal 1975, s. 36-38. Fra: David C. Douglas and George W. Greenaway (red.): English Historical Documents II: 1042-1189, Eyre and Spottiswode 1968, s. 834-835.
Kilde 2.2 (s. 29): Jørgen Mentz: Landliv og byliv i højmiddelalderen, Gyldendal 1975, s. 30f. Fra: Günther Franz (red.): Quellen zur Geschichte des deutschen Bauernstandes im Mittelalter, Wissenschaftliche Buchgesellschaft 1967, s. 358f.
Kilde 4.1 (s. 56-57): Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750, Systime 2000, s. 128ff. Fra: Brian Møller Jensen: Benedikts regel, Museum Tusculanum 1998, uddrag af kap. 1, 4, 5 og 58.
Kilde 4.2 (s. 57-58): Brian Patrick McGuire: Mennesker og kultur i Danmarks og Europas middelalder, Systime 2001, s. 137f.
Kilde 4.3 (s. 59): Mogens Carstensen og Jørgen Olsen:
Middelalderliv, Gyldendal 1987, s. 87f. Fra: Danmarks Riges Breve, 1. Rk., 4. Bd, 1200-1210, C.A. Reitzel 1958, s. 122.
Kilde 5.1 (s. 70): Lise Søgaard: ”Historikere: Korstogen var ikke en uprovokeret aggression”, interview i
Kristeligt Dagblad med Michael Pihl og Jesper Rosenløv, 23. marts 2016. Findes på hjemmesiden:
https://prx.dk/577rc
Kilde 5.2 (s. 71): Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, Systime 2004, s. 41f.
Kilde 5.3 (s. 72-73): Steven Runciman: A History of the Crusades. Volume 1, Penguin Books 1991 (1. udgave 1951), s. 56, 92 og 114f.
Kilde 5.4 (s. 73): Jonathan Riley-Smith: The First Crusaders. 1095-1131, Cambridge University Press 1997, s. 21 og 189.
Kilde 6.1, 6.2, 6.3 og 6.4 (s. 84-89): Se billedfortegnelsen.
Kilde 7.1 (s. 101-102): Chrétien de Troyes: Løveridderen, oversat af Kajsa Meyer, Museum Tusculanum 1991, s. 38ff.
Kilde 7.2 (s. 103-104): Geoffrey Chaucer: Canterbury
fortællingerne, oversættelse v/B. Johansen, Bd. 2, Arnold Busck 1958.
Kilde 7.3 (s. 104-105): Mogens Carstensen og Jørgen
Olsen: Middelalderliv, Gyldendal 1987, s. 81f. Fra: Fr. Moth: Abaillard og Héloïse, deres livshistorie og brev-vexling, Gyldendal 1905 (2. udgave v/Olaf Pedersen, 1954), s. 76.
Kilde 7.4 (s. 105): Theodor Echtermeyer og Benno von
Wiese: Deutsche Gedichte. Von den Anfängen bis
zur Gegenwart. Cornelsen 1990, s. 30.
Kilde 9.1 (s. 131-132): Joan of Arc. La Pucelle (oversættelse v/Craig Taylor), Manchester University Press 2006, s. 108-112 (dansk oversættelse v/Kristian Jepsen Steg og Thomas Heebøl-Holm).
Kilde 9.2 (s. 133-135): M. Vallet de Vireville (red.): Chronique de la Pucelle, ou Chronique de Cousinot, Paris; Adolphe Delahaye 1859, s. 281-283 (oversættelse v/Thomas Heebøll-Holm).
|