Holdet 2022 SA/hq - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Midtfyns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mads Tobias Bundsgaard
Hold 2022 SA/hq (1hq SA, 2hq SA, 3hq SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik, magt og vælgere. 1.0
Titel 2 Fri eller fortabt
Titel 3 Økonomi - status
Titel 4 Ret og pligt - samfundssind og multikultur
Titel 5 Dansk politik, magt og vælgere. 2.0
Titel 6 Internattional politik
Titel 7 Opsamling og skriftlig eksamen
Titel 8 Forløb#4
Titel 9 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik, magt og vælgere. 1.0

Folketingsvalget, magt og vælgeradfærd

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger

Supplerende stof:
- Her er alle statsministerens svar: Blev rådgivet til sletning af sms'er før minksagen, Korsgaard, Kristine, Altinget.dk. 03.11.2021.
- Indefra med Anders Agger - Oppositionslederen. DR Dokumentar. Dr.dk. 2019.
- Hvad var planen, Martin Rossen? DR Dokumentar. dr.dk. 01.12.2020.
- Politiske målinger. Voxmeter for Ritzau. Voxmeter.dk (sidst set 15.05.2023). https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/
- Kommunalvalg den 16. november 2021. Valgresultaterne for kommunalvalget 2021. kmd.dk. https://kmdvalg.dk/Main/Home/KV
- Sosserne har mistet rollen som Danmarks sidste folkeparti. Trier Mogensen, Lars. Altinget. Januar 2022. (Indscannet)
- Regeringen vil give 5.000 kroner skattefrit til de fattigste pensionister. Dr.dk. 25.04.2022.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-vil-give-5000-kroner-skattefrit-til-pensionister (sidst set 15.05.2023)
- Måling fra Epinion for DR/Altinget. Indsamlet 1.-8.11.2020. Vælgernes vigtigste dagsorden. Fra Altingets hjemmeside.
https://infogram.com/miljo-vaelgernes-vigtigste-dagsorden-1h984wey5d7z4p3 (sidst set 15.05.2023)
- Regeringen fremlægger milliardplan for sundhedsvæsenet. Andreas Wind. Altinget. 27.10.2021. [læs kun til ”Vil sikre flere læger”]
https://www.altinget.dk/artikel/live-regeringen-lancerer-sundhedsudspil (sidst set 15.05.2023)
- Venstre vil oprette 35 sundhedssygehuse for 4,9 milliarder. Ritzau. 07.11.2021.
- Måling: Støjberg trækker røde vælgere over i blå blok, men gør særligt ondt på to blå partier. Gjøl Mansø, Rikke og Svendsen, Anders Byskov. dr.dk. 25.08.2022.
- Ny måling: Tre uger inde i valgkampen stormer Moderaterne fortsat frem. Lønstrup, Katrine Falk og Bruhn, Malte. Altinget.dk. 22.10.2022.
- Venstre gik tilbage i samtlige 92 valgkredse: Især Inger Støjberg har gjort ondt på stemmetallet. Frigaard, Anders Melchior. dr.dk. 02.11.2022.
https://avisendanmark.dk/artikel/venstre-vil-oprette-35-sundhedshuse (sidst set 15.05.2023)  
- Kan Støjberg gøre noget ved det, spørger de i Thorsminde og Thyborøn. Vestergaard Morten. Jyllands-Posten. 26.06.2022.
- Den store kamp: Er det Støjberg eller Frederiksen, der bedst forstår jyden? Sønderup, Anders. Nordjyske Stiftstidende. 19.08.2022.
- Radikale er ude af regeringsforhandlinger: 'Jeg tror, vi kan gøre en større forskel ved at stå udenfor'. Journalist, Renard, Theodora Zander og Eller, Emil. Dr.dk. 13.12.2022.
- Radikalt bagland kritiserer partiet for ikke at gå i regering: 'Vi er færdige med at kravle i træer'. Journalist, Høj,Olivia. Dr.dk. 19.12.2022.

Materialer:
Politikbogen. Glenstrup Jensby, Jakob, Ellegaard Pedersen, Anders og Brøndum, Peter. Columbus. 2017: s. 168-175 + 119-124 + 193-199 + 124-129 + 130-137 og 251-254.
Det første år. Kragh, Anne Sofie. Politikens Forlag. 2021. s. 133-141.

Særlige fokuspunkter
- Magt som ressource
- Institutionel magt
- Direkte magt
- Indirekte magt
- Skjult magt
- Symbolsk magt.
- Mette (Frederiksens) vej til magten
- Særlig rådgiver Martin Rossens vej væk fra magten
- "De røde tvivlere" (vælgere beskrevet af Martin Justesen)
- Kaffeklubber i Socialdemokratiet.
- Kernevælger
- Marginalvælger
- Class-voter
- Issue-voter
- Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd
- Politisk socialisering
- Michigan-modellen
- Den politiske embedsmand
- Rational choice
- Downs vælgeradfærdsmodel
- Pocketbook voting
- Den egotropiske vælger
- Den sociotropiske vælger
- Issue-voting
- Valens issues
- Position issues
- Nærhedsmodellen
- Retningsmodelen
- Molins model
- Medianvælgerteorien
- Stemmemaksimering
- Kaare Strøms teori (Vote seeking, Office seeking og Policy seeking)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fri eller fortabt

Fri eller fortabt?

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige.
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger.
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Supplerende stof:
- Alex' besked til dig: Du kan godt. Liberal Alliances youtubekanal. 18.08.2022. https://www.youtube.com/watch?v=GbqdeNaZXiE
- Hvorfor er det så svært at være ung? Avilius-holdet. 09.01.20. https://www.avilius.dk/blog/hvorfor-er-det-sa-svart-at-vare-ung
- De perfekte piger, episode 1. DR Dokumentar. Danmarks Radio. dr.dk. https://www.dr.dk/drtv/se/de-perfekte-piger_52514
- Hård uden på, episode 1. DR Dokumentar. Danmarks Radio. dr.dk. https://www.dr.dk/drtv/se/haard-udenpaa_47417
- De unge vælger arbejde med mening. Villadsen, Berit. Finansforbundet.dk. 12.12.2018. https://www.finansforbundet.dk/dk/nyheder/2018/de-unge-vaelger-arbejde-med-mening/
- Studerende kæmper med ensomhed, eksamensangst og bedragersyndrom. Men små ting kan gøre en kæmpe forskel. Journalist, Richter, Lise. Information. 28.08.2021. Fundet via infomedia.
- Why are we stuck behind the social acceleration? TedTalk. Professor Hartmut Rosa. Uploadet den 11.03.2015. https://www.youtube.com/watch?v=7uG9OFGId3A
-Figur 11: Andel af børn 8. klasse, der gamer for at dyrke venskaber, fordelt på køn. Fra rapporten Børn digitale fællesskaber. Børn Vilkår. Oktober 2022. Tilgængelig via bornsvilkar.dk.  
- Figur 15: Andel af børn på tværs af 5. og 8. klasse med ugentlig mistrivsel på, om de kender deres bedste venner fra fysiske/digitale fællesskaber. Fra rapporten Børn digitale fællesskaber. Børn Vilkår. Oktober 2022. Tilgængelig via bornsvilkar.dk.  
- Figur 7.1.15: 7-19 årige, der ikke går til sport/motion i fritiden. 2009-2021. Procent. Fra rapporten Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Tilgængelig via vive.dk.     


Materialer:
Fri eller fortabt. Boserup Skov, Oliver, Bjørnstrup, Victor og Matthiesen, Tobias. IBog. Kapitel 1 (Identitet), Kapitel 2 (Valg), kapitel 4 (SoMe) og kapitel 5 (Arbejde).


Særlige fokuspunkter:
- Socialisering
- Formelle normer
- Uformelle normer
- Internaliseret
- Sanktioner
- Social kontrol
- Sociale roller
- Social struktur
- Rollekonflikt
- Referencegruppe
- Primær socialisation
- Sekundær socialisering
- Tertiær socialisering
- Dobbeltsocialisering
- Kamæleon
Giddens:
- Det senmoderne samfund
- Valgmuligheder
- Aftraditionalisering
- Udlejringsmekanismer
- Øget refleksivitet
- Eventfællesskaber
- Adskilles af tid og rum
- Ekspertsystemer
Ziehe:
- Mangfoldigheden
- Ambivalensen
- Individualisering
- Formbarhed
- Kulturel frisættelse
- Subjektivisering
- Potensering
- emblematisering
- System 1 og System 2
- The Paradox Of Choice
- Handlingslammelse
- Selvbebrejdelse
- Opportunity Costs
- Sort svane
- Aktør-struktur-forholdet
- FOMO
- Den globale landsby
- Web 3.0
- Shitstorms
- Netværksindividet
- Digital indfødte
- Digitale immigranter
- Blæksprutte
- Medieret identitet
- Multitasking
- Det mobile samfund
- Selv-reproducerende budskab - ex. MeToo-bevægelsen
Goffmann
- Face
- Frontstage
- Backstage
- Impressions-managment  
Meyrowitz
- Beskyttelsesmekanisme
- Deep backstage
- Middle region
- Forward frontstage  
Turkle
- Alene sammen
- Konkurrencestaten
- Stigmatiseret
- Fra borger til soldat
- The Gig Economy
- Prekariatet
- Flexicurity
- Flexploitation
- Flexisme
- Accelerationssamfundet
Rosa
- Den teknologiske acceleration
- Acceleration af social forandring
- Acceleration af livstempoet
- Hamsterhjul
- Nødvendighedsdiskurs
- Konkurrencelogikken
- Social kappestrid
- Fremmedgørelse
- Resonans
Maffesoli
- Neostammer
- Individualiseringsprocessen er ovre
- Stræben efter 'Vi-følelse'
- Virtuelle neostammer
- Følelsesmæssigt engagement
Castells
- Netværkssamfundet
- 'At netværke'
- Internetnetbaseret individualisering
- Et online-jeg
- En offline-identitet
- Øget individualisering
- En netværksbaseret individualisme
- Socialiseringsportefølje [privat samling af sociale relationer]

Arbejdsformer:
- Skrive og holde socialistiske og liberalistisk taler om at være ung.
- Finde teoretiske begreber i skriftligt materiale om at være ung.
- Diskutere et debatindlæg om angst ud fra teorier om valgfrihedens paradoks og aktør-struktur-forholdet.
- Gruppefremlæggelser om 3 forskellige teoretikeres syn på identitsudvikling og det at være "alene".
- Skrive problemstillinger ud fra tabeller og grafer om unge og mistrivsel.
- Teoretiker-træf, hvor eleverne skal agere som en teoretiker med en maske og diskutere med de andre teoretikere om emner givet af læreren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi - status

Tema
Dansk økonomi - status.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp  af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Supplerende stof:

- Regnestykket er ikke lige til: Her er verdens rigeste lande. Journalist, Joisten Becker, Emma. Tjekdet.dk. Foreningen TJEKDET - National portal for bekæmpelse af fake news. 07.07.2021
- Ledighedsbegreber maj 2016. Youtube klip. Danmarks Statistik. Uploadet 26.05.2016. https://www.youtube.com/watch?v=PopXrUwcsek
- Arbejdsløse (register). Tabeller over ledighed. Danmarks Statistik. Opdateres løbende. https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/arbejdsloese/arbejdsloese-register
- DR Explainer - Derfor bliver alting dyrere. Danmarks Radio. Dr.dk. 12.11.2021. https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-bliver-alting-dyrere_275004
- Tårnhøj inflation sender fødevarepriser i vejret. Journalist, Flink, Martin. Danmarks Radio. Dr.dk. 10.08.2022.
https://www.dr.dk/nyheder/penge/taarnhoej-inflation-sender-foedevarepriser-i-vejret
- Cheføkonomer er overraskede over gode tal i dansk økonomi. Men det vender nu. Journalist, Flink, Martin. Danmarks Radio. Dr.dk. 08.08.2022. https://www.dr.dk/nyheder/penge/chefoekonomer-er-overraskede-over-gode-tal-i-dansk-oekonomi-men-det-vender-nu
- Import og eksport af varer og tjenester. Tabeller over import, eksport og betalingsbalancer. Danmarks Statistik. Opdateres løbende. https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/import-og-eksport-af-varer-og-tjenester
- Statistisk tiårsoversigt 2022. Rapport. Danmarks Statistik. August 2022. Kan hentes via https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=40865
- Inflationen stiger fortsat i Danmark og EU. Artikel med tal og grafer. Danmarks Statistik. Ukendt datering. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=39932
- Undervisningssæt 4. Bankernes rolle. Digitalt undervisningsmateriale udgivet af Nationalbanken. Danmarks Nationalbank. Ukendt datering. https://undervisning.nationalbanken.dk/artikler/renter-bankernes-rolle-samfundet
- Undervisningssæt 3. Pengepolitikken i Danmark. Digitalt undervisningsmateriale udgivet af Nationalbanken. Danmarks Nationalbank. Ukendt datering. https://undervisning.nationalbanken.dk/artikler/pengepolitikken-danmark
- Nationalbanken har regnet på det: Så slemt bliver økonomien ramt. Journalist, Wallentin Mortensen, Mikkel. TV2 Nyhederne. Tv2.dk. 21.09.2022. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-09-21-nationalbanken-har-regnet-paa-det-saa-slemt-bliver-oekonomien-ramt
- Mangel på sygeplejersker giver risiko for fejl: - Det ville være løgn og latin at sige andet, siger sygehus-chef. Journalist, Langberg, Maja. TV2 Nyhederne. Tv2.dk. 29.07. 2022. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-07-29-mangel-paa-sygeplejersker-giver-risiko-for-fejl-det-ville-vaere-loegn-og-latin-at
- Endnu et fald i unges mentale sundhed får partier til at kræve handling. Journalister, Løntoft, Signe og Lessel, Simon. Altinget. Altinget.dk. 10.03.2022. https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/endnu-et-fald-i-unges-mentale-sundhed-faar-partier-at-kraeve-handling
- Voldsomme prisstigninger koster danske familier tusindvis af kroner. Journalist, Walentin Mortensen, Mikkel. TV Syd. 10.03.2022. https://www.tvsyd.dk/tv2dk/voldsomme-prisstigninger-koster-danske-familier-tusindvis-af-kroner
- Sundhedsudgifter til ældre stiger hurtigere end til resten af befolkningen. Uden afsender. Artikel med pointer fra rapporten Fremtidens Sundhedsudgifter. VIVE. Maj 2020.
- Fakta om arbejdsmarked. Magnus Nørtoft. Danmarks Statistik. 03.02.2020. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-15-fakta-om-arbejdsmarked
- Akut knaphed på ansatte: Se, om der mangler hænder i dit job. Journalister, Hecklen, Alexander og Rønn Tofte, Line. Danmars Radio. Dr.dk. 02.09.2021. https://www.dr.dk/nyheder/penge/akut-knaphed-paa-ansatte-se-om-der-mangler-haender-i-dit-job
- Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr... Danmarks Statistik. Dst.dk. 31.08.2022. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr
- FATTIG: På bar bund. Journalister, Lesager, Jesper og BENNIKE, Christian. Weekendavisen. 14.10. 2022. Fundet via infomedia.  
- Kandidatreformen har lært os noget meget vigtigt om SVM-regeringen. Lehmann, Chris. Altinget Magasin. september 2023
- Fra Danmarks Nationale Reformprogram. Finansministeriet. [SVM-regeringen]. Maj. 2023. s. 5-6 [indledningen] + 9-13 [om den økonomiske ramme]

Materialer:
Økonomibogen. Nibuhr Andersen, Lene og Sinding Skött, Jakob.  .Columbus. 2. udgave. 2021. Kap. 5 (s. 82-97), kapitel 6 (s. 98-133), kapitel 7 (s. 134-178) og kapitel 8 (s. 179-207).
Samfundsfag.dk. Graves Sørensen, Jacob. Systime. Begreberne: Strukturpolitik, konkurrenceevne, grønne afgifter, monetarisme, keynesianisme,

Særlige fokuspunkter:
- Økonomiske bobler.
- Finanskrise
- Økonomikrise
- Det økonomiske kredsløb
- Faste priser
- Løbende priser
- Reale BNP
- Offentlige udgifter
- (Privat) Forbrug
- BNP per. capita
- Konjunktursvingninger:
-Høj konjunktur
-Lav konjunktur
-Opgangskonjunktur
-Nedgangskonjunktur
- Ekspansion
- Recession
- De økonomiske mål - en stabil økonomi
- Produktivitet.
- Købekraftspariteter (PPP)
- Absolut vækst
- Relativ vækst.
- Potentiel økonomisk vækst.
- Nettoledighed
- Bruttoledighed
- AKU-ledighed
- Sæsonledighed
- Konjunkturledighed
- Strukturledighed
- Friktionsledighed
- Inflation
- Købekraft
- Konkurrenceevne
- Deflation
- Omkostningsinflation
- Efterspørgselsinflation
- Betalingsbalancen
- Den offentlige saldo
- Offentligt overskud
- Offentligt underskud
- EU's Stabilitets- og Vækstpagt (ikke overskride 3 % underskud)
- Den strukturelle saldo
- Statsgæld
- Omfordeling
- Afkastet på kapital vs. Vækst i BNP (Pikettys pointe)
- Formueulighed
- Absolut fattigdom
- Relativ fattigdom
- Medianindkomst
- Fattigdomsgrænse (50 % af medianindkomsten)
- Gini-koefficient (0-1)
- "Nedsivningsøkonomi" (Trickle down effect).
- Social mobilitet.
- Bæredygtig udvikling og vækst i BNP
- Økonomiske politikker
- Keynesianisme
- Ekspansiv finanspolitik
- Kontraktiv finanspolitik
- Finanspolitiske effekter
- De økonomiske mål
- Målkonflikter
- Ekspansiv pengepolitik.
- Kontraktiv pengepolitik.
- Pengeskabelse i bankerne.
- ECB rente ift. Nationalbankens udlånsrente
- Fastkurspolitik
- Velfærdsstat
- Den universelle velfærdsmodel (den socialdemokratiske)
- Den residuale velfærdsmodel (Den liberalistiske)
- Den selektive velfærdsmodel (Den konservative)
- Progressivt skattesystem
- Finansieringsudfordringen (den demografiske forsøgerbyrde og arbejdsudbud)
- Forventningsudfordringen (brugerbetaling, privatforsikringer og civilsamfundsløsninger).
- EU-udfordringen  (velfærdsturisme, socialdumping)
- Globaliseringsudfordringen (flexicurity, den danske model og konkurrencestaten)
- Den danske model - flexicurity-systemet
- Arbejdsmarkedspolitik
- Arbejdsmarkedet
- Arbejdsstyrken
- Fagforeninger
- Hovedorganisationer
- Kompensationsgrad
- Strukturpolitik
- Konkurrenceevne
- Grønne afgifter
- Milton Friedmann: Monetarismen
- John M. Keynes: Keynesianismen
- Arbejdsudbudsøkonomi
- Udvidelsesstrategi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25,58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ret og pligt - samfundssind og multikultur

Tema:
Ret og pligt - Anerkendelse og fællesskab

Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem
kønnene.
- identitetsdannelse og socialisering.
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger

Supplerende stof:
- Dit demokrati. Video. Folketinget. youtube.com. https://www.youtube.com/watch?v=qmOs0fYTqNs&t=209s (sidst set 15.05.2023)
- Lille uddrag af Regeringsgrundlaget 2022 [mhp. rettigheder og pligter]. SVM-regeringen. Statsministeriet. stm.dk. https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/ (sidst set 15.05.2023)
- Argumenter for og imod værnepligt handler ikke om militær fornuft, men om følelser. Vedby Rasmussen, Mikkel. Altinget.dk. 20.03.2023. https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/argumenter-for-og-imod-vaernepligt-handler-ikke-om-militaer-fornuft-men-om-foelelser (sidst set 15.05.2023)
- Lars Løkke vil indføre seks måneders borgerpligt for alle unge i Danmark. Struck Westersø, Rikke. Tv2.dk. https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-13-lars-loekke-vil-indfoere-seks-maaneders-borgerpligt-for-alle-unge-i-danmark (sidst set 15.05.2023)
- Uddrag af statsministerens åbningstale 04.10.2022. Fejlslagen integration skal håndteres. Tv2 News. Tv2.dk. https://nyheder.tv2.dk/video/dXJuOnR2MjpjbXM6YnJpZ2h0Y292ZTp2aWRlbzo2MzEzMjM3NzgwMTEy (sidst set 15.05.2023)
- Hvornår er man en ægte dansker? P3 Essensen. youtube.com. 13.05.2019. https://www.youtube.com/watch?v=Y8YqXH314bg (sidst set 15.05.2023)
- Danskerne tror, integrationen går meget værre end i virkeligheden. Danmarks Videnscenter for integration. 28.10.2021.
https://videnscenterforintegration.dk/index.php/2021/10/28/danskerne-tror-integrationen-gar-vaerre-end-i-virkeligheden/ (sidst set 15.05.2023)
- Indvandrere i Danmark 2020. Danmarks Statistik. 2020
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29447&sid=indv2020 (sidst set 15.05.2023)
- Regeringen vil indføre arbejdspligt på 37 timer om ugen. Struck Westersø, Rikke og Schmidt Jørgensen, Stefan. Tv2.dk. 26.04.2023. https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-04-24-regeringen-vil-indfoere-arbejdspligt-paa-37-timer-om-ugen (sidst set 15.05.2023)
- Noor kan ikke få dansk statsborgerskab | Hvad tænker du om mig? P3 x DRTV. Youtube.com. 30.04.2021. https://www.youtube.com/watch?v=JMv4akJdFA0 (sidst set 15.05.2023)
- Aydin Soei om modborgerskab - Luk samfundet op! Forlaget Columbus. Vimeo.com. 30.06.2017. https://vimeo.com/223742130?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=33880724 (sidst set 15.05.2023)
- Musikvideo med Atypisk - STTS. 16.06.2016. https://www.youtube.com/watch?v=rK3FgEh_FWE (sidst set 15.05.2023)
- Musikvideo med Kaliber - Vest for København. 20.10.2011. https://www.youtube.com/watch?v=fLHvaX8nuSM (sidst set 15.05.2023)
- PRESSEMEDDELELSE: Et enklere kontanthjælpssystem skal hjælpe flere i arbejde. Bekæftigelsesministeriet [dvs. SVM-regeringen]. Bm.dk. 13.10.2023.
https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/10/et-enklere-kontanthjaelpssystem-skal-hjaelpe-flere-i-arbejde/
- PRESSEMEDDELELSE: Ny aftale indfører arbejdspligt. Bekæftigelsesministeriet [dvs. SVM-regeringen]. Bm.dk. 13.10.2023.
https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/10/ny-aftale-indfoerer-arbejdspligt/
- Kapitelskifte i dansk politik - vejen blev banet af Putin. Mose, Peter og Hegelund, Susanne. Ræson. Forårs 2023
- SVM-regeringen mangler i den grad at overbevise vælgerne. Schjørring, Esben. Altinget.dk. 02.03.2023. https://www.altinget.dk/artikel/svm-regeringen-mangler-i-den-grad-at-overbevise-vaelgerne
- Explainer: Er politikernes brug af de sociale medier et problem? Dr.dk. 18.02.2021.
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-politikernes-brug-af-de-sociale-medier-et-problem_234076
- Nye data: Derfor går politikerne ned med stress. Nielsen, Rasmus. Altinget. 27.04.2023.
https://www.altinget.dk/artikel/nye-data-derfor-gaar-politikerne-ned-med-stress
- Højt stressniveau i Folketinget - fire ud af ti har været hårdt ramt.
Henning Due og Sigrid Friis Neergaard. A4. 13.05.2019. https://www.a4medier.dk/arbejdsmiljoe/artikel/hoejt-stressniveau-udbredt-i-folketinget-fire-ud-af-ti-har-vaeret-haardt-ramt
- Alex Vanopslagh fortæller om sin stress og angst. Euroman. Youtube.dk. 12.01.2022. LINK: Alex Vanopslagh fortæller om sin stress og angst
- Han fik et angstanfald på live-tv under en skideballe fra Pia Kjærsgaard: »Alt blev sløret«. Olesen, Siri Phillipa Hollmén. 25.01.2023. Berlingske.
https://www.berlingske.dk/politik/han-fik-et-angstanfald-paa-live-tv-under-en-skideballe-fra-pia-kjaersgaard
- Sundhed - Middellevetid. Klassesamfund.dk
https://klassesamfund.dk/dataunivers/sundhed-middellevetid
- Social arv og skole - Uddannelse som voksen. Klassesamfund.dk.
https://klassesamfund.dk/dataunivers/social-arv-og-skole-uddannelse-som-voksen
- Bopæl - Andel i klasserne på familieniveau opdelt på kommune. Klassesamfund.dk
https://klassesamfund.dk/dataunivers/bopael-andel-i-klasserne-paa-familieniveau-opdelt-paa-kommune
- FOA: Vi ved, at mere frihed i ældreplejen virker, så hvad venter vi på? Tanja Nielsen, sektorformand, FOA. FOAs hjemmeside. 15.03.2023
https://www.foa.dk/global/news/debatindlaeg/2023/marts/foa-vi-ved-at-mere-frihed-i-aeldreplejen-virker-saa-hvad-venter-vi-paa

Materialer:
-Fri eller fortabt. Boserup Skov, Oliver, Bjørnstrup, Victor og Matthiesen, Tobias. IBog. Kapitel kapitel 6 (fællesskab), kapitel 7 (medborgerskab) og kapitel 8 (multikultur).
- Køn og ligestilling. Storr-Hansen, Anna, Ditlevsen, Kia og Studstrup, Tine. Columbus. 2017. s. 77-85 + 91-109.
-Samfundsfag.dk. Graves Sørensen, Jacob (red). Forlaget Columbus. Begreber læst: Habitus, felt, økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital, symbolsk kapital, gemeinschaft, gesellschaft, kolonisering af livserden og samfundsforandringer



Særlige fokuspunkter
- Rettigheder:
Civile rettigheder
Politiske rettigheder
Sociale rettigheder
Pligter:
- Undervisningspligt
skattepligt
værnepligt
- Medborgerskab
- Den sociale og politiske deltagelse
- Identitet og tilhørsforhold
- Borgerinddragelse
- Samfundssind
- Dobbeltsocialisering
- Jeg-kultur og Vi-kultur
- Den rene identitet
- Bindestregsidentitet
- Den kreolske identitet
- Integration
- Assimilation
- Segregation
- Parallelsamfund
- Ghettoer
- Patriarkalsk familiestruktur
- Den emotionelle anerkendelse
- Den retlige anerkendelse
- Den solidariske anerkendelse
- Radikalisering
- Det rene forhold
- Interessefællesskaber
- Forestillede fællesskaber
- Modborgerskab
- Smalt eller bredt poltikbegreb.
- Politik som arena eller som proces.
- Eastons politikbegreb.
- Marxismens politikbegreb.
- Feminismens politikbegreb
- Feminismens først bølge : politiske og formelle rettigheder.
- Feminismens anden bølge: kvindebevægelsen (rødstrømperne), uformelle normer
- Dobbeltarbejde, søsterskab
- Tredjebølgefeminisme: diskurser, biologisk determinisme, dekonstruere, queer og binær kønsopfattelse)  
- Identitetspolitik
- Direkte demokrati
- Repræsentativt demokrati  
- Mandatmodellen
- Deskriptiv repræsentation - Politisk tilstedeværelse og Kvoter
- Forskellige former for politisk deltagelse: Tage kontakt til andre, Netværksdeltagelse og organisationsdeltagelse
- Parlamentarisk deltagelse
- Postmaterielle værdier og værdipolitik
- Politisk meningsdannelse
- Politiske skillelinjer
- Klassehypotesen
- Velfærdshypotesen
- Mobiliseringhypotesen
- Medier som gatekeepere
- Den politiske dagsorden
- Dagsordensættende magt
- Public service
- Spindoktor/kommunikationsrådgiver
- Den fjerde statsmagt
- Vagthund
- Nyhedskriterierne (AVISK): Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation og Konflikt
- Medialisering
- Personalisering af politik
- Køn er performativt (Judith Butler)
- Habitus
- Felt
- Økonomisk kapital
- Social kapital
- Kulturel kapital
- Symbolsk kapital
- Tönnies : Gemeinshaft -> Gesellshaft (fra det traditionelle til det moderne)
- Habermas: Kolonisering af livsverden (udvikling i det moderne og senmoderne samfund)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29,63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk politik, magt og vælgere. 2.0

Tema:
Dansk politik, magt og vælgere.

Kernestof:
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Supplerende stof:
-Her er alt, du skal vide om trepartsforhandlingerne. Neupert, Steffen. Tv2.dk. 27.09.2023. https://nyheder.tv2.dk/business/2023-09-25-her-er-alt-du-skal-vide-om-trepartsforhandlingerne
- Løngab åbner sig som en faldgrube for Socialdemokratiet.  Af politisk kommentator, Lars Trier Mogensen. Information. 17.06.2023.
-Deadline.dr.dk. 04.12.2023. Interview med arbejdsmarkedsforsker, Nana Westly Hansen og professor emeritus, Ove Kaj Pedersen. Tema: er den danske model truet?
-METTE GI'R, METTE TA'R. Debat-redaktør, Mads Kastrup. Ekstra Bladet Sektion. 05.12.2023.
-Regeringen beskyldes for brud på den danske model: - Det er altså ikke sådan, vi laver løn i Danmark. Af Journalist, Rikke Struck Westersø. Tv2.dk.18.09.2023.
-Professor har fulgt spillet om magten: Den danske model er en myte. Journalist, Bent Winther. Berlingske. 04.12.2023.
-POLITIKEN MENER: Lønløft til velfærden. Leder. Politiken. 05.12.2023.
-Debat: Kom med en ny dansk model. Leder. Jyllands-Posten Sektion. 11.12.2023.
-Et vigtigt arbejde udestår efter ny trepart. Leder. Anton Geist. Information. 06.12.2023.
-3.592.822 krydser kort fortalt. Slotsholmen. Podcast. Dr.dk. 23.02.2024.
-Magtfuldt misfoster fejrer etårsfødselsdag uden venner. Af politisk kommentator, Lars Trier Mogensen. Information.dk. 15.12.2023.
-https://voxmeter.dk/analyser/meningsmalinger/ [løbende anvendt]
-Mænd og kvinder bevæger sig i hver sin politisk retning: "Vi har ikke set mænd som et køn". Rokkedal Simonsen, Amalie. Dr.dk. 04.03.2024.
-Debatten - Langt fra ligestilling? Dr.dk. 07.03.2024. [Ligestillingsministeren fra SVM-regeringen, Marie Bjerre fra Venstre vil gerne sætte fokus på ligestilling med særlig fokus på lige muligheder i det danske samfund].
-LA og DD vil ikke have kvindelig værnepligt, mens flere partier jubler over regeringens nye forslag. Andreas Nygaard Just, Stine Lindegaard og Anders Ejbye Ernst. Dr.dk. 13.03.2024.
-Stop snakken om værnepligt til kvinder. Lad os helt afskaffe den. Af forbundsformand for HKKF, Tom Block. Debatindlæg. Politiken. 17.02.2024.
-Hvem vandt valget. Møller Hansen, Kasper & Stubager, Rune. Partiledernes kamp om magten. Djøf Forlaget. 2024. s. 21-37 [kapitel 1] + forskellige grafiske fremstillinger af statistisk materiale fra udgivelsen omhandlende vælgeradfærd.
-Konflikten koger over - i åben krig med Tivoli-restauranter: - Man kan ikke leve i København til den løn. Morten Parsner. KøbenhavnLiv. 09.08.2023.
-Brødrene Prices hjemmeside. Brdr-price.dk. Ukendt datering. https://www.brdr-price.dk/info/overenskomst
-Nu går 3F'erne på barrikaderne: Forstå, hvad konflikten med Price-brødrene virkelig handler om. Peter Keiding. 3Fs hjemmeside. 14.09.2023. https://fagbladet3f.dk/artikel/forstaa-hvad-konflikten-med-price-broedrene-virkelig-handler-om
-Støjbergs kup. Slotsholmen. Podcast. Dr.dk. 19.03.2024. 17:07 - 22:20.
-Lidegaards alternative flertal udenom regeringen smuldrer hurtigt. Ritzau. Jyllands-posten.dk. 02.04.2024
-Regeringen vil investere 143 mia. kr. i Forsvaret de kommende 10 år. Steen A. Jørgensen. Jyllands-Posten. 30.05.2023. https://jyllands-posten.dk/politik/ECE15911604/regeringen-vil-investere-143-mia-kr-i-forsvaret-de-kommende-10-aar/
-Regeringen vil låne og spare for at løfte Forsvaret med 50 milliarder. Andreas Krog. Altinget.dk. 12.03.2024.
https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/regeringen-vil-laane-og-spare-for-at-loefte-forsvaret-med-50-milliarder
-Markant flertal af danskerne bakker op om at sende våben til Ukraine. Jakob Kjøgx Bohr.  TV2 Nyhederne. 18.02.2023. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-02-18-markant-flertal-af-danskerne-bakker-op-om-at-sende-vaaben-til-ukraine
-Minister kritiserede populær forfatter: 'Hvis alle levede, som hun gjorde, så er hun godt klar over, at vi ville gå i stå'. Mathias Oldager. Dr.dk. 10.11.2023.
-Debatten: Arbejder Danmark for lidt? TV-udsendelse. Dr.dk. 09.11.2023. Fra 36:30 - 48:30 [debatten mellem Kåre Dybvad Bek (A). Udlændinge og Integrationsminister og forfatter til Arbejdets land og Maj My Humaidan. Debattør og forfatter til Ærømanifestet]
-Udlændingedebat skaber ballade i Socialdemokratiet: Beskyldes for at skabe grobund for racisme. Morten Henriksen og Lise Rønn Tofte. Dr.dk. 20.04.2024.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/udlaendingedebat-skaber-ballade-i-socialdemokratiet-beskyldes-skabe-grobund-racisme
-Frederik Vad gav forkerte oplysninger fra Folketingets talerstol. Søren Engelbrecht. Tjekdet.dk. 15.04.2024
https://www.tjekdet.dk/faktatjek/frederik-vad-gav-forkerte-oplysninger-fra-folketingets-talerstol
-Mette Frederiksen med fuld opbakning til Frederik Vad: 'Vi vil ikke forsvare, at der er rigtig mange mennesker, der i dag er utrygge i deres hverdag'. Mikkel Jensen. Dr.dk. 23.04.2024
-Frederik Vads tale i Folketinget om udlændingestramninger. 05.04.2024. Dansketaler.dk. https://www.dansketaler.dk/tale/frederik-vads-tale-i-folketinget-om-udlaendingestramninger

Materialer:
Arbejde og arbejdsmarked - i samfundsfagligt perspektiv. Columbus. 2024. s.117-122
Samfundsfag.dk. Graves Sørensen, Jacob. Columbus. Begreberne: Græsrodsbevægelse, interesseorganisation, lobbyisme, pressionsgruppe, flertalsregering, koalitionsregering, mindretalsregering, negativ parlamentarisme, blokpolitik, støtteparti, opposition og mistillidsvotum.

Særlige fokuspunkter

-SVM-regeringen
-Græsrodsbevægelse
-Interesseorganisation
-Lobbyisme
-Pressionsgruppe
-Trepartsforhandlinger
-Regeringens grønne trepart
-Fagforeninger
-Hovedaftalen 1899 (Septemberforliget) - ret til at hyre og fyre.
-Arbejdsløshedskasser (A-kasser) i 1907.
-Arbejdsmarkedsformidling i 1969
-Dagpengesystemet udvides i 1990'erne.
-Aktiv arbejdsmarkedspolitik 1993-1994. Sikre beskæftigelse frem for forsørgelse.
-Det sociale sikkerhedsnet
-Blandingsøkonomi (markedsøkonomi og stor offentlig sektor)
-Konkurrencestat versus velfærdsstat.
-Konkurrenceevne
-Dagpengeperioden nedsættes fra 7 år til 2 år (aktuelt)
-Fra welfare til workfare (yde for at nyde) eller learnfare.
-Overenskomst
-Den danske model
-Den danske model er en myte (Ove Kaj Pedersen)
-Ligestilling i muligheder eller i resultater
-Kvindelig værnepligt
-Partiledernes kamp om magten
-Arbejdsmarkedskamp (ml. Brdr. Price og 3F)
-Flertalsregering
-Koalitionsregering
-Mindretalsregering
-Negativ parlamentarisme
-Blokpolitik  
-Støtteparti  
-Opposition  
-Mistillidsvotum
-Arbejde mere eller mindre?
-Den tredje erkendelse [Frederik Vad]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24,68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Internattional politik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48,53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer