Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
|
Institution
|
Midtfyns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Rikke Brandt Sterup
|
|
Hold
|
2023 Ke/xy (1xy Ke, 2xy Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb1:Grundstoffer, ionforbindelser og molekyler
Materialer
Mygind m. fl:: Basiskemi C s. 7-47, 53-64, 67-77
Eksperimentelt
Iondannelse
E510 i Superflyers
Fokuspunkter
Grundstoffer, atomer og det periodiske system
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-forklare begreberne atom, grundstof, kemisk forbindelse og isotop
-forklare sammenhængen mellem et grundstofs atomnummer, nukleontal og atomets opbygning
-beregne et grundstofs atommasse ud fra grundstoffets isotopsammensætningen og isotopmasser
-forklare hvordan et atom er opbygget og opskrive elektronstrukturen for de første 18 atomer
-udpege grupper, hovedgrupper og perioder i det periodiske system samt forklare hvad placeringen betyder.
-opskrive og afstemme reaktionsskemaer for kemiske reaktioner samt bruge begreberne koefficienter, reaktanter, produkter, tilstandsform
Ioner og ionforbindelser
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-forklare dannelse af simple ioner og dermed forklare forskellen mellem et atoms opbygning og en ions opbygning
-sammensætte en formelenhed
-navngive ionforbindelser med både simple og sammensatte ioner
-forklare betydningen af krystalvand i en formelenhed
-bruge tabel 8, side 43 til at forudsige om en ionforbindelse vil være let- eller tungtopløselig i vand samt forklare hvordan en ionforbindelse opløses i vand
-opskrive reaktionsskema for en fældningsreaktion samt udpege tilskuerioner i tilfælde, hvor to letopløselige salte ved sammenblanding danner et tungtopløseligt salt
Kovalente bindinger og molekyler
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-forklare hvordan en kovalent binding (=elektronparbinding) dannes og tegne elektronprikformel for molekyler
-forklare hvordan molekyler, der er opbygget af to ikke-metaller, navngives
-redegøre for forskellen på enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger
-forklare forskellen på tilstandsformerne fast, væske og gas og redegøre for overgangen
-redegøre for begrebet elektronegativitet og og forklare hvordan det afgøres om en binding er polær eller upolær
-forklare hvad der har betydning for om et molekyle er polært eller upolært
-forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
10,68 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Mængdeberegninger
Materialer
BasiskemiC s. 78-115
Eksperimentelt
Natron
Lightergas
Muffinforsøg
Bestemmelse af saltindholdet i havvand
Fokuspunkter
Eleverne skal kunne udføre mængdeberegninger med faste stoffer, gasser og opløsninger.
De skal kunne:
-Opskrive sammenhængen mellem densitet, masse og volumen .
-Forklare hvad der menes med formelmasse og molekylmasse.
-Forklare hvad "et mol" er.
-Beregne den molare masse for en kemisk forbindelse ud fra det periodiske system.
-Opskrive og bruge sammenhængen mellem størrelserne: masse, stofmængde og molarmasse og angive symbol og e-enheder for størrelserne.
-Forklare begreberne "ækvivalente mængder", "begrænsende mængde" og "overskud".
-Forklare forskellen på begreberne "teoretisk udbytte" og "praktisk udbytte" af et stof fremstillet ved en kemisk reaktion
-Opskrive og anvende idealgasligningen.
-Opskrive og bruge sammenhængen mellem størrelserne: stofmængde, stofmængdekoncentration og volumen og angive symbol og enheder for størrelserne.
-Forklare forskellen på aktuel og formel koncentration.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
13,47 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Redoxreaktioner
Materialer
BasiskemiC s. 172-188
Eksperimentelt arbejde
Spændingsrækken
Mangans oxidationstal
Ståluld
Fokuspunkter
Eleverne skal være i stand til at
-definere oxidation, reduktion og redoxreaktion
-forklare betydningen af og bruge spændingsrækken til at forudsige om reaktioner vil ske (både metaller i syre og metaller i metalion-opløsninger) samt at opskrive reaktionsskemaer for reaktioner, der vil ske.
-forklare hvad oxidationstal er og tildele oxidationstal
-forklare sammenhængen mellem ændring i oxidationstal og begreberne oxidation og reduktion
afstemme ikke-simple redoxreaktioner i både sur og basisk væske, samt forklare de enkelte trin i afstemningen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Syrer og baser
Materialer
BasiskemiC s. 152-171
Eksperimentelt
Potentiometrisk titrering: Syreindholdet i vingummier
Fokuspunkter
Eleverne skal være i stand til at:
-at definere en syre, en base og en syrebasereaktion
-forklare forskellen på syre og sur opløsning samt forskellen på base og basisk opløsning
-at forklare hvorfor en base skal indeholde et ledigt elektronpar
-at give eksempler på syrebasereaktioner og opskrive korrekt reaktionsskemaer for sådanne
-at give eksempler på korresponderende syrebasepar
-at forklare hvad en amfolyt er og give eksempler herpå
-at forklare forskellen på en stærk syre og en svag syre samt på stærk base og svag base
-at opskrive vands autohydronolyse og fortælle om vands ionprodukt
-at forklare hvordan pH beregnes i opløsninger af stærk syre og i opløsninger af stærk base
-at forklare hvad en titrering kan bruges til og give eksempler på udregninger i tilknytning til titreringer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: Naturvidenskabsfestival og formidling
Naturvidenskabsfestival på MfG hvor 2xyKe var værter ved besøg af 6. klasses elever. De små elever udførte små sjove, overraskende og spektakulære forsøg med nogle af 2xy-eleverne som guider. Opgaven for 2xy-elever var formidling af kemi - de skulle både kunne tale fagligt med de små elever samt svare på eventuelle spørgsmål fra deres lærere.
De små forsøg var: fyrværkerifarver, sølvspejl, stribet cocktail, puste ballon op med natron og eddike, slim, usynligt blæk med flere farver.
Andre af eleverne deltog i planlægningen af kemishow i hallen for et større publikum med spektakulære kemiforsøg i større skala.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6: Carbonhydrider
Materialer
BasiskemiC s. 64-67, 116-151
Eksperimentelt
Vandopløselighed
Reaktioner med carbonhydrider
Fokuspunkter
Eleverne skal kunne:
Eleverne skal kunne:
-gøre rede for alkaners og alkeners opbygning og navngivning, herunder isomeri (strukturisomeri samt cis/trans)
-gøre rede for carbonhydriders fysiske egenskaber f.eks. koge-/smeltepunkter og opløselighed i vand
-opskrive og afstemme reaktionsskemaet for en forbrændingsreaktion og forklare forskellen på en fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
-beskrive følgende reaktionstyper: Substitution, addition og elimination - og give eksempler på reaktionskemaer for disse reaktioner
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7: Oxygenholdige organiske forbindelser
Indhold
BasiskemiB s. 117-134, 143-177
Eksperimentelt arbejde
Alkoholers egenskaber (fysiske og kemiske)
Identifikation af organiske forbindelser
Fokuspunkter
-Opbygning og navngivning af carbonhydrider
-Følgende reaktionstyper i relation til carbonhydrider: Forbrænding (fuldstændig og ufuldstændig), substitution, addition og elimination. Eleverne skal kunne genkende reaktionstyperne og skal kunne give eksempler på reaktionstyperne med afstemte reaktionsskemaer.
-Hvordan en elementaranalyse udføres og hvordan man ud fra elementaranalysen kan finde et stofs empiriske formel.
-Forskellen på kovalente bindinger og intermolekylære bindinger.
-Intermolekylære bindinger: Dipol-dipol-bindinger, Londonbindinger og hydrogenbindinger. Forklare hvordan de intermolekylære bindinger påvirker et stofs fysiske egenskaber.
-Opbygning og navngivning af alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
-Reaktionstype: Oxidation af alkohol og oxoforbindelser ved milde oxidationer.
-Reaktionstyper: Kondensation og hydrolyse
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9,9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 8: Kostens bestanddele og E-numre
Materialer
Basiskemi B s. 178-188 og 214-243
Videre med kemi s. 28-20, 39
Artikler om E-nummerering
Concito: Den store klimadatabase
Materiale fra LIFE: Extractors
Eksperimentelt arbejde
Carbohydrater
Et fedtstofs indhold af dobbeltbindinger
Bestemmelse af farvestofindhold i Cuba
Syntese af parabener
Extraktion af carminsyre fra cochenillelus
Fokuspunkter
Forløbet har ført op til SRO i de to klasser (2x og 2y). Forløbet er afsluttet med LIFE's extractors forløb.
Eleverne skal kunne
-forklare forskellen på om en hexose er en aldo- eller ketoform
-forklare hvordan ringslutningen foregår
-gøre rede for hvordan man udfører Fehlings prøve på et carbohydrat, samt tolke resultaterne fra Fehlings prøve.
-opskrive et reaktionsskema for dannelse af et triglycerid ud fra propan-1,2,3-triol og tre fedtsyrer og anføre reaktionstype.
-forklare hvordan man kan undersøge et fedtstofs indhold af dobbeltbindinger.
-forklare hvordan en ideel kost bør sammensættes med hensyn til fedt, protein og kulhydrat, og have kendskab til kostens klimaaftryk
-forklare hvad der gør organiske molekyler farvede
-redegøre for og anvende metoden spektrofotometri
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
21,58 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 9: Reaktionshastighed
Materialer
BasiskemiB s. 6-27
Eksperimentelt
Landolts forsøg
Fokuspunkter
Inden for forløbet om reaktionshastighed skal I kunne
-definere reaktionshastigheden, v, ud fra både reaktant og produkt, herunder kende enheden for v.
-forklare hvordan reaktionshastigheden bestemmes til en vilkårlig tid.
-redegøre for forskellige faktorer, der kan påvirke en reaktionshastighed.
-forklare hvad reaktionsmekanisme og elementarreaktioner er.
-forklare hvad forskellen er på en bi- og en unimolekylær elementarreaktion.
-forklare hvad aktiveringsenergien er.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb 10: Kemisk ligevægt
Materialer
Basiskemi B s. 28-45, 51-52, 56-58, 62-63
Eksperimentelt arbejde
Indgreb i kemisk ligevægt
Fokuspunkter
Eleverne skal kunne
-Forklare og give eksempler på begrebet dynamisk ligevægt
-Opskrive ligevægtsloven for en homogen ligevægt og forklare hvad der forstås ved
reaktionsbrøk (Y) og ligevægtskonstant (K)
-Udlede enheden for K
-Forklare betydningen af K's størrelse
-Formulere og forklare Le Chateliers princip og bruge dette til at forklare
forskydninger ved indgreb i en ligevægt.
-Redegøre for indgreb i en ligevægt og de følgende forskydninger af ligevægten.
-Forklare hvordan temperaturen påvirker K for exoterme og endoterme reaktioner.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb 11: Vinens kemi
Materialer
Kend kemien 2 (vinens kemi) s. 3-34
Eksperimentelt
Bestemmelse af syreindhold i vin
Bestemmelse af vins farve og alder - spektrofotometri
Fokuspunkter
Forløbet er en optakt til studietur i Schweiz med besøg på vingård samt optakt til systematisk syrebaseforløb.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb 12: Syrer og baser II
Materialer
Basiskemi B s. 73-114
Eksperimentelt arbejde
Bestemmelse af Ks og pKs for ascorbinsyre
Fokuspunkter
Eleverne skal kunne
-definere syre, base samt syre-basereaktion og give eksempler herpå.
-give eksempler på korresponderende syre-basepar.
-forklare syrestyrke og basestyrke, herunder definere Ks
og pKs samt Kb og pKb
-forklare pH, pOH og vandsautohydronolyse.
-beregne pH i opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer.
-beregne pH for blandinger af syre og base.
-beregne pH i amfolytopløsninger.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb 13: Kobber og komplekser
Materialer
BasiskemiB s. 178-188, 247-248, 264-268
Noter om komplekskemi
Eksperimentelt arbejde
Kobber(II)komplekser
Kobberindholdet i en nitte
Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-Redegøre for opbygningen af komplekser
-Navngive komplekser.
-Kende til kompleksligevægte og forskydning af disse
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59250660795",
"T": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59250660795",
"H": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59250660795"
}