Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Midtfyns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Rikke Brandt Sterup
|
|
Hold
|
2024 Ke/s (1s Ke, 2s Ke, 2s Ke øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Atomer og molekyler
Materiale
I gang med kemi s. 9-37, 47-55, 62-74
Eksperimentelt arbejde
Spaltning af hydrogenperoxid
Fokuspunkter
I skal efter forløbet kunne:
- forklare begreberne atom, grundstof, kemisk forbindelse og isotop
- forklare sammenhængen mellem et grundstofs atomnummer, nukleontal og atomets opbygning
- beregne et grundstofs atommasse ud fra grundstoffets isotopsammensætningen og isotopmasser
- forklare hvordan et atom er opbygget og opskrive elektronstrukturen for de første 18 atomer
- udpege grupper, hovedgrupper og perioder i det periodiske system samt forklare hvad placeringen betyder.
- opskrive og afstemme reaktionsskemaer for kemiske reaktioner samt bruge begreberne koefficienter, reaktanter, produkter, tilstandsform
- forklare hvordan en kovalent binding (=elektronparbinding) dannes og tegne elektronprikformel for molekyler
- forklare hvordan molekyler, der er opbygget af to ikke-metaller, navngives
- redegøre for forskellen på enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger
- forklare forskellen på tilstandsformerne fast, væske og gas og redegøre for overgangen
- redegøre for begrebet elektronegativitet og forklare hvordan det afgøres om en binding er polær eller upolær
- forklare hvad der har betydning for om et molekyle er polært eller upolært
forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Organiske forb. og mængdeberegninger
Materialer
I gang med kemi s. 87-93, 95-99, 101-109, 118-122, 130-132
Eksperimentelt arbejde
Natron
Lightergas
Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-gøre rede for alkaners opbygning og navngivning, herunder isomeri
-have kendskab til stofklasserne alkener, alkoholer, aldehyder og ketoner
-gøre rede for carbonhydrider og alkoholers fysiske egenskaber f.eks. koge-/smeltepunkter og opløselighed i vand
-opskrive og afstemme reaktionsskemaet for en forbrændingsreaktion og forklare forskellen på en fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
-opskrive sammenhængen mellem densitet, masse og volumen .
-forklare hvad der menes med formelmasse og molekylmasse.
forklare hvad "et mol" er.
-beregne den molare masse for en kemisk forbindelse ud fra det periodiske system.
-opskrive og bruge sammenhængen mellem størrelserne: masse, stofmængde og molarmasse og angive symbol og enhed for størrelserne.
-forklare begreberne "ækvivalente mængder", "begrænsende mængde" og "overskud".
-forklare forskellen på begreberne "teoretisk udbytte" og "praktisk udbytte" af et stof fremstillet ved en kemisk reaktion.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Ionforbindelser og koncentrationer
Materialer:
Godt i gang med kemi s. 135-155, 166-175
Eksperimentelt arbejde:
Iondannelse
Saltindholdet i madvarer
Fokuspunkter:
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-forklare dannelse af simple ioner og dermed forklare forskellen mellem et atoms opbygning og en ions opbygning
-sammensætte en formelenhed
-navngive ionforbindelser med både simple og sammensatte ioner
-forklare betydningen af krystalvand i en formelenhed
-bruge tabellen s. 167 til at forudsige om en ionforbindelse vil være let- eller tungtopløselig i vand samt forklare hvordan en ionforbindelse opløses i vand
-opskrive reaktionsskema for en fældningsreaktion samt udpege tilskuerioner i tilfælde, hvor to letopløselige salte ved sammenblanding danner et tungtopløseligt salt
-opskrive og bruge sammenhængen mellem størrelserne: stofmængde, stofmængdekoncentration og volumen og angive symbol og enheder for størrelserne.
-forklare forskellen på aktuel og formel koncentration.
-redegøre for og bruge metoden titrering
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Syrer og baser
Materialer
I gang med kemi s. 189-210, 223-227
Eksperimentelt
Frugters indhold af syre
Fokuspunkter
Eleverne skal være i stand til at:
-at definere en syre, en base og en syrebasereaktion
-forklare forskellen på syre og sur opløsning samt forskellen på base og basisk opløsning
-at forklare hvorfor en base skal indeholde et ledigt elektronpar
-at give eksempler på syrebasereaktioner og opskrive korrekte reaktionsskemaer for sådanne
-at give eksempler på korresponderende syrebasepar
-at forklare hvad en amfolyt er og give eksempler herpå
-at forklare forskellen på en stærk syre og en svag syre samt på stærk base og svag base
-at opskrive vands autohydronolyse og fortælle om vands ionprodukt
-at forklare hvordan pH beregnes i opløsninger af stærk syre
-at forklare hvad en titrering kan bruges til og give eksempler på udregninger i tilknytning til titreringer
r
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: Redoxreaktioner
Materialer
I gang med kemi s. 231-236, 240-243, 247-251
Eksperimentelt arbejde
Spændingsrækken
Kamæleonen (mangans oxidationstal)
Bestemmelse af C-vitamin i broccoli
Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne
-definere oxidation, reduktion og redoxreaktion
-forklare betydningen af og bruge spændingsrækken til at forudsige om reaktioner vil ske (både metaller i syre og metaller i metalion-opløsninger) samt at opskrive reaktionsskemaer for reaktioner, der vil ske.
-forklare hvad oxidationstal er og tildele oxidationstal
-forklare sammenhængen mellem ændring i oxidationstal og begreberne oxidation og reduktion
-afstemme ikke-simple redoxreaktioner i både sur og basisk væske, samt forklare de enkelte trin i afstemningen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6: Giftmord
Materialer
Repetition af stof fra tidligere
Basiskemi B s. 183-188
Eksperimentelt arbejde
Blev NN forgiftet med jern? Analyse vha. spektrofotometri
Fokuspunkter
Repetition af følgende fra C-niv:
• Atomer, simple ioner, sammensatte ioner
• Ædelgasreglen
• Molekyle vs. ionforbindelser
• Polære og upolær
• Molekylformel vs. strukturformel
• Stofmængde, masse, molarmasse, volumen, stofmængdekoncentration
• Beregning på titrering
• Syre/base-reaktion
Øvrige fokuspunkter i forløbet
-Indledende kendskab til spektrofotometri som analysemetode
-At finde og forstå relevant kemifagligt materiale på internettet
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7: Reaktionshastighed
Materialer
BasiskemiB s. 6-27
Eksperimentelt
Landolts forsøg
Fokuspunkter
Inden for forløbet om reaktionshastighed skal eleverne kunne
-definere reaktionshastigheden, v, ud fra både reaktant og produkt, herunder kende enheden for v.
-forklare hvordan reaktionshastigheden bestemmes til en vilkårlig tid.
-redegøre for forskellige faktorer, der kan påvirke en reaktionshastighed.
-forklare hvad reaktionsmekanisme og elementarreaktioner er.
-forklare hvad forskellen er på en bi- og en unimolekylær elementarreaktion.
-forklare hvad aktiveringsenergien er.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 8: Kemisk ligevægt
Materialer
Basiskemi B s. 28-45, 51-52, 56-58, 62-63
Eksperimentelt arbejde
Indgreb i kemisk ligevægt
Fokuspunkter
Eleverne skal kunne
-Forklare og give eksempler på begrebet dynamisk ligevægt
-Opskrive ligevægtsloven for en homogen ligevægt og forklare hvad der forstås ved
reaktionsbrøk (Y) og ligevægtskonstant (K)
-Udlede enheden for K
-Forklare betydningen af K's størrelse
-Formulere og forklare Le Chateliers princip og bruge dette til at forklare
forskydninger ved indgreb i en ligevægt.
-Redegøre for indgreb i en ligevægt og de følgende forskydninger af ligevægten.
-Forklare hvordan temperaturen påvirker K for exoterme og endoterme reaktioner.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 9: Organisk kemi
MATERIALER
BasiskemiB s.116-134, 143-170, 175-177, 193-198
Søren Munthe: Kemi der virker s. 66-69midt
EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Reaktioner med carbonhydrider
Alkoholers egenskaber (to-delt: fysiske og kemiske)
Syntese af paracetamol
FOKUSPUNKTER
-Opbygning og navngivning af carbonhydrider
-Følgende reaktionstyper i relation til carbonhydrider: Forbrænding (fuldstændig og ufuldstændig), substitution, addition og elimination. Eleverne skal kunne genkende reaktionstyperne og skal kunne give eksempler på reaktionstyperne med afstemte reaktionsskemaer.
-Hvordan en elementaranalyse udføres og hvordan man ud fra elementaranalysen kan finde et stofs empiriske formel.
-Forskellen på kovalente bindinger og intermolekylære bindinger.
-Intermolekylære bindinger: Dipol-dipol-bindinger, Londonbindinger og hydrogenbindinger. Forklare hvordan de intermolekylære bindinger påvirker et stofs fysiske egenskaber.
-Opbygning og navngivning af alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer samt opbygning af ethere, estere og aminer.
-Reaktionstype: Oxidation af alkohol og oxoforbindelser ved milde oxidationer.
-Reaktionstyper: Kondensation og hydrolyse
-Isomeri: Strukturisomeri (kæde-, stillings- og funktionsisomeri) og stereoisomeri (geometrisk isomeri = cis/trans- og E/Z-isomeri)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb 10: Syrer og baser II
MATERIALER
Basiskemi B s. 72-96, 100-115
EKSPERIENTELT ARBEJDE
En svag syres hydronolysegrad
Puffer (fælles forsøg, indgår ikke ved eksamen)
Syre-basetitrering af ethansyre, phosphorsyre og cola
FOKUSPUNKTER
Eleverne skal kunne
-definere syre, base samt syre-basereaktion og give eksempler herpå.
-give eksempler på korresponderende syre-basepar.
-forklare syrestyrke og basestyrke, herunder definere Ks
og pKs samt Kb og pKb
-forklare pH, pOH og vandsautohydronolyse.
-beregne pH i opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer samt opløsninger af base.
-beregne pH for blandinger af syre og base.
-beregne pH i amfolytopløsninger.
-definere puffersystemer og beregne pH i disse
- anvende Bjerrum-diagrammer.
-gøre rede for titrerkurve for stærk syres titrering med stærk base, svag syres titrering med stærk base og polyhydrone syres titrering med stærk base
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb 11: Lægemiddelkemi
MATERIALER
Basiskemi B: side 175-177, 193-198, 201-211, 238-243
Video hos gymnasiekemi.com: Spejlbilledisomeri
Side i OneNote: Læsestof - Optisk isomeri
Side i OneNote. Læsestof - Lægemiddelkemi (fra Kend Kemien 2 - side 250-253) (fra H. Parbo m.fl. "Kend Kemien 2" (Gyldendal, 2007) : side 250-253)
FOKUSPUNKTER
- navngivning af organiske stoffer
- opbygning og egenskaber af aminosyre
- Bjerrumdiagram for aminosyre
- opbygning af proteiner
- strukturisomeri (kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri)
- geometrisk isomeri (cis/trans, Z/E)
- optisk isomeri
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb 12: Kobber og komplexer
MATERIALER
Basiskemi B s. 183-187, 218-219, 223-227, 264-268
I OnoNote:
- Læsestof - Orbitaler
- Noter - Komplekskemi
- Læsestof om kobber (fra ”Bogen om grundstofferne” side 68-69)
EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Forsøg med kobber(II)komplekser
Carbohydrater
Kobberindholdet i en nitte
FOKUSPUNKTER
Eleverne skal efter forløbet kunne:
- Redegøre for kobber som et eksempel på et undergruppemetal
-Redegøre for atomorbitaler
-Redegøre for opbygningen af komplekser
-Navngive komplekser.
-Kende til kompleksligevægte og forskydning af disse
-Gøre rede for og benytte metoden spektrofotometri
-Gøre rede for fremstilling og anvendelser af kobber
-Gøre rede for anvendelse af Fehlings test på carbohydrater
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
13 - Afrunding og repetition
IKKE NOGET NYT MATERIALE
INDHOLD
Opsamling, repetition og forberedelse til eksamen
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
1,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64903730096",
"T": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64903730096",
"H": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64903730096"
}