Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Midtfyns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Majken Storm Jensen
|
|
Hold
|
2024 Ke/y (1y Ke, 2y Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb1:Grundstoffer, ionforbindelser og molekyler
Materialer
Mygind m. fl:: Basiskemi C s. 7-64, 67-77
Eksperimentelt
Iondannelse
Fældningsreaktioner
Fokuspunkter
Grundstoffer, atomer og det periodiske system
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-forklare begreberne atom, grundstof, kemisk forbindelse og isotop
-forklare sammenhængen mellem et grundstofs atomnummer, nukleontal og atomets opbygning
-beregne et grundstofs atommasse ud fra grundstoffets isotopsammensætningen og isotopmasser
-forklare hvordan et atom er opbygget og opskrive elektronstrukturen for de første 18 atomer
-udpege grupper, hovedgrupper og perioder i det periodiske system samt forklare hvad placeringen betyder.
-opskrive og afstemme reaktionsskemaer for kemiske reaktioner samt bruge begreberne koefficienter, reaktanter, produkter, tilstandsform
Ioner og ionforbindelser
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-forklare dannelse af simple ioner og dermed forklare forskellen mellem et atoms opbygning og en ions opbygning
-sammensætte en formelenhed
-navngive ionforbindelser med både simple og sammensatte ioner
-forklare betydningen af krystalvand i en formelenhed
-bruge tabel 8, side 43 til at forudsige om en ionforbindelse vil være let- eller tungtopløselig i vand samt forklare hvordan en ionforbindelse opløses i vand
-opskrive reaktionsskema for en fældningsreaktion samt udpege tilskuerioner i tilfælde, hvor to letopløselige salte ved sammenblanding danner et tungtopløseligt salt
-redegøre for om en kemisk reaktion er exoterm eller endoterm ud fra en målt temperaturændring ved den pågældende temperatur
Kovalente bindinger og molekyler
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-forklare hvordan en kovalent binding (=elektronparbinding) dannes og tegne elektronprikformel for molekyler
-forklare hvordan molekyler, der er opbygget af to ikke-metaller, navngives
-redegøre for forskellen på enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger
-forklare forskellen på tilstandsformerne fast, væske og gas og redegøre for overgangen
-redegøre for begrebet elektronegativitet og og forklare hvordan det afgøres om en binding er polær eller upolær
-forklare hvad der har betydning for om et molekyle er polært eller upolært
-forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Mængdeberegninger
Materialer
BasiskemiC s. 78-115
Eksperimentelt
Natron
Lightergas
Bestemmelse af saltindholdet
Fokuspunkter
Eleverne skal kunne udføre mængdeberegninger med faste stoffer, gasser og opløsninger.
De skal kunne:
-Opskrive sammenhængen mellem densitet, masse og volumen .
-Forklare hvad der menes med formelmasse og molekylmasse.
-Forklare hvad "et mol" er.
-Beregne den molare masse for en kemisk forbindelse ud fra det periodiske system.
-Opskrive og bruge sammenhængen mellem størrelserne: masse, stofmængde og molarmasse og angive symbol og e-enheder for størrelserne.
-Forklare begreberne "ækvivalente mængder", "begrænsende mængde" og "overskud".
-Forklare forskellen på begreberne "teoretisk udbytte" og "praktisk udbytte" af et stof fremstillet ved en kemisk reaktion
-Opskrive og anvende idealgasligningen.
-Opskrive og bruge sammenhængen mellem størrelserne: stofmængde, stofmængdekoncentration og volumen og angive symbol og enheder for størrelserne.
-Forklare forskellen på aktuel og formel koncentration.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Organisk kemi I
Materialer
BasiskemiC s. 64-67, 116-151
Eksperimentelt arbejde
Vandopløselighed (journal)
Reaktioner med carbonhydrider (rapport)
Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne:
• gøre rede for alkaners og alkeners opbygning og navngivning, herunder isomeri (strukturisomeri samt cis/trans og E/Z)
• gøre rede for carbonhydriders fysiske egenskaber f.eks. koge-/smeltepunkter og opløselighed i vand
• opskrive og afstemme reaktionsskemaet for en forbrændingsreaktion og forklare forskellen på en fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
• beskrive følgende reaktionstyper: Substitution, addition og elimination - og give eksempler på reaktionskemaer for disse reaktioner
• kunne give eksempler på cyckliske carbonhydriders molekylestruktur samt forklare benzenmolekylets specielle opbygning
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Blandinger
Materialer
BasiskemiC s. 104-107 og 109-114
Eksperimentelt arbejde
Saltindhold i havvand
Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne:
- Beskrive forskellen på homogene og heterogene blandinger, og kunne give eksempler herpå
- At opskrive sammenhængen mellem stofmængde, volumen og stofmængdekoncentrationen, og bruge den til beregninger
- At forklare, hvordan man kan bruge fortyndingsformlen, c_før·V_før=c_efter·V_efter
- At kunne forklare forskellen for aktuelle stofmængde koncentration og den formelle stofmængdekoncentration
- At kunne gøre rede for metoden titrering, herunder en kolorimetrisk fældningstitrering
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: Kager og repetition
Eleverne repeterer fra 1.g
• Ioner og ionforbindelser
• Molekyler
• Mængdeberegning
• Polær og upolær
• Elektronegativitet
Desuden kigger eleverne på
• Kemiske symboler og anvendelse for udvalgte hævemidler
• Reaktionen der sker under opvarmning af hævemidler
Eleverne udfører et forsøg om hævemidler i Cookies med fokus på
• Kemiske reaktioner
• Mængdeberegning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6: Sur kemi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7: Naturvidenskabsfestival
Naturvidenskabsfestival på MfG hvor 10 elever fra 2y deltog i kemiværksted med besøg af 6. klasses elever. De små elever udførte små sjove, overraskende og spektakulære forsøg med 2y-elever som guider. Opgaven for 2y-elever var formidling af kemi - de skulle både kunne tale fagligt med de små elever samt svare på eventuelle spørgsmål fra deres lærere.
De små forsøg var: fyrværkerifarver, sølvspejl, stribet cocktail, kuldeblandinger, puste ballon op med natron og eddike, Cu-juletræ, slim, mystisk blå flaske, usynligt blæk med flere farver.
Nogle af eleverne deltog i planlægningen af kemishow i hallen for et større publikum med spektakulære kemiforsøg i større skala (bl a flydende nitrogen, tøris etc).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 8: Giftmord
Materialer
Basiskemi C s. 172-188
Opgaver og vejledning fra OneNote
Eksperimentelt arbejde
Blev NN forgiftet med jern? Analyse vha. spektrofotometri
Fokuspunkter
Repetition af følgende fra C-niv:
• Atomer, simple ioner, sammensatte ioner
• Ædelgasreglen
• Molekyle vs. ionforbindelser
• Polære og upolær
• Molekylformel vs. strukturformel
• Stofmængde, masse, molarmasse, volumen, stofmængdekoncentration
• Beregning på titrering
• Syre/base-reaktion
Indenfor redoxkemi skal eleverne være i stand til at
-definere oxidation, reduktion og redoxreaktion
-forklare betydningen af og bruge spændingsrækken til at forudsige om reaktioner vil ske (både metaller i syre og metaller i metalion-opløsninger) samt at opskrive reaktionsskemaer for reaktioner, der vil ske.
-forklare hvad oxidationstal er og tildele oxidationstal
-forklare sammenhængen mellem ændring i oxidationstal og begreberne oxidation og reduktion
-afstemme ikke-simple redoxreaktioner i både sur og basisk væske, samt forklare de enkelte trin i afstemningen
Øvrige fokuspunkter i forløbet
-Indledende kendskab til spektrofotometri som analysemetode
-At finde og forstå relevant kemifagligt materiale på internettet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 9: Organisk kemi II og intro lægemiddelkemi
Indhold
BasiskemiB s. 117-132, 143-177, 193-198
Kim Bruun og Hans Birger Jensen: IsisB s. 70-71, 74-75, 78-80
Søren Munthe: Kemi der virker s. 65-69, 85-89
Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: BasiskemiA s. 226-229
Eksperimentelt arbejde
Alkoholers egenskaber (fysiske og kemiske)
Identifikation af organiske forbindelser (rapport)
TLC af smertestillende medicin
Syntese og analyse af paracetamol
Fokuspunkter
-Opbygning og navngivning af carbonhydrider
-Følgende reaktionstyper i relation til carbonhydrider: Forbrænding (fuldstændig og ufuldstændig), substitution, addition og elimination. Eleverne skal kunne genkende reaktionstyperne og skal kunne give eksempler på reaktionstyperne med afstemte reaktionsskemaer.
-Forskellen på kovalente bindinger og intermolekylære bindinger.
-Intermolekylære bindinger: Dipol-dipol-bindinger, Londonbindinger og hydrogenbindinger. Forklare hvordan de intermolekylære bindinger påvirker et stofs fysiske egenskaber.
-Opbygning og navngivning af alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, ethere, estere og aminer.
-Reaktionstype: Oxidation af alkohol og oxoforbindelser ved milde oxidationer.
-Reaktionstyper: Kondensation og hydrolyse
-Isomeri: Strukturisomeri (kæde-, stillings- og funktionsisomeri) og stereoisomeri (geometrisk isomeri = cis/trans- og E/Z-isomeri)
Eleverne har udarbejdet SRO indenfor emnet smertestillende medicin i samspil med biologi. I kemidelen arbejdede de med syntese og analyse af paracetamol.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
20,84 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb 10: Drughunter
Indhold
Selvvalgte materialer fra bl.a. Biotechacademy og Lundbeck til besvarelse af drughunteropgave
Dokumentar om opioider
Fokuspunkter
I Drughunter har eleverne arbejdet med følgende opgave:
I skal nu vælge et opioid, som I finder særlig interessant, vigtig eller fascinerende.
• Morfin (simpelt)
• Fentanyl (simpelt)
• Tramadol (medium)
• Oxycondon (komplekst)
1. Beskriv fremstilling af lægemidler
2. Opskriv lægemidlets kemiske struktur og beskriv dets rumlige opbygning, de funktionelle grupper, og lægemidlets fysisk-kemiske egenskaber og gennemgå evnen til at indgå i intermolekylære vekselvirkninger. Vurder også mulighed for stereoisomeri.
3. Giv en kort beskrivelse af hvornår lægemidlet anvendes og til hvad.
Næste spørgsmål handler om at forstå kemiske funktionelle gruppers og fysisk-kemiske egenskabers betydning for lægemidlets mulighed for optagelse i kroppen og i hjernen
3. Vurder ud fra stoffets polaritet, hvordan lægemidlet kan optages i kroppen.
4. Vurder hvilken betydning pH har for ladningen af jeres lægemiddel (f.eks. ved et Bjerrumdiagram) og vurder ladningen ved fysiologisk pH.
5. Diskuter hvilken betydning det kan have for at krydse blod-hjerne-barrieren, hvis et lægemiddel har en ladning ved fysiologisk pH.
Lægemidlers virkning skyldes, at de binder sig til særligt specialiserede protein bindingslommer i f.eks. en receptor eller et enzym enten på cellemembranen på en nervecelles overflade eller inde i cellen. Herved kan de enten tænde eller slukke for proteinets funktion. Lægemidlets struktur samt den 3-dimensionelle placering af de funktionelle grupper danner tilsammen det, der kaldes for en farmakofor, som er de elementer af molekylets overflade, som er afgørende for den biologiske aktivitet. For at forstå lægemidlers binding og interaktion med receptorer er det afgørende at vide noget om strukturen af bindingslommen i proteinet.
6. Undersøg om lægemidlet er en antagonist eller agonist
7. Giv et kvalificeret forslag til en model af hvordan binding af jeres valgte lægemiddel til dens targetprotein kunne tænkes at foregå. Beskriv herunder princippet for targetproteinets strukturelle opbygning, hvilke aminosyre-sidekæder der er med til at definere binding i bindingslommen, og diskuter hvilke intermolekylære kræfter, de kan indgå i med lægemidlet.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9,9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb 11: Reaktionshastighed
Materialer
BasiskemiB s. 6-27
Eksperimentelt
Landolts forsøg
Fokuspunkter
Inden for forløbet om reaktionshastighed skal eleverne kunne
-definere reaktionshastigheden, v, ud fra både reaktant og produkt, herunder kende enheden for v.
-forklare hvordan reaktionshastigheden bestemmes til en vilkårlig tid.
-redegøre for forskellige faktorer, der kan påvirke en reaktionshastighed.
-forklare hvad reaktionsmekanisme og elementarreaktioner er.
-forklare hvad forskellen er på en bi- og en unimolekylær elementarreaktion.
-forklare hvad aktiveringsenergien er.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb 12: Kemisk ligevægt
Materialer
Basiskemi B s. 28-45, 51-52, 56-58, 62-63
Eksperimentelt arbejde
Indgreb i kemisk ligevægt
Fokuspunkter
Eleverne skal kunne
-Forklare og give eksempler på begrebet dynamisk ligevægt
-Opskrive ligevægtsloven for en homogen ligevægt og forklare hvad der forstås ved
reaktionsbrøk (Y) og ligevægtskonstant (K)
-Udlede enheden for K
-Forklare betydningen af K's størrelse
-Formulere og forklare Le Chateliers princip og bruge dette til at forklare
forskydninger ved indgreb i en ligevægt.
-Redegøre for indgreb i en ligevægt og de følgende forskydninger af ligevægten.
-Forklare hvordan temperaturen påvirker K for exoterme og endoterme reaktioner.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7,9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb 13: Syrer og baser
Materialer
BasiskemiB s. 73-115
Eksperimentelt
Ascorbinsyre (potentiometrisk)
Ethansyre (potentiometrisk)
Fokuspunkter
Eleverne skal være i stand til at:
-definere en syre, en base og en syrebasereaktion
-forklare forskellen på syre og sur opløsning samt forskellen på base og basisk opløsning
-forklare hvorfor en base skal indeholde et ledigt elektronpar
-give eksempler på syrebasereaktioner og opskrive korrekte reaktionsskemaer for sådanne
-give eksempler på korresponderende syrebasepar
-forklare amfolyt og give eksempler herpå
-forklare forskellen på en stærk syre og en svag syre samt på stærk base og svag base
-opskrive vands autohydronolyse og fortælle om vands ionprodukt
-forklare hvordan pH beregnes i opløsninger af stærk syre og i opløsninger af stærk base
-forklare hvad en titrering kan bruges til og give eksempler på udregninger i tilknytning til titreringer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Søge information
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
|
|
Titel
14
|
Forløb 14: Plastik
Materiale
PDF materiale om plastik
Internetkilder
Eksperimentelt:
Plastik fra mælk
Workshop om plastik fra KU
Indhold
I forløbet er gennemgået følgende:
- Reaktionstyper (kondensations- og additionsreaktioner)
Forskellen på monomere og polymere
- Dannelse af polymere
- Forskellige plastiktyper
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Prøve i alt
|
04-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Skrive
- Diskutere
- Projektarbejde
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
15
|
Forløb 15: Kobber og spektofotometri
Materialer
BasiskemiB s. 183-188, 264-268
Eksperimentelt arbejde
-Kobberindholdet i en nitte v. spektrofotometri
Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne:
- Afstemme redoxreaktioner
-Gøre rede for og benytte metoden spektrofotometri
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
3,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Repetition
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64903762855",
"T": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64903762855",
"H": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64903762855"
}