Holdet 242g3gBK - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Midtfyns Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Sara Willemoes Thomsen
Hold 242g3gBK (2g3g Bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kunsthistorie fra impressionisme til samtid
Titel 2 Skulptur
Titel 3 Etnoæstetik, aborigin kunst og vestlig metodebrug
Titel 4 Performance og videokunst
Titel 5 Kuratering
Titel 6 Arkitektonisk svømmetur
Titel 7 Slutprojekt/eksamensprojekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kunsthistorie fra impressionisme til samtid

1. Forløb:
”Kunsthistorie fra impressionisme til samtid”

Indhold:
Forløbet fokuserer primært på malerkunsten fra impressionismen til samtiden samt en smule på arkitektur, skulptur og fotografi.
Gennemgang af periodernes udtryksform, kendetegn, stilretning og indhold. En særlig vægt er lagt på menneskehedens udvikling, herunder psykologi, samt den historiske, politiske og økonomiske udvikling og samfundstendenser og hvordan dette præger kunsten.
Modsætninger som elitær-folkelig, motivet (udtrykt sjæleligt eller gennem ydre observationer), figuration-nonfiguration, kritisk-hyldende har været gennemgående lige så vel som storbyens og landskabets indvirkning. Rykket fra Europa til USA som kunstcentrum er belyst.
   
Der er nedslag i udvalgte perioder: impressionisme, ekspressionisme, amerikansk ingeniørkunst, art deco, præcisionisme, nyrealisme, fotomanipulation, abstrakt ekspressionisme, popkunst, avantgarde, situationisme (situationisterne) og minimalisme (primært skulptur).  
Herudover fokuserede eleverne i grupper på: futurisme, kubisme, surrealisme og konceptkunst.

Praktiske opgaver:
- Impressionistisk maleri med fokus på lys og skygge virkning
- Impressionistisk hverdagsmaleri med fotografisk forlæg
- Tegn en egen oplevelse eller en drøm – i impressionistisk stil og ekspressionistisk stil
- Mal i ekspressionistisk stil en oplevelse
- Storbycollage
- Gå en dérive (en metode udviklet af Situationisterne)
- Combine Painting (i stil med Robert Rauschenberg)

Længere opgave:
Eleverne skulle individuelt skabe en permanent minimalistisk skulptur i en forestillet bygning (12 x 20 m) i Chinati Foundation (Donald Judds haller), Marfa, Texas. Opgaven løses gennem tegning af skulptur og dens placering i rummet samt titelgivning. Tage stilling til materiale, antallet af skulpturer, inddragelse af rummet, komposition, størrelse og lyskilder.  
Derudover skulle eleverne skrive en poetisk eller forklarende tekst efter eget valg om skulpturen for at reflektere over værket.    

Analyser:
- Analyse med fokus på lys og farver af ét af værkerne "De tre gratier" af Lars Nørgaard fra 1985 eller "Aften" af Oluf Høst fra 1928
- Beskrivelse af dérive
- Gruppevis undersøgelse og fremlæggelse af en tildelt kunstperiode inkl. to malerianalyser

Teori:
-s. 157 - 162 i "Temaer i kunsten" om impressionisme
- Busk KC. Kapitel 1: Form. I BILLEDKUNSTBOGEN [Internet]. København: Columbus; 2024 [citeret 26. august 2024]. Tilgængelig her: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
Lys: 2 sider
Farver: 9 sider
- "Billedkunst 1-ismer i danske maleri efter 1870" s. 84-94
11 sider
- s. 31-38 i "Temaer i kunsten" af Jonas Wolther
8 sider
- s. 107-114 i "Temaer i kunsten"
8 sider
- s. 171-176, kapitel 14 i "Temaer i kunsten", minimalisme
6 sider
- https://chinati.org/
4 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 20,58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Skulptur

Indhold:
Begrebsafklaring af statue, relief, mindesmærke, vartegn, monument, offentlig skulptur, installationskunst, land art og rumlig komposition med det formål, at eleverne først blev præsenteret for det, der kan forveksles med skulptur. Samt gøre eleverne opmærksomme på, at genrer og inddelinger overlapper hinanden og grænserne kan være flydende.
Begrebsafklaring af skulptur, herunder form- og socialanalyser af skulpturer. Præsentation af forskellige skulpturer fra perioden Antikken til samtiden med særlig vægt på modernismen og samtiden.
Ekskursion til Ryslinge Skulpturpark for at gøre eleverne bekendt med at tilgå en skulptur fremfor et maleri. Og gennem en dokumentationsopgave give eleverne mulighed for grundigt at iagttage en skulptur og rummet omkring.  
Nr. 2 længerevarende opgave beskæftiger sig ligeledes med forskellene mellem at tilgå og arbejde med maleri og skulptur.
I forløbet rettes opmærksomheden også mod at skelne mellem, hvad er personlig smag og blik på kunst og hvad er kunstnerisk kvalitet. Dette gøres via dokumentationsopgaven og understøttes af læsning om forskellige tilgange til skulptur (skulpturelle synspunkter) af Hein Heinsen, Poul Gernes og Ib Braase.  

Praktiske øvelser:
- Forme de forskellige skulpturelle virkemidler i ler (ud fra teori om formanalyse). Gruppevis.
- Mærke og beskrive forskellen mellem at få et maleri beskrevet af en anden og selv mærke en skulptur med hænderne. Gruppevis.
            
Længere opgaver:
1) Dokumentation. Ekskursion til Skulpturpark Ryslinge. Individuelt.
Eleverne udvalgte og dokumenterede en skulptur fra skulpturparken via fotografier eller videooptagelser.  
Opgaven består i processen af at a) formanalytisk at iagttage værket formelt så som materiale, komposition, placering, skala, volumen etc. b) Få eleven til at reflektere over, hvad vedkommende finder interessant ved skulpturen - og gennem en personlig dokumentation formidle/vise elevens blik på skulpturen.
Formålet med dokumentationsopgaven er, at få eleverne til at iagttage en skulptur grundigt og via dette opleve forskellen mellem at tilgå en skulptur og et maleri. Og formidlingsdelen i at benytte begreber og tage stilling til dokumentariske valg.
Elevfremvisning og -præsentation samt dialog i plenum om det at dokumentere ud fra et ”objektivt” kontra et subjektivt ståsted. Perspektivere til brugen af dokumentation i dagens massemedier. Og hvordan sådanne mindre øvelser kan medvirke til en kritisk tænkning.           

2) Trend/tendens på de sociale medier - udformet i maleri og skulptur. Individuelt.
           Opgaven består i, at eleven udvælger en trend på de sociale medier, som de følger eller finder interessant. Derefter skal de male et maleri og lave en skulptur i ler over trenden. Maleriet og skulpturen kan komplementere eller spille op mod hinanden i det endelige værk.     Formålet er, at eleven tager stilling til stilretning, bagvedliggende tanker, forskelle/ligheder mellem at arbejde med maleri og skulptur og hvad dette samspil gør for processen og det endelige værk.
Som afrunding tales der først gruppevis og derefter i plenum om  elevarbejderne med uddybning af på- og indvirkning fra sociale medier.   

Analyse:
- En formanalyse og en socialanalyse af to fors. skulpturer - en samtidsskulptur og en fra ældre tid. Enten selvvalgt eller ud fra lærerforslag. Benytte analyseskemaet for formanalyse af skulpturer s. 241 og for socialanalyse s. 240 i ”Temaer i kunsten”  
Teori:
- Kapitel 4: Skulptur. I BILLEDKUNSTBOGEN [Internet]. København: Columbus. Tilgængelig her: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132    
14 sider

- I forbindelse med ekskursion til Ryslinge Skulpturpark:
Om de enkelte værker: https://ryslingeskulpturpark.dk/kunstvrkerne        
6 sider
Om parken: https://ryslingeskulpturpark.dk/historien-om-parken              
1 side                                                                                                                   

- S. 21-34 og s. 47-52 i ”Skulpturelle synspunkter” af Anneli Fuchs og Kirsten Ortwed, katalog udgivet i forbindelse med udstillingen ”Skulpturelle synspunkter”, Kunstforeningen Gl. Strand og Esbjerg Kunstforening, 1986, ISBN 87-7441-007-5                      
20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11,84 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Etnoæstetik, aborigin kunst og vestlig metodebrug

”Etnoæstetik, aborigin kunst og vestlige kunstneres metodebrug”

Indhold:
Forløbet beskæftiger sig primært med kunst i en ikke-vestlig kontekst, nemlig aborigin kunst.

I forløbet tydeliggøres og eksemplificeres ligheder og forskelle mellem aborigin og vestlig kunst. Dette sker gennem udvalgte nyere, vestlige kunstneres metodebrug: bl.a. Agnes Martin og Jackson Pollock (abstrakt ekspressionisme), Mark Rothko (colour field painting), Alfio Bonanno, Sara Willemoes Thomsen, Hundertwasser, Knud Viktor, Torben Ulrich og Richard Long, italesat overfor aboriginernes forskellige metodebrug.   
Den aborigine historie og kultur er opridset, herunder kolonisering af Australien.
Der er overordnet lagt vægt på: Forbindelse til land og natur, spirituelle og mytologiske fortællinger, kulturel identitet og samfundsmæssig betydning, bevarelse og videreførelse af traditioner.
Med underafdelinger som: vigtigheden af overlevering fra generation til generation, menneske til menneske, rettigheder/tilladelser til at male bestemte Dreamtime historier, betydning af natur og landskab, videregivelse af information (oprindeligt for at skjule det for den hvide mand), tre niveauer af forståelse, ceremonier/rituelle handlinger o.lign.

Der er gået meget i dybden med Dreamtime (aboriginernes skabelsesberetning) og Dreaming, som det meste billedkunst i denne tradition baserer sig på.
Et udvalg af stilarter (bl.a. dot-painting, dub dub, colour fields, bush og naïve), forskellige kunstnere, symboler og metoder er vist og introduceret.     
Derudover har der været fokus på cyklisk og lineær tidsopfattelse i relation til henholdsvis aborigin og vestlig orienteret kunst.
Etnoæstetik har ligeledes været en tilbagevendende referenceramme under hele forløbet.  

Længere praktisk opgave:
Eleverne udvalgte en Dreamtime historie efter eget valg ud fra research.
Med den historie som udgangspunkt, var opgaven at male et maleri inspireret af aboriginernes kunst, i stort format (72x102 cm) med valgfrihed i type af maling.
Der skulle tages stilling til stilart, brug af symboler, motiv, farvevalg og komposition, så dette var i tråd med historiens essens.       
Afsluttedes med ophængning og lang værkgennemgang. Udover den stillede opgave var der her også refleksion over at arbejde med en anden kulturs kunsttradition.

Teori:
- s. 114-117 i kapitlet "Etnoæstetik", fra bogen "TAP-Teori til Analyse og Praksis i Billedkunst"
   Andersen og Porse, praxis.dk, 4 sider
- Elevernes egen research på internettet vedr. Dreamtime, bl.a. https://www.kateowengallery.com/page/Aboriginal-Dreamtime-Stories

Videoer:
- The connection between art and culture in Lajamanu, a small aboriginal community in the Northern Territory, Australia.
https://www.youtube.com/watch?v=oKXHXwXRmOk&t=212s
- Indigenous artist Ronnie Tjampitjinpa painting Bush Fire Dreaming story, 2012
https://www.youtube.com/watch?v=HIU_UtqT9vw&t=102s
- Kathleen Nanima Rambler taler om sit maleri. Landskab, jagt, videregivelse fra generation til generation
https://www.youtube.com/watch?v=sr_Hzdnv4NA&t=78s
- Aboriginal artist Sarrita King and her label commission from Pommery Champagne.
https://www.youtube.com/watch?v=nr8f2lmy1Tw&t=140s
- What is Dreamtime?
https://www.youtube.com/watch?v=fb6ZuGSa3CU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Performance og videokunst

Indhold:
Forløbets fokus er på bevægelse i kunstrummet og det offentlige rum med hovedvægt på performance og videokunst. Happenings, aktioner, eksperimentalfilm og politisk teater er også introduceret for at sammenligne og specificere performance og videokunst og gøre opmærksom på fælles grænseflader og hvor de fors. medier adskiller sig fra hinanden. Det digitales indtræden i kunsten er diskuteret - herunder nye muligheder og praktiske udfordringer.     

Begrebsafklaring af performativitet, performance og performativ samt kort kunsthistorisk gennemgang af konceptkunsten og fluxus-bevægelsen samt sociologerne Ervin Goffmanns og Joshua Meyrowitz´ termer om front-, back- og middlestage er koblet på som forståelsesramme.  
En lang række fagbegreber er ud fra lektie, læreroplæg og dialog med eleverne gennem hele forløbet noteret af eleverne. Begreber som præsentation - repræsentation, re-inactment, parafrase, institutionskritik, kunstinstitutioners struktur, paradoks, fremkomsten af nye værkformer/-typer - også immaterielle, kunstens grænser - grænseløshed vs. samfundets normer og love, dokumentation, filmiske virkemidler fx zoom, lydside, musisk dramatik, reallyd, tempo, ældre værker får ny betydning i kraft af ny aktualitet.

Et historisk blik på performance og videokunst er givet og tidsperioden løber fra 1950´erne til samtiden. Geografisk set er vi i USA, Latinamerika og Europa.
Der er gjort meget ud af at skabe viden og forståelse om tiden, hvor der sker ekstremt meget på kunstfronten med udvidelser af kunstens rammer og kunstens grænser og hvordan den nye kunst blev modtaget af publikum.
  
En række kunstnere er præsenteret og vist værker af samt diskuteret i forhold til hinanden.  Disse er bl.a. Yves Klein, Marina Abramović og Ulay, Francis Älys, Kirsten Justesen, teatergruppen Solvognen, Peter Land, Morten Holm Larsen, Bill Viola. Derudover elevoplæg om: Paul McCarthy, Yoko Ono, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Tony Hawk, Kirsten Justesen og Anne Imhof.

Praktisk opgave og analyse:  
- Ud fra en performancekunstner og en performance (enten fra lærerforslag eller selvvalgt) skulle eleverne enkeltvis lave en fremlæggelse, indeholdende en præsentation af kunstneren og vedkommendes praksis, udvælge og præsentere en performance med inddragelse af kontekst i både egne ord og fagbegreber.

Længere opgave:
- Eleverne fik valget mellem at skabe en performance eller et videokunstværk. Performanceværket dokumenteredes via foto, videooptagelse, lydoptagelse eller blev performet foran holdet. Videokunstværkerne blev afspillet til gennemgangen.
Emnet var med udgangspunkt i a) et digt eller en sang eller b) et aktuelt emne, der optog eleven. Værket kunne en poetisk, politisk, kritisk, drømmende, fordømmende, medlevende, distancerende tilgang etc.  Afsluttedes med en gennemgang.

Teori:
- S. 194-199, kapitlet ”Performativitet” i bogen "TAP-Teori til Analyse og Praksis i Billedkunst", Andersen og Porse, praxis.dk
6 sider
-  Avisartikel om Yves Klein: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/om-det-%C3%A5ndelige-i-kunsten
3 sider
- Teksterne: ”Fluxus, happening og performance” og ”Videokunst” fra
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfag/fag-paa-tvaers/billedkunstbogen/tidslinje
8 sider            
                Videoer:
- Anthropometries of the Blue Period and Fire Paintings 1960 Yves Klein www.youtube.com/watch?v=zEW2mjpAW6M&t=2s
7 min.
- Marina Abramović https://channel.louisiana.dk/video/marina-abramovi%C4%87-ulay-living-door-museum
4:20 min.
- Julemandshæren 1974 www.youtube.com/watch?v=tNAAGawrHjA
3:49 min.
- Francis Alÿs: ”Railings”, ”Duett”, ”Painting”
19 min. i alt
- Kirsten Justesen: https://www.youtube.com/watch?v=YMU92GiVTLo
10 min.
- Peter Land: https://nicolaiwallner.com/video/the-staircase-1998/ og
https://www.youtube.com/watch?v=1SP6VUaRgfc
9 min i alt
- Morten Holm Larsen, ”Zoneplate”
9:40 min.
- Bill Viola: https://www.youtube.com/watch?v=sejLU9ndUdU&list=RDEMkkuFX0Ijt4KS_H1Yc1RIgA&start_radio=1 og https://www.youtube.com/watch?v=bg6wW3EOY94&list=RDEMkkuFX0Ijt4KS_H1Yc1RIgA&index=3
12:15 min. i alt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,74 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kuratering

Indhold:

Forløbet giver et uddybende indblik i 8 fors. kurateringsprincipper, som spænder fra 1800-tallet til samtiden. Samtidig belyser det, hvad det indebærer at få en udstilling op at stå og hvilke fagfolk udover kunstnerne, der er i spil. Forskellige områder som formidling, ophængning, økonomi, forsikring, kommunikation og målgruppe er berørt. Kuratorens rolle og skiftende historisk indflydelse er blevet gennemgået.    
Eleverne har tilegnet sig teoretisk viden, researchet, skabt en udstilling i praksis og været på ekskursion for med egne øjne (og andre sanser) at se det teoretiske i praksis.  

Praktisk øvelse:
- Eleverne skulle enkeltvis og selv finde to udstillinger (på internettet) fra to forskellige etablerede udstillingssteder – et på dansk jord og et i udlandet og orientere sig i disse udstillinger og derefter begrunde hvilke udstillingsprincipper, udstillingerne hver især benytter sig af.

Længere øvelse:

- Eleverne skulle i fællesskab kuratere en kunstudstilling til gymnasiets årlige forårskoncert.
Kravene til udstillingen var at inddrage elevernes egne projekter fra hele skoleåret og på tværs af de fors. forløb med minimumsbidrag af ét værk pr. elev. Udstillingen måtte suppleres med værker fra elevernes fritid så vel som andet materiale og rekvisitter måtte inddrages.  
Udstillingen skulle have et overordnet tema med titel, stillingtagen til brug af kurateringsprincip og udarbejdelse af en formidlingstekst.  
Dokumentation af den endelige udstilling samt logbog blev ført over processen. Der var således fokus på hele processen fra spæde idéer til færdigopstillet udstilling, refleksion over modtagelse og fokus på dialog og samarbejde holdet imellem.  

Teori:
- s. 209-219 i Jonas Wolthers "Temaer i kunsten", kapitel 17 ´Kurateringen af en udstilling´
11 sider
- Ekskursion til kunstmuseum Brandts, Odense med undervisningsforløb af en ansat på kunstmuseet om kuratering med fokus på udstillingen "Vanitas" af Jules Fischer. Endvidere besøgte vi museets øvrige udstillinger, hvoraf en udstilling var under opbygning.
- Jules Fischer - Vanitas | Kunstmuseum Brandts   information om udstillingen https://brandts.dk/udstillinger/jules-fischer/
- Jules Fischer  hjemmeside https://julesfischer.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Arkitektonisk svømmetur

Indhold:

Det korte forløb beskæftiger sig med arkitekturhistorie i danske svømmehaller samt oplevelsen af arkitektur.
Udgangspunktet er bogen ”Svømmehaller – en oplevet arkitekturhistorie” af Jannie Rosenberg Bendsen, hvori æstetik, funktionalitet og oplevelse kædes sammen.
Der er fokus på oplevelsen og funktionaliteten af arkitektur, samt en historisk tidsreference tilbage til Antikken og de romerske bade, Danmarks velfærdsstat, byggestil i forhold til sociale klasser og samfundsudviklingen.  
  
Øvelse:

Eleverne undersøgte arkitektoniske perioder, som optrådte i radioudsendelse og undersøgte                                                                                                                                                    herefter selv nærmere generelt om en udvalgt periode samt flere eksempler på arkitektur fra perioden. Perioderne dækkede over Antikken, neo-klassicisme og modernisme.   

Teori:

- Uddrag fra bogen ”Svømmehaller – en oplevet arkitekturhistorie” af Jannie Rosenberg Bendsen, Strandberg Publishing, udgivet 2024, ISBN: 978-87-94418-29-4, ca. 15 sider.                   -                                                                                                                                                           Dansk Arkitektur Centers hjemmeside: https://dac.dk/arkitektur-tidslinje/  , ca. 10 sider
- 12,5 min. Radioudsendelse, P1 Kulturen, episode "Etniske smerter og den politiske Trump-film" sendt torsdag 17. okt. 2024 kl. 15.01
https://www.dr.dk/lyd/p1/k-live/k-live-20241/kulturen-etniske-smerter-og-den-politiske-trump-film-11032417424
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 0,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Slutprojekt/eksamensprojekt

Indhold:

Forløbet går ud på, at eleverne selvstændigt udarbejder og undersøger en problemstilling. Det er et krav, at problemstillingen ligger op til, at eleverne inddrager kunsthistorisk teori (eller anden relevant teori fra andre vidensområder) samt udarbejder eksperimenterende undersøgelser i form af praktisk/kunstnerisk arbejde, som munder ud i et færdigt værk, der kan analyseres med afsæt i fagets metoder.

I forhold til den praktiske del, er der frit valg ift. medie, materialevalg, udtryksformer og kunsthistorisk/e periode/r. I forhold til den teoretiske del, forventes det, at eleverne demonstrerer grundig viden om relevante teorier/perioder/kunstnere, de er inspireret af.
Eleverne skal altså kunne forklare, hvordan de bruger deres inspirationskilder.

I forhold til den analytiske del, forventes det, at eleverne er i stand til at anvende relevante analytiske elementer fra fagets tre metoder: formal-, betydning- og socialanalysen.

Slutprojektet har til hensigt at demonstrere, at eleverne lever op til samtlige faglige mål. Og desuden at de formår at arbejde selvstændigt med vejledning fra idé til færdigt værk samt er i stand til at reflektere og kontekstualisere over egen proces og eget værk.

Hver elev fremlægger 8-10 min. slutprojektet som en evt. forberedelse til eksamen, men også som en fremvisning og afrunding af forløbet.    


Projekter:

Digital portfolio:
- Analyse af eget, endelige værk og teori i form af en PowerPoint præsentation

Praktisk arbejde:
- Planche som illustrerer undersøgelsesproces og inspirationskilder
- Slutprojekt (det færdige kunstværk)

Teori:

- Eleverne søger selv information og læser om relevante kunstnere, arbejdsmetoder, stilarter mm. ? antal sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10,79 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer