Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Midtfyns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi A
|
|
Lærer(e)
|
Rikke Brandt Sterup
|
|
Hold
|
243gKE (3g KE)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Ligevægte
Materialer
Basiskemi B s. 29-63
Basiskemi A s. 240-259 (fordelingsligevægte)
Eksperimentelt arbejde
Indgreb i ligevægt (udført i 2g, repeteret i 3g)
Fordelingsforhold bestemt ved spektrofotometri
Calciumhydroxids opløselighedsprodukt
Fokuspunkter
Eleverne skal kunne
-Forklare og give eksempler på begrebet dynamisk ligevægt
-Opskrive ligevægtsloven for en homogen ligevægt og forklare hvad der forstå ved reaktionsbrøk (Y) og ligevægtskonstant (K)
-Udlede enheden for K
-Forklare betydningen af K's størrelse
-Formulere og forklare Le Chateliers princip og bruge dette til at forklare forskydninger ved indgreb i en ligevægt.
-Redegøre for indgreb i en ligevægt og de følgende forskydninger af ligevægten.
-Forklare hvordan temperaturen påvirker K for exoterme og endoterme reaktioner.
-Foretage beregninger på forskydninger ved indgreb i ligevægt.
-Opskrive ligevægtsloven for heterogene ligevægte (bl.a. opløselighedsligevægte)
-Bestemme fordelingsforholdet eksperimentelt.
-Foretage beregninger på opløselighedsligevægt.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6,79 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Termodynamik
Materialer
Basiskemi A s. 7-54
Eksperimentelt arbejde
Hess' lov
Opløselighedsprodukt ved forskellige temperaturer
Fokuspunkter
Forløbet har været mere anvendelsesorienteret og mindre teoretisk. Eleverne skal kunne
-Beregne ændringen i standardentalpi for en kemisk reaktion samt forklare hvad det betyder om størrelsen er positiv eller negativ.
-Beregne ændringen i standardentropi for en kemisk reaktion samt forklare hvad det betyder om størrelsen er positiv eller negativ.
Beregne ændringen i standard-Gibbs-energi for en kemisk reaktion samt forklare hvad det betyder om størrelsen er positiv eller negativ.
-Forklare forskellen på standard-Gibbs-energi og Gibbs-energi.
-Forklare sammenhængen mellem Gibbs-energi og begrebet ligevægt for en kemisk reaktion.
-Forklare hvordan man ud fra termodynamiske værdier kan beregne ligevægtskonstanten for en kemisk reaktion (Van't Hoff's ligning).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8,84 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Spektroskopi og bindingsteori
Materialer
Basiskemi A s. 109-177
Eksperimentelt arbejde
Syntese og analyse af benzoesyre
Organisk identifikation vha. kemisk analyse og spektroskopi
Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne
Atomorbitaler, molekylorbitaler, hybridisering og bindingstyper
-beskrive antal og rumlig udstrækning for de forskellige atomorbitaler, der forekommer i skal nr. 1 og nr. 2
-forklare hvordan elektroner fyldes i atomarbitaler ud fra Hunds regel, aufbauprincippet samt Pauli’s udelukkelsesprincip
-gøre rede for dannelse af molekylorbitaler
-gøre rede for sp3-, sp2 og sp-hybridisering
-forklare forskellen mellem en sigma- og en pi-binding
IR-spektroskopi
-forklare hvilke informationer man kan udlede om et stof ud fra stoffets IR-spektrum
-skitsere IR-spektre for simple stoffer
-give en tolkning af et IR-spektrum af et stof med bindingstilordning af absorptionsbånd over 1500 cm-1 samt give et bud på, hvilke typer af bindinger og karakteristiske grupper molekylet indeholder.
H-NMR-spektroskopi
-identificere identiske H-kerner ud fra et stofs strukturformel
-identificere hvilke H-kerner der er mest/mindst skærmede ud fra et stofs strukturformel samt forklare hvilken betydning, det har for signalets placering i spektret
-give en tolkning af et stofs H-NMR-spektrum ud fra kemiske skift, integralkurve og spin-spin-kobling samt give et bud på stoffets strukturformel
-skitsere et H-NMR-spektrum med kemiske skift, integral samt spin-spin-kobling
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13,79 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Reaktionskinetik
Materialer
BasiskemiA s. 56-100
Eksperimentelt arbejde
Landolts forsøg (repetition fra 2g)
Krystalviolet
Fokuspunkterr
-definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion og angive enheden for reaktionshastigheden
-forklare forskellen på at bestemme reaktionshastigheden ud fra omdannelse af reaktant eller ud fra dannelse af produkt
-forklare hvilke faktorer der kan påvirke en kemisk reaktionshastighed og hvorfor
-opskrive hastighedsudtrykket og funktionsudtrykket samt skitsere grafer til illustration af begge udtryk for 0., 1. og 2. ordens reaktioner
-bestemme reaktionsordenen af en reaktant A ud fra en måleserie (t,konc) og derved bestemme reaktionens hastighedskonstant og halveringstid
-forklare initialhastighedsmetoden og dens fordele og ulemper
-forklare betydningen af aktiveringsenergien for hastigheden af en kemisk reaktion
-forklare sammenhængen mellem aktiveringsenergi og en katalysator
-tegne en energiprofil for en kemisk reaktion og angive aktiveringsenergien herpå
-opskrive Arrhenius' ligning og forklare, hvad et Arrhenius-plot er samt kunne benytte det til at bestemme aktiveringenergien for en given reaktion
-forklare betydningen af nucleophilt reagens, carbocation og udgående gruppe i forhold til nucleophile substitutionsreaktioner
-gøre rede for reaktionsmekanisme og hastighedsudtryk for Sn1- og Sn2-reaktioner
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11,79 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: Proteiner og enzymer
Materialer
BasiskemiA s.180-200, 209-219
Eksperimentelt arbejde
Proteiner i æg
Enzymet katalase
Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-Redegøre for aminosyrers generelle opbygning samt gøre rede for hvilken betydning sidegruppen har for aminosyrens fysiske og kemiske egenskaber.
-Redegøre for peptidkædens opbygning.
-Redegøre for polypeptiders primære, sekundære, tertiære og kvarternære struktur samt forklare hvordan de intermolekylære bindinger har betydning for strukturerne.
-Forklare hvad der forstås ved enzym, substrat, enzym-substrat-kompleks og forklare hvordan et enzym virker.
-Gøre rede for hvilke faktorer der kan påvirke enzymers funktion.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7,84 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6: Syrer og baser
Materialer
Basiskemi B s. 72-115 (repetition fra 2g)
Eksperimentelt arbejde
Fosforsyretitrering (repetition fra 2g)
Ascorbinsyre og ascorbat
Fokuspunkter
Eleverne skal kunne
-definere syre, base samt syre-basereaktion og give eksempler herpå.
-give eksempler på korresponderende syre-basepar.
-forklare syrestyrke og basestyrke, herunder definere Ks
og pKs samt Kb og pKb
-forklare pH, pOH og vandsautohydronolyse.
-beregne pH i opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer samt opløsninger af base.
-beregne pH for blandinger af syre og base.
-beregne pH i amfolytopløsninger.
-definere puffersystemer, give eksempler på disse og beregne pH for puffersystemer
og for indgreb i puffersystemer.
-tegne, forklare og anvende Bjerrum-diagrammer.
-gøre rede for titrerkurve for stærk syres titrering med stærk base, svag syres titrering med stærk base og med polyhydrone syres titrering med stærk base, herunder udregne og optegne titrerkurver teoretisk.
-anvende og forklare konduktometrisk titrering
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7: Kobber og komplekser
Materialer
BasiskemiB s. 264-268
Aurum2 s. 359-364
Noter om komplekskemi
Noter til farvedannelse i uorganiske molekyler
Eksperimentelt arbejde
Kobber(II)komplekser (demoforsøg fra 2g)
Kobbercyklen
Bestemmelse af koordinationstallet for cobalt(II)
Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne:
Redegøre for opbygning af komplekser, herunder kort gør rede for kompleksers geometriske strukturer.
Navngive komplekser
Forklare hvad chelate komplekser er.
Kende til kompleksligevægte og forskydning af disse
Have kendskab til farvedannelse i uorganiske ioner samt hybridiseringsteorien for metal-ioner i komplekser.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5,84 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65068166551",
"T": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65068166551",
"H": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65068166551"
}