Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Midtfyns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Mediefag C
|
|
Lærer(e)
|
Peter Toft
|
|
Hold
|
242g3gme (2g3g me)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
01 - Filmiske Virkemidler og Dramaturgi
Forløbet består af introduktion til filmmediet med fokus på filmiske virkemidler og dramaturgi.
Teori:
- Lærerproducerede OneNote-sider baseret på forskellige kilder om filmiske virkemidler og dramaturgi - ca. 12 sider.
- Masterclass med Jonas Risvig: https://cutmagazine.dk/jonas-risvig-en-overskrift/
Filmcitater til eksemplificering og analyse af filmiske virkemidler. Nedenstående er blot et udpluk af viste citater:
- Touch of Evil (Orson Welles, 1958)
- The Godfather: Part II (Francis Ford Coppola, 1974)
- Taxi Driver (Martin Scorsese, 1976)
- The Shining (Stanley Kubrick, 1980)
- Goodfellas (Martin Scorsese, 1990)
- Saving Private Ryan (Steven Spielberg, 1998)
- Kill Bill (Quentin Tarantino, 2003)
- Breaking Bad (2008-2013, Vince Gilligan)
- 21 Jump Street (Lord & Miller, 2012)
- Nocturnal Animals (Tom Ford, 2016)
Film til analyse af dramaturgi:
- Paperman (Disney og John Kahrs, 2012)
- Sevilla (Bram Schouw, 2012)
Dramaturgisk opgave:
Ved hjælp af en planche og post-it sedler fik eleverne til opgave at skabe historien og strukturen til en kortfilm med udgangspunkt i følgende scenarie: Hovedkarakteren er en dreng, som går i gymnasiet. Han er forelsket i en pige fra klassen, og hans mål er, at komme på date med hende.
Eleverne skulle inddrage dramaturgisk teori og overveje spørgsmål såsom: Hvordan skaber vi fremdrift? Hvad skal udgøre historiens vendepunkter? Hvad sker der i historiens klimaks? Eleverne blev opfordret til at anvende greb såsom forhindringer og komplikationer af indre/ydre karakter, set up/pay off, tidsfrist, og suspense/surprise.
Derudover var der fokus på at skabe årssagsstruktur/kausalitet. Som et led i at sikre dette, blev eleverne opfordret til primært at fortælle historien ved hjælp af bindeordene "men" og "derfor", fremfor at overforbruge bindeordet "og".
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- Frame, indstilling, scene
- Publikums forhold til film med indragelse af begreberne seerens dobbeltblik, perception og kognition
- De filmiske virkemidler, ca. 80 begreber i kategorierne billlede, lys og farve, kamerabevægelse, klipning, og lyd.
- Filmisk næranalyse med udgangspunkt i de 3 h'er:
1. Hvad er filmet? (indhold)
2. Hvordan er det filmet (filmiske virkemidler)
3. Hvorfor er det filmet på denne måde? (effekten af virkemidlerne og samspillet mellem virkemidler og indhold)
- 180graders-reglen
Dramaturgisk teori:
- Præmis
- Fremdrift og fremdriftsselementer
- Kausalitet/årsagssammenhæng
- Berettermodellen
- Fortælletyper
- Fordeling af viden (suspense og surprise)
- Orkestrering - forskellige karaktertyper og aktantmodellen
- Indlevelse og positiv/negativ identifikation med karaktererne
- Jonas Risvigs dramaturgiske teori med begreber såsom arena, indre plot/ydre plot, want/need, a lyn b, og step outline.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
02 - Pilotproduktion (praktisk produktion)
En praktisk produktion, som blev afviklet sideløbende med det første teoretiske forløb, og hvor fokus lå på at benytte den gennemgåede teori i praksis. I grupper producerede eleverne kortfilm med udgangspunkt i følgende to scenarier:
1. En hovedkarakter bliver meget tørstig, men hans/hendes vandflaske er desværre tom. Karakteren har svært ved at finde noget at drikke, men til sidst lykkes det.
2. En hovedkarakter skal hjem fra skole, men cykelnøglen/bilnøglen er væk. Karakteren leder og leder, og finder nøglen til sidst.
Opgavebeskrivelsen indeholdt følgende krav:
- Længdemæssigt er der intet krav, men prøv at ramme 1-2 minutter. Kvalitet fremfor kvantitet!
- Start og slut filmen med et par sekunders sort skærm.
- Find på en passende titel, som skal vises med tekst i starten af filmen.
- Variér billedbeskæringerne og kom tæt på. HELT TÆT PÅ!
- Brug FEMO-princippet og det gyldne snit til at skabe velkomponerede og interessante billeder.
- Show. Don't tell.
- Giv gas med virkemidlerne. Leg med mulighederne og giv jer selv lov til at lave fejl!
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- Anvendelse af principper og arbejdsmetoder i forbindelse med en medieproduktions 3 faser:
1) præproduktion: idégenerering og udarbejdelse af storyboard
2) produktion: optagelse med egne telefoner
3) postproduktion: redigering i Final Cut Pro
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
03 - Dokumentar
Forløbet har fokus på dokumentargenren, forholdet mellem fakta og fiktion, og hybrider.
Teori:
- Uddrag fra "Dox - Forløb i Medier" (Granild og Wolfhagen, 2016) - side 14-26 + 32-44 + 53-55 + 84-89
- Lærerproducerede OneNote-sider om dramadok og dokudrama, samt det etiske aspekt i manipulation af virkeligheden på film
Film med fokus på dokumentar-undergenrer:
- 66 scener fra Amerika (Jørgen Leth, 1981)
- Vesterbro (Michael Noer, 2007)
- Sicko (Michael Moore, 2007)
- Oleg og Krigen (Simon Lereng Wilmont, 2017)
- Togulykken: Løftet til Line (afsnit 1, DR, Anders Bindesbøll og Nikolaj Venge, 2021)
- Sidney (TV2, Pipeline Production, 2023)
- Når Hjælpen Kommer (Nicklas Pettersson, 2025)
Film med fokus på hybrider og forholdet mellem fakta og fiktion:
- Night Mail (Watt & Wright, 1936) - Høj grad af iscenesættelse
- American vandal (Dan Perrault + Tony Yacenda, Netflix, 2017) - Hybrid i form af dramadok/mocumentary.
- Fargo (Coen brødrene, 1996) – Filmens første indstilling siger "based on a true story", hvilket peger på hybriden dokudrama. Instruktørerne lyver dog. Alt er fiktion.
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- Forskellen på fakta og fiktion, faktakontrakten og autenticitetsmarkører.
- Følgende 4 undergenrer af dokumentarfilm; den observerende, den autoritative, den deltagende, og den poetiske
- Kritisk stillingtagen til forholdet mellem virkeligheden og den medierede fremstilling af virkeligheden. Nøgleord er iscenesættelse og kreativ bearbejdning.
- Nyere tendenser indenfor dokumentarfilm i form af hybriderne dramadok/mocumentory og dokudrama, hvor grænsen mellem fakta og fiktion udviskes.
- Perspektiveringer af forløbets eksempler til forskellige mediefaglige kontekster med anvendelse af Jakob Isaksens kontekstmodel.
Den 28. januar 2025 havde holdet besøg af dokumentarist, reklamefilmskaber og student fra MfG Nicklas Pettersson. Nicklas' foredrag omhandlede hans arbejde som selvstændig filmskaber og vejen fra MfG ind i branchen. Nicklas fortalte om sine arbejdsprocesser i både reklamefilm og dokumentarfilm, og eleverne fik indsigt i de mange kontekster, som Nicklas' film og arbejde indgår i, fx finansiering, distribution og etiske overvejelser.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
04 - Ota Solgryn reklame (praktisk produktion)
INDHOLD:
En praktisk produktion med reklamefilm for Ota Solgryn, der gennem indhold og udformning henvender sig til en konkret målgruppe defineret gennem persona. Reklamen skal bestå af en historie, der gennem dramaturgiske og filmæstetiske valg beviser en konkret præmis, som samtidigt overbeviser målgruppen om, at Ota Solgryn er værd at købe. Derudover skal der træffes valg om formidlingssituationen således, at reklamen når frem til målgruppen ved at blive vist på bestemte platforme og evt. på bestemte tidspunkter. Hver gruppe skal lave to reklamefilm - én til målgruppen repræsenteret ved personaen Emma og én til målgruppen repræsenteret ved personaen Oliver. Med to vidt forskellige personaer er det nødvendigt med to vidt forskellige reklamefilm og formidlingssituationer på trods af, at produktet, der reklameres for, er det samme.
Laswell's kommunikationsmodel fra "Kommunikation, målgrupper og sociale medier i mediefag" i "Det Nye Mediefag" (Medielærerforeningen, 2017) - side 67
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- At kunne anvende og redegøre for principper og arbejdsmetoder i forbindelse med en medieproduktions fire faser:
1) præproduktion
2) produktion
3) postproduktion
4) lancering og distribution
- At kunne redegøre for sammenhængen mellem produktionens indhold, stil, målgruppe og distribution.
- At kunne skabe en velfortalt historie vha. forskellige dramaturgiske greb.
- Analytisk refleksion over egen arbejdsproces og produkt.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
05 - Gyserfilm
INDHOLD:
Teori:
- Filmgenrer (Det Danske Filminstitut, 2006) - side 6-12
- Horrorfilm – af Henrik Rytter primært baseret på "I Lyst og Død" (Rikke Schubart, 1993) - 8 sider
- Oversigtsark med definition af gyserfilmen, samt dens 5 undergenrer. (Henrik Rytter)
- Vores DNA Elsker Gyserfilm (Niels Ebdrup, videnskab.dk, 2012) - 2 sider
- Derfor er Musikken til Gyserfilm så Skræmmende (Irene Berg Petersen, videnskab.dk, 2013) - 2,5 sider
- Lærerproducerede OneNote sider med fokus på forskellige kontekster for gyserfilm, såsom målgruppe, receptionsforhold og den filmhistoriske arv fra Tysk Ekspressionisme - 2 sider
- Interview med Rikke Schubart: http://nyhederne.tv2.dk/2014-03-18-forsker-du-l%C3%A6rer-fire-ting-af-gyserfilm
- Jakob Isak Nielsens kontekstmodel "Analytiske kontekster" fra Det Nye Mediefag (Medielærerforeningen, 2017) - side 67
- Dorte Granilds videopræsentation af kontekster i mediefag:
https://emu.dk/stx/mediefag/fra-fagkonsulenten/kontekster
Gyser kortfilm:
- Lille Lise (Kortfilm, Benjamin Holmsteen, 2005)
- Lovefield (Kortfilm, Mathieu Ratthe, 2008)
- Floor 9.5 (Kortfilm, Toby Meakins, 2018)
Filmcitater:
- Le Manoir du Diable (Georges Méliès, 1896)
- Das Cabinet des Dr Caligari (Rober Wiene, 1920)
- Anslaget fra "A Nightmare on Elm Street "(Wes Craven, 1984)
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- Genrebegrebet og genreanalyse af gyserfilm med afsæt i 5 genretræk-kategorier:
1) Fortælling (narration)
2) Tematik
3) Setting
4) Ikonografi
5) stil
- Gyserfilmens 5 undergenrer
- Jakob Isak Nielsens mediefaglige kontekstmodel
- Forskellige kontekster i forhold til gyserfilm, herunder den filmhistoriske arv fra Tysk Ekspressionisme, receptionsforhold og målgruppe.
- Kort diskussion af den indflydelse, som gyserfilms vold og ondskab potentielt kan have på seeren, bl.a. med indragelse af katarsisteori.
- Freuds psykoanalyse og dens anvendelse i analyse af gyserfilm
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
06. -Det moderne Medielandskab
Forløbets indhold:
1. Skiftet fra flow-tv til on-demand streaming - med særligt fokus på Netflix
2. Tværmedialitet
Teori:
- "Netflix har taget fjernbetjeningen fra os og givet den til en algoritme. Sådan fungerer den" (Frederik Kulager, 2019), ca. 4 sider: https://www.zetland.dk/historie/segJaBrM-aOZj67pz-42281
- Lærerproduceret tekst om tværmedialitet - 2,5 sider
- "Om Tværmedialitet ved Henrik Højer"
https://emu.dk/stx/mediefag/fra-fagkonsulenten/tvaermedialitet
- Uddrag fra radio- og fjernsynslovens §10, som udgør rammebetingelserne for Public Service i Danmark.
- "Seriedramaturgi" fra "Levende Billeder" (3. udgave, Mimi Olsen og Hans Oluf Schou, 2020) - side 65-67
- Lærerproduceret OneNote-side om kortformater og deres dramaturgi - 1 side
Film og serier med fokus på streaming og tværmedialitet:
- The End of the F***ing World (sæson 1, afsnit 1 og 2, Netflix, 2017)
- The Walking Dead sæson 1, afsnit 1, AMC, 2010-nu)
- Torn Apart (The Walking Dead webisodes, 2011)
- SKAM (Sæson 1, afsnit 1, NRK, 2015-2017) og SKAM-bloggen: http://skam.p3.no/
- SKAM-inspireret reklamefilm for DFDS: https://www.facebook.com/dfdsdk/videos/1352804801428036/
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
- Flow-tv vs. streaming
- Netflix's produktionsforhold og brug af algoritmer
- Tværmedialitet som mediestrategi med fokus på "The Walking Dead" og "SKAM". Nøglebegreber er storyworld. remediering, prodUSER, og diegetisk/ikke-diegtisk indhold.
- Public Service
- Teori om serie-dramaturgi: episodebuer, føljetonbuer, sæsonbuer, seriebuer
- Dramaturgi i kortformater såsom webisodes, der typisk fokuserer på "hooks" og stærke anslag fremfor afrundede fortællinger.
- Inddragelse af Jakob Isak Nielsens kontekstmodel, fx i forbindelse med "SKAM", hvor både målgruppe, brancheforhold, distributionskanal og platform, receptionsforhold, og kulturel sammenhæng kom i spil. Det blev fremhævet hvorledes de forskellige kontekster påvirker hinanden på kryds og tværs.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
07 - Eksamensfilm (praktisk produktion)
Eksamensproduktionen er en åben opgave, hvor eleverne frit kunne vælge, hvad deres produktion skulle bestå af.
Opgavebeskrivelsen stiller en række konkrete spørgsmål og valgfrie benspænd, som kunne inspirere og fordre kreativiteten.
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:
- Anvendelse af og redegørelse for principper og arbejdsmetoder i forbindelse med en medieproduktions følgende faser: 1) præproduktion 2) produktion 3) postproduktion 4) lancering og distribution
- Sammenhængen mellem produktionens indhold, form, målgruppe og distribution.
- Refleksion og kritisk stillingtagen til egen arbejdsproces og produkt.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65068166866",
"T": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65068166866",
"H": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65068166866"
}