Holdet 252g3gme/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Midtfyns Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Peter Toft
Hold 252g3gme/1 (2g3g me/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 01 - Filmiske virkemidler (teori + produktion)
Titel 2 02 - Dramaturgi (teori)
Titel 3 03 - Gyserfilm (teori + produktion)
Titel 4 04 - Dokumentarfilm (teori)
Titel 5 05 - Reklamefilm for skolen (produktion)
Titel 6 06 - Det moderne Medielandskab (teori)
Titel 7 07 - Eksamensfilm (produktion)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 01 - Filmiske virkemidler (teori + produktion)

Forløbet består af introduktion til filmmediet med fokus på filmiske virkemidler - både teoretisk og praktisk.

TEORI:

Lærerproducerede OneNote-sider baseret på forskellige kilder om filmiske virkemidler - ca. 10 sider.

Videoessay om FEMO-princippet: http://www.16-9.dk/2016/05/femo/

Filmcitater til eksemplificering og analyse af filmiske virkemidler.

- The Godfather: Part II (Francis Ford Coppola, 1974)
- The Shining (Stanley Kubrick, 1980)
- Goodfellas (Martin Scorsese, 1990)
- Saving Private Ryan (Steven Spielberg, 1998)
- Kill Bill (Quentin Tarantino, 2003)
- Breaking Bad (2008-2013, Vince Gilligan)
- Mm.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:

- Frame, indstilling, scene

- De filmiske virkemidler, ca. 80 begreber i kategorierne billlede, kamerabevægelser, klipning, og lyd.

- Næranalyse med udgangspunkt i de 3 h'er:
1. Hvad er filmet? (indhold)
2. Hvordan er det filmet (filmiske virkemidler)
3. Hvorfor er det filmet på denne måde? (effekten af virkemidler og samspil mellem virkemidler og indhold)

- FEMO-princippet

- 180graders-reglen


PRAKTISK ARBEJDE:
En produktion blev afviklet i forlængelse af teorien. I grupper producerede eleverne film bestående af 3 scener med hver sine krav til virkemidler. Fokus ligger på det filmtekniske mere end det indholdsmæssige.  

1) En kontinuitetsklippet dialogscene med twoshot, over-the-shoulder shot-reverse-shot og til sidst dollyzoom i et nærbillede af den ene karakter. Lyden skal primært være synkron, men der skal tilføjes parafraserende lyd til dollyzoomet.

2) En scene, hvor en karakter trackes rundt på skolen. Subjektiv kameraføring skal bruges undervejs. Til sidst opdager karakteren noget chokerende, som formidles gennem chokzoom eller revolverklip. I redigeringsfasen skal asynkron lyd og/eller effektlyde tilføjes for at dramatisere.

3) En montage med et klart fokus, fx skoledag eller natur. Billedbeskæringerne skal varieres, og der skal være kamerabevægelser undervejs. I redigeringsfasen skal der tilføjes crossfades og velvalgt underlægningsmusik. Eleverne blev opfordret til at lege med forskellige kreative udtryk, fx split screen eller dobbelteksponering.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:

- At lære filmmediet at kende og at udforske de visuelle og lydmæssige muligheder, som mediet tilbyder.

- Anvendelse af principper og arbejdsmetoder i forbindelse med:
1) præproduktion: idégenerering og udarbejdelse af storyboard
2) produktion: optagelse med egne telefoner
3) postproduktion: redigering i Final Cut Pro
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 02 - Dramaturgi (teori)

TEORI:

- Lærerproducerede OneNote-sider baseret på forskellige kilder om dramaturgi - ca. 3 sider.

Film til analyse af dramaturgi:

- Paperman (Disney og John Kahrs, 2012)
- Sevilla (Bram Schouw, 2012)


I forlængelse af teorien lavede eleverne en dramaturgisk opgave, hvor de med planche og post-it-sedler skulle skabe en historie med udgangspunkt i følgende scenarie: Hovedkarakteren, en gymnasiedreng, er forelsket i en pige fra klassen. Hans mål er, at komme på date med hende.

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:

- Præmis
- Narrativt begær
- Fremdrift og fremdriftsselementer - forhindringer og komplikationer af indre og ydre karakter, vendepunkter, varsel, set-up/pay-off, tidsfrist.
- Kausalitet/årsagssammenhæng
- Fordeling af viden - suspense og surprise
- Fortælletyper - personal og alvidende
- Orkestrering - forskellige karaktertyper og aktantmodellen
- Indlevelse og positiv/negativ identifikation med karaktererne
- Berettermodellen
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 03 - Gyserfilm (teori + produktion)

TEORI:

- Lærerproduceret tekst om gysergenren, dens historie og Freudiansk analyse - med inspiration fra bl.a. "I Lyst og Død" (Rikke Schubart, 1993) og Filmgenrer (Det Danske Filminstitut, 2006)  - 3 sider

- Lærerproduceret tekst med fokus på gyserfilmens mediebrug og receptionsforhold - 2 sider

- Lærerproducerede oversigtsark med definition af gyserfilmen, samt dens 5 undergenrer.

- Vores DNA Elsker Gyserfilm (Niels Ebdrup, videnskab.dk, 2012) - 2 sider

- Derfor er Musikken til Gyserfilm så Skræmmende (Irene Berg Petersen, videnskab.dk, 2013) - 2,5 sider

- Interview med Rikke Schubart: http://nyhederne.tv2.dk/2014-03-18-forsker-du-l%C3%A6rer-fire-ting-af-gyserfilm

- Jakob Isak Nielsens kontekstmodel "Analytiske kontekster" fra Det Nye Mediefag (Medielærerforeningen, 2017) - side 67

- Dorte Granilds videopræsentation af kontekster i mediefag:
https://emu.dk/stx/mediefag/fra-fagkonsulenten/kontekster

Gyser kortfilm:

- Lille Lise (Kortfilm, Benjamin Holmsteen, 2005)
- Lovefield (Kortfilm, Mathieu Ratthe, 2008)
- Floor 9.5 (Kortfilm, Toby Meakins, 2018)

Filmcitater:

- Le Manoir du Diable (Georges Méliès, 1896)
- Das Cabinet des Dr Caligari (Rober Wiene, 1920)
- Anslaget fra "A Nightmare on Elm Street "(Wes Craven, 1984)


PRAKTISK ARBEJDE:
Produktion af gyserfilm med længde på ca. 2 minutter.


SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:

- Genreanalyse af gyserfilm med afsæt i DFIs 5 genretræk-kategorier:

1) Fortælling (narration)
2) Tematik
3) Setting
4) Ikonografi
5) stil

- Gyserfilmens 5 undergenrer

- Jakob Isak Nielsens mediefaglige kontekstmodel, samt forskellige kontekster i forhold til gyserfilm, herunder den filmhistoriske arv fra Tysk Ekspressionisme, receptionsforhold og målgruppe.

- Kort diskussion af den indflydelse, som gyserfilms vold og ondskab potentielt kan have på seeren, bl.a. med indragelse af katarsisteori.

- Freuds psykoanalyse og dens anvendelse i analyse af gyserfilm
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 04 - Dokumentarfilm (teori)

Forløbet har fokus på dokumentargenren, forholdet mellem fakta og fiktion, og hybrider.

TEORI:

- Uddrag fra "Dox - Forløb i Medier" (Granild og Wolfhagen, 2016) - side 14-26 + 32-44 + 53-55 + 84-89

- Lærerproduceret tekst om dramadok og dokudrama, samt det etiske aspekt i manipulation af virkeligheden på film - 1,5 sider

Uddrag af film med primært fokus på dokumentar-undergenrer:

- 66 scener fra Amerika (Jørgen Leth, 1981)
- Vesterbro (Michael Noer, 2007)
- Sicko (Michael Moore, 2007)
- Togulykken: Løftet til Line (afsnit 1, DR, Anders Bindesbøll og Nikolaj Venge, 2021)
- Sidney (TV2, Pipeline Production, 2023)

Uddrag af film med primært fokus på hybrider og forholdet mellem fakta og fiktion,:

- Night Mail (Watt & Wright, 1936) - Høj grad af iscenesættelse
- American vandal (Dan Perrault + Tony Yacenda, Netflix, 2017) - Hybrid i form af dramadok/mocumentary.
- Fargo (Coen brødrene, 1996) – Filmens første indstilling siger "based on a true story", hvilket peger på hybriden dokudrama. Instruktørerne lyver dog. Alt er fiktion.
- Mike Judge Presents: Tales from the Tour Bus (Mike Judge, Cinemax, 2017) - anima-doks


SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:

- Forskellen på fakta og fiktion, faktakontrakten og autenticitetsmarkører.

- Følgende 4 dokumentar-undergenrer: den observerende, den autoritative, den deltagende, og den poetiske

- Kritisk stillingtagen til forholdet mellem virkeligheden og den medierede fremstilling af virkeligheden. Nøgleord er iscenesættelse og kreativ bearbejdning.

- Nyere tendenser indenfor dokumentarfilm i form af hybriderne dramadok/mocumentory og dokudrama, hvor grænsen mellem fakta og fiktion udviskes.

- Perspektiveringer af forløbets eksempler til forskellige mediefaglige kontekster med anvendelse af Jakob Isaksens kontekstmodel.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 05 - Reklamefilm for skolen (produktion)

Produktion af korte reklamefilm for MfG, der skal få kommende elever til at vælge netop vores skole. Distribution skal ske via skolens SoMe-profiler på Instagram, TikTok og FaceBook. Der filmes derfor vertikalt. Tanken er, at de bedste film rent faktisk skal bruges.

Reklamefilmene skulle målrettes følgende målgrupper:

- Kommende elever (8./9. klasse)
- Forældrene til kommende elever  

Distribution på de sociale medier kræver et stærkt anslag. Derfor lå en stor del af produktionens fokus på spørgsmålet: Hvordan får vi hurtigt sat en krog i seeren?
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 06 - Det moderne Medielandskab (teori)

Forløbets indhold:
1. Skiftet fra flow-tv til on-demand streaming - med særligt fokus på Netflix
2. Tværmedialitet

TEORI:

- "Netflix har taget fjernbetjeningen fra os og givet den til en algoritme. Sådan fungerer den" (Frederik Kulager, 2019), ca. 4 sider: https://www.zetland.dk/historie/segJaBrM-aOZj67pz-42281

- Lærerproduceret tekst om tværmedialitet - 2,5 sider

- "Om Tværmedialitet ved Henrik Højer"
https://emu.dk/stx/mediefag/fra-fagkonsulenten/tvaermedialitet

- Uddrag fra radio- og fjernsynslovens §10, som udgør rammebetingelserne for Public Service i Danmark.

- "Seriedramaturgi" fra "Levende Billeder" (3. udgave, Mimi Olsen og Hans Oluf Schou, 2020) - side 65-67

- Lærerproduceret OneNote-side om kortformater og deres dramaturgi - 1 side

Film og serier med fokus på streaming og tværmedialitet:

- The End of the F***ing World (sæson 1, afsnit 1 og 2, Netflix, 2017)
- The Walking Dead sæson 1, afsnit 1, AMC, 2010-2022)
- Torn Apart (The Walking Dead webisodes, 2011)
- The Walking Dead: Dead City (anslaget fra sæson 1, afsnit 1, 2023)
- SKAM (Sæson 1, afsnit 1, NRK, 2015-2017) og SKAM-bloggen: http://skam.p3.no/
- SKAM-inspireret reklamefilm for DFDS: https://www.facebook.com/dfdsdk/videos/1352804801428036/


SÆRLIGE FOKUSPUNKTER

- Flow-tv vs. streaming

- Netflix's produktionsforhold og brug af algoritmer

- Tværmedialitet som mediestrategi med fokus på "The Walking Dead" og "SKAM". Nøglebegreber er storyworld, remediering, prodUSER, og diegetisk/ikke-diegtisk indhold.

- Public Service

- Teori om serie-dramaturgi: episodebuer, føljetonbuer, sæsonbuer, seriebuer

- Dramaturgi i kortformater såsom webisodes, der typisk fokuserer på "hooks" og stærke anslag fremfor afrundede fortællinger.

- Inddragelse af Jakob Isak Nielsens kontekstmodel, fx i forbindelse med "SKAM", hvor både målgruppe, brancheforhold, distributionskanal og platform, receptionsforhold, og kulturel sammenhæng kom i spil. Det blev fremhævet hvorledes de forskellige kontekster påvirker hinanden på kryds og tværs.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5,79 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 07 - Eksamensfilm (produktion)

En åben opgave, hvor eleverne frit kunne vælge, hvad deres produktion skulle bestå af. Opgavebeskrivelsen stiller en række konkrete spørgsmål og foreslår valgfrie benspænd, som kunne inspirere og fordre kreativiteten.

- Masterclass med Jonas Risvig: https://cutmagazine.dk/jonas-risvig-en-overskrift/

Udover det praktiske arbejde med eksamensfilm blev der løbende øvet næranalyse af citater fra forskellige produktioner, fx:

- Spiderman (2002)
- Shaun of the Dead (2004)
- No Country for Old Men (2007)
- Bates Motel (2013-2017)
- Beef (Netflix, 2023)


SÆRLIGE FOKUSPUNKTER:

- Anvendelse af og redegørelse for principper og arbejdsmetoder i forbindelse med en medieproduktions følgende faser: 1) præproduktion 2) produktion 3) postproduktion 4) lancering og distribution

- Sammenhængen mellem produktionens indhold, form, målgruppe og distribution.

- Refleksion og kritisk stillingtagen til egen arbejdsproces og produkt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer