Holdet 1mxy sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Midtfyns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Mads Tobias Rueløkke Bundsgaard
Hold 2025 sa/mxy (1mxy sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Arbejde
Titel 2 Dansk politik
Titel 3 Samfund og individ
Titel 4 Økonomi og velfærdsmodeller

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Arbejde

Grundforløb: Arbejde


Formål: Formålet med forløbet er, at eleverne skal kunne undersøge emnet arbejde ud fra en sociologisk, økonomisk og politisk vinkel. Det betyder, at de skal kunne bruge begreber som forskellige socialiseringer, livsformer, arbejdsløshed, flexicurity og arbejdsmarkedspolitik m.fl. til at besvare og diskutere forskellige samfundsfaglige spørgsmål relateret til arbejde. Herudover skal eleverne skal have en forståelse for, hvilke emner og spørgsmål der ligger inden for de forskellige samfundsfaglige discipliner. Endvidere er det formålet med grundforløbet, at eleverne bliver bekendt med, hvad samfundsfag indebærer – både hvad angår indhold, metoder, materialer og arbejdsformer.


Kernestof:
- Socialisering og identitetsdannelse
- Kulturelle og sociale forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper
- Kvalitativ metode


Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog


Kernebegreber

Socialisering (primærsocialisering især)
Normer
Social kontrol
Social arv og social mobilitet
Livsformer

Primær sektor, sekundær sektor, tertiær sektor
Arbejdsløshedstyper
Stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi
Den danske model

Politiske ideologier
- Socialisme
- Liberalisme
        - Socialliberalisme


Materialer:
- Brøndum, P. & T. B. Hansen. (2012). Luk samfundet op! (1. Udgave)

Metode: s. 23
Socialisering og normer: s. 39-45
Livsformer: s. 87-89
Levevilkår og social arv: s. 94-99

Arbejdsmarkedspolitik og den danske model: s. 180-181

https://www.dr.dk/ligetil/maend-og-kvinder-har-forskellige-job

Politiske ideologier: s. 127-136

Arbejdsmarked og økonomi:

https://www.avisen.dk/urimeligt-at-man-skal-undskylde-for-at-vaere-arbejd_369505.aspx

DR-dokumentar "En vej to verdener" afsnit 2.

Hvad er 'den danske model'? Video.

https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/instruktionsvideoer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik

Formål med forløbet er, at eleverne opnår forståelse 1) for de tre store politiske ideologier, forgreningerne og partier, 2) partiadfærd med fokus på Molins og Eastons model, 3)lovgivningsprocessen og regeringsdannelse med negativ parlamentarisme, 4) magtformer og 5) vælgeradfærd især kernevælger og marginalvælgerteori. Der var også et enkelt modul om kommunal- og regionsvalget + et halvt modul med opfølgning på kommunal- og regionsvalget.


Kernebegreber, som der er undervist i:

Kernevælger
Marginalvælger
Offensiv strategi (gå efter nye marginalvælgere)
Defensiv strategi (holde fast i nuværende kernevælgere)
Afspejlingsteorien.
Flerpartisystem

Valgretsalder og valgbarhed
Opstillingsmøde, urafstemning og udpegning
Valgforbund
Listestemmer og personlige stemmer.
Den d¨Hondtske metode

Danske folketingspartier før valget
A - Socialdemokratiet
C - Det Konservative Folkeparti
V - Venstre
F - Socialistisk Folkeparti
Ø - Enhedslisten
O - Dansk Folkeparti
B - De Radikale
I - Liberal Alliance
M - Moderaterne
D- Danmarksdemokraterne

Direkte magt
Indirekte magt
Bevidsthedskontrollerende magt
Diskursiv magt
Institutionel magt

Den lovgivende (folketinget)
Den udøvende (regeringen)
Den dømmende (domstolene)

Eastons model.
Downs model
Molins model

Lovgivningsprocessen - de fire faser.
- Initiativfasen
- Lovforberedelsesfasen
- Beslutningsfasen (1., 2. og 3. behandling)
- Implementeringsfasen

Negativ parlamentarisme
Positiv parlamentarisme

EU's magt over Danmark
Forordninger og direktiver
EU-retten.
De fire(tre) forbehold - Danmark 4(3) forbehold over for EU.
- Forsvarsforbeholdet blev afskaffet i 2022.
Arbejdsopgaverne for staten, regionerne og kommuner.

En ideologi
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme

Socialiberalisme
Socialkonservatisme
Socialdemokratisme
Neoliberalisme
Og populisme

Venstre-højre-akserne
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Blå blok og rød blok
SVM-regeringen i midten.



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Materialer:
- Luk samfundet op!, Brøndum og Banke Hansen, Columbus, 2.udgaven. s. 112-114, 104-109, 109-112, 114-119, 119-123, 123-126, 127-134, 132-136 og 136-138.
-Byrådet, Sørensen og Broholm, Columbus, 2021. s. 6-13. [om det kommunale valgsystem]

- Meningsmålinger. Meningsmålinger over de politiske partier i folketinget på dr.dk. https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger [brugt flere gange i løbet af forløbet]
- Kandidattesten. Kommunalvalget og regionsvalget. dr.dk. https://www.dr.dk/nyheder/politik/kandidattest
- Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn kommmune. fmk.dk. 21.10.2025. https://www.fmk.dk/politik/kommunalbestyrelsen/kommunalbestyrelsens-medlemmer/
- Danskernes ønsker klimaindsats med fokus på helhed. Ukendt forfatter. Region Midtjylland. 30.06.2021. [set 08.11.2021]. Link: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyheder/nyheder-2021/juni-21/danskerne-onsker-klimaindsats-med-fokus-pa-helheden/
- Videopræsentation Eastons model. Bruger: Lasse Wikmann. youtube.com. 20.08.2014. https://www.youtube.com/watch?v=mXk6tWsJt5I
- Venstre vil fjerne afgiften på chokolade. Ritzau. tv2.dk.12.08.2025.
- Ny aftale giver 6,8 milliarder til offentligt ansatte. August Olaf Jersild. dr.dk. 03.12.2023.
- Al den aktuelle empiri især om partipolitik skulle de selv finde løbende via CO-Pilot.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Samfund og individ

Formål med forløbet er, at eleverne opnår forståelse de tre store teoretikere i det senmoderne samfund: Giddens, Ziehe og Beck. Hovedfokuset har været på identitsdannelse og det at være ung i det senmoderne samfund. Eleverne har også skulle forholde sig til, om de er en del af generation mistrivsel eller ej?
Der har også været fokuseret på rettigheder og pligter med særlig vægt på integration og køn.
Der har også været ét modul udelukkende om folketingsvalget pga. dets afvikling.

Kernebegreber, som der er undervist i:

Aftraditionalisering
Individualisering
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Ekspertsystemer og eksperter
Ansigtsløse relationer
Refleksivitet

Kulturel frisættelse
Formbarhed
Subjektivisering
Søger ontologisering
Potensering

Risikosamfundet
Valgbiografi
Institutionaliseret individualisering

Rettigheder:
Civile rettigheder
Politiske rettigheder
Sociale rettigheder
Pligter:
Undervisningspligt
(værnepligt)
(skattepligt)

Medborgerskab
Den sociale og politiske deltagelse
Identitet og tilhørsforhold
Borgerinddragelse
Samfundssind


Smalt eller bredt poltikbegreb.
Politik som arena eller som proces.
Eastons politikbegreb.
Marxismens politikbegreb.
Feminismens politikbegreb.
Feminismens først bølge : politiske og formelle rettigheder.
Feminismens anden bølge: kvindebevægelsen (rødstrømperne), uformelle normer
Dobbeltarbejde, søsterskab.
Tredjebølgefeminisme: diskurser, biologisk determinisme, dekonstruere, queer og binær kønsopfattelse.  
Identitetspolitik

Dobbeltsocialisering - primær og sekundær socialisering på samme tid.
Jeg-kultur og Vi-kultur
Den rene identitet
Bindestregsidentitet
Den kreolske identitet
Integration
Assimilation
Segregation
Parallelsamfund
Udsatte boligområder [Ghettoer]
Patriarkalsk familiestruktur

Forskellen på at bruge kvalitativt materiale [interview og fokusgruppe] og kvantiativt materiale [statistikker og målinger].


Faglige mål:
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle





Materialer:
- Luk samfundet op! Peter Brøndum og Thor Banke Hansen. 2. udgaven. S. 62-71, 74-78 og 78-81.
- Fri eller fortabt. Oliver Boserup Skov, Victor Bjørnsturp og Tobias Matthiesen. Afsnittet om Medborgerskab - rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Indscannet + afsnittet om "Multikultur". Indscannet. 2019.
- Køn og ligestilling. Anna Storr Hansen, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup. 2019. 1.udgaven, 2.oplag. s. 77-85.

- De perfekte piger. Episode 1. DR-Dokumentar. Dr.dk. 2018.

- Figur 1. Omfang af selvoplevet stress blandt skoleelever i 6. og 9. klasse. Pres og stress - Krop, køn og digital adfærd - Hvordan mindsker vi presset på børn og unge? Rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden. 2020. https://bornsvilkar.dk/wp-content/uploads/2020/06/Pres-og-stress-Krop-k%C3%B8n-og-digital-adf%C3%A6rd.pdf

- Hvorfor er det så svært at være ung? Avilius-holdet. [Avilius er en NGO, som arbejder med unge og mistrivsel]. 09.01.2020.https://www.avilius.dk/blog/hvorfor-er-det-sa-svart-at-vare-ung

Vi skal ikke lære de unge, at de er 'Generation mistrivsel'
Laura Friis Wang og Louise Schou Drivsholm. Information. 25. februar 2025 Information.dk. https://www.information.dk/indland/2025/02/kommissionsformand-laere-unge-generation-mistrivsel

Flertalsbyggeren. dr.dk. https://www.dr.dk/feature/flertalsbygger

Argumenter for og imod værnepligt handler ikke om militær fornuft, men om følelser. Mikkel Vedby Rasmussen. Kommentar. Altinget.dk. 20.02.2023. https://www.altinget.dk/forsvar/artikel/argumenter-for-og-imod-vaernepligt-handler-ikke-om-militaer-fornuft-men-om-foelelser

Lars Løkke vil indføre seks måneders borgerpligt for alle unge i Danmark. Rikke Struck Westersø Lund. 23.01.2022. https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-01-13-lars-loekke-vil-indfoere-seks-maaneders-borgerpligt-for-alle-unge-i-danmark

Hvornår er man en ægte dansker? Video. P3 Essensen. youtube.com. 13.05.2019. https://www.youtube.com/watch?v=Y8YqXH314bg

Danskerne tror, integrationen går meget værre end i virkeligheden. Danmarks Videnscenter for integration. 28.10.2021
https://integration.drc.ngo/bliv-klogere/videnscenterforintegration-dk/danskerne-tror-integrationen-gar-meget-vaerre-end-i-virkeligheden/

Indvandrere i Danmark 2020. Danmarks Statistik. 2020
https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29447&sid=indv2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og velfærdsmodeller

Formål med forløbet er, at eleverne opnår forståelse for det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, den aktuelle status på dansk samfundsøkonomi og de finansielle og pengepolitiske redskaber til at styre en samfundsøkonomi. Derudover har eleverne arbejdet med de tre velfærdssstatsteorier og teorier om arbejdsmarkedspolitik (opkvalificerings- og stramningsstrategier).

Kernebegreber, som der er undervist i:

Den universelle velfærdsmodel
Den residuale velfærdsmodel
Den korporative velfærdsmodel.

Den universelle velfærdsmodels udfordringer:
-Forsøgerbyrden (flere ældre, færre babyer)
-Forventningspresset
-Den øgede individualisering.

-Maslows behovspyramide.
-Velfærdstrekanten.
-Markedsmekanismen.
-Signalsystemet.
-Forskellen på velstand og velfærd
De tre former for økonomi:
-Markedsøkonomi
-Blandingsøkonomi
-Planøkonomi

De økonomiske mål
-Økonomisk vækst
-Lav arbejdsløshed
-Lav inflation
-Betalingsbalance-ligevægt
-Bæredygtig økonomi
-Balance på statens budget

Det økonomiske kredsløb

Opgangskonjunktur
Højkonjunktur
Nedgangskonjunktur
Lavkonjunktur

Finanspolitik - ekspansiv eller kontraktiv
Pengepolitik - ekspansiv eller kontraktiv
Strukturpolitik - hovedsageligt arbejdsmarkedspolitik.
Opkvalificeringsstrategi eller stramningsstrategi



Faglige mål:
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå.
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

Materialer:
- Luk samfundet op!, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, 2. udgave, s. 187-197 (ikke tekstbokse s. 192+194 og 196), s. 155-165, 166-172, 172-175, 175-177, 177-181.

Derfor stiger fødevarepriserne. Nicholas Toft.Tv2 Øst. Tv2.dk. 15.09.2025.  Derfor stiger fødevarepriserne | TV2 ØST

Dansk økonomi rejser sig efter en sløj start på 2025: Her er overblikket i seks punkter. Dr.dk. 20.05.2025. Mathias Stigsgaard. https://www.dr.dk/nyheder/penge/dansk-oekonomi-rejser-sig-efter-en-sloej-start-paa-2025-her-er-overblikket-i-seks [dr.dk]

Mads Brandsen. Flere børn er fattige - det er alarmerende, siger lokalpolitiker. Tv2 Øst. Tv2.dk. 01.12.2024. Flere børn er fattige - det er alarmerende, siger lokalpolitiker | TV2 ØST

- Vismandspillet.dk. Brugt til at simulere "økonomiske værktøjer", fremskrive prognoser og finde tal på de økonomiske mål (minus bæredygtig økonomi). https://vismandsspillet.dk/game/DK_Stat.aspx

“Trods usikre tider er dansk økonomi i balance”. Dr.dk. 19. marts 2025.
https://www.dr.dk/nyheder/penge/trods-usikre-tider-er-dansk-oekonomi-i-balance [dr.dk]

“Nationalbanken: I værste fald kan inflationen ende på 4,5 procent i år”, Dr.dk. 26. marts 2026. https://www.dr.dk/nyheder/penge/nationalbanken-i-vaerste-fald-kan-inflationen-ende-paa-4-5-procent-i-aar [dr.dk]
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer