Holdet 2bm ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Midtfyns Gymnasium
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Majken Storm Jensen
Hold 2024 ke/bm (2bm ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Atomets opbygning, periodisk syst, ioner
Titel 2 Forløb 2: Salmiak en ionforbindelse
Titel 3 Forløb 3: Molekyler
Titel 4 Forløb 4: Syrer og baser
Titel 5 Forløb 5: Alkoholer
Titel 6 Forløb 6: Redoxkemi
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Atomets opbygning, periodisk syst, ioner

Materiale
Kend Kemien 1
- Stoffer og blandinger (kap 1): s. 14-15
- Atomer (kap 3): s. 40-59

Eksperimentelt
Iondannelse

Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne:
- Opskrive atomsymboler korrekt f.eks. kende forskel på CO og Co
- Forklare forskellen på et tal skrevet foran en kemisk formel og et tal skrevet inde i en kemisk forbindelse f.eks. 2 H2O
- Afstemme et reaktionsskema ud fra givne reaktanter og produkter
- Forklare forskellen på begreberne et grundstof og en kemisk forbindelse
- Forklare hvordan atomet er opbygget af protoner, neutroner og elektroner, og hvad ladningen er på hver af disse tre elementarpartikler
- Redegøre for sammenhængen mellem et grundstofs atomnummer (Z), antal protoner, antal neutroner (N) og massetallet (A)
- Forklare hvad isotoper er
- Kunne beregne et grundstofs atommasse ud fra kendskab til grundstoffets isotopsammensætning og isotopmasser
- Beskrive Niels Bohrs atommodel
- Opskrive elektrofordelingen i skallerne for de første 18 grundstoffer
- Udpege grupper, hovedgrupper og perioder samt metaller og ikke-metaller i det periodiske system
- Forklare hvad grundstoffer i samme hovedgruppe har til fælles og hvad grundstoffer i samme periode har til fælles
- Forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning
- Redegøre for iondannelse af simple ioner af atomer fra hovedgrupperne og vha. ædelgasreglen
- Kende formel og navne på følgende fleratom-ioner: Nitrat, sulfat, fosfat, carbonat, ammonium, hydroxid
- Forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Forløb 2: Salmiak en ionforbindelse

Materiale:
Kend kemien 1 s. 62-70
Vand s. 127-135
Mængdeberegning s. 86-97
s. 144-155

Forsøg:
Salmiak i super flyers
Fældningsreaktioner
Krystalvand i kobbersulfat

Eleverne skal kunne:
- sammensætte en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion
- forklare ionbindingen
- navngive ionforbindelser bestående af simple ioner såvel som fleratom-ioner
- forklare hvad krystalvand er og gøre rede for formler som f.eks. CuSO4*5H2O
- forklare hvorfor ionforbindelser har høje smeltepunkter
- forklare processen hvor en ionforbindelse opløses i vand
- redegøre for om en given ionforbindelse er let- eller tungtopløselig ud fra passende tabel
- forudsige om der ved sammenblanding af to opløsninger af letopløselige salte kommer bundfald
-opskrive et ionreaktionsskema for en fældningsreaktion
- Forklare hvad der menes med formelmasse.
- Forklare hvad "et mol" er.
- Beregne den molare masse for en kemisk forbindelse ud fra det periodiske system.
- Opskrive og bruge sammenhængen mellem størrelserne: masse, stofmængde og molarmasse og angive symbol og enheder for størrelserne.
- Forklare begreberne "ækvivalente mængder", "begrænsende mængde" og "overskud".
- forklare de tre størrelser: Stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration samt deres enheder.
- lave beregninger, hvor en af ovenstående størrelser skal beregnes, når de to andre en kendte.
- forklare hvordan man i praksis kan lave fx 500 mL 0,150 M opløsning af MgCl2 ud fra det rene stof.
- forklare hvordan man beregner de aktuelle stofmængdekoncentrationer af ionerne i en opløsning, hvor den formelle koncentration er kendt. Fx beregne koncentrationen af magnesium- og chloridioner i en 0,10 M opløsning af MgCl2.
- gøre rede for hvordan man udfører en fældningstitrering og lave de efterfølgende beregninger.
gøre rede for hvordan masseprocent og volumenprocent beregnes.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Molekyler

Materialer
Kend Kemien:
Kemiske bindinger s. 70-83
Stoffer og blandinger s. 16-25

Eksperimentelt
Jernvitriol

Fokuspunkter
Eleverne skal efter forløbet kunne:
-forklare hvad man forstår ved en elektronparbinding
-tegne elektronprikformler for molekyler
-navngive molekyler der er opbygget af to ikke-metaller
-forklare forskellen på enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger
-forklare forskellen på bindingstyper i molekyler og i ionforbindelser
-forklare begrebet elektronegativitet
-bruge tabel 4-7 s. 80 til at afgøre bindingstyper
-give eksempler på hvordan molekylets form kan have betydning for om molekylet er polært eller upolært
-forklare betydningen af et molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper for stoffets opløselighed i vand
-forklare forskellen på tilstandsformerne fast, væske og gas
-forklare hvilken betydning elektronegativitetsforskellen i en binding har for smelte- og kogepunkt
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Syrer og baser

Materialer
Kend kemien 1 s. 158-178

Eksperimentelt
Syreindholdet i vingummi (potentiometrisk)
Phosphorsyre indhold i hvid cola (kolorimetrisk)

Fokuspunkter
Eleverne skal være i stand til at:
-at definere en syre, en base og en syrebasereaktion
-forklare forskellen på syre og sur opløsning samt forskellen på base og basisk opløsning
-at forklare hvorfor en base skal indeholde et ledigt elektronpar
-at give eksempler på syrebasereaktioner og opskrive korrekt reaktionsskemaer for sådanne
-at give eksempler på korresponderende syrebasepar
-at forklare hvad en amfolyt er og give eksempler herpå
-at forklare forskellen på en stærk syre og en svag syre
-at opskrive vands autohydronolyse og fortælle om vands ionprodukt
-at forklare hvordan pH beregnes i opløsninger af stærk syre og stærk base
-at forklare hvad en titrering kan bruges til og give eksempler på udregninger i tilknytning til titreringer
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Alkoholer

Materialer:
Kend Kemien s. 105-119

Eksperimentelt:
Fremstilling af cider
-gæring
-destillation
-alkoholbestemmelse ved densitet

Fokuspunkter:
Eleverne skal kunne:
-Redegøre for alkaners opbygning og navngivning, herunder strukturisomeri
-Redegøre for carbonhydriders fysiske egenskaber f.eks. koge-/smeltepunkter og opløselighed i vand
-Redegøre for opbygning og navngivning af alkoholer
-Redegøre for alkoholers fysiske egenskaber
-Have kendskab til alkoholers inddeling i primære, sekundære og tertiære alkoholer
-Have kendskab til gæring og destillation
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6,9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Redoxkemi

Materialer
Kend Kemien 1 s. 180-195

Eksperimentelt arbejde
Ståluld

Fokuspunkter
Eleverne skal være i stand til at
-definere oxidation, reduktion og redoxreaktion
-forklare betydningen af og bruge spændingsrækken til at forudsige om reaktioner vil ske (for metaller i syre) samt at opskrive reaktionsskemaer for reaktioner, der vil ske.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3,95 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer