Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Midtfyns Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi C
|
|
Lærer(e)
|
Erik Holm Mortensen
|
|
Hold
|
2024 ke/h (2h ke, 2h ke øv)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1 - Atomer, periodesystem og ioner
LÆSESTOF i Aurum 1
I afsnit 1.1: side 9-12 (om grundstofsymboler og hydrogen)
Afsnit 1.2 side 17-19 (om kemiske forbindelser)
I afsnit 1.7: side 28-30 (om kemiske reaktioner)
I afsnit 1.8: side 32-33midt (om atomets opbygning)
I afsnit 1.9: side 39 (om alkalimetaller) og side 42-46midt (om periodisk system, halogener, ædelgasser og
metaller/ikke-metaller)
I afsnit 1.10: side 46midt-51 (om Bohrs atommodel og periodesystemet)
Afsnit 2.1: side 53-54
Afsnit 2.2 side 55-58
I Afsnit 2.4 side 66 (om tilstandsformer)
Afsnit 2.6 side 71
Afsnit 3.3 og 3.4
FORSØG
Iondannelse
Fældningsreaktioner (ikke eksamen)
FOKUSPUNKTER
Du skal kunne
- opskrive atomsymboler korrekt f.eks. kende forskel på CO og Co
- forklare hvordan atomet er opbygget af protoner, neutroner og elektroner, og hvad ladningen er på hver af disse tre elementarpartikler
- beskrive Niels Bohrs atommodel
- opskrive elektrofordelingen i skallerne for de første 18 grundstoffer
- udpege grupper, hovedgrupper og perioder samt metaller og ikke-metaller i det periodiske system
- forklare hvad grundstoffer i samme hovedgruppe har til fælles og hvad grundstoffer i samme periode har til fælles
- vise hvor ædelgasser, halogener og alkalimetaller er i periodesystemet
- forklare forskellen på et tal skrevet foran en kemisk formel og et tal skrevet inde i en kemisk forbindelse f.eks. 2 H2O
- forklare forskellen på begreberne et grundstof og en kemisk forbindelse
- afstemme et reaktionsskema ud fra opgivne reaktanter og produkter
- forklare hvad en forbrændingsreaktion er
- anvende ædelgasreglen for hovedgruppestoffer
- forklare dannelse af ioner
- angive korrekte tilstandsformer (s), (l), (g) og (aq)
- Udføre og efterbehandle et forsøg, hvor der dannes ioner
- opskrive formler for ioner og salte
- navngive salte
- redegøre for hvad der forstås ved let- og tungtopløselige salte
- redegøre for fældningsreaktioner inklusive reaktionsskemaer
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2 - Mængdeberegninger
MATERIALER
Aurum kapitel 4 (side 101-107, 109-120)
EKSPERIMENTELT
Natron
FOKUSPUNKTER
Du skal kunne
- Udføre simple mængdeberegninger med rene stoffer.
- Forklare hvad der menes med formelmasse.
- Forklare hvad "et mol" er.
- Beregne den molare masse for en kemisk forbindelse ud fra det periodiske system.
- Opskrive og bruge sammenhængen mellem størrelserne: masse, stofmængde og molarmasse og angive symbol og enheder for størrelserne
- Forklare begrebet ækvivalente mængde
- Lave mængdeberegninger på en kemisk reaktion
- Kende forskel på praktisk og teoretisk udbytte og kunne beregne udbytte i procent
- Regne på, hvor meget gasser fylder
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3 - Kemisk binding
MATERIALER
Aurum 1:
- kapitel 5 (side 123-139) (ikke afsnit 5.7)
- Afsnit 1.4 (om molekylers navne)
- Side 108 om krystalvand
EKSPERIMENTELT ARBEJDE
Jernvitriol
FOKUSPUNKTER
Du skal kunne
- gøre rede for molekylers opbygning og herunder forklare, hvad man forstår ved en elektronparbinding
- tegne elektronprikformler for molekyler
- navngive molekyler
- forklare forskellen på enkelt-, dobbelt- og trippelbindinger
- forklare forskellen på bindingerne i molekyler og i ionforbindelser
- forklare begrebet elektronegativitet
- give eksempler på hvordan molekylets form kan have betydning for om molekylet er polært eller upolært
- forklare hvordan et stofs opløselighed i vand afhænger af, om stoffet er en dipol eller ej
- forklare forskellen på tilstandsformerne fast, væske og gas
- forklare forskellen i smelte- og kogepunkt mellem polære molekyler og upolære molekyler
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4 - Alkoholer
MATERIALER
Aurum afsnit 6.1, 6.2, 6.3, 6.4, 6.6, 6.9, 6.10.
EKSPERIMENTER
Fremstilling af cider
-gæring
-destillation
-alkoholbestemmelse ved densitet
Tyggegummi og chokolade (indgår ikke ved eksamen)
Alkoholers opløselighed (indgår ikke ved eksamen)
FOKUSPUNKTER
Eleverne skal kunne:
-Redegøre for opbygning og navngivning af alkaner
-Redegøre for opbygning og navngivning af alkoholer
-Give eksempler på anvendelser af nogle alkoholer
-Redegøre for alkoholers blandbarhed med vand
-Fortælle om alkoholer som brændstof
-Redegøre for fremstilling af ethanol ved gæring og ud fra ethen
-Forklare hvad der sker ved en destillation
-Fremstille ethanol ved gæring og bestemme udbytteprocent og alkoholindhold
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8,9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5 - Syrer og baser
MATERIALER
Aurum 1: afsnit 3.1 og 3.2 (side 72-82)
Supplerende film: https://www.gymnasiekemi.com/c17.html
EKSPERIMENTELT
Salmiak
FOKUSPUNKTER
Du skal kunne
- definere en syre, en base og en syrebasereaktion
- forklare forskellen på en syre og en sur opløsning samt forskellen på en base og en basisk
opløsning
- give eksempler på syrebasereaktioner og opskrive korrekte reaktionsskemaer for sådanne
- forklare hvad en amfolyt er og give et eksempel
- forklare forskellen på en stærk syre og en svag syre
- forklare hvad en dihydron syre er og give et eksempel
- forklare hvad der forstås ved henholdsvis sure, basiske og neutrale opløsninger
- redegøre for, hvad der sker ved en neutralisation inklusive reaktionsskema
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4,95 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6 - Kemiske analyser
MATERIALER
Aurum kapitel 8 (dog ikke side 226-227)
EKSPERIMENTELT
Bestemmelse af saltindholdet i kiks
Eddike
FOKUSPUNKTER
Eleverne skal kunne
- gøre rede for hvordan masseprocent og volumenprocent beregnes.
- forklare de tre størrelser: Stofmængde, volumen og stofmængdekoncentration samt deres enheder.
- lave beregninger, hvor en af ovenstående størrelser skal beregnes, når de to andre en kendte
- forklare hvordan man beregner de aktuelle stofmængdekoncentrationer af ionerne i en opløsning, hvor den formelle koncentration er kendt. Fx beregne koncentrationen af magnesium- og chloridioner i en 0,10 M opløsning af MgCl2.
- gøre rede for hvordan man udfører en titrering og laver de efterfølgende beregninger, fx. hvordan indholdet af NaCl kan bestemmes i en madvare ved hjælp af titrering med sølvnitratopløsning.
- definition af pH
- lave beregninger med pH, [H3O+] og [OH-]
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7 - Metaller
MATERIALER
Aurum 1 afsnit 7.2, 7.3, 7.4
FAGLIGE MÅL
Eleverne skal
- have kendskab til nogle egenskaber af metaller
- kunne definere oxidation, reduktion og redoxreaktion
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71953170922",
"T": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71953170922",
"H": "/lectio/955/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71953170922"
}