Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2018/19 - 2020/21
Institution Høng Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jakob Lystrup Lolck, Karen Kirstine Bengtson
Hold 2018 HI/ac (1ac HI, 2ac HI, 3g HI)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A 3. Dansk demokrati og velfærd
Titel B 4. Europæisk middelalder og mødet med Islam
Titel C 5. Renæssance, reformation og hekseprocesser
Titel D 6. Enevælde, oplysning og revolutioner
Titel E 7. Industrialisering og arbejderbevægelsen
Titel F 8. Kolonisering, kulturmøder og afkoloniseringen
Titel G 9. Besættelsestiden og erindringshistorie
Titel H 10. Den Kolde Krig
Titel I 11. Danmarks internationale placering 1914-idag
Titel J Kronologiforløb og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A 3. Dansk demokrati og velfærd

Dansk demokrati og velfærd

Vi skal i dette forløb danne os overblik over Danmarks historie fra 1849 og frem med fokus på det danske demokrati og velfærdsstaten ud fra følgende problemstillinger:
-Hvordan opstår Danmark?
-Hvilke større udviklinger har landet gennemgået?
-Hvilke udfordringer står vores demokrati og velfærdsstat overfor?

Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale:
Adriansen, Inge m.fl.: Fokus 2. 1.udg. 4.oplag. Gyldendalske Boghandel 2009. s. 114-128.
Andersen, Lars m.fl.: Fokus 3. 1.udg. 4.oplag. Gyldendalske Boghandel 2009. s. 48-62

Kilder:
Møller, Poul: Velfærdsstaten sløver modstandskraften. 1956. Her i Fokus 3, s.66-67
Erichsen, Augusta: "Mit liv med Stauning". 1967, s.48-49.
Uddrag af debatten i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, marts-april 1849. Http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/uddrag-af-debatten-i-den-grundlovgivende-rigsforsamling-marts-april-1849/

Dokumentar:
Historien om de fattige del 1. DRK 2014
Blok på bistand. Afsnit 2. DR 2015.
Historien om Danmark. Afsnit 8. DR 2017

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B 4. Europæisk middelalder og mødet med Islam

Forløb delvist i samarbejde med dansk, da eleverne skal skrive danskhistorieopgave i slutningen af 1.g. Der har været et yderligere fokus på kildekritik og opgaveformalia, for at klargøre eleverne til DHO.

Problemformulering:
-Hvordan blev det middelalderlige Europa til?
-Hvordan var middelaldersamfundet bygget op, og hvordan fungerede det?
-Hvilken rolle spillede kirken og troen i en tid, hvor samfund og kirke var ét?

Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiefaglige teorier og metoder

Litteraturliste:
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime 2013. s. 69-122.
Højmiddelaldern, ca. 1050-1340. Kongemagt og retsudvikling og Kultur og dagligliv. http://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-ca-1050-1340/kongemagt-og-retsudvikling/ http://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-ca-1050-1340/kultur-og-dagligliv/

Kilder:
-Forestillingen om helvedet. Ernst Frandsen, Krøniker og sagn, 1928.
-Grundlæggelsesbrev for Vitskøl Kloster 1157 eller 1158. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundlaeggelsesbrev-for-vitskoel-kloster-1157-eller-1158/. Beskåret af undertegnede.

Film:
Miniforedrag - Feudalisme i Danmark. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-feudalisme-i-danmark/

DHO:
-Fortalen fra Jyske Lov. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jyske-lovs-fortale-1241/
-August. Falkejagt. Hertugen af Berrys "Tidebog", 1412-1426. webmuseum.phboxes.info.wm.
-Hungersnød i Rhinområdet. Knudsen, Sanne Stemann & Danielsen, Kim Beck: "Middelalderen" Systime 2011, s. 77-78
-Roskildekrøniken om hungersnød og Guds straf. Knudsen & Danielsen: "Middelalderen. Historie, religion, litteratur og kunst". Systime 2011.
-Folkeviser (danskfaglige): Elverskud, Harpens kraft, Hr. Ebbes døtre og Torbens datter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C 5. Renæssance, reformation og hekseprocesser

Dette forløb har fokus på renæssancen og reformationen. I forløbet kigges der nærmere på det nye menneskesyn i renæssancen, samt reformationsbølgen. Formålet er at undersøge udviklingen fra 1400-tallet, der første til et sammenbrud i kirkens autoritet. Herudover fokuserer forløbet på trolddom i perioden og hekseprocesser efter reformationen.

Problemstillinger:
Hvad er renæssancen og hvilken betydning fik renæssancen for Europas udvikling?
Hvad er reformationen og hvad var forudsætningerne for reformationen?
Hvad er trolddom ifølge befolkningen, kongen og kirken i perioden?
Hvorfor steg antallet af trolddomsprocesser efter reformationen?
Hvordan foregik hekseprocesserne i sidste halvdel af 1500-tallet?

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
Luther, Martin: ”Til den kristne adel af den tyske nation om reformation af kristenheden”, 1520.
Rafael: ”Skolen i Athen”, Stanza della Segantura, 1508-11.
Helgesen, Poul: citater fra ’Skibbykrønike’.

Varmark, Leif & Kløvedal, Ebbe Reich: ”Skipper Clements morgensang”, 1970

Palladius, Peder: ”Om troldkvinder” (uddrag), Visitatsbog fra 1541.
Ribesager:
Grønlund, David: ’Historisk Efterretning om de i Ribe Bye for Hexerie forfulgte og brændte Mennesker’, Viborg 1780, genudgivet i Ribe 1973. Tekster: ”Anna Lourup-sagen” (s. 49), ”Processen mod ‘kloge’ Johanne” (s. 81 og 98), ”Birthe Olufsdatter”, ”Bodil Harchisdatter”. Teksterne er moderniseret.
Klitgaard, C: ”Den store nordjydske Hekse-forfølgelse” i ’Fra Himmerland og Kjær Herred’. Aarbog udgivet af historisk Samfund for Aalborg Amt, 1915. Afsnit: ”Til heksemøde i Ålborg” (s. 97).

Materiale:
Bryld, Carl Johan: ”Verden før 1914”. Systime, 2008-2016. S. 123-155.
”Historien om Danmark: Reformation og Renæssance”, DR, 2017.
Kallestrup, Louise Nyholm & Jakobsen, Michael Nobel: ”Trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet”, danmarkshistorien.dk, d. 6. marts, 2017.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D 6. Enevælde, oplysning og revolutioner

Forløbet ’Enevælde, oplysningstiden og revolutionernes epoke’ beskæftiger sig med enevældens indførelse 1650 til revolutionsåret 1848. Eleverne beskæftiger sig med enevælden som statsstyre samt den enevældige ideologi i Danmark og i Europa. Herudover arbejder eleverne med oplysningsideerne og de såkaldte oplysningsfilosoffer i 1700-tallet (Montesquieu, Voltaire, Rousseau), hvor fokusset er på, hvilken politisk og samfundsmæssig udvikling indflydelse de havde i slutningen af 1700-tallet. Til sidst arbejder eleverne med den amerikanske uafhængighedskrig (1776) og den franske revolution (1789), og hele forløbet afsluttes med et kig på revolutionsåret 1848 i Europa med fokus på den danske revolution. Samt hvilke konsekvenser Europas revolutioner havde.

Problemstillinger:
- Hvordan kunne man begrunde, at fyrsten havde den totale magt?
- Hvilke ideologiske konflikter opstod der på baggrund af den enevældige magt?
- Hvilken indflydelse fik oplysningsfilosofierne på den politiske og samfundsmæssige udvikling i slutningen af 1700-tallet?
- Hvad var årsagerne til revolutionerne i 1700-tallet og 1800-tallet?
- Hvad var drivkræfterne bag revolutionerne, og hvilke konsekvenser fik de?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier.

Kilder:
Kongeloven, 1665 (Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til Danmarkshistorien, 2006, s. 116-117)
Menneskerettighedserklæringen, 26. august, 1789.
Maleri: Konflikten mellem kongemagten og parlamentet (udsnit fra et samtidigt maleri), (s. 191 i ”Verden før 1914”).
Kongeportrætter:
1. “Solkongen” af Hyacinthe Rigaud, 1701 & ”Frederik d. 5” af Carl Gustaf Pilo, 1750 (begge fra Statens Museum for Kunst).
2. ”Charles d. 1” af Anthonis van Dyck, 1633 &”Christian d. 5” af Abraham Wuchters, 1667/1668 (begge fra Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot).

Materiale:
Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914” s. 181-238 (57 sider). Systime, 2008-2013.
Artikel: Løgstrup, Birgit: ”Enevældens indførelse 1660-1661”, Danmarkshistorien.dk, 2014.
Afsnit 7 fra ”Historien om Danmark”, DR 2017:  https://www.dr.dk/undervisning/dansk/tv-serien-historien-om-danmark

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E 7. Industrialisering og arbejderbevægelsen

Forløbet ”Industrialiseringen og Slaget på Fælleden” er et forløb, der skal ende ud i en ekskursion til Arbejdermuseet, hvor eleverne skal deltage i en byvandring om industrialiseringen og Slaget på Fælleden samt en workshop, hvor eleverne skal deltage i et rollespil og kildearbejde om industrialiseringens København. I forløbet (og før besøget) arbejder eleverne med industrialiseringen i Storbritannien, USA og Danmark. Herudover arbejder de med urbaniseringen i Danmark, den danske arbejderbevægelse og København under industrialiseringen. Dernæst beskæftiger eleverne sig med Slaget på Fælleden, hvor fokusset er på identitetskort (arbejderen med flere) fra Arbejdermuseet samt fokus på nøgleordene: Byen (Nørrebro), fattigdom, arbejderbevægelsen, socialistisk ideologi, fagforeninger, fabrikker, faglært/ufaglært, Strejke/lockout, Solidaritet & politisk indflydelse. Til sidst foretager eleverne en større kildekritisk undersøgelse med fokus på at besvare problemstillingen: Hvordan fremstilles Slaget på Fælleden? I denne undersøgelse har eleverne yderligere reflekteret over metode og det funktionelle kildebegreb.

Ekskursionen til Arbejdermuseet blev afviklet i september 2020 pga. corona.

Problemstillinger:
- Hvad var forudsætningen for udviklingen af industrisamfundet i Danmark?
- Hvilken betydning havde industrialiseringen på byudviklingen i Danmark?
- Hvilken indflydelse fik arbejderbevægelserne på samfundet og samfundsudviklingen i Danmark?
- Hvilken rolle spillede Slaget på Fælleden?
- Hvordan fremstilles Slaget på Fælleden?

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem industrialiseringen
- politiske og sociale revolutioner, herunder industrialiseringen og demokratiets tidlige historie i Danmark
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder især socialismen som udtrykt af Louis Pio
- historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
Kilde fra større kildeundersøgelse: ”Fremstillinger af Slaget på Fælleden”:
Kilde 1: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872.
Kilde 2: Avisartikel fra bladet Socialisten fra 9. maj 1872.
Kilde 3: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872.
Kilde 4: Uddrag fra en intern politirapport fra 6. maj 1872 om begivenhederne den 5. maj 1872.
Kilde 5: Erindring om slaget på Fælleden fra W. Lund, nedskrevet omkring 1923-25.
Kilde 6: Erindring om slaget på Fælleden fra Henrik Cavling., nedskrevet ca. 1927.
Kilde 7: Uddrag fra historiebogen ”Til arbejdet! Liv eller død! Louis Pio og arbejderbevægelsen”, 1979.
Kilde 8: Uddrag fra historiebogen ”Historisk Metode”, 2007.

Materiale:
Hemmersam, Karl-Johann: ”industrialiseringen” i Fokus 2, s. 141-160. Gyldendal, 2007.
”Slaget på fælleden”, Skoletjenesten Arbejdermuseet, 2009. Tekst og redaktion: Kathrine Noes Sørensen & Linda Nørgaard Andersen (www.arbejdermuseet.dk).
”1800-tallet på Vrangen”, DR, 2014 (Fra 00:00-19:20): https://www.dr.dk/drtv/se/1800-tallet-paa-vrangen_-kulturkamp-kapitalisme-og-bordelromaner-1864_1880_70416
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F 8. Kolonisering, kulturmøder og afkoloniseringen

Dette forløb omhandler Europæisk kolonialisme, mødet med andre kulturer, imperialisme, kapløbet om Afrika og afkoloniseringen af Afrika. I forløbet beskæftiger eleverne sig først med Europæerne, der rejser ud fra 1400-tallet. Her fokuseres der på mødet med Sydamerika og Nordamerika. Herefter introduceres eleverne for 1800-tallets imperialisme med henblik på motiver og teorier bag samt konsekvenserne deraf. I forhold til imperialisme dykkes der ned i Afrika - kapløbet om Afrika, men også den oprindelige befolknings håndtering af imperialisterne samt samfundenes håndtering. Til sidst beskæftiger eleverne sig med oprør, selvstændighed og afkoloniseringsprocessen i Afrika, hvori globaliseringsprocesser inddrages. Forløbet er startet med, at eleverne selv har formuleret problemstillinger. Desuden har eleverne afsluttet forløbet ved at beskæftige sig med etnocentrisme og historieskrivning. Eleverne har i høj grad trænet kildekritik.


Problemstillinger:
1. Hvad var grundlaget for europæernes ekspansion og hvordan foregik koloniseringen i 1400-1600?
2. Hvad er imperialisme og hvilke teorier og motiver lægger bag imperialismen?
3. Hvilken påvirkning og konsekvenser havde koloniseringen og imperialismen på de oprindelige kulturer og deres befolkning?
4. Hvad var årsagerne til og motiverne bag kapløbet om Afrika i slutningen af 1800-tallet?
5. Hvordan foregik koloniseringen af Afrika og hvorledes håndterede den oprindelige befolkning koloniseringen og udviklingen?
6. Hvordan foregik afkoloniseringsprocessen i Afrika?

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
globalisering
historiefaglige teorier og metoder.
Ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Materiale:
Hamilton, Pernille Ipsen: ”Kolonisering”, kap 1, s. 9-22, Gyldendal, Fokus 2, 2007
Holten, Birgitte: ”Imperialisme”, kap. 7, s. 170-186. Gyldendal, Fokus 2, 2007.
Rasmussen, Finn & Tygesen, Peter: ”Afrika fortid og fremtid”, kap. 7. Columbus, 2016.
Grubb, Ulrik: ”Europa og de andre”, s. 86-88. Gyldendal, 2012.
Munk, Hilligsø Morten: Afrikas historie - mødet mellem sorte og hvide”. Systime, 2016. Afsnit: ”Vejen mod selvstændighed”.
Klip fra TV 2: DNA-forsker Eske Willerslev optaget i indianerstamme: https://tv.tv2.dk/video/YW5vZGVza2UxMDYwNDE1
Kjeldgaard Kristensen, Pernille: ”Danske forskere kan omskrive historien”, DR, 2020 (artikel)
Kongerækken Appendiks #7: Tropekolonierne. Politiken (ca. 38 minutter). Link: https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekkenappendiks/art7725570/Tropekolonierne
Rigsfællesskabets historie - Det vanskelige møde 1/6 DR (ca. 28 minutter). Link: https://www.youtube.com/watch?v=zuuomg5NO8s


Kilder:
Francisco de Vitoria: ”Om indianerne og krigens love”, folkeretslige skrifter udkommet i 1546.
John Smith: ”Sult i Jamestown”, 1609.
Wilfred Scaven Blunt: Storbritanniens imperialistiske skæbne (uddrag), 1900.
Jarlen af Cromer om protektoratet over Ægypten (uddrag), 1908.
Sir Charles Dilke om den britiske imperialisme (uddrag), 1869.
Erklæring fra Den amerikanske anti-imperialistiske Liga (uddrag), 1899.
Vladimir lljitch Lenin om imperialismen (uddrag), 1917.
Tegning: På Jagt i Afrika, 1890.
Tegning: Den hvide races overlegenhed. London News, 1884.
Maleri af Thomas Barker: ”Dronning Victoria”, 1860.
Uddrag af: UNDERSØGELSESKOMMISSIONENS RAPPORT, 1905 (forholdene i fristaten Congo)
Vilhelm M. Aubert, Stanleyville: ”Kolonimagtens budskab til congoleserne”, Congo 1905 om tvangsarbejde.
Lumumbas tale ved Congos selvstændighedsceremoni, 30. juni, 1960.
Sophie Petersen: ”Vore gamle danske kolonier” (uddrag), 1941.
Heino Døygaard: ”Danmarks fjerne kolonier i syd og nord” (uddrag), 2002.
”Dansk leksikon om afrikaneren”, 1893.
”Skolebog om negeren”, 1890.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G 9. Besættelsestiden og erindringshistorie

Formålet med forløbet er at give eleverne indsigt og forståelse for erindringshistorie, konsensusmyten samt argumenter for og imod modstandsbevægelsens rolle. Herudover beskæftiger eleverne sig med at kunne vurdere og perspektivere til historien som fiktion, samt forstå og vurdere filmediets fremstillinger af besættelsestiden (synkron og diakron vinkel). Eleverne foretager yderligere en erindringspolitisk analyse, hvor udgangspunktet er Frihedsmuseet/kampen om modstandsbevægelsens historie. ”Fortiden kan ikke forandres, men det kan historien”. Dette citat (eller paradoks) er udgangspunktet for forløbet! Der fokuseres ikke så meget på, hvad der skete under besættelsestiden, men nærmere, hvad vi vælger at huske og hvad vi vælger at glemme. Forløbet beskæftiger sig særligt med historie som fiktion, historiebrug. Herudover samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen med fokus på konsensusmyten og heltefortællingen. Desuden erindrings -historie, -fællesskab og -politik.

Problemstillinger:
1. Hvad er erindringshistorie?
2. Hvordan påvirker vores nutidsforståelse fortiden?
3. Hvordan anvendes besættelsestiden i populærhistorien?
4. Hvad, hvorfor og hvordan erindrer vi Besættelsestiden?
5. Hvilke argumenter er der for og imod modstandsbevægelsens rolle?

Kernestof:
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kilder:
- ”9. april” af Roni Ezra, Nordisk film, 2015
- ”Hvidstengruppen”, 2012 af Anne-Grethe Bjarup Riis.
- Beretning: K. Hougaard Andersens beretning om træfningen ved Hokkerup 9. april 1940, dateret 1940. Stevns, Arne (red.): 9. april skildret i breve fra danske soldater, (1940). (https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/k-hougaard-andersens-beretning-om-traefningen-ved-hokkerup-9-april-1940/)
- Lidegaard, Bo: Vi vil gerne høre hele historien, Politiken, 12. maj, 2013.
- Kjærsgaard, Pia: Genopfør Frihedsmuseet – fri os fra fortolkninger, kommentar i Berlingske, 7. maj, 2013.
- Mikkelsen, Morten: Modstandsfolk afviser udvidet frihedsmuseum, Kristeligt Dagblad, 7. maj, 2013.
- Mikkelsen, Morten: Frihedsmuseet skal rumme mere på samme plads, Kristeligt Dagblad, 11. juni, 2013.

Materiale:
- Iversen, Kristian & Nedergård Pedersen, Ulla: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, (s. 123-125) Columbus, 2017. Afsnittene: ”Historie som fiktion” (s. 123-125), ”Overblik: Besættelsestiden i Danmark 1940-1945” (s. 97-107) og ”Erindringspolitik” (s. 112-119).
- Olesen, Niels Wium: Besættelsen d. 9. april 1940, Danmarkshistorien.dk, 15. august, 2012. (https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/9-april-1940/?no_cache=1)
- Lohse, Gregers: Hvidstengruppen slår biografrekord, DR, 6. marts, 2012.
- Ørhstrøm, Daniel: Delte holdninger til film om Hvidstengruppen, Kristeligt Dagblad, 2. marts, 2012.
- Kastrup, Kim: Hvidstengruppen kan blive årets største film på DVD, Ekstra Bladet, 6. august, 2012.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H 10. Den Kolde Krig

I forløbets første del fokuseres der på, hvad der lå forud for den kolde krig: Ideologiernes epoke og afslutningen på 2. verdenskrig. Herudover beskæftiger eleverne sig med modsætningsforholdet mellem supermagterne under den kolde krig, og dermed hvad årsagerne var til dette modsætningsforhold. Desuden fokuseres der særligt på Danmark i den første del, hvor eleverne skal opnå et kendskab til ”livet” og tiden under den kolde krig i Danmark med fokus på frygten for en atomkrig og ungdomsoprøret. Desuden er der eksamenstræning i form af mundtlig formidling og udformning af problemstillinger.

Problemstillinger:

1. Hvad var årsagerne til den kolde krig? Og hvad var årsagerne til det voldsomme modsætningsforhold?
2. Hvilken virkning havde det/hvordan var at leve under truslen om en altødelæggende atomkrig?
3. Hvordan undgik man endnu en altødelæggende verdenskrig?
4. Hvad var årsagerne til at Danmark placerede sig i vestblokken?
5. Hvem vandt Den Kolde Krig?


Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige teorier og metoder.

Kilder:
Kilde:  ”Jerntæppetalen”/”Churchills tale i Fulton”. 5. marts, 1946 af Winston Churchill
Kilde: “Stalins svar til Jerntæppetalen”. 14. marts, 1946 af Josef Stalin (interview den russiske avis Pravda).
Kilde: ”Hvis krigen kommer” (uddrag). Januar, 1962 udsendt fra Statsministeriet.

Kildesamling: ”Ungdomsoprøret”, der består af:
A. ”Meningsmåling fra Gallup”. 30. juni, 1968 af Gallup.
B. ”Plakat fra De Studerendes Vietnam Aktion (DSVA)”, 1969 af DSVA.
C. ”Protestplakat af Røde Mor”, 1969 af Røde Mor.
D. ”Erindrings af Hans Skov Christensen, direktør i dansk industri”. Uddrag fra ”Fem for-tællinger fra ungdomsoprøret” i Kristelig Dagblad, 2008.
E. ”Atommarch ved Holbæk d. 21. oktober, 1960”. 1960 af ukendt fotograf.

Materiale:

Otto von Barner, Kai: ”Den Kolde Krig”. Ibog, Systime, 2012. Link: https://koldkrig.systime.dk/?id=263’ Afsnit: ”Ideologiernes rolle under den kolde krig” & ”Fronterne fryser fast”. "Ny krise i Berlin. DDR opfører Muren", "Afspænding", "Murens fald" og "Hvem vandt Den Kolde Krig?".

DR Dokumentar: ”Historien om Danmark - Kold Krig og Velfærd”, 2017.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I 11. Danmarks internationale placering 1914-idag

Forløbet har overordnet set fokuseret på perioden mellem 1914 og indtil i dag, med fokus på Danmarks udenrigspolitiske situation og position i verdenssamfundet igennem perioden.

Et fagligt mål for dette forløb har været at diskutere forskellige periodiseringsprincipper.

Derudover har målet for forløbet været at gennemgå kernestof der fokuserer på nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer, med særlig på Danmarks placering i disse.

Desuden har vi også været inde på hvordan perioden repræsenterer Danmarks placering i ideologiernes kamp i det 20. århundrede samt koblet denne placering ind i nutidens debat om globalisering og globaliseringsbølger.

Forløbet har også fokuseret på elevernes selvstændige evne til at formidle skriftligt og mundtligt at formulere og formidle problemstillinger ud fra både primært kildemateriale samt sekundær litteratur/fremstillinger.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Kronologiforløb og eksamensforberedelse

Forløbet har haft som fokus at indplacere de gennemgåede forløb igennem historieundervisningen i sammenhæng med hinanden.

Forløbet har haft fokus på at lave en "før, under og efter" oversigt over hver periode/forløb som er gennemgået i løbet af de tre år, og reflektere over centrale begivenheder, personer og begreber som kendetegner hver periode, og derudover hvilke konsekvenser og ændringer perioden medførte for senere perioder og hvilken betydning perioden har haft for elevernes egen nutid.

Udgangspunktet for kronologiforløbet har været følgende spørgsmål til hvert forløb/tema/emne:

- Hvad kendetegner "før" perioden af den periode/forløb vi arbejder med i dagens moduler?
- Hvordan påvirkede "før" perioden den efterfølgende periode/forløb?
- Hvilke centrale udviklinger skete der i den periode vi arbejder med? (Differentiering: Kulturelt, økonomisk, socialt, politisk)
- Hvad kendetegner "efter" perioden af den periode/forløb som vi fokuserer på idag?
- Hvad har vi i dag "arvet" fra perioden vi undersøger i dag?

Kronologiforløbet har derudover haft fokus på at træne eleverne i at formulere problemstillinger på forskellige taksonomiske niveauer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer