Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2019/20 - 2020/21
Institution Høng Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Julie Thygesen, Lisbet Geerthsen
Hold 2019 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte forløb
Titel A Introduktionsforløb
Titel B Dit, mit og vores Danmark - forløb om danskhed (S)
Titel C Forløb om kortfilm (M)
Titel D Kriminalromanen - værklæsning (L)
Titel E Taler, vol. 1. (S)
Titel F Rapforløb (S)
Titel G Optakt til HO (L)
Titel H Podcastforløb (M)
Titel I Reklamer og kampagner (M)
Titel J Den analyserende artikel (S)
Titel K Kulturmøder og postkolonialisme (L+M)
Titel L Den debatterende artikel (S)
Titel M Dokumentar (M)
Titel N Storby og provins (L+S)
Titel O PP4: Værk og virkelighed (L+M)
Titel P Tilladte hjælpemidler til prøverne
Titel Q Forløb16 Nyhedsformidling
Titel R Forløb 17 På rejse med store forfattere

Beskrivelse af de enkelte forløb (1 skema for hvert forløb)
Titel A Introduktionsforløb

Dette forløb er todelt. Omdrejningspunktet for første del af forløbet er portrætgenren. Eleverne skriver en portrætartikel af en klassekammerat. Derefter bevæger vi os hen i anden del af introduktionsforløbet, hvor fokus er på danskfagets genrer og metoder både sprogligt og litterært.

Eleverne stifter bekendtskab med danskfagets genrer - epik og lyrik. Herudover arbejder eleverne med fakta- og fiktionskoder. Igennem forløbet læser eleverne to noveller, et digt og en kortfilm.
Gennem læsning af disse stifter eleverne bekendtskab med danskfagets tekstanalytiske og stilistiske metoder.
Eleverne læser "for at opklare" og herigennem bliver de introduceret for analyseredskaber og begreber inden for episk og lyrisk analyse.

Forløbet indeholder også et fokus på skriftlighed, hvor kreative skriveøvelse er en del af forløbet.

Begreber, som eleverne præsenteres for:
- fakta- og fiktionskoder.
- Epik, og lyrik
- Fortællertype, synsvinkel, fremstillingsform og fortælleelement.
- Metafor og sammenligning.
- Miljøbeskrivelse: Socialt og fysisk.

Faglige mål
- Eleverne trænes i at udtrykke sig skriftligt.
- Eleverne trænes i at anvende grundbegreber inden for stilistik og tekstanalyse
- Eleverne analyserer, fortolker og perspektiverer fiktive og ikke-fiktive tekster.
- Eleverne demonstrerer viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- ”Fasaner” (1996) af Helle Helle.
- ”Fasan” (1962) af Klaus Rifbjerg.
- ”Præludium” (1838) af Steen Steensen Blicher
- ”Agerhøne” (1947) af Martin A. Hansen.
  ”Fugle” opslag fra Den store danske
- 'Fasaner' opslag fra Den store danske.
- ”Lovefield” kortfilm af Mathieu Ratthe 2008. Brugt i som et eksempel på betydningen af begrebet genre

Omfang (i sidetal): 30 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kære dansklærer 14-08-2019
Skriveøvelse 1 20-08-2019
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel B Dit, mit og vores Danmark - forløb om danskhed (S)

I dette forløb skal vi undersøge, hvordan Danmark og danskheden er blevet fremstillet gennem tiden. Vi starter i 1700-tallet med uddrag fra epistel 119 af Holberg, og vi slutter i nutiden.

Forløbets primære formål er at give eleverne et mere indgående kendskab til lyrikgenren og hertil udvide elevernes faglige begrebsapparat i forhold til at foretage analyser af lyriske tekster. Forløbet har primært et sprogligt perspektiv, men vi vil undervejs hente viden til at udfolde og styrke vores analyser fra litteraturhistorien - og derved synes forløbet også at have et (væsentligt mindre) litterært perspektiv.

Den faglige værktøjskasse:
- Billedsprog (metafor, sammenligning, besjæling, personifikation)
- Semantiske skemaer
- Rim
- Denotation & konnotation

Faglige mål
- Træning i at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Træning i at anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holder faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Træning i at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af dansk litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- Træning i at dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund


Materiale:
- Holberg, Ludvig (1748): "Epistel 119" - uddrag
- Oehlenschläger, Adam (1817): “Der er et yndigt land” - de fire første strofer
- Grundtvig, N.F.S. (1820): “Danmarks trøst”
- Andersen, H.C. (1850): “I Danmark er jeg født”
- Kjær, Hansen, Barbara m.fl. (2020, online version): Uddrag fra "Litteraturhistorien på langs og på tværs"  om Nationalromantikken i Danmark

Derudover har eleverne valgt en af følgende sange som analysegenstand:
- Natasja (2007): "Giv mig Danmark tilbage"
- Sivas (2014): "Viva"
- Suspekt (2014): "Danmark"
- Ulige Numre (2015): "Frit land"


Omfang (i sidetal): 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel C Forløb om kortfilm (M)

Dette forløb har til formål at introducere eleverne til kortfilmsgenren og dens kendetegn. Filmene, eleverne har arbejdet med, kredser alle på den ene eller anden måde om temaet "familie". Eleverne har analyseret og fortolket udvalgte kortfilm med særligt fokus op brugen af filmiske virkemidler, og de har vurderet filmene ud fra Richard Raskins syv parametre for en vellykket kortfilm.

Værklæsning : Da der er arbejdet dybdegående med en samling af kortfilm med det særlige tema "familie" for øje, anses dette for værklæsning, jf. vejledningen for Dansk HF 2019

Faglige begreber til kortfilmsanalyse:
Filmiske virkemidler: billedbeskæring, farver og farvesymbolik, fugle-, frø- og normalperspektiv, klipning, lyd og lys
Model til filmens dramaturgi: tre-akter-model

Forløbets faglige mål:
- At træne eleverne i medieanalyse- og fortolkning, herunder (introduktion til) basale filmiske virkemidler
- At træne eleverne i at analysere, fortolke og perspektivere (levende) fiktive tekster
- At træne eleverne i være bevidste om at udvælge relevant analyseværktøj
- At træne eleverne i at analysere og vurdere mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhæng
- At træne eleverne i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst på skrift
- At træne eleverne i at beherske skriftsprogets normer for korrekthed
- At træne eleverne i at anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed

Kernestof
David Silset (2015): "Giraf"
Andrea Steif (2016): "Mor"
Jannik Dahl Pedersen (2014): "Trekanter af lykke" (

Supplerende stof
https://indidansk.dk/kortfilm-2: Om kortfilmens genretræk/kendetegn
Richard Raskin: De syv parametre
Filmcentralens filmleksikon fra A-Z (om filmiske virkemidler og dramaturgi)

Omfang (i sidetal): 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel D Kriminalromanen - værklæsning (L)


Formålet med dette forløb har været at belyse, hvordan genrebegrebet er en vigtig del af læsningen af kriminalromaner. Eleverne har tilegnet sig viden om krimien som genre og dertilhørende karakteristika. Derudover har eleverne fået kendskab til, hvordan krimien har udviklet sig i gennem tiden (fra 1800-tallet og frem til i dag). Eleverne har i forløbet løbende fået genopfrisket begreber til litterær analyse (som fx personkarakteristik, tid/sted, miljø og handling; orden - kaos - orden)

Værklæsning
Eleverne har som en del af forløbet læst og arbejdet med en selvvalgt krimi. Eleverne har kunne vælge mellem at dokumentere værklæsningen og værkarbejdet ved at lave en krimipodcast eller en krimianmeldelse.

Faglige mål
- Træning i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- Træning i at anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- Træning i analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- Træning i at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund



Materiale:
- Jensen, Tina (2019): "Dansk i praksis", om krimigenrens udvikling 1800-tallet til nutiden og nordic noir + krimifortællingens struktur
- Martinez, Christian: "Forbrydelsens elementer: Hvorfor er vi så glade for kriminalromaner?", artikel fra Euroman, 9 april 2018
- Geist, Anton: "Den ligegyldige krimi”artikel fra Information.dk, 16. august 2007
- Elevernes selvvalgte krimi

Omfang (i sidetal): 250 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel E Taler, vol. 1. (S)



I dette forløb har vi arbejdet med taler. Formålet med forløbet er at få kendskab til de tre talegenrer - med særligt fokus på nytårstalen og dens kendetegn. Eleverne trænes i at lave en retorisk analyse af taler, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer, virkemidler og argumentation.


Begreber til den retoriske værktøjskasse
Det retoriske pentagram
De tre forskellige talegenrer (den informative, den politiske og lejlighedstalen)
Appelformerne (patos, logos & etos - herunder forventningsetos, situationsetos og lånt etos)
Sproglige figurer som virkemiddel (gentagelsesfigurer: anafor, epifor, epanastrofe, rytmiske figurer: tretrinsraket, assonans og allitteration, modsætningsfigur: antitesen, dramatisk figur: retorisk spørgsmål)
Argumentation (påstand - belæg - hjemmel - rygdækning - gendrivelse - styrkemarkør)


Faglige mål
- Træning i retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Træning i analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
- Træning i at analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- Træning i demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund


Materiale
Rangvid, Mads & Sørensen, Mimi (2018): "Perspektiver i dansk", om det retoriske pentagram (s. 29-30), om de tre talegenrer (s. 115-116)
Dronningens nytårstale 18/19 + indledningen og afslutningen af 14/15-talen
Helle Thorning Schmidts nytårstale, 1.  januar 2015 (indledningen og afslutningen)
Lars Løkke Rasmussens nytårstale, 1. januar 2016

Omfang (i sidetal): 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel F Rapforløb (S)


I dette forløb dykker vi ned i hiphoppens lyriske univers. Fokuspunkter har særligt været været rapgenrer, intertekstualitet og stilistiske virkemidler.

Forløbet skulle have bestået af både en receptiv del og en markant produktiv del, idet eleverne skulle have  produceret et rapudsagn, der skulle indspilles og laves en musikvideo til. Dette var tiltænkt som et led i en såkaldt "battle" mod en klasse fra Slagelse Gymnasium. Netop som vi skulle i gang med den produktive del lukkede Danmark ned grundet corona, hvorfor vi selvvalgt ikke havde mulighed for at være produktive.


Værklæsning
I forbindelse med forløbet har eleverne arbejdet med Artige Ardits album: "Fristelse fordærver" (2016). Eleverne har dokumenteret værklæsningen skriftligt.


Begreber til hiphopværktøjskassen
Rapudsagnets formål: battle, selvpromovering, følelses-/holdningstilkendegivelse, politisk rap, dagligdagsfilosoferen/poesi, episk fortælling, fest - farver og nydelse
Rapundergenre & stil gangsterrap, mainstream/poppet rap, undergrundsrap, skør/humoristisk rap
Autenticitet: "At holde den ægte", være tro over for hiphoppens kulturarv. Her undersøger man fx, hvordan skabes den via sprogbrugen, intertekstuelle referencer (brugen af intertekstualitet = en tradition i hiphoppen), udvise sin opposition til den borgelige kultur (at være undergrund), påklædning
Intertekstualitet: At referere til andre tekster eller at samle andres lydspor. Intern musisk = lydlige referencer indenfor hiphoppens verden. Intern sproglig = sproglige referencer indenfor hiphoppens verden. Ekstern musisk = lydlig reference til musik udenfor hiphoppens verden. Ekstern sproglig = sproglig reference til en tekst udenfor hiphoppens verden.
Sociolingvistik (en måde at vise sin identitet på): Undersøg, hvordan rapperens sprogbrug "afslører", hvor personen stammer fra geografisk, socialt og aldersmæssigt. Man kan afkode, hvilket tilhørsforhold rapperen har til en bestemt gruppe i samfundet ved at kigge på ordvalg og udtryk og ved måden, disse udtales på.
Sproglige virkemidler: rimtyper, rimstrukturer, flow, billedsprog, gentagelsesfigurer (anafor, epifor, tretrinsraket), slang og etnolekt, overdrivelse/underdrivelser, ordspil.

Faglige mål
- Træning i at arbejde med tekster gennem kreative arbejdsprocesser
- Træning i sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Træning i at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Træning i at beherske stilistiske grundbegreber
- Træning i at demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund


Materiale
Riisager, Magnus (2019): "RAP. Rim, rytme og reaktion", s. 37-47 om formålet med rapudsagn, s. 50-52 om rapundergenre og stil, s. 54-56 om iscenesættelsesstil, s. 59-60 om modpol
Artige Ardit: "Fristelse fordærver" (2016)
Kesi & Gilli: "Fissehul" (2010)
Sivas: "DAUDA" (2013)
Per Vers: "Black Power" (2005)
Specktors ft. Medina: "Lågsus" (2012)
U$O: "Udvalgt" (2018)
Pede B: "Superstar" (2008)
Thygesen, Jakob (2008): "Husker du... Da hiphop indtog hitlisterne", tv-afsnit

Omfang (i sidetal): 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel G Optakt til HO (L)


OBS, OBS, OBS - dette forløb er gennemført virtuelt under corona

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb er et tværfagligt dansk/historieforløb, og det fungerer som optakt til HO. Emnet for forløbet er: ”Familie, ægteskab og kønsroller i det traditionelle samfund, det moderne og senmoderne samfund”. Forløbets materiale er udvalgt og behandlet med det sigte, at det bidrager til at styrke det faglige samspil ml. dansk og historie.

I dansk er forløbet primært litteraturhistorisk, og der er særligt fokus  tekstlæsning i historisk sammenhæng og danskfagets identitet og metode. Eleverne fordyber sig litterært i emnet, og undersøger familien, ægteskabet og kønsrollerne i litteraturen og deres udvikling. En del af forløbet har også fokus på den enkelte elevs udtryksfærdigheder inden for skriftlighed. Her fungerer danskfaget som et redskabsfag. Eleverne bliver undervist i, hvorledes man skriver på de taksonomiske niveauer inden de skal skrive Historieopgaven. Her afleverer eleverne en miniopgave, som de har lavet både i historie og dansk.

Værklæsning: Som en del af forløbet at vi læst og fordybet os i Henrik Ibsen "Et Dukkehjem". Eleverne har gennem øvelser i undervisningen dokumenteret og perspektiveret værklæsningen.

Faglige mål :
- Træning i at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- Træning i at demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Træning i at demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- Træning i at anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed


Materiale
Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (1879)
Tove Ditlevsen: ”Ægteskab” (1955) & ”De evige tre” (1969)
Katrine Marie Guldager: ”Professor” (2005)
NRK: "SKAM", Uddrag fra sæson 1, episode 7+8 (2015) og sæson 2, episode 12 (2016)
DR: "Øgendahl & de store forfattere: Om Tove Ditlevsen", sæson 1, ep. 2 (2018),

Omfang (i sidetal): 150 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel H Podcastforløb (M)


OBS, OBS, OBS - dette forløb er gennemført virtuelt under corona

Dette forløb tager udgangspunkt i  "Guldhornene" af Third Ear. Forløbets omdrejningspunkt er podcasten som genre, og i arbejdet med podcast har vi trukket på analyseredskaber fra både det sproglige, litterære og mediefaglige område, om end forløbet uden tvivl primært placeres i mediesøjlen. Vi har særligt haft fokus på genre, koncept, komposition, personer, miljø og virkemidler,

Slutteligt har eleverne selv produceret egne podcast i grupper og fremlagt dem. Disse har taget udgangspunkt i folkevisen "Ebbe Skammelsøn". Folkevisens tematik er blevet aktualiseret ved en perspektivering til æresdrabet i Slagelse, hvor Ghazala-Khan blev skudt og dræbt af sin bror.


Faglige mål:
- Træning i at arbejde med tekster gennem kreative arbejdsprocesser
- Træning i produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge
- Træning i at navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltager reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
- Træning i medieanalyse og -fortolkning, sproglig analyse og retorisk analyse
- Træning i at demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- Træning i at udtrykke sig præcist, nuanceeret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- Træning i at analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier


Materiale:
- Third Ear (2009): "#001 Guldhornene"
- Oehlenschläger, Adam (1802): "Guldhornene"
- Ukendt forfatter (ukendt årstal): "Ebbe Skammelsøn"
- Klit, Lisa & Munch-Petersen, Laurits (2010): "De 7 drab - æresdrabet i Slagelse", dokumentar, TV2
- https://indidansk.dk/podcast (brugt som analyseredskab)

Omfang (i sidetal):  60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel I Reklamer og kampagner (M)

Forløbet reklamer og kampagner fokuserer på reklame- og kampagneanalyse. Eleverne introduceres for reklametyper - både trykte og film, samt kampagnetyper. Desuden foretager eleverne en reklameanalyse og en kampagneanalyse, hvor de anvender Laswells kommunikationsmodel. Desuden opnås der kendskab til Aidamodellen, Toulmins argumentationsmodel og Storytelling. Forløbet ender ud i en videofremlæggelse, hvor eleverne individuelt og i grupper fremlægger deres kampagneanalyse af en kampagne, der er valgt ud fra, hvilken fagpakke eleven har.

Faglige mål:
- eleverne træner at analysere og vurdere teksters kommunikative betydning.
- eleverne skal kunne demonstrere og forholde sig reflekteret til reklamegenren.
- eleverne træner kommunikationsanalyse, medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.
- eleverne træner analyse og vurdering af mediers brug.
- eleverne træner at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt.

Kernestof:
Reklame: Interflora: ”Fars dag”, 2011.

Kampagner (eleverne har arbejdet med forskellige kampagner):

Kræftens Bekæmpelse: ”Røgfri Fremtid”, 2017: Emma Thorup, Saleh, Kasper, Ceren, Nellie, Emma Due.
DR P3: ”Alt det lort vi deler”, 2019: Christoffer og Christoffer H og Jonas.
Red Barnet: ”#Etøjeblikfordigetungdomslivformig”, 2019: Hassan, Simon, Ninna.
Kræftens Bekæmpelse: ”Under overfladen - sluk solariet”, 2018: Marie, Laura Weise, Kamilla, Emilie, Cecilie.
Rådet for sikker trafik: ”Stop spritkørsel”, 2019: Celina, Emil
Coop, Samvirke: ”Sprøjtegift er hverdagskost”, 2017: Thomine, Laura Pedersen.

Andet materiale:
Reklamernes historie (DR): https://www.dr.dk/nyheder/viden/nysgerrig/reklamens-historie-i-danmark
”Reklamefilmsgenrer” (pdf)
”Reklametyper” (pdf)

Samlet omfang: 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel J Den analyserende artikel (S)

Obligatorisk skriftlighedsforløb!

Forløbet har fokus på skriftlighed. Der fokuseres særligt på undervisning og vejledning i den analyserende artikel.

Omfang (sidetal): 10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel K Kulturmøder og postkolonialisme (L+M)

Dette er et tematisk og litterært forløb, hvor temaet er Grønland og Danmark! Forløbet har fokus på kulturmøder i litteraturen. Begreber postkolonialisme anvendes og der er tale om en historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Eleverne trænes i lyrikanalyse med en postkolonialistisk fortolkning. Eleverne anvender begreberne: kulturmøde, kultursplittelse, hybrid. Desuden arbejdes der med forskellige fremstillinger af danskeren og grønlænderen i teksterne samt det indbyrdes forhold (os og dem). Forløbet indeholder også et værk, filmen ”Eksperimentet”, hvor eleverne foretager en filmanalyse med en postkolonial fortolkning. Forløbet skal ende ud i et innovativt projekt, hvor eleverne skal undervise talentelever fra Høng Folkeskole. Dette projekt blev aflyst pga. Corona. For at afslutte forløbet perspektiveres der til kulturmøder i litteraturen, der ikke omhandler Grønland.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- ”TUPILAK”, 2016 Af Josef Tarrak Petrussen.
- ”ESKIMOER” fra digtsamlingen Isblink, 1904 Af Ludvig Mylius-Erichsen.
- ”Eksperimentet”, 2010 af Louise Friedberg (Værk).
- Uddrag af ”Brun mands byrde”, 2013 af Hassan Preisler.
- ”DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR”, 2013 af Yahya Hassan.

Andet materiale:
Dokumentar: ”Kultursplittelse”, 2018, DR: https://www.dr.dk/drtv/se/de-unge-groenlaendere_-kultursplittelsen_51143

Omfang: 150 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel M Dokumentar (M)

I dette forløb arbejder eleverne med dokumentargenren, hvor de opnår et kendskab til dokumentaren og viden om genren. Fokusset i forløbet er desuden fakta- og fiktionskoder, hvor den dramatiserende dokumentar, der bevæger sig mellem fakta- og fiktionskoder er i fokus. En såkaldt hybridfilm. Herved reflekterer eleverne også over kreativ bearbejdning af virkeligheden. Forløbet afsluttes med en medieanalyse af ”En fremmed flytter ind” - dette er et værk.

Begreber:
- Kendskab til dokumentarens stilarter: Den dybdeborende/forklarende, den observerende, den deltagende, den performative, den poetiske, den refleksive og den dramatiserende.
- Autencitetsmarkører.
- Filmiske virkemidler.
- Fakta- og fiktionskoder.
- Hybridgenre.

Kernestof:
-”En fremmed flytter ind”, 2017 af Nicole N. Horanyi (Værk)
- https://litteraturportalen.gyldendal.dk/Indgange/Forloeb/Dokumentarfilm/Dokumentarfilmens_virkeligheder.aspx

Andet materiale:
- Klip fra: ”69 – Ungeren indefra”, 2015 af Nikolaj Viborg (DR Dokumentar).
- Uddrag af: ”Skyggen af en helt”, 2015 af Laurits Munch-Petersen (filmcentralen).

Omfang (sidetal): 100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel N Storby og provins (L+S)

Dette forløb er et litterært og sprogligt forløb. Formålet med forløbet er at introducerer eleverne for litteratur, der på den ene eller anden måde indeholder enten et storbymotiv eller provinsmotiv. Eleverne præsenteres for litteraturhistoriske perioder og strømninger, hvor dette har været aktuelt. Eleverne undervises i Det Moderne Gennembrud, Det folkelige gennembrud, ekspressionisme, 80’er modernisme og senmodernitet og minimalisme i 90’erne. Desuden trænes eleverne i tekstanalyse og litteraturhistoriske perspektiveringer. Forløbet er hovedsageligt tematisk og der arbejdes i høj grad med elevernes egen forståelse af storby og provins, samt elevernes møde og oplevelse med litteratur. Forløbet indeholder også kreativ skrivning og et væld af skriveøvelser. Eleverne afslutter forløbet ved at samle deres skriveøvelser til en tekstsamling, hvor eleverne så foretager en tematisk læsning og fortolkning af deres egne tekster.

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Bang, Herman: ”STUK” (uddrag), 1887.
Kristensen, Tom: ”Nat i Berlin”, 1921.
Nordstrøm: ”Berlin”, 2006 (lydfil)
Bønnelycke, Emil: ”Gaden”, 1917.
Mund de Carlo: ”Gaden”, 2016 (lydfil)
Strunge, Michael: ”Natmaskine”, 1981 (lydfil).
Turell, Dan: ”Gennem byen en sidste gang”, 1972 (lydfil).
Pontoppidan, Henrik: ”Nådsensbrød”, 1887.
Jensen, Johannes V.: ”Cecil” (uddrag), 1898.
Aakjær, Jeppe: ”Jens Vejmand”, 1905 (tekst og lydfil/Oh Land
Korsgaard, Thomas: "Hvis der skulle komme et menneske forbi" (uddrag), 2017.

Andet materiale:
”Storbymotivet i litteraturen” og ”Provinsmotivet i litteraturen” fra Jørgensen, Mikael Skou Hougaard: ”Dansk og historie - provins og storby og derimellem”. Systime, 2018.
DR Dokumentar: ”Øgendahl og de store forfattere: Herman Bang”, 2018.
DR Dokumentar: ”Øgendahl og de store forfattere: Henrik Pontoppidan”, 2018.

Omfang (sidetal): 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel O PP4: Værk og virkelighed (L+M)

Indhold Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof

Kernestof:
Værker der skal læses i fagpakkerne:
Lars Husum. Jeg er en hær. Forlaget Gyldendal, 2010 (politi/beredskab) 304 s.
Marie Gerhardt. Transfervindue. Politikens Forlag, 2017 (sundhed). 96 sider.
Marie Ulrich. Love Story. Forlaget Byen, 2021 (medie-fagpakken) 290 s.
Signe Maxen. Sort Galde. Forlaget Rosinante, 2017 (sundhed). 175s. Thomas Korsgaard. Hvis der skulle komme et menneske forbi. Forlaget Lindhardt og Ringhof, 2018 (socialrådgiver/pædagog). 314s.

Desuden oplægsholdere:
Jakob Duelund, pædagog og leder af børnehave fortæller om sit arbejde og mødet med børn og voksne (virtuelt).
Peter fra Midt- og Vestsjællands Politi fortæller om arbejdet i politiet.
Stine Ebsen, sygeplejerske på Slagelse akutmodtagelse fortæller om arbejdet som sygeplejerske.
Valdemar Stauning, radiojournalist på P2) fortæller om sit arbejde i mediebranchen

Produkt: Boganmeldelse af værk på ca. 2-3 sider.

Supplerende stof:
Analyse af roman med fokus på begreber i dansk.
De enkelte fagpakkers brainstorm og spørgsmål til oplægsholdere.
Find ’virkelighedens hovedpersoner’.
Kreativ skriveøvelse.
Lynlitteraturspil.
Videofremlæggelse i grupper over det samlede forløb (refleksion).


Omfang
Anvendt uddannelsestid:  22 timer.
Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression

Dette forløb er en del af Projekt-praktik-forløb 4 på elevernes 2-årige HF-uddannelse. Forløbet er professionsrettet og fokuserer på emnet Værk og Virkelighed. Samlet er der blevet afviklet 3 PP4-dage (estimeret 22 timer). Der er fokus på analyse af værk, samt danskfagets metoder. Det professionsrettede udmønter sig i forbindelse med deres fagpakker såvel som der inddrages teori fra de relevante fag.

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Klasseundervisning, par-arbejde, individuelt arbejde, gruppearbejde.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel P Tilladte hjælpemidler til prøverne

www.kalliope.org (om danske digtere og historie mv.).
www. adl.dk (ditto).
www.genius.com, (om sange lyrik mv.).
http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=adm/main.xml&lang.set=dk
www.http.indidansk.
https://www.ekkofilm.dk/shortlist/
https://filmcentralen.dk/
www.aiu.dk (avisen i undervisnignen, herunder den danske Mediehåndbog)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel Q Forløb16 Nyhedsformidling

Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof

Avisen i undervisningen: www.aiu.dk
Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier. Birgitte Darger et. al. Dansklærerforeningens Forlag, Systime, 2009 (I-bog).
Den iscenesatte virkelighed. Fra Nyheder til reality. Eds. Gitte Horsbøl et al. Systime, 2017.
Gyldendals Litteraturportal.
Ole Schulz Larsen. Håndbog til Dansk som I-bog, Systime, 2015.


Kernestof:
Det journalistiske sprog. I Håndbog til dansk. Ca. 1ns.
Herman Bang. Branden (sagprosa), 1884. I Krydsfelt Antologi. Ca. 6,0ns.
Flemming Christiansen og Kim Faber. Englevingen (sagprosa). Kap 1 (Labyrinten). Fra Politiken 9. april, 2006. Ca. 2ns.
Hearts and Minds (kortfilm – 11:00) af Jacob Rasmussen, 2012. Fra: https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/hearts-and-minds/
Kommunikationsmodellen. I Begreb om Dansk. Ca. 1ns
Morten Sabroe. Ondskabens Nat (reportage). Information den 22-07, 1988. ca, 12ns
Mediehåndbogen med avisgenrer og forklaringer på www.aiu.dk  Ca. 20 ns.
Ni tidligere ansatte beskriver seksuelle ydmygelser på filmselskabet Zentropa (sagprosa). Politiken, 10. november, 2017. Ca. 2,4 ns.
Nyhedskriterier og vinkling samt kildetyper & nyhedsmediers målgruppe (sagprosa). I Den iscenesatte virkelighed. Ca. 1ns.  
Sille Bakalus. 15årige Sofie fik delt sex-video på nettet. Nu vil regeringen hæve straffen for hævnporno (sagprosa). Fra: BT, den 03-02-2017. Ca. 3,0 ns.
Tekst og medie i dansk (sagprosa). I Begreb om dansk. Ca. 2,5 ns.
TV-Avisen (Youtube – 04:08). Indslag om Hævnporno fra den 04-02-2017. https://www.youtube.com/watch?v=kSzoN-wY80c&feature=youtu.be

Supplerende stof:
Avisens genrer. I Håndbog til Dansk (ca. 2ns).
Appelformerne. I Håndbog til dansk.
Ciceros pentagram. I Håndbog til Dansk (ca.1ns).
Covid 19 Blues (skriftlig opgave – reflektionsopgave).
Find en opinionstekst og en nyhedsartikel (ciceros pentagram).
Idiomatiske udtryk, fremmedord og ord brugt forkert. Fra: Sprogets Veje. Ca. 1ns.
Nyhedsartiklen, opbygning, genrer mv. I Håndbog til dansk (ca. 3ns).
Nyhedstrekanten. I Håndbog til Dansk. Ca. 2ns.
Opgave til appelformer.
Omskrivning af Hearts and Minds til nyhedsartikel (remediering).
Stil og tone. I Håndbog til Dansk (ca. 2ns).
Stilfigurer. Fra Håndbog til Dansk. Ca. 1ns.

Samlet ca.  75 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 26,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel R Forløb 17 På rejse med store forfattere

Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof

Anders Bodelsen. Uden for Nummer. Forlaget, Forening for Boghåndværk, 1972.
Flydende papir. Dansklærerforeningen, 1985.
Gyldendals Litteraturportal
Litteraturens Veje. Ed. Johannes Fibiger et al., Sysstime, 2004.

Kernestof:
Anders Bodelsen. Fejlen (novelle), 1972. Fra: Uden for nummer. Ca. 2,0 ns.
Anders Johansen. Che (novelle), 1985. Fra: Flydende papir. 14 ns.
B.S. Ingemann. Lysets Engel går med Glans (salme), 1837. Fra: Gyldendals Litteraturportal. 0,5ns.  
Det Folkelige gennembrud. Kap. 10 (sagprosa). I Litteraturens Veje. 21ns.
Det Store Sammenbrud. Kap. 11 (sagprosa). I Litteraturens Veje. 15,4 ns.
Jens Blendstrup. Oplæsning af Bombaygryde (video 1 - 9,06m og 2 – 7,29m), 2011. Fra: http://www.youtube.com/watch?v=wmuBY4T6CJ4 (oprindeligt fra Samlerens Forlag, 2010).
Johannes V. Jensen. På Memphis Station (digt), 1906. I Gyldendals Litteraturportal. 3,7 ns.
Joseph Conrad. Af Mørkets Hjerte (uddrag af roman), 1899. I Gyldendals Litteraturportal. 4,8ns
Karen Blixen. Ringen (novelle), 1958. I Gyldendals Litteraturportal. 9,3ns
Martin Anders Nexø. Pelle Erobreren (uddrag af roman), 1906-10. I Gyldendals Litteraturportal. 3,4ns
Ole Sarvig. Som året går (salme), 1952. Fra: https://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/720         0,5ns.
Pär Lagerquist. Far och Jag. Fra novellesamlingen Onda Sagor, 1924. 5,0.
Peter Seeberg. Eftersøgningen (novellesamling af samme navn), 1962. ca. 7,0 ns.


Supplerende stof:
Arbejdsark til Pelle Erobreren af Nexø (metode-orienteret).
B.S. Ingemann. Lysets Engel går med Glans (salme), 1837. Fra: Gyldendals Litteraturportal. 0,5ns.  
Jan Sonnergaard. Polterabend, 1997 (Af Radiator – novellesamling). Forlaget Gyldendal, 1997.
Spørgsmål til det folkelige gennembrud.
1800-tallet på vrangen (dokumentar x2 – det folkelige gennembrud og 1900-tallet). Fra DR-arkiv.
1960’ernes Danmark – arbejdsark med fokus på nyrealisme, modernisme og ny-radikalisme. Desuden fokus på 1960ernes udvikling og samfund.
Skriftlig opgave til Tro og salmesang (reflektionsopgave).

Samlet ca.  100 sider.
Anvendt uddannelsestid: ca. 22 moduler.
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til store forfattere og deres personlige rejse såvel som deres hovedpersoners rejse fysisk såvel som psykologisk. Forløbet samler desuden op på kanonforfattere fra 1900 og frem til 1960 ca.
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Klasseundervisning, par-arbejde, individuelt arbejde, gruppearbejde.

Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer